Regulerede stoffer

Her kan du se, hvilke stoffer der pr. 04.09.2014 er forbudt eller underlagt begrænsning, og som er relevante for tekstiler.

Der er oplyst grænseværdier ved de enkelte stoffer. Grænseværdien fortæller, hvor meget af stoffet der må være i tekstilerne. Du kan også se, hvad stofferne bliver brugt til, så du får en idé om, hvornår du har at gøre med et produkt, hvor forbuddet eller begrænsningen er vigtig at være opmærksom på. Derudover får du en kort forklaring på, hvorfor stoffet er forbudt eller underlagt begrænsning – og en henvisning til mere information.

Klik på det stof, du vil vide mere om:

Tekstiler og lædervarer må ikke indeholde azofarvestoffer, som kan fraspalte én eller flere af de 22 aminer, der er angivet på listen over aromatiske aminer i tillæg 8 til REACH-forordningen Bilag XVII (se link nedenfor). 

Hvad bliver stofferne brugt til?
Azofarvestoffer bliver brugt til at farve tekstiler og lædervarer.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi visse azofarvestoffer kan danne kræftfremkaldende stoffer.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for det totale indhold af de aromatiske aminer i tekstilproduktet eller lædervaren er 30 ppm (0,003%). Vær opmærksom på, at stofferne også kan forekomme som urenheder fra andre farvede materialer og dermed bidrage til, at grænseværdien overskrides.

Læs mere i REACH-forordningen Bilag XVII nr. 43.

Læs mere om  azofarvestoffer  og se  listen over aromatiske aminer (pdf-fil).

Dekorative metaldele på tøjet som nitter må ikke indeholde bly.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Bly kan anvendes til farvning af tekstiler og som betanddel af metallegeringer som kan findes i nitter, lynlåsepullert og knapper. Bly kan også tilsættes som stabilisator i PVC som anvendes til tekstil-print.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi bly er giftigt og ophobes i miljø og mennesker. Især børn er særligt følsomme for påvirkning af bly. Blyoptag i kroppen kan blandt andet få betydning for børns indlæringsevne, adfærd og intelligens.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien er 0,01 vægtprocent.

Læs mere om bly i bekendtgørelsen om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Kommende EU regler
Vær opmærksom på at der er vedtaget nye EU regler, som betyder, at det 1. juni 2016 bliver forbudt i hele EU at markedsføre forbrugerartikler, herunder tøj og accessories, med over 0,05 % bly hvis artiklen (under normal eller forudsigelig brug) kan puttes i munden af børn. En artikel eller en del af en artikel vurderes at kunne puttes i munden af børn, hvis den er mindre end 5 cm på den ene led eller har en aftagelig eller fremspringende del af den størrelse.

Det gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at frigivelsen af bly ikke overskrider 0,05 μg/cm 2 pr. time (svarende til 0,05 μg/g/t). For overfladebehandlede artikler skal det dokumenteres, at denne frigivelsesgrad ikke overskrides i en periode på mindst to år ved normal brug af produktet.

Læs mere om de kommende EU regler

Cadmium må som udgangspunkt ikke tilsættes til plast som stabilisator, overfladebehandling eller som farvestof.

Hvad bliver stoffet brugt til?
Cadmium anvendes blandt andet til overfladebehandling af metaller, og cadmiumforbindelser bruges i farvepigmenter til plast. Stoffet kan fx bruges til at farve knapper eller lynlåse-pullerter.

Hvorfor er stoffet forbudt?
Cadmium kan fremkalde kræft og er mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn samt forårsage genetiske defekter. Herudover kan cadmium forårsage organskader bl.a. nyreskader.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for koncentrationer i plast er 0,01 %.

Læs mere i REACH-forordningens Bilag XVII nr.23.

De bromerede flammehæmmere penta-  og octabromodiphenylethere (penta- og octa-BDE) er forbudt til alle anvendelser, herunder også forekomst i tekstiler. Bemærk, at der foreligger en hensigt om forbud mod deca-BDE.

Vær opmærksom på, at heller ikke de bromerede flammehæmmere tetra-, hexa- og heptabromodiphenylethere (tetra-, hexa- og hepta-BDE) må forekomme i artikler, herunder i tekstiler.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Flammehæmmere bliver brugt til brandimprægnering af tekstiler samt i skum og kugler, der kan anvendes som fyld i fx bæreseler og ammepuder.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de kan ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til fosterskader og at kunne skade forplantningsevnen.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for indhold af bromerede flammehæmmere (tetra-, penta-, hexa- og hepta-BDE) i artikler – herunder tekstiler – er 0,001 vægtprocent, mens grænseværdien for octa-BDE er 0,1 vægtprocent.

