Hormonerne styrer meget af det, der foregår inde i vores krop, og er med til at styre, hvordan barnet udvikles inde i din mave.

Hormonsystemet kan blive påvirket af ydre faktorer som stress og kemikalier. Nogle kemiske stoffer kan skade fosterets udvikling, fordi de har samme virkning som kroppens naturlige hormoner. Andre stoffer blokerer virkningen af kroppens naturlige hormoner eller forandrer deres funktion. Under ét kaldes disse stoffer hormonforstyrrende stoffer.

Flere kemiske stoffer fra fødevarer, indeklima, lægemidler, kosmetik m.m. har vist sig at være hormonforstyrrende i dyreforsøg og mistænkes for også at være det hos mennesker.

Betydning for dit barn

De hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i vores kroppe – specielt hvis vi udsættes som fostre. Stofferne mistænkes for at have betydning for vores evne til at få børn og medføre misdannede kønsorganer hos især drengebørn. Desuden mistænkes stofferne for at kunne fremskynde pigers pubertet og for at være kræftfremkaldende.

Nogle bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Fx er bisphenol A på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Det er forbudt i materialer, som har kontakt med fødevarer til børn under 3 år, men det findes fx i kasseboner, i plastmaterialet polycarbonat og i mange konservesprodukter fx i l ak på indersiden for at undgå, at dåsen ruster indefra.

Der er fortsat uenighed om, hvor store doser, som skal til for, at stoffet giver skadelige effekter i mennesker. Visse undersøgelser på dyr peger på, at bisphenol A er skadeligt ved meget lave koncentrationer – også kaldet lavdosis-effekter. Miljøstyrelsen følger udviklingen på området tæt.

Det er dog ikke så nemt at erstatte bisphenol A i alle anvendelser, da vores viden om alternativer ikke umiddelbart tyder på, at der findes en bedre erstatning.

Bispenol A i Kasseboner

De fleste boner og kvitteringer er trykt på varmefølsomt papir, såkaldt termopapir, som indeholder det hormonforstyrrende stof bisphenol A. Ved kontakt med termopapir kan du blive udsat for bisphenol A.

Som gravid kan du lade tvivlen komme din baby til gode ved at følge rådene herunder:

• Begræns din kontakt med boner og kvitteringer ved at sige nej tak til at modtage dem, hvis du ikke har brug for dem.
• Vask hænder efter du har rørt ved boner.
• Tag kopi af kvitteringer, som fungerer som garantibevis i stedet for at gemme dem.
• Undlad at lade dit barn lege med boner eller kvitteringer.

Bisphenol A i sutteflasker

Bisphenol A har været forbudt i sutteflasker og andre materialer til mad til børn under 3 år siden 2010.

Disse råd om biocider er Miljøstyrelsens generelle råd om biocider, og dem bør du også følge som gravid:

Hverdagsgifte, der i fagsprog kaldes for biocider, er designet til at afskrække eller slå præcis den organisme ihjel, som man gerne vil slippe af med. Stofferne kan give både allergi og udslæt hos mennesker, og de kan være giftige for plante- og dyrelivet.
Hverdagsgifte er på mange måder nyttige og fuldt lovlige at bruge. De er eksempelvis en uundgåelig del af den træbeskyttelse, der giver træværket på huset en længere levetid. Men mange af produkterne er designet til at dræbe, og det er vigtigt at huske på, når man omgås dem i hverdagen.

Du finder biocider i mange forskellige produkter, fx i gifte til at bekæmpe de mest
almindelige skadedyr som mus, rotter, kakerlakker, myg, møl og myrer. Biociderne kan også optræde i hygiejneprodukter som fx håndsprit og desinfektionsklude. Nogle produkter er behandlet med biocider, inden du køber dem. Møbler kan fx være behandlet med biocider, så de ikke bliver angrebet af insekter, mug og svamp under transporten. Det samme gælder for rengøringsklude, løbesko, træningstøj og andre typer af produkter, som vi gerne vil holde bakterie- og/eller lugtfri eller undgå misfarvninger af ved at forebygge vækst af mikroorganismer.

Selvom et biocidmiddel er godkendt af Miljøstyrelsen, så skal du alligevel bruge det med omtanke.

På www.hverdagsgifte.dk kan du se, hvordan du bruger biocider sikkert, og hvordan du skaffer dig af med dem på en forsvarlig måde. Desuden får du råd om situationer, hvor du kan droppe hverdagsgiftene, og i stedet bruge en anden løsning.

Læs mere på www.hverdagsgifte.dk

Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der hæmmer antændelse af brand især i plast og møbeltekstiler. Flere bromerede flammehæmmere er i dag forbudt.

Nogle bromerede flammehæmmere er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Svanemærket hjælper dig med at undgå dem.

Fluorerede stoffer bruges i vores hverdag på grund af deres specielle kemiske egenskaber, fx evnen til at afvise både vand og olier. Betegnelsen dækker over en stor gruppe stoffer, hvoraf flere er mistænkt for bl.a. at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Hvor findes de?

• Vand- og smudsafvisende tekstiler, fx visse typer overtøj, regntøj og voksduge
• Fødevareemballage fx pizzabakker og poser til mikrobølgeovns-popcorn
• Imprægneringsmidler
• Smøremidler
• Maling
• Gulvtæpper

Pas på imprægneringsmidler

Fluorerede stoffer findes ofte i imprægneringsmidler, og spraydåser forstøver kemikalierne, så du bliver ekstra udsat. Som gravid bør du derfor helt undgå at bruge imprægningsmidler på spray. Få andre til at hjælpe dig og altid udendørs.

Ftalaterne er en gruppe af forskellige stoffer, hvoraf nogle anses for at være hormonforstyrrende, mens andre er under mistanke. For andre ftalater ser der ikke ud til at være skadelige effekter. Ftalater har en blødgørende effekt, og bruges primært til at blødgøre PVC-plast.

Svanen og Blomsten hjælper dig til at undgå de farligste ftalater i en række produkttyper, fx børnetøj, fodtøj og dialyseposer.

Nikkel bruges fx i rustfrit stål og andre metalprodukter, men også til magneter, i mønter og som grønt farvestof i glas. Nikkel findes også naturligt i vores mad.

Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi i Danmark. Op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af alle mænd er allergiske over for nikkel.

Derfor er der grænser for, hvor meget nikkel, som produkter med længerevarende hudkontakt, må frigive. Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre.

Organiske opløsningsmidler er kemiske forbindelser, der kan opløse organiske stoffer, fx fedtstoffer, olie samt plast. De bruges bl.a. som rengøringsmidler og fortynder mange steder i vores hverdag. Organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen og kan skade både dig og dit barn – fx udviklingen af nervesystemet og hjernen. "Malerhjerne" skyldes fx varigt arbejde med organiske opløsningsmidler.

Selv kortvarig brug kan give træthed, hovedpine og hudskader og længerevarende udsættelse for nogle organiske opløsningsmidler kan give kræft, skade på leveren, reducere evnen til at få børn og give forstyrrelser i din graviditet.

Parabener er en gruppe af stoffer fx: propylparaben og butylparaben .

Parabener bruges som konserveringsmidler i bl.a. kosmetiske produkter. De tilsættes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Nogle parabener er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

I sjældne tilfælde kan parabener medfører allergi.

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du købe svanemærket kosmetik for at minimere din udsættelse for parabener.

Nogle parfumestoffer kan være allergifremkaldende, og når du er gravid er det en god idé at minimere din udsættelse for parfume.

Generelt anbefaler Miljøstyrelsen at bruge så lidt parfume som muligt. Hvis du gerne vil dufte, kan du begrænse antallet af dine produkter med parfume i – fx kan du købe uparfumeret creme og deodorant og så vælge, at din shampoo skal dufte.

PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som dækker over 209 forskellige stoffer.

PCB’er blev tidligere anvendt i byggematerialer, hvor PCB’erne gav byggematerialet bestemte egenskaber fx elasticitet, slidstærke overflader eller brandhæmmende egenskaber. PCB’er blev brugt i fx fugemasse og termoruder frem til 1977 og i elektriske produkter frem til 1986.

I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men PCB er meget holdbart og findes stadig i vores omgivelser, fx i indeklimaet fra byggematerialer eller i fødevarer på grund af miljøforurening.

Fede fisk fx laks fra Østersøen kan indeholde PCB, ligesom kød, mælkeprodukter og æg.

Spædbørn og gravide og ammende kvinder er særligt sårbare over for PCB. Børnene kan fx få PCB fra modermælken, men indholdet af PCB i modermælk i Danmark er faldende. Fra 1993 til 2004 er det faldet med 58 %.

Da solens stråler kan skade huden og på længere sigt give hudkræft, er det vigtigt at nyde solen med måde og huske at beskytte sig. Gravide kan have øget tendens til at blive brun i pletter – så det gælder om at beskytte huden i solen – ikke kun med solcreme, men også ved at søge skygge og bære let sommertøj.

Flere solfiltre er på EU´s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Som gravid er det derfor en god idé, at købe Svanemærket solcreme. Disse produkter må ikke indeholde UV-filtre, som er på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Hvis du vil mindske brugen af solcreme er det bedst at undgå solbadning og beskytte huden med tøj, solhat og skygge. Ophold dig ikke i solen uden beskyttelse.

Undgå udvalgte solfiltre, hvis du vil være ekstra forsigtig

Kan du ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå sol-filtrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor, 3-benzylidene camphor og benzophenone-3, hvis du vil være ekstra forsigtig. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis solcremen indeholder et af de fire solfiltre.

Disse råd om sprøjtemidler er Miljøstyrelsens generelle råd om sprøjtemidler, og dem bør du også følge som gravid:

Brug sprøjtemidler med omtanke

Kæmper du med ukrudt, skadedyr eller plantesygdomme i haven, kan du løse problemet på flere måder. Bruger du sprøjtemidler, vil det altid belaste miljø og sundhed. Miljøstyrelsens råd er generelt at lade være med at sprøjte i haven, og hvis du vælger at sprøjte, så brug det middel, der belaster miljø og sundhed mindst. Der er alternativer til de skrappeste midler på langt de fleste områder - hvad enten man bekæmper ukrudt mellem fliserne, lus på roserne eller mos i græsplænen. Dermed mindsker man risikoen for utilsigtet forurening af grundvand og skader på anden beplantning og dyr.

Selvom et sprøjtemiddel er godkendt af Miljøstyrelsen, så skal man alligevel bruge det med omtanke.

Se råd om en sprøjtefri have og til at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.

Du kan også se, hvordan du bruger sprøjtemidler sikkert, og hvordan du skaffer dig af med dem på en forsvarlig måde.

Triclosan anvendes som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter (max 0,3 %). Antibakterielle stoffer, herunder triclosan, kan også bruges i tøj for at undgå lugtgener. Triclosan er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis kosmetiske produkter indeholder triclosan.

Som gravid kan du vælge at undgå triclosan, hvis du vil være ekstra forsigtig.

Svanemærket tøj, tekstil og kosmetik må ikke indeholde triclosan.

Tungmetaller er en række grundstoffer, fx kviksølv, cadmium, krom , tin og bly.

Tungmetaller har tidligere været anvendt til mange forskellige formål, men i dag er der forbud mod at bruge tungmetaller som fx bly, cadmium og kviksølv i en lang række produkter.

Stofferne kan dog stadig findes i nogle få produkter, hvor anvendelsen stadig er tilladt. Fx anvendes kviksølv i energisparepærer og lysstofrør.

Læs mere om, hvad du skal gøre, når sparepæren går i stykker her

Vælg svanemærkede bleer. I svanemærkede bleer er der krav om hvilke stoffer, der må være i bleen, og der må ikke være parfume og lotion i. Alternativt vælg bleer uden parfume eller lotion.

