Fysisk/mekanisk sikkerhed: Hvilke regler gælder for tekstiler?

Her på siden får du et overblik over, hvilke regler der gælder for tekstiler i forhold til den fysiske/mekaniske sikkerhed.

Side 3_1170x 400

Børnetøj og børneprodukter med tekstil skal – ligesom alle andre forbrugerprodukter – leve op til reglerne i produktloven og produktsikkerhedsbekendtgørelsen. Overordnet gælder der en generel forpligtelse for erhvervsdrivende til,  at forbrugerprodukter kun må bringes i omsætning, eller gøres tilgængelige på markedet, hvis produkterne bl.a. er sikre.

Det fremgår af produktsikkerhedsbekendtgørelsen, at et produkt er sikkert, "hvor der ikke opstår risiko eller kun opstår begrænset og acceptabel risiko for sikkerheds- eller sundhedsmæssig fare for forbrugere, når produktet anvendes under almindelige eller forudsigelige omstændigheder og inden for produktets forventede levetid"

Når det handler om børnetøj og børneprodukter med tekstil, stiller produktsikkerhedsbekendtgørelsen krav om, at produkterne skal være sikre, ikke specifikke krav til fx længde og placering af snore samt smådele, der kan falde af.

Læs mere
Produktloven (retsinfo.dk)
Produktsikkerhedsbekendtgørelsen (retsinfo.dk)
Særlige krav til børnetekstiler til små børn (mst.dk)

Hvem har ansvar for sikre børnetekstiler?

Det er ifølge produktloven og produktsikkerhedsbekendtgørelsen som udgangspunkt producenten, der har ansvar for, at produkterne er sikre. Distributører skal være med til at sikre, at reglerne bliver overholdt ved ikke at sælge et produkt, man ved, der ikke er sikkert.

Uanset, om du producerer, importerer, videresælger eller forhandler børnetøj og børneprodukter med tekstil, bør du derfor kende de gældende regler.
Læs mere om din rolle og dit ansvar.  

Risikovurder dine produkter - du kan få hjælp i en standard

Produktloven og produktsikkerhedsbekendtgørelsenstiller krav om, at produkterne skal være sikre. Det er derfor vigtigt, at du altid laver en konkret risikovurdering af produktet ud fra dit kendskab til produkt, målgruppe og forventet brug.

Når du skal risikovurdere et produkt, kan det være en god idé at undersøge, om der findes en standard, som kan hjælpe dig. Standarderne  kan hjælpe dig til at imødekomme de farer, som ikke er åbenlyse. Standarderne kan også være en god hjælp, når du skal designe og producere børnetøj og børneprodukter med tekstil.

Standarderne for forbrugerprodukter specificerer både krav og prøvningsmetoder – det vil sige, hvordan man kan teste produktet. Standarder er frivillige at bruge, men hvis dit produkt lever op til en standard, der er offentliggjort i EU-tidende, har du som udgangspunkt ret til at formode, at dit produkt er sikkert.

Der findes europæiske standarder for forskellige produkter til små børn. Eksempelvis barnevogne (DS/EN 1888) og snore i børnetøj (DS/EN 14682). De kan købes hos Dansk Standard.  Det er også muligt at få vejledning om standarderne hos Dansk Standard.

Hav fokus på snore og smådele

For at kunne overholde produktsikkerhedsloven er det i forbindelse med tekstiler til børn vigtigt at være opmærksom på snore og smådele. Det er det, fordi små børn kan blive kvalt, hvis de sluger smådele, eller hvis snore eller bindebånd i hætter hænger fast i legeredskaber som fx gynger eller rutsjebaner. Og fordi større børn kan få lange bælter, bindebånd og løsthængende snore viklet ind i cykelhjul eller blive fanget i bil- eller busdøre. Resultatet kan være, at barnet bliver slæbt efter køretøjet eller kørt over af anden trafik. 

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om snore i børnetøj. I den kan du finde anbefalinger om længde og placering af snore samt fastgørelse af smådele på børnetøj. Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.  

Seks anbefalinger om snore i børnetøj

1. Tøj til børn op til 7 år (højde 134 cm) må ikke have bindebånd eller snore i hoved- og halsområdet

2. Tøj til børn mellem 7 og 14 år må ikke have bindebånd i hoved- og halsområdet der er længere end 75 mm eller snore med frithængende ender. Snore i hoved- og halsområdet må ikke være elastiske – undtagen skulderstropper og halsstropper (”halter neck”)

3. Børnetøj må ikke have bindebånd eller snore med frithængende ender, der er længere end 140 mm i bryst- og taljeområdet

4. Halsstropper (”halter neck”) i børnetøj må ikke have frithængende ender i hoved- og halsområdet

5. Børnetøj med bælter eller snore, der er beregnet til at blive bundet foran, må ikke have løse ender, der er længere end 360 mm, målt når de ikke er bundet og fra det punkt, hvor de skal bindes

6. Andre bindebånd eller snore i børnetøj må ikke hænge længere ned end til ærmets eller tøjets kant. Bindebånd, funktionelle snore og dekorative snore ved den nederste kant af lange bukser skal være helt på indersiden af bukserne.

KILDE: Sikkerhedsstyrelsen – anbefalinger til børnetøj 

OBS: Eksempler på, hvor det kan gå galt

Tjek især trøjer, overtøj og bikinier for farlige snore

Især trøjer, overtøj og bikinier kan have snore i hoved-halsområdet, hvilket kan udgøre en kvælningsrisiko for de mindste børn.

Kig i RAPEX

I det europæisk varslingssystem for farlige nonfoodprodukter, RAPEX, kan du se eksempler på børnetøj og børneprodukter med tekstil, som tidligere har fået myndighederne i et EU-land til at reagere på grund af fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.

hjemmesiden  kan du bl.a. søge på produktgrupper og produkttyper og få en idé om, hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på.   

Sælger du børnetekstiler til andre lande end Danmark?

Hvis du sælger børnetekstiler eller børneprodukter med tekstiler til andre EU-lande, skal du være opmærksom på, at nogle lande kan have nationale særregler, som de tekstiler, du sælger, skal leve op til. Det gælder både for indhold af kemiske stoffer, den fysiske sikkerhed og fx brandbarhed.

Indre Markeds Center  kan hjælpe dig med at afklare, om der er nationale særregler, som du skal være opmærksom på, hvis du vil sælge børnetøj og børneprodukter med tekstil til andre EU-lande. Centret er en del af Erhvervsstyrelsen og yder gratis rådgivning til alle danske eksportvirksomheder. Du kan eventuelt også kigge på EU-Kommissionens hjemmeside,  hvor alle særregler bliver offentliggjort. 

Siden er opdateret 20. december 2020

Siden er lavet i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen