Reglerne er lavet for at sikre, at forbrugere og arbejdstagere på en systematisk og iøjnefaldende måde får at vide, hvilke kemikalier, der er farlige, hvilken fare der er tale om, og hvordan kemikalierne skal håndteres forsvarligt. Reglerne omfatter både kemikalier, der sælges til private og kemikalier, der bruges professionelt. Eksempler på faremærkede kemikalier, som vi bruger i dagligdagen, er f.eks. vaske- og rengøringsmidler, afløbsrens, maling, imprægneringsprodukter, lim, bilplejemidler osv. Det er de virksomheder, der markedsfører kemikalierne, der skal klassificere, mærke og emballere dem korrekt.
CLP forordningens regler om klassificering, mærkning og emballering
CLP forordningen er den europæiske lovgivning vedr. klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger. CLP står for ”Classification, Labelling and Packaging”. CLP forordningen har erstattet de tidligere regler for klassificering og mærkning (Direktiv 67/548/EØF og Direktiv 99/45/EF) som i Danmark var implementeret i Klassificeringsbekendtgørelsen. (Bemærk, at de danske særregler for salg og opbevaring af gifte, som fremgår af Klassificeringsbekendtgørelsen, nr. 1075 af 24/11-2011, fortsat er gældende. Se særskilt faktaark om salg, opbevaring og tyverianmeldelse af gifte .
Producenter og importører skal klassificere
Producenter og importører skal have kendskab til og kunne vurdere stoffernes og blandingernes farlighed for at kunne klassificere og mærke dem i overensstemmelse med lovgivningen. Du er importør hvis du importerer et kemisk stof eller en blanding til et EU land fra et ikke-EU land.
At klassificere betyder at lave en vurdering af, om et stof eller en blanding er farligt for mennesker og miljøet, og om det har nogle fysiske farer som f.eks. brand- og eksplosionsfare. De forskellige farer er opdelt i fareklasser. En fareklasse kan eksempelvis være ”akut toksicitet” eller ”farlig for vandmiljøet”. Fareklasserne bruges sammen med fare- og sikkerhedssætninger til at vejlede brugerne. Fare- og sikkerhedssætninger er eksempelvis ”Farlig ved indtagelse” og” I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Skyl munden”.
De stoffer, som myndighederne allerede har klassificeret som farlige, kan du finde i listen over stoffer med harmoniserede klassificeringer. Den fremgår af CLP forordningens bilag VI. Hvis et stof ikke står på listen over harmoniserede klassificeringer, skal producenten eller importøren selv vurdere, om det skal klassificeres som farligt. Det kaldes selvklassificering. Hvis et stof har en harmoniseret klassificering i en/flere fareklasser, skal producenten eller importøren vurdere, om stoffet skal selvklassificeres i de øvrige fareklasser, hvor der ikke er en harmoniseret klassificering.
Producenten eller importøren kan fastsætte specifikke koncentrationsgrænser for selvklassificerede stoffer, der afviger fra de generelle koncentrationsgrænser, hvis der er data som kan dokumentere at dette er rimeligt. Koncentrationsgrænsen angiver grænsen for, hvornår koncentrationen af et stof i en blanding vil medføre en fareklassificering af blandingen som helhed.
Anmeldelse af klassificering af stoffer til EU’s Kemikalieagentur
Klassificeringen af de stoffer, som virksomhederne markedsfører i EU, skal anmeldes (notificeres) til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsinki. Det gælder hvad enten man markedsfører et stof eller en blanding, indeholdende flere fareklassificerede stoffer. Klassificeringen skal anmeldes senest en måned efter, at stoffet eller blandingen er markedsført. Der er ingen nedre grænse for anmeldelsen af klassificeringer.
Klassificering af blandinger – brug af forskellige typer data
I tilfælde, hvor der er testdata for en blanding, kan disse data anvendes til klassificeringen af denne (undtaget når det gælder CMR effekter). En blanding kan også klassificeres ved brug af det såkaldte ”brobygnings princip”. Princippet indebærer, at hvis der findes tilstrækkelige oplysninger for lignende testede blandinger, kan disse oplysninger bruges til klassificeringen af den pågældende blanding. Hvis der ikke er testdata for blandingen som helhed, og hvis ”brobygnings princippet” ikke kan bruges, så skal klassificeringen foretages på baggrund af de indgående stoffers klassificering og koncentration.
Test af farlige egenskaber
Stoffer og blandinger skal testes med henblik på klassificering for fysiske farer. Der er ikke noget krav om at teste for andre egenskaber, og der må kun foretages nye dyreforsøg til brug for miljø- og sundhedsfareklassificering af et stof eller en blanding under forudsætning af, at der ikke findes alternativer. Som udgangspunkt skal man bruge de tilgængelige data til at foretage klassificering når det gælder miljø- og sundhedsfare.