Plejeprodukter til babyer

Brug ikke creme, sæbe og lignende til din baby dagligt. Din baby har ikke behov for det hver dag, med mindre særlige behov gør sig gældende.

Vælg svanemærkede babyprodukter. På den måde undgår du parfume samt stoffer, som er på EU's liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Vådservietter

Brug helst vand og engangsvaskeklude af skumgummi, for at skåne din baby for unødvendig kemi.

Hvis du vælger at bruge vådservietter, så køb svanemærkede vådservietter uden parfume.

Begræns dit forbrug af cremer og lotions, når du er gravid.

Vælg svanemærkede kosmetiske produkter. Så undgår du for eksempel stoffer, der er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå stofferne butylparaben og propylparabene, hvis du vil være ekstra forsigtig. Disse stoffer mistænkes for at være hormonforstyrrende. Kig også efter konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI) som kan fremkalde allergi. På indholdsdeklarationen kan du se, om de ovennævnte stoffer er i produktet.

Vælg cremer uden parfume, da parfume kan være allergifremkaldende. Bemærk at svanemærkede produkter godt må indeholde parfume, så vælg en parfumefri variant.

Begræns dit forbrug af parfume og deodorant, når du er gravid. Miljøstyrelsen anbefaler generelt gravide at undgå sprayprodukter, så du ikke risikerer at indånde kemikalierne. Derfor bør du som gravid også undgå selvbrunerprodukter i spraykabiner.

Vælg svanemærkede produkter. Så undgår du for eksempel stoffer, der er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå stofferne butylparaben, propylparaben og triclosan, hvis du vil være ekstra forsigtig. Disse stoffer er alle mistænkt for at være hormonforstyrrende. På indholdsdeklarationen kan du se, om disse stoffer er i produktet. Kig også efter konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI), som kan fremkalde allergi.

Vælg deodoranter uden aluminium, hvis huden er beskadiget f.eks. efter barbering eller anden hårfjerning, eller hvis du har eksem eller lignende.

Elektriske apparater som f.eks. fjernsyn, computere, og spillekonsoller kan afgive kemikalier til luften, som binder sig til støvet. Kemikalierne afgives særligt, når apparaterne er tændt. Stoffer, der afgives, kan f.eks. være bromerede flammehæmmere, som bruges til at brandsikre apparaterne. Der kan også afgives ftalater fra det plastmateriale, som apparaterne er fremstillet af.

Nogle bromerede flammehæmmere og nogle ftalater er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende. Sluk unødvendig elektronik – særligt når du sover. Så mindsker du frigivelsen af stoffer til indeklimaet.

Luft grundigt ud med gennemtræk – mindst to gange fem minutter hver dag. På den måde vil nogle af de stoffer, der er bundet til støvet, forsvinde fra dit indeklima.

Hold elektronisk udstyr fri for støv. Det mindsker afgivelsen af stoffer til indeklimaet.

Undgå hårfarvning . Miljøstyrelsen fraråder gravide at farve hår. Det skyldes blandt andet, at hårfarver kan indeholde stoffer, som kan give voldsomme allergiske reaktioner, også selvom du ikke tidligere har haft en reaktion.

Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre. Alligevel fraråder Miljøstyrelsen gravide at anvende hårfarve, da man ikke ved, om en kraftig allergisk reaktion kan påvirke barnet i maven.

I mange imprægneringsmidler er der fluorerede forbindelser, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hvis du er gravid og vil imprægnere sko eller tøj, bør du derfor få andre til at hjælpe og huske at gøre det udendørs.

Som gravid bør du generelt undgå at bruge sprayprodukter, da du kan komme til at indånde kemikalier gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis der alligevel er nogen, som har brugt sprayprodukter indendørs.

Bonner og kvitteringer kan indeholde bisphenoler, de fleste boner og kvitteringer er nemlig trykt på varmefølsomt papir, såkaldt termopapir, som indeholder det hormonforstyrrende stof bisphenol A. Ved kontakt med termopapir kan du blive udsat for bisphenol A.

Som gravid kan du lade tvivlen komme din baby til gode ved at følge rådene herunder:

• Begræns din kontakt med boner og kvitteringer ved at sige nej tak til at modtage dem, hvis du ikke har brug for dem.
• Vask hænder efter du har rørt ved boner
• Tag kopi af kvitteringer, som fungerer som garantibevis i stedet for at gemme dem
• Undlad at lade dit barn lege med boner eller kvitteringer.

Vælg legetøj med Svanen og CE-mærket og uden parfume. I svanemærket legetøj er der sat krav til indholdet af kemiske stoffer. Det gælder også parfumestoffer, som kan være allergifremkaldende.

Vask legetøj af stof og plast i varmt vand, inden du tager det i brug (følg vaskeanvisningen). På den måde kan du vaske nogle af de kemiske stoffer ud, inden dit barn bruger legetøjet.

Smid gammelt, blødt plastlegetøj af PVC ud, da det kan indeholde ftalater, som nu er forbudt. Nogle ftalater mistænkes at være hormonforstyrrende.

Giv ikke dyrelegetøj til små børn (der er forbud mod ftalater i legetøj til børn, men ikke i legetøj til dyr).

Lim

Vælg vandbaseret lim, hvis det er muligt. På den måde undgår du organiske opløsningsmidler.
Undgå lim og andre gør-det-selv produkter med faresymbol.

Undgå andre hobbyprodukter (f.eks. gelpenne, tuscher, akrylmaling)
med faresymbol. Vælg FFFH’s A-mærkede hobbyprodukter, når det er muligt.

Køb miljømærket lim, hvis det er muligt. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Lak

Undgå at bruge lak, når du er gravid.

Lak kan have et højt indhold af organiske opløsningsmidler.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt lak.

Undgå gør det selv-produkter med faresymbol, hvis det er muligt. Faresymbolet fortæller, hvordan produktet kan være til skade for mennesker og miljø.

Køb miljømærket lak. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Maling og træbeskyttelse

Undgå at bruge maling og træbeskyttelse, når du er gravid.

Begge dele kan have et højt indhold af organiske opløsningsmidler og træbeskyttelsen kan indeholde svampemidler.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt maling. Gå efter miljømærket maling. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Undgå at være i nærheden af spraymaling og andre forstøvede produkter, når du er gravid. Du kan komme til at indånde kemikalierne gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis andre har brugt sprayprodukter.

Fugemasse

Undgå at bruge fugemasse, når du er gravid.  Fugemasse kan indeholde ftalater, hvoraf nogle er mistænkte for at være hormonforstyrrende. Spørg i butikken om indholdet af ftalater.

Fugemasse kan også indeholde organiske opløsningsmidler, allergifremkaldende stoffer og andre stoffer med sundhedsskadelige effekter.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt fugemasse.

Undgå luftfriskere. Duftstofferne i luftfriskere kan fremkalde allergi ved hudkontakt, og er mistænkt for at kunne fremkalde overfølsomhed og allergi ved indånding. Vær især opmærksom på duftfriskere på spraydåse. Miljøstyrelsen anbefaler generelt gravide at undgå sprayprodukter, som forstøver kemikalierne, så du risikerer at indånde kemikalierne.

Læs om graviditet og allergi her.

Hold en god hygiejne i køkkenet, så du ikke bliver syg af generelle bakterier i maden.
Vær især opmærksom på to infektioner, som udgør en særlig risiko for gravide, nemlig bakterien Listeria og parasitten Toxoplasma.

Bakterien Listeria Monocytogenes

Gravide, der får en infektion med madbakterien listeria, risikerer at abortere spontant eller at føde for tidligt. Følg de fire køkkenråd og undgå listeria:

• Skyl, kog og steg madvarerne.
• Smid mad ud, der har overskredet sidste anvendelsesdato.
• Hold temperaturen i køleskabet på højst 5 grader.
• Husk, at når emballagen er åbnet, har maden kortere holdbarhed.

