Triclosan

I Danmark er det primært i nogle få produkter som enkelte tandpastaer og deodoranter, man kan finde triclosan. Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende grundlag ikke er en sundhedsrisiko for forbrugere, der har anvendt eller anvender tandpasta med triclosan. Alligevel anbefaler styrelsen, at man undgår triclosan, da det er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og for at være hormonforstyrrende.

Hvor findes det?

Triclosan er tilladt at anvende som konserveringsmiddel i udvalgte kosmetiske produkter i en koncentration på op til 0,3 %. Hvis et kosmetisk produkt indeholder triclosan, skal det fremgå af indholdsdeklarationen. Ifølge en kortlægning foretaget af Miljøstyrelsen i 2006, findes 99 % af forbruget af triclosan i kosmetik, primært tandpasta og i mindre grad deodoranter. Forbruget fra 2000-2004 var stærkt faldende, især inden for deodoranter. Ifølge Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk-kemiske artikler er status i dag (marts 2013), at triclosan kun anvendes i nogle tandpastatyper og muligvis i få deodoranter.

Triclosan har også tidligere kunnet findes i rengøringsmidler, men i dag er der ikke længere triclosan i hverken vaske- eller rengøringsmidler til private forbrugere på det danske marked.

Derudover kan triclosan findes i en række biocidprodukter, der ikke er rettet til private, bl.a. til hånddesinfektion for sundhedspersonale.

Sikkerhed for sundhed og miljø

Triclosan er blevet undersøgt grundigt gennem de senere år. Danmark har haft meget fokus på stoffet, dels fordi vi i EU er det land, der er ansvarlig for at indsamle og vurdere samtlige data på stoffet i forbindelse med godkendelse af triclosan som biocid, dels fordi vi i samarbejde med Holland har forsøgt at afklare, hvorvidt stoffet har hormonforstyrrende egenskaber.

Med hensyn til stoffets anvendelse i kosmetik, er det EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF), der foretager den endelige vurdering af sikkerheden ved denne brug. VKF har flere gange vurderet sikkerheden ved brug af triclosan i kosmetiske produkter – senest i 2011.

Konklusionen er, at hvis triclosan anvendes i de følgende produkter i den højest tilladte koncentration (0,3 %): tandpasta, deodoranter(kun sticks), håndsæbe og bodyshampoo, ansigtspudder, dækstifter til makeup og specielle negleprodukter (til afrensning af negle før påsætning af kunstige negle) udgør anvendelsen ikke nogen risiko for forbrugeren. Derudover er triclosan vurderet sikker at anvende i mundskylleprodukter i op til 0,2 %.
Anvendes stoffet udover de ovennævnte produkter også i andre produkter som f.eks. bodylotion, vil den samlede udsættelse blive for stor til at tilstrækkelig sikkerhedsmargin kan garanteres.

Denne anbefaling er blevet indarbejdet i kosmetikregelsættet i EU og vedtaget i efteråret 2013. Det betyder, at triclosan nu er reguleret således, at stoffet kun må anvendes i de udvalgte produktgrupper, hvor VKF har vurderet, at selv hvis man bruger det hele hver dag, er den samlede udsættelse tilpas lille til, at det stadig er sikkert.

Danmark og flere andre medlemsstater har dog pointeret, at såfremt vurderingen af triclosan som biocid og under stofevaluering frembringer nye konklusioner vedrørende stoffets sikkerhed bør stoffets anvendelse i kosmetik revurderes.

Hvis man ser på udsættelsen fra tandpasta alene, med udgangspunkt i eksisterende data, er der en stor sikkerheds margin for hvornår der kan opstå påvirkninger af sundheden, og det vurderes derfor, at med de produkter, der i dag findes på det danske marked, er der ingen grund til bekymring for forbrugernes sundhed.

Triclosan er ikke optaget på den danske LOUS (Listen over uønskede stoffer), og triclosan er heller ikke optaget på EU´s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Alligevel har Center for Hormonforstyrrende Stoffer for Miljøstyrelsen i maj 2012 vurderet triclosan i forhold til det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Her var konklusionen, at triclosan ifølge det danske forslag til kriterier vurderes som hormonforstyrrende. Stoffet er desuden vurderet at kunne skade vandmiljøet.

Det var på denne baggrund, at Danmark i samarbejde med Holland udførte en tilbundsgående vurdering af triclosans potentielle hormonforstyrrende virkninger. Det er foregået under det såkaldte Stofevalueringsprogram under REACH. Konklusionen er, at der kræves flere undersøgelser til at belyse dette. Disse studier bør omfatte både hormonpåvirkningerne hos mennesker og miljø. Desuden er der krævet yderligere undersøgelser af, hvorvidt triclosan besidder særligt miljøfarlige egenskaber i form af persistens, bioakkumulerbarhed og toksicitet (PBT).

Resultaterne fra disse studier vil indgå i vurderingen af sikkerheden ved brug af triclosan i biocidprodukter såvel som i kosmetiske produkter.

Miljøstyrelsens anbefalinger

Miljøstyrelsen har i flere år vurderet, at brugen af triclosan i forbrugerprodukter er fuldstændig unødvendig. Da stoffet samtidig i mange år har været mistænkt for at kunne give resistens hos bakterier, råder Miljøstyrelsen forbrugerne til at vælge produkter uden triclosan:

• Undgå tandpasta og deodoranter med triclosan. Triclosan er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt.
• Særligt til gravide: Vælg svanemærkede produkter (er fri for triclosan). Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå triclosan, hvis du vil være ekstra forsigtig. Triclosan mistænkes for at være hormonforstyrrende.
• Undgå sportstøj, der markedsføres med at være ”antibakterielt”, ”bakteriehæmmende” mm. Det kan indeholde triclosan, der oftest er unødvendigt.

Miljøstyrelsens kortlægninger

Miljøstyrelsen foretog i 2002/2003 en undersøgelse, hvori der blev analyseret for indhold af 6 bakteriedræbende kemikalier i 19 forskellige beklædningsgenstande. Der blev fundet indhold af triclosan i fem produkter: et par dametrusser, en sandal, to par cykelshorts og et par skiunderbukser. Undersøgelsen viste, at brugen af antibakterielt behandlede tekstiler og sko er mest udbredt inden for sportsbeklædning. De antibakterielle midler markedsføres under flere forskellige navne (eks.: "Irgasan", "Actisan", "Tinosan", "Lexol", "Ster-Zac", "Irgacid", "Irgaguard" og "Irga-care").
Det er usikkert om der i dag stadig findes beklædning med triclosan på det danske marked.

Forbruget er faldende

Miljøstyrelsen lavede som nævnt ovenfor i 2006 en kortlægning over forbruget af triclosan i Danmark. Den viste at forbruget i perioden 2000-2004 er faldet med 54 %. Faldet i mængden af triclosan i tandhygiejneprodukter i omtalte periode var på 37 %, mens det for deodoranter var 79 %, og for en gruppe andre kosmetiske produkter var faldet 85 %.

Mere viden om Triclosan

Triclosan i forbrugerprodukter, 2002
Antibakterielle midler i beklædningsgenstande, 2003
Kortlægning af triclosan, 2006