Læs mere i REACH-forordningens Bilag XVII nr. 45  og POP-forordningens seneste konsoliderede udgave af 19/7 2012.

Stofferne tris (2, 3-dibrompropyl) phosphat (TRIS, CAS nr. 126-72-7), tris (1-aziridinyl) phosphinoxid (TEPA, CAS nr. 545-55-1) og polybromerede biphenyler (PBB, CAS nr. 59536-65-1) må ikke forekomme i tekstilvarer, der er beregnet til at komme i berøring med huden, fx beklædningsgenstande og linned. 

Hvad bliver stofferne brugt til?
Stofferne bliver brugt til imprægnering for at forbedre tekstilers overfladeegenskaber – og som brandimprægnering.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de kan ophobes i miljøet og er mistænkt for at være årsag til fosterskader og kræft.

Hvad er grænseværdien?
Der er ingen grænseværdi for de nævnte imprægneringsstoffer.

Læs mere om stofferne i REACH-forordningen Bilag XVII nr. 4, 7 og 8.

 

Det er forbudt at importere og sælge tekstiler, der indeholder DMF.

Hvad bliver stoffet brugt til?
DMF er et mug- og svampedræbende middel, der ofte er blevet brugt til at beskytte fx møbler eller sko mod mug under lange transporter fra fx Kina. DMF forekommer typisk i små poser, der enten bliver syet ind i varerne eller vedlægges i tæt kontakt med disse varer. Det kan også sprayes på, så man ikke umiddelbart kan se, at produktet er behandlet. Stoffet afgiver dampe, som trænger ind i og imprægnerer varerne, som dermed bliver beskyttet mod svampeangreb. De små poser kan dog også indeholde et tørremiddel – typisk med betegnelsen silica gel – som er fuldt lovligt.

Hvorfor er stoffet forbudt?
Fordi det er stærkt allergifremkaldende.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for indhold af DMF er 0,1 mg /kg.

Læs mere i REACH-forordningen  bilag XVII nr. 61.

Læs mere om DMF.

 

Det er i hele EU forbudt at fremstille, importere og sælge småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år, hvis produkterne indeholder ftalaterne DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibutylftalat) og BBP (Benzylbutylftalat).

Hvis børn kan tage småbørnsartiklen i munden – som hovedregel hvis den ene dimension er mindre end 5 cm – er indhold af følgende ftalater yderligere forbudt: DINP (Diisononylftalat), DIDP (Diisodecylftalat) og DNOP (dinoctylftalat). En småbørnsartikel er her defineret som produkter, der har til formål at facilitere søvn, afslapning, hygiejne, eller som anvendes til at give børn mad. Se ECHAs vejledning om, hvad der kan komme i munden.

Derudover har Danmark særregler for ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Der er i Danmark forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Forbuddet mod alle ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år er et dansk forbud og gælder ikke generelt i EU. Småbørnsartikler er artikler som er beregnet til eller normalt må forventes at blive puttet i munden, og kan fx omfatte hagesmække eller plastdupper under sutsko til børn under 3 år. Du skal derfor være særligt opmærksom ved import fra andre EU-Lande.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Ftalater bliver primært brugt som blødgørere i PVC – det kan fx være i regntøj og i PVC-tryk på børnetøj. For nogle typer af tryk føles trykket tykt på stoffet med forhøjerede konturer, men det kan også være et tyndt lag, der minder om maling på tøjet.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Nogle ftalater kan nedsætte forplantningsevnen og være hormonforstyrrende. Ftalater er ikke kemisk bundet i PVC og har vist sig at kunne afgives fra plasten til omgivelserne.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien i EU er 0,1 vægtprocent for summen af de tre ftalater, DEHP, DBP og BBP.

Grænseværdien er også 0,1 vægtprocent for summen af de tre ftalater, DINP, DIDP og DNOP.

Den danske grænseværdi er 0,05 vægtprocent ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år.

Læs mere i REACH-forordningen  Bilag XVII nr.51 og 52 og i den danske bekendtgørelse.

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på ved børnetekstiler til små børn.

