Tips om kunstgræsbaner

I mange år har man anvendt udendørsbaner til bl.a. fodbold, rugby, lacrosse og gæliske sportsgrene. Overfladen på udendørsbanerne er ofte fremstillet af gummigranulat for at gøre dem vejrbestandige og stødabsorberende samt for at give et godt fodfæste. Men er gummigranulat sikkert?

Mange af landets kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier. Det er derfor relevant at vide, om børn og voksne der spiller fodbold og bogstaveligt talt bider i græsset bliver udsat for problematiske stoffer.

Miljøstyrelsen undersøgte allerede i 2008 miljø- og sundhedskonsekvenserne af at benytte det populære alternativ til en rigtig græsbane. Selvom der blev fundet indhold af kræftfremkaldende stoffer, var mængderne så små, at det blev konkluderet, at de ikke udgør en sundhedsrisiko for dem, der bruger banerne. Det kan dog ikke afvises, at enkelte kan få allergiske reaktioner, hvis de er overfølsomme over for nogle af de stoffer, der findes i kunstgræsbanerne. I Norge er der i 2012 foretaget undersøgelser af kunstgræsbaners miljømæssige effekter. Disse undersøgelser kan ses som et supplement til de danske undersøgelser.

Ny debat om sundhedsrisiko fører til nye undersøgelser

I 2016 er der kommet en fornyet debat om sundhedsrisikoen ved at spille på kunstgræsbaner, hvilket bl.a. medførte at man i USA igangsatte nye undersøgelser. Resultaterne af undersøgelserne kan læses her. Ligeledes har det Europæiske Kemikalieagentur i 2017 publiceret en undersøgelse af, om brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner udgør en sundhedsrisiko, som medfører et behov for regulering. Rapporten konkluderer, at den sundhedsmæssige risiko ved at spille på kunstgræsbaner er meget lav. Læs mere om EU undersøgelse her.

Den danske dækbekendtgørelse fra 2017 understøtter ønsket om at indholdet af de kræftfremkaldende stoffer PAH'er i dækgranulatet holdes på et lavt niveau. Det er således kun muligt at få tilskud, hvis indholdet af en række af de mest problematiske PAH’er er under 0,0003% for hvert enkelt stof.

Selvom EU’s undersøgelse konkluderer en meget lav risiko, følger der også nogle anbefalinger til spillere med:

• Husk almindelig hygiejne som at vaske hænder, efter man har spillet, og inden man spiser
• Rens hurtigt eventuelle sår og hudafskrabninger efter spil på kunstgræsbaner .
• Undlad at sluge materialet (ikke ”bide i græsset”) – det er naturligvis ikke sundt at sluge gummi i større mængder.
• Undgå at få granulat med indendørs.
• Hvis man får en allergisk reaktion på huden fra kontakt med granulatet, så lad være at benytte banerne. En allergisk reaktion viser sig typisk ved rødme og hævelse af huden, og der kan være kløe og småblærer, der bliver til sår. Søg læge hvis reaktionen fortsætter eller kommer igen, en læge vil kunne undersøge, om du har allergi, og hvilke stoffer der giver reaktionen.