Tekstiler i tekstiler

På denne side kan du få et overblik over kemikalier, som er reguleret i tekstiler og finde links til relevant viden.

Nedenfor er kort gennemgået reglerne for indhold af kemiske stoffer i tekstiler.  Listen over stoffer er ikke nødvendigvis udtømmende. 

Penta- og octa-BDE

De bromerede flammehæmmere penta- og octabromodiphenylethere (penta- og octa-BDE) har begge været forbudt siden 2004 til alle anvendelser, herunder tekstiler. Forbuddet gælder både anvendelse, import og salg.

POP-forordningen - nr. 757/2010

TRIS, TEPA, PBB

Imprægneringsstofferne tris(2, 3-dibrompropyl) phosphat (TRIS), tris (1-aziridinyl) phosphinoxid (TEPA), (CA S nr. 5455-55-1) og polybromerede biphenyler (PBB) (CAS nr. 59536-65-1) må ikke anvendes i tekstilvarer, der er bestemt til at komme i berøring med huden, f.eks. beklædningsgenstande og linned. Forbuddet gælder både anvendelse, import og salg.

Bilag XVII, nr. 4, 7 og 8 i REACH-forordningen (nr. 1907/2006)

PCP

Tekstiler må ikke indeholde pentachlorphenol (PCP)

Faktaark: PCP

Organiske tinforbindelser

Generelt må tributyltinforbindelser (TBT-forbindelser) og triphenyltinforbindelser (TPT- forbindelser) ikke anvendes i artikler, mens Dibutyltinforbindelser (DBT-forbindelser) ikke må anvendes i artikler, der leveres til privat brug. Dioctyltinforbindelser (DOT) må ikke anvendes i tekstiler, der er beregnet til at komme i kontakt med huden eller i børneomsorgsprodukter.

Grænseværdien er 0,1 vægtprocent (angivet som koncentrationen i artiklen eller en del heraf som ækvivalenter tin),

Bilag XVII, nr. 20 i REACH-forordningen (nr. 1907/2006)

Azofarvestoffer

Tekstiler og læder som kommer i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid må ikke indeholde visse azofarvestoffer. Reglerne gælder også for tekstiler, der bruges til legetøj.

Faktaark: Azofarvestoffer

Kviksølv

Kviksølv og kviksølvforbindelser må som udgangspunkt ikke anvendes i Danmark.

Faktaark: Kviksølv

Nikkel

Nikkel må ikke indgå i produkter der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden, såfremt nikkelafgivelsen fra de dele deraf, der kommer i direkte og langvarig berøring med huden er større end 0,5 m g /cm 2 /uge. Sådanne produkter er f.eks. nittede knapper, spænder, nitter, lynlåse og metalmærker i beklædningsgenstande.

Faktaark: Nikkel

Bly

Kemiske forbindelser med bly er forbudt i tekstiler over en grænseværdi på 0,01 %. Dekorative metaldele, som eksempelvis nitter, må heller ikke indeholde bly over samme grænseværdi.

Der er vedtaget nye EU regler om bly som betyder at som betyder, at det 1. juni 2016 bliver forbudt i hele EU at markedsføre forbrugerartikler, herunder tøj og accessories, med over 0,05 % bly hvis artiklen (under normal eller forudsigelig brug) kan puttes i munden af børn. En artikel eller en del af en artikel vurderes at kunne puttes i munden af børn, hvis den er mindre end 5 cm på den ene led eller har en aftagelig eller fremspringende del af den størrelse.

Det gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at frigivelsen af bly ikke overskrider 0,05 μg/cm2 pr. time (svarende til 0,05 μg/g/t). For overfladebehandlede artikler skal det dokumenteres, at denne frigivelsesgrad ikke overskrides i en periode på mindst to år ved normal brug af produktet.

Læs mere reglerne for bly

Cadmium

Cadmium må som udgangspunkt ikke tilsættes til plast som stabilisator, overfladebehandling eller som farvestof. Grænseværdien for koncentrationer i plast er 0,01 %.

Bilag XVII, nr. 23 i REACH forordningen (nr. 1907/2006)

Krom(VI)

Pr. 1. maj 2015 må lædervarer, der kommer i kontakt med huden ikke markedsføres, hvis de indeholder krom(VI) i koncentrationer på eller over 3 mg/kg af den samlede tørvægt af læderet. 

Bilag XVII, nr. 47 pkt 5,6,7 i REACH forordningen (nr. 1907/2006)  

PFOS og derivater

PFOS (perfluoroctansulfonat og derivater heraf) er forbudt fra 27. juni 2008 i produkter, herunder tekstiler, jf. EU-direktiv 2006/122/EF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (perfluoroktansulfonater). Specielt gøres opmærksom på forbuddet for tekstiler eller andre materialer med coating, hvis mængden af PFOS udgør 1 μg/m 2 eller derover af det coatede materiale.

POP-forordningen - nr. 757/2010

Nonylphenol og nonylphenoletoxylater

Må ikke anvendes i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover til tekstil- og læderforarbejdning.

