Acetone er et organisk opløsningsmiddel, der bl.a. anvendes i neglelakfjerner. Må anvendes frit i kosmetik.
Stofgruppe, der kan anvendes til kunstige negle eller lim til påsætning af negle. Nogle acrylater kan fremkalde allergi. Der er tale om en meget stor stofgruppe, hvoraf nogle er tilladt i kosmetik og andre er forbudt.
AHA/alfa hydroxy acid er frugtsyrer, der ofte bruges til peeling. AHA dækker over citronsyre (citric acid), glycolsyre (glycolic acid) og mælkesyre (lactic acid). Frugtsyrer må anvendes frit i kosmetik.
Organisk opløsningsmiddel, der anvendes til bl.a. barbersprit og skintonic. Alkohol må anvendes frit i kosmetik, og anvendes i en denatureret form ved navn alcohol denat.
Aluminium salte anvendes i antiperspiranter til at sammentrække svedkanalerne, så man sveder mindre. Eksempelvis aluminum chloride og aluminum zirconium.
Blegemiddel, der bl.a. anvendes til hårblegemidler. Må anvendes frit i kosmetik.
Antioxidanter er en gruppe af stoffer, der modvirker den type nedbrydning, som kan opstå når produktet har kontakt med luftens ilt. Eksempler på disse er BHA, diammonium EDTA, ascorbyl palmitate, melatonin og tocopherol – alle må anvendes frit i kosmetik. Antioxidanter markedsføres også med at kunne beskytte hudens celler mod den samme type skade fra luftens ilt.
Antiperspiranter er stoffer der nedsætter svedproduktionen. Eksempelvis aluminium chloride (der må anvendes frit i kosmetik) eller aluminium zirconium (der må anvendes i op til 20% i antiperspiranter med en advarsel om ikke at bruge produktet på skadet eller irriteret hud).
Hormoner, der produceres og frigøres i binyrerne og er involveret i en række fysiologiske processer såsom regulering af salt- og vand balance, sukkerstofskifte og immunforsvar. Stofferne må under ingen omstændigheder anvendes i kosmetik, men er tidligere fundet i hudblegemidler.
Stoffer, der anvendes til blegning af tænder, hud eller hår. Eksempelvis hydrogenperoxid, der blandt andet må anvendes til blegning af tænder under særlige betingelser.
Stoffer, der tilsættes produktet for at blødgøre huden. Eksempelvis acetyleret castor oil, cholesterol, cocoglycerides, glyceryl stearates, olive oil propylene glycol esters – alle stoffer, der må anvendes frit i kosmetik.
Borater er stoffer med konserverende virkning. Perborater er stoffer, der virker oxiderende. Begge typer af stoffer må anvendes i visse kosmetiske produkter med begrænsninger. Stofferne er vurderet til at kunne skade reproduktionen når man udsættes for dem i større mængder.
Carbamidperoxid anvendes til bl.a. blegning af tænder ligesom hydrogenperoxid. Virker ved at frigøre hydrogenperoxid. Må anvendes begrænset i visse kosmetiske produkter, der påføres advarsler.
Citronsyre/citric acid kan anvendes med det formål at regulere surhedsgraden i et produkt, men kan også anvendes sammen med andre frugtsyrer (AHA) for at opnå en peelende effekt på huden. Må anvendes frit i kosmetik.
DHA/dihydroxyacetone er det virksomme stof i selvbrunerprodukter. Stoffet må anvendes frit i kosmetik.
Emulgatorer er betegnelsen for en gruppe af stoffer, der anvendes for at bedre kunne blande et produkt, der består af vandige og fedtholdige ingredienser. Emulgatorer er stoffer, der har en vandopløselig og en fedtopløselig del og derfor kan derfor opløse fine dråber af vand i olie eller olie i vand (emulsioner). Eksempelvis: Almond oil PEG-8 esters, avocado oil propylene glycol esters, glyceryl lanolate, polysorbater og ceteareth’er. Alle må anvendes frit I kosmetik.
Ekstraktet af egemos, anvendes i parfumer og er meget allergifremkaldende. Stoffet må anvendes frit i kosmetik, men over en given koncentration er det underlagt deklarationspligt.
Fluor anvendes til mundplejemidler, primært tandpasta, til at forebygge caries. Fluor optræder som sodiumfluoride, calcium fluoride, disodium fluorophosphate og andre forbindelser. Må højst anvendes i koncentrationen 0,15%.
Formaldehyde er et stof, der både kan anvendes som konserveringsmiddel og til neglehærderprodukter. Som konserveringsmiddel må stoffet anvendes i op til 0,2% undtaget for mundplejemidler, hvor det kun må anvendes i max 0,1%. I neglehærdere må det anvendes i op til 5% og produktet skal påføres en advarsel.
Formaldehyde frigørere er forskellige konserveringsmidler, der kan fraspalte formaldehyd. Specielt formaldehyd allergikere skal være opmærksomme på disse stoffer, da de kan fremkalde allergi. Det drejer sig om: Benzylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, Diazolidinyl urea, DMDM hydantoin, Imidazolidinyl urea, Methenamine, Paraformaldehyd, Sodium, hydroxymethylglycinate og Quaternium-15.
Fugtighedsgivere/humectanter er stoffer, der er i stand til at binde vand og dermed holde på fugtigheden i huden. Eksempler på disse er butyloctanol, diglycerin, glycereth-20, hydroxyethyl sorbitol, PEG-20 stearat og propylene glycol.
Frugtsyre af gruppen AHA, der anvendes med det formål at peele huden. Må anvendes frit i kosmetik.
Ekstrakt af planten Lawsonia Inermis. Anvendes til hårfarve eller henna tatoveringer. Henna kan indeholde stoffet lawsone, men hennaen kan også være oprenset for dette stof, der er vurderet at have potentiale for at kunne skade arveanlæg. Henna kan anvendes uden begrænsninger.
Hydrogenperoxid er et stof, der anvendes I blegemidler. Kan anvendes både i produkter til blegning af tænder og produkter til blegning af hår. Stoffet må anvendes begrænset, dvs. der er krav til maksimal koncentration og advarsler på produkter, der indeholder hydrogenperoxid.
Tilladt med begrænsninger i produkter til professionel brug til kunstige negle. Har tidligere været tilladt til brug i hudblegemidler, men denne anvendelse er nu forbudt.
Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC) er et konserveringsmiddel af typen, der kan fraspalte formaldehyd, og som derfor har potentiale for at fremkalde allergisk reaktion hos formaldehyd-allergikere. Må anvendes med begrænsninger i kosmetik.
Stærk base, der blandt andet anvendes i neglebåndsfjerner. Stoffet er stærkt ætsende og må kun anvendes med begrænsninger.
Svampemiddel, der blandt andet anvendes i skælshampooer af typen, der defineres som lægemidler. Ketoconazol må ikke anvendes i kosmetik.
Kojic acid er et stof, der kan anvendes i hudblegemidler. Stoffet må anvendes uden begrænsninger i kosmetik.
Kolofonium er et stof, der kan findes i harpiks, der anvendes i nogle hårfjerningsvokse. Stoffet kan være allergifremkaldende.
Konserveringsmidler er stoffer, som forhindrer eller begrænser vækst af svampe eller bakterier i produktet og dermed forlænger holdbarheden. Eksempler på disse er: methylisothiazolinon, ethylparaben og phenoxyethanol.
Kviksølv anvendes ulovligt i produkter til blegning af huden. Forskellige kviksølv forbindelser er tilladte med begrænsninger som konserveringsmidler.
Frugtsyrer af typen AHA. Anvendes med det formål at peele huden. Kan også anvendes med andre formål som fx at regulere surhedsgraden i et produkt. Må anvendes frit i kosmetik.
Lawsonia Inermis er busken som henna ekstrakt udvindes fra, mens lawsone er et stof, der kan findes i henna ekstrakt – men også i andre planteekstrakter. Se Henna.
Methylacetat er et opløsningsmiddel, der blandt andet kan anvendes i neglelakfjerner. Stoffet må anvendes frit i kosmetik.
To stoffer, der i blanding også kaldes kathon. Både blandingen og methylisothiazolinone er tilladt som konserveringsmidler og begge har potentiale for at fremkalde hudallergi. Stofferne må anvendes med begrænsninger i kosmetik.
Nellikeolie/Eugenia Caryophyllus Extract er et duft/aromastof, der anvendes eksempelvis i mundskyllemidler. Stoffet må anvendes frit i kosmetik.
Stoffer, bruges til at opløse indholdsstoffer i produktet. Eksempler på disse er: aqua, methylacetat, phenylpropanol, propylacetate sorbeth-20 og triethylenglycol.
Parabener er en gruppe af konserveringsmidler, der anvendes i kosmetik. Man skelner typisk mellem methyl-og ethylparaben, der begge anses for ikke at udgøre en risiko i kosmetik, mens propyl- og butylparaben (samt isopropyl- og isobutylparaben) i Danmark er forbudt at anvende i kosmetik til børn under 3 år på grund af deres potentielt hormonforstyrrende virkninger.
Duft- og smagsstoffer. Disse stoffer kan anvendes med det formål give produktet en duft eller smag, eller de kan anvendes for at maskere duften/smagen af råvarerne i produktet. Parfumestoffer må som udgangspunkt anvendes frit i kosmetik, men der gælder en særlig deklarationspligt for udvalgte duftstoffer.
Pebermynteolie/Mentha Piperita Extract er et smagsstof, der anvendes i nogle mundskyllemidler. Stoffet må anvendes frit i kosmetik.
Stoffer, der regulerer produktets surhedsgrad (pH-værdi), eksempelvis med det formål at produktet får den samme surhedsgrad som huden. Eksempler på disse er: acetic acid, calcium hydroxide, diethylamin, ethanolamin, tartaric acid.
Ekstrakter fra blomster, planter eller plantedele. Typisk indeholder ekstrakterne mange forskellige kemiske stoffer. Ofte anvendes planteekstrakter med et parfumerende formål. Eksempler på planteekstrakter er aloe barbadensis extract, calendula officinalis extract, og lavendula angustifolia extract.
PPD/para-phenylene diamine er et mørkt hårfarvestof, som kan fremkalde kraftig allergi. Stoffet anvendes desuden i nogle typer henna tatoveringer, men er i EU kun tilladt til brug i hårfarver og kun med begrænsninger.
PTD/toluene-2,5-diamine er et hårfarvestof, der ligesom PPD kan fremkalde kraftig allergi.
Slibemidler er midler, der anvendes med slibende funktion eksempelvis i tandpasta eller mekaniske peelingprodukter. Eksempler på slibemidler er hydrated silica, sand og talkum (talc).
SLS/sodium laryl sulphate er et skummiddel, der ofte bruges i tandpasta. Kaldes på dansk natrium lauryl sulfat. Må anvendes frit i kosmetik.
Vaskeaktive sæbestoffer. Er karakteriseret ved at have en vandopløselig ende og en fedtopløselig ende. Dette gør dem velegnede til at opløse snavs i derefter kunne skylles af med vand.
Thioglycolsyre/thioglycolic acid er et stof, der kan anvendes i blandt andet hårfjerningscreme og permanentvæske. Stoffet kan have ætsende egenskaber og må kun anvendes med særlige begrænsninger i kosmetik.
Titaniumdioxid er et stof, der både er godkendt som farvestof og UV-filter. Stoffet er et såkaldt fysisk filter, der virker ved at reflektere solens stråler. Stoffet kan også anvendes på nanoform.
Triclosan er et stof, der har antibakteriel virkning. Stoffet må anvendes både som konserveringsmiddel eller som antibakterielt middel, men i sidstnævnte tilfælde skal det fremgå af emballagen, hvis stoffet er antibakterielt ud over den konserverende virkning, dvs. hvis det ikke kun virker hæmmende på bakterier i produktet, men også virker bakteriehæmmende på brugeren.
Stoffer, der absorberer UV-lys i et produkt og dermed reducerer den nedbrydning af produktet, der kan ske ved påvirkning af sollys. Forskellen på en UV-absorber og et UV-filter er, at UV-absorberen kun beskytter produktet mod sollys – ikke brugeren. Nogle UV-absorbere kan også fungere som UV-filtre. Eksempler på UV-absorbere er benzophenone-7, carotenoids og manganese oxide.
Stoffer, der har til formål at beskytte brugeren af produktet mod solens UV-stråler. UV-filtre skal være godkendte, før de må anvendes med det formål. Eksempler på UV-filtre er benzophenone-3, cctocrylene og titanium dioxide.
Vitaminer anvendes ofte som antioxidanter og kan på deklarationen være nævnt som ascorbic acid, cyanocobalami, tocopherol, thiamin HCL,
Zinkpyrithion er et stof, der kan anvendes i skælshampoo og som konserveringsmiddel i shampoo. Stoffet må derfor kun anvendes med visse begrænsninger.
Zinkoxid er et stof, der er godkendt som farvestof. Stoffet kan også fungere som UV-filter, men er ikke godkendt til dette formål endnu. Som UV-filter minder stoffet om titaniumdioxid, idet der er tale om et fysisk filter, der reflekterer solens stråler.