Det er rart at dufte dejligt, men i mange plejeprodukter er parfume ikke nødvendigt. Vi har fået 24 piger til at teste parfumefrie deodoranter, ansigtscremer, bodylotion og make-up-produkter og svaret er klart:
8 ud af 10 svarede, at parfumefrie produkter var ligeså gode eller bedre end deres parfumerede produkter.
Det tyder på, at du næsten ikke vil lægge mærke til det, hvis du udskifter de plejeprodukter, du bruger direkte på huden med parfumefrie. Og eftersom produkter uden parfume er bedre for huden, så er det måske værd at prøve selv?