Faktaark: Vildledende markedsføring af kosmetik

Faktaarket gennemgår en række eksempler på konkrete anprisninger, hvor man som forhandler af et kosmetisk produkt, skal være ekstra opmærksom på, om man overholder lovgivningen.

Kosmetikforordningens (nr. 1223/2009) artikel 20 siger, at man ikke må markedsføre kosmetiske produkter med udsagn, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har. Hertil er der i anprisningsforordningen fra 11. juli 2013 (nr. 655/2013) vedtaget en liste over fælles kriterier for anprisninger, som kan anvendes for kosmetiske produkter.

Som vejledning til anprisningsforordningen, kan der tages udgangspunkt i Kommissionens vejledning til fælles kriterier fra juli 2017 (det tekniske dokument), der fastsætter nogle præciseringer og eksempler på, hvordan man vurderer de fælles kriterier. Vejledningen findes kun i en engelsk version.

Miljøstyrelsens vejledning i forhold til konkrete anprisninger

Etiketter, salgspakninger og reklame for kosmetiske produkter må ikke have tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der tillægger produkterne egenskaber, som de reelt ikke kan dokumenteres at have. Markedsføring skal forstås bredt og omfatter også produktnavn, emballage og reklamemateriale. 

Der kan ikke opstilles nogen faste regler for, hvornår der er tale om vildledende markedsføring. Det beror altid på en konkret og samlet vurdering af det enkelte produkt og markedsføringen af det.

Når Miljøstyrelsen vurderer, om der er tale om vildledende markedsføring, tages udgangspunkt i den gældende lovgivning og ovennævnte vejledning hertil, samt hvilken opfattelse og hvilke forventninger forbrugerne af det pågældende produkt har til produktet, som følge af anprisningen. Det beror dog altid på en konkret vurdering af det enkelte produkt.

Nedenfor er listet en række eksempler på konkrete anprisninger, hvor man som forhandler af et kosmetisk produkt, skal være ekstra opmærksom på, om man overholder lovgivningen. 
Kommissionens vejledning til fælles kriterier, juli 2017, beskriver bl.a. anprisninger om ”fri for” og ”hypoallergen”, og de nye elementer heri finder anvendelse fra den 1. juli 2019

Se også Ansvarlig person og distributør: Anprisninger og markedsføring.

Generelt om ”fri for” anprisninger

Nedenstående tekst er et uddrag af EU-vejledningen. Hvis du ønsker at markedsføre et kosmetisk produkt med en ”fri for” anprisning, kan du læse mere i vejledningen, som også giver konkrete eksempler på vildledende ”fri for” anprisninger.

  • Det anses for vildledende at anvende ”fri for” anprisninger, hvis ingrediensen i forvejen ikke er lovlig at anvende i kosmetik. (lovbestemte krav)
  • Det anses for vildledende at anvende ”fri for” anprisninger, hvis det kosmetiske produkt alligevel indeholder eller frigiver det kemiske stof anprisningen omtaler. (rigtighed)
  • Det anses for vildledende at anvende ”fri for” anprisninger om ingredienser som typisk alligevel ikke findes i den type kosmetiske produkter anprisningen omhandler. (ærlighed)
  • Det anses for vildledende at anvende ”fri for” anprisninger af en given funktionel gruppe (f.eks. konserveringsmidler), hvis det kosmetiske produkt indeholder en ingrediens med lignende egenskab uafhængigt af, om denne ingrediens er tilsat med et andet formål.  (ærlighed)
  • Anprisninger, som nedgør en ingrediens eller en gruppe af ingredienser, der er vurderet at være sikre at bruge i den konkrete situation, bør ikke anvendes, selv om gruppen af ingredienser/ingrediensen generelt opfattes negativt i befolkningen (f.eks. parabener). (rimelighed)
  • Fri for anprisninger kan derimod anvendes når det vurderes at anprisningen bidrager til, at give forbrugeren et oplyst valg – hvis anprisningen i øvrigt overholder de andre fælles kriterier på området. Eksempler kan være: ”fri for” alkohol eller ”fri for” ingredienser der stammer fra dyr. (beslutning på et velinformeret grundlag)

"Indeholder ikke allergifremkaldende stoffer"

Man kan aldrig garantere, at et kosmetisk produkt ikke er i stand til at fremkalde en allergisk reaktion, og produktet må derfor ikke give opfattelsen af, at produktet giver denne beskyttelse. Allergi udvikles meget individuelt, og der kan næppe føres bevis for fravær af allergifremkaldende stoffer. Anprisningen anses derfor for at være vildledende.

”Indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer”

Da der ikke kan gives sikkerhed for, at alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, kan man ikke garantere, at et kosmetisk produkt er fri for stoffer med hormonforstyrrende potentiale. Anprisningen er derfor vildledende.

Anprisninger om fravær af kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer (CMR stoffer)

Ligesom for allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, kan der ikke gives sikkerhed for, at alle kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer er kendte. Kemiske stoffer klassificeret som CMR er som udgangspunkt ikke tilladt i kosmetiske produkter. Der findes enkelte undtagelser - se mere om dette under sikkerhedsvurderingog Særligt om CMR-stoffer. 

Anprisning om fravær af kemikalier/kemi

Alle kosmetiske produkter er sammensat af kemiske stoffer, og det er derfor urigtigt at anprise et produkt som værende ”uden kemikalier”.

"Parfumefrit", "uparfumeret", "ikke tilsat parfume" mm.

Udsagnene ”parfumefrit” og ”uparfumeret” angiver, at produktet ikke indeholder parfume, også selv om der kan være tale om, at stoffet er tilsat med et andet formål, hvorimod ”ikke tilsat parfume" tilkendegiver, at der ikke aktivt er tilsat parfume. Forbrugeren vil dog næppe sondre mellem de forskellige udtryk. De vil formodentligt alle blive opfattet således, at produktet ikke indeholder parfume.

Såfremt et kosmetisk produkt indeholder et af de deklarationspligtige parfumestoffer, vil ovennævnte anprisninger altid blive betragtet som vildledende.

Se desuden Miljøstyrelsens notat om deklaration og anprisning af parfumestoffer .

"Hypoallergen"

I EU-vejledningens annex IV er der fokus på anprisninger om ”hypoallergen”. Anprisningen ”hypoallergen” må ikke give opfattelsen af, at det er garanteret, at produktet helt fraskriver risikoen for en allergisk reaktion, da ingen produkter kan garantere det. Det er forskelligt, hvordan man som individ reagerer på forskellige stoffer.

”Hypoallergen” må kun anvendes i tilfælde, hvor et kosmetisk produkt er udviklet under særlig hensyntagen til at minimere dets allergifremkaldende potentiale. Samtidig skal den ansvarlige person have dokumentation, som understøtter anprisningen i form af videnskabelige pålidelige data. Hvis man vil benytte anprisningen, må produktet eksempelvis ikke indeholde kendte allergene stoffer, herunder de 26 deklarationspligtige parfumestoffer eller øvrige allergener identificeret af EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF/SCCS).

”Ufarligt” eller ”ikke sundhedsskadeligt”

Praktisk taget er ingen kemiske stoffer eller produkter absolut ufarlige. Udsagn som ”ufarligt” eller ”ikke sundhedsskadeligt” vil derfor som udgangspunkt være vildledende.

”Ikke testet på dyr”

Det fælles kriterie om overholdelse af lovbestemte krav tillader ikke anprisninger, der udelukkende foreskriver, at man overholder lovgivningen. I følge kosmetikforordningen er det ikke lovligt at teste kosmetiske produkter eller ingredienser til kosmetiske produkter på dyr. Derfor må anprisningen ”Ikke testet på dyr” anses for at være vildledende, da alle produkter skal overholde lovgivningen. Dette gælder både i forhold til anvendelse af tekst, logoer, billeder og illustrationer.

"Mild", "skånsom" mm.

Ved anprisninger som ”mild” og ”skånsom” skal der altid foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt, for at kunne vurdere om anprisningerne er vildledende.

Det anbefales at tage udgangspunkt i følgende retningslinjer:

  • Udtryk som "mild" og "skånsom" kan skabe en forventning hos forbrugeren om, at produktet udgør en mindre risiko end andre produkter. Dette harmonerer mindre godt med eksempelvis brug af et stof med et betydeligt allergifremkaldende potentiale, dvs. et stof, der enten er klassificeret allergifremkaldende (efter CLP regler), vurderet allergifremkaldende af den videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS) eller som ifølge praktiske erfaringer fremkalder allergi hos et betydeligt antal personer.
  • Udtryk som "mild" og "skånsom" bør ikke anvendes, hvor pH-værdien for et produkt er over 12 eller under 4.
  • Forbrugeren kan opfatte anprisningerne ”mild” og ”skånsom” som vedrørende andet end pH-værdien, eksempelvis de råvarer, der er brugt. Det skal derfor klart og tydeligt fremgå, hvad anprisningen refererer til, f.eks. produktets egenskaber, enkelte stoffer, emballagen eller andet.

"Økologisk”

Økologiske kosmetiske produkter skal som alle kosmetiske produkter overholde kosmetikforordningen. Såfremt man anpriser et produkt med at være økologisk eller at have et indhold af økologiske ingredienser, skal dette kunne dokumenteres.

Forbrugerombudsmanden har udstedt Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføring med opdatering 1. juli 2017. Det fremgår af denne vejledning, at et kosmetisk produkt kan betegnes som økologisk, hvis mindst 95 % af samtlige råstoffer/ingredienser (dvs. der ses bort fra tilsat vand) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller animalsk økologisk produktion (f.eks. ingredienser der er af landbrugsoprindelse), der er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter etc.

Såfremt produktet ikke umiddelbart kan opfylde de anførte kriterier, må det vurderes konkret, om et produktet generelt kan markedsføres som økologisk. Ved en sådan vurdering vil det kunne tillægges betydning, om produktet er certificeret efter en i Europa anerkendt privat ordning eller opfylder kravene i en sådan ordning.

Kan man ikke betegne produktet som helhed som økologisk, vil man i stedet kunne angive indholdet af certificerede økologiske stoffer i procent.

Et kosmetisk produkt, der er økologisk eller har et indhold af økologiske ingredienser, kan ikke umiddelbart udgøre en mindre risiko i forhold til sundheden, eksempelvis i forhold til allergi. Anprisninger, der antyder, at økologiske produkter er eksempelvis mindre allergifremkaldende eller på andre måder udgør en mindre sundhedsrisiko end andre tilsvarende produkter, vil derfor som udgangspunkt blive betragtet som vildledende.

”Naturligt”, ”naturligt forekommende”, ”naturlig oprindelse” mm.

Som udgangspunkt vil en gennemsnitlig forbruger forvente, at et produkt med ovenstående anprisning udgør en mindre risiko for sundhed og/eller miljø end lignende produkter.

Der gælder her de samme betragtninger som ved brug af anprisningerne ”mild” og ”skånsom”; produktet bør ikke indeholde stoffer med betydeligt allergifremkaldende potentiale, og pH bør ikke være stærkt sur eller basisk. Samtidig skal det fremgå, hvad anprisningen henviser til.
Idet stoffer med naturlig oprindelse kan være skadelige for sundheden eksempelvis ved at være allergifremkaldende, kan udsagn om et produkts indhold af naturlige ingredienser i sig selv være svært at gennemskue for den almindelige forbruger.

Særligt om solbeskyttelsesmidler

Kommissionen har i 2006 udfærdiget en henstilling om solbeskyttelsesmidler – Kommissionens henstilling om effektiviteten af solbeskyttelsesmidler og om angivelser i forbindelse hermed. Denne er stadig gældende. Henstillingen omhandler bl.a.:

  • anprisninger som ikke bør anvendes på solbeskyttelsesmidler
  • anførelse af forsigtighedsregler og brugsanvisninger
  • solbeskyttelsesmidlers minimumseffekt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau mod UVB- og UVB-stråling
  • enkel og forståelig mærkning med henblik på at hjælpe forbrugerne med at vælge det rigtige produkt

Læs Kommissionens henstilling   

Bevis for virkning

I kosmetikforordningens artikel 11 er oplistet en række informationer om det konkrete kosmetiske produkt, som den ansvarlige person skal være i besiddelse af, og som myndighederne skal have nem adgang til. Heriblandt gælder det, at for produkter hvor arten eller virkningen af produktet begrunder det, skal der foreligge bevis for den anpriste virkning.

Eksempelvis vil man som ansvarlig person skulle kunne dokumentere at en solcreme har den anførte beskyttelsesfaktor.

Generelle udsagn, som vedrører virkninger, der forekommer ved almindelig brug af bestemte produktgrupper, og som man med rimelighed kan forvente, skal ikke dokumenteres. Eksempelvis at en shampoo vasker håret rent, eller hvis der er tale om tydelig overdrivelse, f.eks. vil det ikke blive opfattet bogstaveligt, at en ”parfume giver dig vinger”.

Ansvar

Det er den virksomhed, der er ansvarlig person, som har ansvar for, at reglerne overholdes. Såfremt en distributør ændrer på anprisningerne bliver denne virksomhed til ansvarlig person, da der for så vidt er tale om et nyt produkt.

Kontrol

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at et produkt skal trækkes tilbage fra det danske marked eller på anden måde gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.

Til forsiden om kosmetik