Listeria kan blive et problem, når du opbevarer mad med lang holdbarhed ved køletemperatur. Vær især opmærksom på kødpålæg, koldrøget fisk, gravad fisk og bløde oste og rå upasteuriseret mælk.

Parasitten Toxoplasma (toxoplasmose/haresyge)

En infektion med toxoplasmose under graviditeten kan betyde, at barnet får en øjen- eller hjerneskade. Mindsk din risiko for smitte:

• Vask hænder efter berøring af råt kød og grønsager
• Vask hænder efter havearbejde og kontakt med jord
• Spis kød, som er gennemstegt eller kogt.
• Smag ikke på rå fars.
• Undgå rå, upasteuriseret, mælk.
• Få en anden til at tømme kattebakken, hvis du har kat. Gravide med kat, som følger dette råd, har ikke større risiko for at blive smittet med toxoplasmose end gravide, der ikke har kat.

Begræns brugen af sexcremer, glidecreme og massageolie, da de kan indeholde allergifremkaldende stoffer.

Brug ikke oliebaserede cremer sammen med kondomer – det kan opløse gummiet, så du udsættes for de stoffer, der findes i gummiet.

Vælg sexlegetøj uden ftalater. Spørg i butikken om indholdet af ftalater, og undgå gerne blød PVC, da det ofte indeholder ftalater. Du kan også bruge app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Brug ikke oliebaserede cremer sammen med sexlegetøj, da det kan medvirke til at f.eks. ftalater i højere grad frigives fra legetøjet.

Mobiltelefoner kan afgive nikkel i lave koncentrationer.

Test eventuelt din mobiltelefon med et testsæt fra apoteket for at se, om den afgiver nikkel.

Vælg mobilcovers uden ftalater. Der kan være ftalater i mobilcovers af blød PVC.

Spørg i butikken om coveret indeholder ftalater, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Møbler kan indeholde mange forskellige kemiske stoffer, som afgives til luften og støvet. Det gælder især nye møbler.

Stil evt. nye møbler til "afgasning" et sted, hvor I ikke færdes til daglig. Vent eventuelt med at købe nye møbler, til dit barn er kommet godt til verden.

Sørg som minimum for god udluftning, når du har nye møbler i dit hjem: Det vil sige gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag.

For at gøre møbler nemmere at rengøre, kan de være imprægnerede. Nogle imprægneringsmidler kan indeholde fluorforbindelser, der er mistænkt for bl.a. at være hormonforstyrrende. Spørg efter møbler uden imprægnering eller vælg møbler med svanemærket.

Nogle kontorartikler af PVC (fx viskelæder og plastmapper) kan indeholde ftalater, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Undgå så vidt muligt møbler og kontorartikler af kunstigt læder. De kan indeholde ftalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Kunstigt læder kaldes ofte "nappa", "skai" eller "læderlook" og bruges fx som stolebetræk.

Spørg i butikken efter ftalatfrie kontorartikler og møbler, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Når du gør rent, så brug rengøringsmidler, der er miljømærkede (f.eks. Svanen eller Blomsten). Miljømærkerne stiller krav til indholdet af stoffer.

Undgå desinfektionsmidler og produkter med desinficerende stoffer som f.eks. klor, da disse kan skade miljøet. Hvis du vil desinficere køkkenredskaber og skærebrætter, så skold dem med kogende vand. Hvis der på et produkt f.eks. står ”antibakterielt”, bakteriehæmmende” eller ”meldugresistent” er det tegn på, at det indeholder et desinficerende stof.

Undgå at bruge sprayprodukter. Du kan komme til at indånde kemikalierne gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis andre har brugt sprayprodukter.

Vær særlig opmærksom på ikke at blande rengøringsmidler med klorin eller andre produkter, der indeholder klor. Det kan give giftige dampe.­­­

Rengøringshandsker / gummihandsker

Gummihandsker og engangshandsker kan beskytte din hud mod fx rengøringsmidler, men det er ikke ligegyldigt hvilken handsketype du bruger.

Vælg rengøringshandsker uden ftalater.

Spørg i butikken om handskerne indeholder ftalater, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Da solens stråler kan skade huden og på længere sigt give hudkræft, er det vigtigt at nyde solen med måde og huske at beskytte sig. Gravide kan have øget tendens til at blive brun i pletter – så det gælder om at beskytte huden i solen – ikke kun med solcreme, men også ved at søge skygge og bære let sommertøj.

Flere solfiltre er på EU´s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Som gravid er det derfor en god idé at købe Svanemærket solcreme. Disse produkter må ikke indeholde UV-filtre, som er på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Hvis du vil mindske brugen af solcreme er det bedst at undgå solbadning og beskytte huden med tøj, solhat og skygge. Ophold dig ikke i solen uden beskyttelse.

Undgå udvalgte solfiltre, hvis du vil være ekstra forsigtig

Kan du ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå sol-filtrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor, 3-benzylidene camphor og benzophenone-3, hvis du vil være ekstra forsigtig. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis solcremen indeholder et af de fire solfiltre.

Sparepærer indeholder små mængder kviksølv. Kviksølv kan skade menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet. Nerveskadede børn har fx risiko for langsommere indlæring og udvikling.

Kviksølvet kommer kun ud, hvis sparepæren går i stykker. Derfor bør du som gravid forlade lokalet og få hjælp til at lufte ud og gøre rent, hvis sparepæren går i stykker:

• Åben vinduet, mens der gøres rent
• Brug ikke kost eller støvsuger, skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle.
• Læg resterne i lufttæt beholder, der afleveres på genbrugsstation.
• Fortsæt udluftning med gennemtræk i 15 minutter. Og luft ekstra ud de næste dage.

Hvis du helt vil undgå kviksølv, kan du vælge at bruge LED pærer. De indeholder ikke kviksølv.

Læs mere om håndtering af sparepærer her.

Stearinlys er hyggelige, men afgiver ved afbrænding små partikler, som blandt andet kan indeholde nikkel, bly og tjærestoffer.

Det vides ikke, hvordan stearinlys påvirker gravide, men partiklerne og dårligt indeklima kan medføre luftvejsirritationer og hovedpine. Sluk altid stearinlys som soder, dvs. har synlig røg.

Fyrfadslys udskiller færre partikler end traditionelle stearinlys og bloklys.

Gå efter svanemærkede lys. De må ikke indeholde duftstoffer, og derudover stilles der blandt andet også krav til, hvor meget sod lysene må afgive.

Undgå eventuelt også duftlys, som indeholder parfumestoffer.

Luft godt ud, når du haft levende lys tændt, for at fjerne de partikler som afgives til luften.

Siden 2010 har der været forbud mod bisphenol A i produkter til fødevarekontakt for børn under 3 år (EU indførte forbud mod bisphenol A i sutteflasker i 2011). Derfor kan du roligt købe nye sutteflasker i danske butikker. Har du sutteflasker eller tudekopper af plast fra før juli 2010, bør du smide dem ud.

Af hygiejnegrunde skal du skolde sutter inden brug.

Skjoldet på narresutter kan være lavet af polycarbonat, som kan afgive små mængder bisphenol A, mængden udgør dog ikke nogen risiko. Hvis du alligevel vil undgå, at dit barn udsættes for bisphenol A fra narresutter, så køb en sut, uden polycarbonat. Kan du ikke se hvilken plasttype sutten er lavet af, så vælg eventuelt en anden sut.

Kig efter konserveringsmidlet triclosan i indholdsdeklarationen på din tandpasta, og undgå det, hvis du vil være ekstra forsigtig, da stoffet mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Vælg voksduge og dækkeservietter uden blød PVC, da de kan indeholde ftalater . Spørg i butikken, eller  brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Vælg evt. produkter af tekstil, men hvis tekstilet er vandafvisende, bør du spørge i butikken om den indeholder fluorerede stoffer.