Faktaark: Trichlorbenzen

Man må ikke importere, sælge eller anvende trichlorbenzen (CAS nr. 120-82-1) som stof eller som en del af et kemisk produkt, hvis indholdet af trichlorbenzen er på mere end 0,1 procent af vægten.

Undtagelser

Man kan dog anvende trichlorbenzen:
• som mellemprodukt ved syntese
• som opløsningsmiddel til processer i lukkede kemiske systemer ved kloreringsreaktioner
• ved fremstilling af 1,3,5 – trinitro – 2,4,6 – triaminobenzen (TABT)

Trichlorbenzen er skadeligt for miljøet og mennesker

Brugen af trichlorbenzen skal begrænses for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Stoffet er meget giftigt for organismer der lever i vand, det er svært nedbrydeligt og kan ophobes i fødekæden. Det giver irritation af øjne, luftveje og hud.

Importører, forhandlere og brugere er ansvarlige

Enhver, som importerer, sælger eller anvender trichlorbenzen, har ansvaret for, at reglerne overholdes.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.

Hvor kan jeg få mere at vide?