Mærkning – krav til informationer på etiketten
Farlige kemiske stoffer og blandinger skal mærkes med farepiktogrammer, der angiver den eller de værste farer samt med et ”signalord”. Signalordene er enten ”Fare” (danger) eller ”Advarsel” (warning). ”Fare” bruges for de mest farlige stoffer og blandinger. Faresætningerne (H sætninger) er knyttet til klassificeringen af stoffet/blandingen. Sikkerhedssætningerne skal udvælges under hensyntagen til faresætninger og den tilsigtede brug af kemikaliet. Hvis et stof eller en blanding er klassificeret som farligt, skal leverandøren forsyne emballagen med en etiket, der indeholder følgende oplysninger (jf. artikel 17 i CLP forordningen):
- Stoffets eller blandingens betegnelse eller handelsnavn samt yderligere ”produktindikator”
- Indhold (vægt eller volumen) - gælder dog kun ved salg til private
- Leverandørens navn, firmaadresse og telefonnummer
- Mærkning med signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger
- Et/flere farepiktogrammer, der angiver den pågældende fare
- Supplerende mærkningsoplysninger (CLP artikel 25), inklusiv UFI
Produktindikatorer for stoffer er stoffets navn og øvrige oplysninger som identificerer stoffet. Dette kan f.eks. være stoffets identifikationsnummer på listen over harmoniserede klassificeringer eller, hvis stoffet ikke findes herpå, stoffets navn og identifikationsnummer i selvklassificeringsdatabasen. Hvis ikke stoffet findes på disse lister angives CAS nr og IUPAC navn (alternativt: anden international kemisk betegnelse).
Produktindikatorer for blandinger er identiteten af de stoffer der giver anledning til klassificering for sundhedsfare. Undtaget herfra er stoffer med lokalirriterende virkning.
Etikettens tekst skal være på dansk for stoffer og blandinger, der markedsføres i Danmark. Etikettens informationer skal være tydelige, let at læse og må ikke kunne slettes. Etikettens farve og udseende skal sikre, at faresymbolet træder klart frem med sort tryk på hvid baggrund omgivet af en rød ramme. For små emballager, som højst indeholder 125 ml, gælder særlige undtagelser fra mærkningspligten. Disse undtagelser er beskrevet i bilag 1 i forordningen.
Supplerende mærkning
Nogle blandinger kræver yderligere mærkning, hvad enten de skal klassificeres som farlige eller ej, se artikel 25 i CLP forordningen, bl.a.:
- Aerosoler
- Blyholdige malinger
- Cement og cementblandinger (afhænger af chrom indhold)
- Blandinger indeholdende f.eks. cyanoacrylater, isocyanater, visse epoxyforbindelser, sensibiliserende stoffer, halogonerede kulbrinter (flydende blandinger), aktivt chlor (kun blandinger som sælges til privat brug), cadmium (kun blandinger til lodning
Krav til størrelsen af fareetiketten og farepiktogrammerne
Der er minimumskrav til størrelsen af den del af etiketten, der indeholder fareoplysningerne. For emballager med et rumindhold ≤ 3 L skal etiketten f.eks. have en størrelse på mindst 52 x74 millimeter. Jo større emballagen er, jo større skal etiketten være.
Hvert farepiktogram skal udfylde mindst en femtendedel af etiketten – dog mindst én kvadratcentimeter for emballager med et rumindhold ≤ 3 L. Det skal bemærkes, at beregningen af farepiktogrammerne sker ud fra piktogrammernes stregmål.
Etikettens tekst skal kunne læses vandret, når emballagen er anbragt normalt og etiketten skal være omhyggeligt fastklæbet på emballagen.
Emballering
En emballage, der indeholder farlige kemiske stoffer eller produkter, skal blandt andet opfylde følgende krav:
- Både emballagen og dens lukning skal være konstrueret, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud.
- Emballagens materiale skal kunne modstå indholdet og må ikke kunne danne farlige forbindelser med det.
- Emballagen skal med sikkerhed kunne tåle den behandling, som erfaringen viser, at den vil blive udsat for.
- Følbar advarsel
Af hensyn til blinde og svagtseende skal bl.a. brandfarlige, ætsende og særligt sundhedsfarlige kemiske stoffer eller blandinger, som sælges i detailhandelen forsynes med en følbar advarsel på emballagen. Den følbare advarsel har form som en forhøjet trekant eller 3 ophøjede prikker. Den følbare advarsel gælder for følgende fareklassificeringer:
- Akut toxicitet
- Hudætsning
- Carcinogenicitet kategori 2
- Mutagenicitet kategori 2
- Reproduktionstoksicitet kategori 2
- Luftvejssensibilisering eller specifik målorgantoksicitet (STOT), kategori 1 og 2
- Aspirationsfare
- Brandfarlige gasser, væsker og faste stoffer i kategori 1 og 2
Børnesikre lukninger
Emballagen for visse stoffer og blandinger skal forsynes med børnesikret lukning. Se hvilke stoffer og blandinger det drejer sig om i faktaarket om børnesikre lukninger
Undtagelser og særlovgivning
En række produkttyper er omfattet af særlovgivning i EU, og er undtaget fra CLP forordningens regler om klassificering, mærkning og emballering. Det gælder f.eks. kosmetik, lægemidler, medicinsk udstyr, affald, foder og fødevarer.
En liste over de stoffer og blandinger som er undtaget CLP forordningen, kan findes i forordningens artikel 1.
Faktaark: Mærkning af kosmetik
Læs om klassificering, mærkning og emballering af sprøjtemidler
Tilsyn med reglerne
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne i CLP forordningen overholdes og sørger for, at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.