Bilag XVII, nr. 46 i REACH-forordningen (nr. 1907/2006)

Fra februar 2021 må koncentrationen af Nonylphenolethoxylater i tekstiler som forventes at blive vasket i løbet af deres levetid ikke overstige 0,01%.

CMR-stoffer

Siden 1. november 2020 er 33 CMR stoffer reguleret i tøj og sko med forskellige grænseværdier. Læs mere om reglerne 

DMF – dimetylfumerat

DMF er et biocid og dermed reguleret under biocidreglerne. Du kan finde yderligere informationer på Miljøstyrelsens hjemmeside om biocider

Triclosan

Triclosan er et biocid og dermed reguleret under biocidreglerne. Du kan finde yderligere informationer på Miljøstyrelsens hjemmeside om biocider. Miljøstyrelsen anbefaler at man som forbruger holder sig fra produkter med triclosan (se underafsnittet Antibakterielle stoffer længere nede på denne side).

Yderligere spørgsmål kan rettes til Obfuscated Email  

PAH’er

PAH står for polycykliske aromatiske kulbrinter. Nye EU regler betyder at PAH’er (Benzo[a]pyren, benzo[e]pyren, benzo[a]anthracen, chrysen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen og dibenzo[a,h]anthracen) fra d. 27. december 2015 bliver ulovlige i bl.a. beklædningsgenstande, fodtøj, handsker og sportsudstyr der kommer i direkte berøring (enten langvarig eller gentagen kortvarig) med hud eller mundhule hos mennesker. Grænseværdien er 1 mg/kg svarende til 0,0001% af bestanddelen for en eller flere af de nævnte PAH.’er. Hvis der er tale om småbørnsartikler er grænseværdien lavere, nemlig 0,5 mg/kg (0,00005%). Småbørnsartikler er i EU defineret som produkter, der har til formål at facilitere søvn, afslapning, hygiejne, eller som anvendes til at give børn mad.

Læs mere reglerne på området

Ftalater

Det er i hele EU forbudt at fremstille, importere og sælge småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år, hvis produkterne indeholder ftalaterne DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibutylftalat) og BBP (Benzylbutylftalat).

Hvis børn kan tage småbørnsartiklen i munden – som hovedregel hvis den ene dimension er mindre end 5 cm – er indhold af følgende ftalater yderligere forbudt: DINP (Diisononylftalat), DIDP (Diisodecylftalat) og DNOP (dinoctylftalat). En småbørnsartikel er her defineret som produkter, der har til formål at facilitere søvn, afslapning, hygiejne, eller som anvendes til at give børn mad. Se ECHAs vejledning om, hvad der kan komme i munden

Derudover har Danmark særregler for ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Der er i Danmark forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Forbuddet mod alle ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år er et dansk forbud og gælder ikke generelt i EU. Småbørnsartikler er artikler som er beregnet til eller normalt må forventes at blive puttet i munden, og kan fx omfatte hagesmække eller plastdupper under sutsko til børn under 3 år. Du skal derfor være særligt opmærksom ved import fra andre EU-Lande.

REACH

Tekstiler er også omfattet af REACH - herunder oplysningsforpligtelser vedr. stoffer på kandidatlisten

Læs mere om REACH

Andre stoffer eller stofgrupper, der ofte stilles spørgsmål om

Der kan forekomme en række andre stoffer i tekstiler, som ikke er omfattet af lovgivningen. Det betyder dog ikke, at de ikke har uønskede virkninger. Der kan være tale om stoffer, der har en virkning på produktet, men hvor man bør stille sig selv spørgsmålet, om den ønskede virkning er nødvendig, og om brugen af kemikalier (og dermed udsættelse for disse kemikalier) derfor er rimelig eller om der er tale om en udsættelse for ”unødvendig kemi”. Det gælder fx for flammehæmmere og bakteriedræbende stoffer.

PFOA (perfluoroctansyre og derivater heraf)
Stofferne optræder på kandidatlisten, men p.t. er der ikke et forbud mod indhold af disse stoffer i tekstiler eller andre artikler. Bemærk dog, at der foreligger en hensigt om forbud mod fremstilling, anvendelse og markedsføring af stofferne samt af stofferne i blandinger og artikler.  

Bemærk ligeledes, at de beslægtede stoffer PFCA (Perfluorerede carboxylsyrer, C11-14 PFCA) også optræder på kandidatlisten: Henicosafluoroundecansyre (CAS 2058-94-8), Tricosafluorododecansyre (CAS 307-55-1), Pentacosafluorotridecansyre (CAS 72629-94-8) og Heptacosafluorotetradecansyre (CAS 376-06-7).

Flammehæmmere
Flammehæmmede tekstiler kan være påkrævet i visse situationer og til visse behov som f.eks. tøj, der bruges af professionelle. Kun i yderst specielle tilfælde vil de være nødvendige for den ”almindelige” bruger. 

Antibakterielle stoffer (fx triclosan)
Antibakterielle stoffer anvendes typisk til tøj til sportsudøvere (cykelshorts og –trøjer, skiundertøj mm), angiveligt for at forhindre eller fjerne lugt. 

Denne type forbrugerprodukter skal ikke have en fuld indholdsdeklaration.