Dansk strategi for hormonforstyrrende stoffer

Den danske strategi for indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer har fokus på at skaffe mere viden på området og udvikle flere og bedre metoder til at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer. Miljøstyrelsen bruger resultaterne i EU-arbejdet for at få ensartet reguleringen af stofferne i EU.

Gennem årene er der igangsat og gennemført mange initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer og senest også i forhold til cocktaileffekter. Den danske strategi blev fastlagt i 2002, og har ført til, at vi i dag på nogle områder har et langt bedre overblik over, hvordan en række stoffer påvirker sundheden og miljøet, og ikke mindst, hvordan vi sætter ind over for dem.  

Den danske strategi har fokus på tre indsatser:

Videnopbygning og udvikling af testmetoder
For at kunne forstå hvordan hormonforstyrrende stoffer virker, og hvilke effekter de har, er det afgørende, at vi får mere viden.  Udvikling af testmetoder til at kunne identificere stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er også essentielt og forudsætningen for, at vi kan sætte ind over for de enkelte stoffer.

Handlingsorienterede undersøgelser
Udover generel videnopbygning kan der være behov for at undersøge pludseligt opståede problemstillinger der kan have sammenhæng med hormonforstyrrelser, så man kan sætte ind over for dem.

Regulering (og andre former for risikohåndtering)
Efterhånden som der kommer mere viden kan denne anvendes som grundlag for initiativer, der kan beskytte mennesker og miljø, som fx informationskampagner og rådgivning af industrien. Det mere langsigtede mål med indsatsen er at sikre, at risikoen ved udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er reguleret på tilstrækkelig vis gennem relevant lovgivning.

Baggrund for den danske strategi for hormonforstyrrende stoffer

I begyndelsen af 90’erne kom der i stigende grad fokus på østrogenlignende stoffer, efter at forskere havde rapporteret om bekymrede kønsforstyrrelser i naturen og lanceret ”østrogenhypotesen”. Danmark var tidligt på banen især pga. aktive danske forskere, og der blev igangsat et stort strategisk miljøforskningsprogram om østrogenlignende stoffer i 1996. Snart blev det klart, at kemiske stoffer også kan indvirke på andre dele af hormonsystemet, og derfor tales der nu om hormonforstyrrende stoffer.

Den løbende fokus fra medier, borgere og politikere på problemstillingen har ført til mange aktiviteter internationalt og nationalt. I december 1999 lancerede EU-Kommissionen en fælleskabsstrategi for hormonforstyrrende stoffer.

Læs EU-Kommisionens fællesstrategi for hormonforstyrrende stoffer (1991) .

I september 2002 blev en national strategi for indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer fastlagt i en beretning til Folketinget, og der er efterfølgende afgivet status for arbejdet 3 gange. Strategien fokuserer primært på behovet for at opbygge mere viden om hormonforstyrrende stoffer, samt at finde metoder til at kunne identificere, hvilke stoffer der har hormonforstyrrende egenskaber med henblik på en reguleringsmæssig indsats over for hormonforstyrrende stoffer. Alle nationale aktiviteter skal så vidt muligt bidrage til en international indsats over for hormonforstyrrende stoffer.

Status for arbejdet med den nationale strategi  (2007) 
Status for arbejdet med den nationale strategi  (2004) 
Status for arbejdet med den nationale strategi  (2003)

Beretning om hormonforstyrrende stoffer  (2002)