Pr. 1. maj 2015 må lædervarer (og læderdele af andre varer), der kommer i kontakt med huden, ikke markedsføres, hvis de indeholder krom(VI) i koncentrationer på eller over 3 mg/kg af den samlede tørvægt af læderet. Dette gælder f.eks. sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden. Bestemmelsen indeholder en undtagelse for markedsføring af brugte varer, som var i anvendelse hos slutbrugeren i Unionen før 1. maj 2015.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Læder skal garves for at opnå blødhed, holdbarhed og fleksibilitet. Garvning med krom er langt den vigtigste metode til garvning i læderindustrien og anvendes i mere end 80 % af læderindustrien på verdensplan. Selv om den mest anvendte metode til garvning af læder er baseret på brug af krom, så findes der adskillige metoder, hvorpå indhold af krom(VI) i læderet kan undgås.   

Hvorfor er stofferne forbudt?
Krom(VI) er et stærkt allergifremkaldende stof, som kan forårsage allergiske reaktioner og alvorlig eksem.

Hvad er grænseværdien?
Lædervarer (og læderdele af andre varer), der kommer i kontakt med huden, må ikke markedsføres, hvis de indeholder krom(VI) i koncentrationer på eller over 3 mg/kg (0,0003 vægtprocent) af den samlede tørvægt af læderet.  

Læs mere i bilag XVII, nr. 47, i EU’s kemikalielovgivning REACH (Forordning Nr. 301/2014).  

FAKTAARK

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering (kun allergi) af krom i lædersko

Kviksølv er et giftigt tungmetal, der som udgangspunkt ikke må anvendes i Danmark. Kviksølv må heller ikke anvendes til imprægnering af tekstiler eller garn i hele EU.

Hvad bliver stoffet brugt til?
Kviksølv er et grundstof og kan forekomme både i metallisk form og i kemiske forbindelser. Det kan indgå som bestanddel i metallegeringer og kan derfor findes i fx nitter og knapper. Kviksølv kan også anvendes til imprægnering af industrielle tekstiler.

Hvorfor er stoffet forbudt?
Fordi det kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Kviksølv kan bl.a. skade menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet eller ved optag gennem huden. Det kan også føre til allergisk kontakteksem.

Hvad er grænseværdien?
I EU er der totalt forbud (ingen grænseværdi) mod kviksølv til imprægnering af svære industritekstiler og garn bestemt til fremstilling heraf. Alle andre tekstiler er i Danmark reguleret i ”Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter”. Grænseværdien er 100 ppm (0,01%). 

Læs mere i REACH-forordningen  Bilag XVII nr. 18 samt i den danske bekendtgørelse.  

Nikkel må ikke frigives fra produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden. Reglerne omfatter bl.a. spænder, lynlåse, metalmærker og nitter i tøj.

Hvad bliver stoffet brugt til?
Nikkel er et let og blankt metal, der anvendes til overfladebehandling af metaller.

Hvorfor er stoffet forbudt?
Fordi nikkel og nikkelforbindelser er stærkt allergifremkaldende.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for afgivelse af nikkel er 0,5 μg /cm2 /uge.

Læs mere i REACH-forordningen  Bilag XVII nr. 27.

Produkter skal analyseres for nikkelfrigivelse efter standarden DS/EN 1811 ”Referenceprøvningsmetode til bestemmelse af nikkelafgivelse fra alle typer ørestikker og piercingstave til indsætning i piercede dele af menneskekroppen og fra artikler beregnet til direkte og længerevarende kontakt med huden”  for at kunne dokumentere, at de overholder grænseværdien.

Det er forbudt at bruge nonylphenoler og nonylphenolethoxylater i forarbejdning af tekstiler og lædervarer i EU. Der er dog en undtagelse for forarbejdning af fåreskind uden udledning af spildevand.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater bliver brugt i fremstillingsprocessen for tekstiler. Stofferne indgår bl.a. som hjælpestof i forbindelse med rensning og skylning af tekstiler – især uld, men også bomuld, og ved farvning og blegning af tekstiler. Der kan derfor være rester af stofferne i tekstilprodukter, der er blevet vasket, men ikke skyllet tilstrækkelig grundigt under produktionen.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de er skadelige for miljøet og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Bemærk, at man i EU har diskuteret et svensk forslag til forbud mod NP og NPE i tekstiler, herunder også importerede artikler.  Forbuddet er dog ikke indført p.t.

Hvad er grænseværdien?
Må ikke anvendes i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover til tekstil- og læderforarbejdning. Der er ingen grænseværdi for tilstedeværelsen af NP/NPE i tekstiler. Da der ikke er fastsat begrænsninger for NP/NPE i importerede tekstiler, er der mulighed for forekomst af disse stoffer i tøj og tekstilprodukter, der importeres fra lande uden for EU, hvor der ikke er begrænsninger for anvendelsen af NPE og NP i fremstillingsprocessen.

Læs mere i REACH-forordningen  Bilag XVII nr. 46. 

