Dansk og international forskning i nano

På denne side kan du få et overblik over den danske og internationale forskningsindsats i nanomaterialers miljø- og sundhedseffekter.

Herhjemme er en lang række forskellige aktører involveret i indsatsen for at tilvejebringe mere viden om nanomaterialer.

Aktør

Indsats

Dansk Center for nanosikkerhed Dansk Center for Nanosikkerhed består af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet, Teknologisk Institut og Syddansk Universitet)

Centret vil forske i og indsamle detaljeret viden om, hvordan ansattes helbred påvirkes af eksponeringer for teknisk fremstillede (menneskeskabte) nanopartikler og nanomaterialer i arbejdsmiljøet.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har oprettet en forskergruppe til vurdering af sundhedsmæssige aspekter af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) På DTU forskes der i livscyklusvurdering af nanomaterialer og miljø- og sundhedseffekter af nanomaterialer.

DTU fusionerede den 1. januar 2007 med Risø og Danmarks Fødevareforskning. Begge disse institutioner har haft forskningsaktiviteter omkring nanomaterialers miljø- og sundhedseffekter.

DTU’s NanoFood Alliance arbejder med forskning inden for detektion, toksikologi/biokemi og teknologi af nanopartikler i fødevarer og i fødevarekontaktmaterialer. Undersøgelserne udnytter avancerede fysisk-kemiske analysemetoder i forbindelse med celle- og dyremodeller. Tre aktuelle projekter omfatter nanopartikler indeholdende metaller (guld, sølv), ikke-metaller (selen) samt organomodificeret ler.

Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin har sat et forskningsprojekt i gang om nanopartiklers helbredseffekter. Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin samarbejder med forskere fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, som nu er fusioneret med Aarhus Universitet.

Forskningsgruppen fra Danmarks Miljøundersøgelser fokuserer på miljøeffekter og økotoksikologisk testning af nanomaterialer.

 

EU’s forskningsinitiativer 

Fra EU’s side bliver der også gjort en stor indsats for at skaffe ny viden om nanomaterialers effekter på miljø og sundhed.

Alle EU-finansierede projekter vedrørende nanomaterialers effekter på miljø og sundhed 
er siden 2009 blevet beskrevet samlet i the Nanosafety Cluster. EU’s NanoSafety Cluster er et initiativ for at sikre størst mulig effekt mellem de europæiske forskningsinitiativer i nanosikkerhed. Det være sig toksikologi, økotoksikologi, eksponeringsscenarier, risikovurdering og standardisering.

Du kan læse om NanoSafety Cluster her .

Strategien og de opnåede resultater i perioden 2005-2009 er nærmere beskrevet på nedenstående links, hvor der også findes en detaljeret rapport om emnet.

EU’s strategi for nanoteknologi

Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009  .

På EU-Kommissionens hjemmeside og på Kommissionens CORDIS webportal findes et omfattende informationsmateriale om de mange initiativer, der finder sted indenfor sundheds- og miljøeffekter i forbindelse med nanomaterialer.

Kommissionens side om nanoteknologi

CORDIS webportal om nanoteknologi

Forskningsprojektet NANoREG  bliver gennemført i samarbejde mellem 61 partnere (myndigheder, industri og forskning) fra 15 forskellige europæiske lande. Projekter handler om at skabe en fælles europæisk tilgang til regulering af teknisk fremstillede nanomaterialer. 
Udover de europæiske partnere kommer en række formelle samarbejder med store lande udenfor Europa, blandt andet Australien, Kina og USA.

Du kan også læse mere på NANoREG’s EU-hjemmeside  .

Flere af EU´s videnskabelige komiteer har udtalt sig om nanomaterialer og risici og sikkerhed. Disse udtalelser er et vigtigt bidrag til de politiske beslutningstagere og har derved betydning for, hvordan nanomaterialer bliver reguleret indenfor de forskellige lovgivninger i EU.

EU’s videnskabelige komité SCENIHR (Scientific Commitee on Emerging and Newly Identified Health Risks) har udtalt sig om de eksisterende risikovurderingsmetoders anvendelighed i forbindelse med risikovurdering af nanomaterialer. Helt overordnet konkluderede SCENIHR, at der er mangel på viden vedrørende nanomaterialers egenskaber men hensyn til miljø- og befolkningseksponering, samt at der med hensyn til nuværende vurderingsmetoder er behov for en vis tilpasning, for at den eksisterende lovgivning bedre kan håndtere vurderingen af nanomaterialers eksponering, farlighed og risici. De betoner også vigtigheden af, at nanomaterialer ikke kan vurderes samlet under ét, men at de må vurderes enkeltvis, da stofferne kan være meget forskellige.

Sideløbende med SCENIHR’s initiativ har EU´s videnskabelige komite for forbrugerprodukter, SCCS, i 2007 vurderet sikkerheden i forbindelse med anvendelse af nanopartikler i kosmetik. Komiteen anbefaler, at der indtil videre kan anvendes konventionelle risikovurderingsmetoder for nanomaterialer i kosmetiske produkter, men udpeger samtidig områder, hvor der mangler viden, og hvor der er behov for mere forskning.

SCCS har desuden udtalt sig om anvendelsen af titaniumdioxid og zincoxid på nanoform i flere omgange.

Her kan du se SCCS’ udtalelser om nanomaterialer  (Safety of nanomaterials in cosmetic pro-ducts)  . 
Den videnskabelige komité for fødevaresikkerhed under EFSA (SC) har udtalt sig om sikkerheden ved nanomaterialer i fødevarer: 
- Scientific Opinion on The Potential Risks Arising from Nanoscience and Nanotechnologies on Food and Feed Safety . (link ikke længere aktivt)

Internationale aktiviteter i miljø- og sundhedseffekter

OECD oprettede i 2006 ”Working Party on Manufactured Nanomaterials”, og man igangsatte dermed en omfattende proces, der har til formål at sætte globale mål med hensyn til at afdække miljø- og sundhedsaspekter ved nanomaterialer.

Miljøstyrelsen er involveret i den overordnede arbejdsgruppe, og Danmark er repræsenteret i flere af de projektgrupper, som er etableret.

Safety on Manufactured Nanomaterials .

Også i andre lande arbejder man med miljø- og sundhedsaspekterne ved nanomaterialer. I nedenstående oversigt kan du finde nogle af de vigtigste initiativer.

Land

Aktivitet

Schweiz

The International Risk Governance Council (IRGC) i Schweiz har opgjort risici ved brug af nanoteknologi, i White Paper on Nanotechnology Risk Governance (2006).  

Storbritannien

I Storbritannien har man undersøgt forskningsbehovet omkring nanomaterialer i rapporten "Potential risk from manufactured nanomaterials". (Linket er ikke længere aktivt)

Tyskland

Den tyske strategi for forskning i miljø- og sundhedsrisici for nanomaterialer kan findes her.  

USA

I USA er mange aktiviteter omkring nanoteknologi igangsat i forbindelse med:

”the National Nanotechnology Initiative”. De har blandt andet udgivet rapporten ”Environmental, Health and Safety Re-search Needs for Engineered Nanoscale Materials" (2006).

 

Samtidig har National Institute for Occupational Safety and Health en række aktiviteter på nanoområdet. Heriblandt rapporten ”Filling the knowledge gaps"
(linket ikke længer aktivt. 10.05.2016)

 

Sverige

Det svenske kemikalieagentur har stået for rapporten "Nanoteknik och nanomaterial".  (link ikke længere aktivt)