Allergistrategi 2018-2022

Allergistrategien er blevet afsluttet ultimo 2021 med udløbet af Kemiindsats 2018-2021. På denne side kan du bl.a. tilgå den afsluttende rapport som beskriver de initiativer, som har været igangsat under allergistrategien i perioden 2018-21.

Mange danskere kæmper dagligt med store gener fra allergiske reaktioner forårsaget af hudkontakt med kemikalier fra eksempelvis kosmetik, smykker og rengøringsprodukter. På den baggrund besluttede Folketingets partier, at der som en del af den politiske aftale om en ny ”Kemiindsats 2018-2021”, der blev indgået i november 2017, skulle der være særligt fokus på arbejdet med allergifremkaldende kemikalier.

Dette blev udmøntet i en allergistrategi , som blev offentliggjort i oktober 2018. Allergistrategien er blevet afsluttet ultimo 2021 med udløbet af Kemiindsats 2018-2021.

Som et initiativ under allergistrategien er der oprettet et Allergiforum for interessenter, som ønsker at udveksle viden og erfaringer på allergiområdet. Forskningsinstitutioner, NGO’er, brancheforeninger, virksomheder, myndigheder m.f. deltager i Allergiforum, som mødes 1-2 gange årligt.