Generelt må tributyltinforbindelser (TBT-forbindelser) og triphenyltinforbindelser (TPT- forbindelser) ikke anvendes i artikler, mens Dibutyltinforbindelser (DBT-forbindelser) ikke må anvendes i artikler, der leveres til privat brug. Dioctyltinforbindelser (DOT) må ikke anvendes i tekstiler, der er beregnet til at komme i kontakt med huden eller i børneomsorgsprodukter.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Organiske tinforbindelser anvendes som biocider.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de er meget giftige for vandmiljøet og kan være eller er mistænkt for at kunne skade forplantningsevnen eller det ufødte barn.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien er 0,1 vægtprocent (angivet som koncentrationen i artiklen eller en del heraf som ækvivalenter tin),

Læs mere om organiske tinforbindelser i REACH-forordningen  Bilag XVII nr. 20.

PAH står for polycykliske aromatiske kulbrinter. Nye EU regler betyder at PAH’er (Benzo[a]pyren, benzo[e]pyren, benzo[a]anthracen, chrysen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen og dibenzo[a,h]anthracen) fra d. 27. december 2015 bliver ulovlige i gummi- eller plastbestanddele i bl.a. beklædningsgenstande, fodtøj, handsker og sportsudstyr der kommer i direkte berøring (enten langvarig eller gentagen kortvarig) med hud eller mundhule hos mennesker.

Hvad bliver stofferne brugt til?
PAH’er er til stede som urenheder i nogle af de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af gummi og plast og har ingen funktion i sig selv. Plastdele på tekstiler som eksempelvis lynlåsepullerter kan derfor indeholde stofferne.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Stofferne er kræftfremkaldende.

Hvad er grænseværdien?
Den generelle grænseværdi er 1 mg/kg svarende til 0,0001% af bestanddelen for en eller flere af de nævnte PAH.’er. Hvis der er tale om legetøj (herunder aktivitetslegetøj) eller småbørnsartikler er grænseværdien lavere, nemlig 0,5 mg/kg (0,00005%). Småbørnsartikler er i EU defineret som produkter, der har til formål at facilitere søvn, afslapning, hygiejne, eller som anvendes til at give børn mad.

Læs mere om PAH

Tekstiler må ikke indeholde pentachlorphenol (PCP) samt salte og estere heraf.

Hvad bliver stofferne brugt til?
Chlorphenoler bliver brugt som biocid – og kan bl.a. bruges til at behandle naturfibre og læder imod mug og råd. Det kan også blive brugt som konserveringsmiddel i andre hjælpeprodukter i tekstilproduktionsprocessen.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de er giftige, lokalirriterende og miljøfarlige. De er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien for indhold af PCP i tekstiler er 5 ppm eller 0,0005 vægtprocent.

Læs mere om PCP i bekendtgørelsen om forbud mod import, salg, anvendelse og eksport af varer, der indeholder pentachlorphenol (PCP).

Det er forbudt at importere og sælge tekstiler eller andre materialer med coating, hvis det coatede materiale indeholder 1 ug PFOS / m 2 tekstil eller mere.

Hvad bliver stofferne brugt til?
PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk bruges til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Fordi de ophobes i miljøet og er giftige for dyr. PFOS og derivater heraf kan være kræftfremkaldende, skade forplantningsevnen og være akut giftige.

Hvad er grænseværdien?
Grænseværdien er 1 μg/m 2  eller 0,1 vægtprocent af det coatede materiale.

Læs mere om forbuddet i POP-forordningen.

Triclosan er et biocid som i fremtiden ikke må anvendes i tekstiler. Forbuddet er ikke trådt i kraft endnu, og der vil være en overgangsperiode hvor tekstiler med triclosan stadig vil kunne findes på markedet.   

Hvad bliver stofferne brugt til?
Triclosan er et biocid der anvendes i tekstiler for at begrænse lugt i forbindelse med bakteriel nedbrydning af sved. Det kan eksempelvis bruges til at holde træningstøj lugtfrit.

Hvorfor er stofferne forbudt?
Det kommende forbud skyldes, at ingen virksomheder har ansøgt om at få lov at anvende stoffet i tekstiler. Det kan dog ske i fremtiden. Miljøstyrelsen anbefaler generelt at man som forbruger går udenom stoffet, da det er mistænkt for at fremme resistente bakterier.

Hvad er grænseværdien?
Der er ingen grænseværdi da stoffet slet og ret ikke må anvendes i tekstiler når forbuddet træder i kraft. 

 

Ved yderligere spørgsmål om forbuddet om triclosan kan du kontakte .   

Siden er lavet i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen