Din personlige pleje

Kosmetiske produkter er noget vi alle har kontakt med på daglig basis. De fleste af os bruger sæber og cremer på kroppen, shampoo i håret, tandpasta på tænderne og dermed i munden. Her finder du information og tips om en række forskellige kosmetiske produkter.

Der foregår i disse år mange diskussioner om kosmetik og de indholdsstoffer, der anvendes i produkterne. Det kan være svært som forbruger at få overblik over, hvad der er fakta og hvordan man skal forholde sig, når man køber og bruger forskellige produkter – til sig selv eller sine børn.

Miljøstyrelsen har på disse sider samlet viden og information om kosmetiske produkter tips om forskellige produkttyper.  

Når du køber og bruger kosmetiske produkter, er det generelt en god ide at:

  •          vælge produkter med det nordiske miljømærket Svanemærket
  •          begrænse udsættelsen for parfume
  •          følge brugsanvisningen

Brug siderne til at finde flere gode råd til dit valg af kosmetiske produkter til dig selv og dine børn eller bliv klogere på mere overordnede emner, som hvordan kosmetiklovgivningen fungerer, hvad der ligger bag miljømærkerne, hvordan du forebygger allergi og hvad vi ved om nanopartikler i kosmetik.

Guide

Brug menuen til at finde tips om den produkttype, du er interesseret i. Alle tips-sider linker til en baggrundsside, hvor du kan få mere viden.

I faktaboksen finder du information om emner, der går på tværs af produkttyper som fx allergi, miljømærker, økologi, nanopartikler mm. Her kan du også læse om, hvordan ingredienser tillades eller forbydes i EU, hvilke regler, der gælder for kosmetik i EU og hvad du som forbruger kan gøre, hvis du oplever en uønsket virkning ved brug af et kosmetisk produkt.

Brug ordbogen for at få hurtig information om de kosmetiske ingredienser, der er nævnt på siderne, eller for at læse om stofgrupper, der anvendes i kosmetik.