Valg af el-pære

LED pæren er miljømæssigt det bedste valg, fordi den ikke indeholder kviksølv. Tænk på miljøet og din sundhed, når du vælger lyskilder, og når du skal af med dem igen som affald - både LED pærer og sparepærer skal afleveres særskilt.
De kan se ens ud, men der er stor forskel på forskellige typer elpærer og deres strømforbrug, levetid, affaldssortering og indhold af kviksølv. LED-pærer bruger mindre strøm end andre elpærer, de har en længere levetid end andre pærer, og modsat f.eks. de tidligt så populære sparepærer indeholder LED-pærer og halogenpærer ikke kviksølv. Kviksølv kan forårsage alvorlige skader på miljø og sundhed.
Selvom det ikke er muligt at købe sparepære længe, så bruges de stadigvæk i mange hjem. Sparepærer kræver en særlig særlig håndtering, når de går i stykker for at undgå kviksølvdampe.
Alle typer lyskilder skal afleveres til genanvendelse. I nogle kommuner skal sparepærer afleveres som farligt affald. Tjek hvordan med din lokale affaldsordning.
Tips
- Når du skal vælge lyskilde anbefaler Miljøstyrelsen en LED pære, der er fri for kviksølv
- Aflever altid dine lyskilder til genanvendelse - de må ikke smides i skraldespanden
- Specielt om sparepærer: Støvsug ikke en knust sparepærer - det spreder kviksølv
Miljøstyrelsen anbefaler i stedet følgende fremgangsmåde: