Spørgsmål og svar om smykker

Miljøstyrelsens holdning er, at produkter, der kun har til formål at pynte, må anses som smykker.

Produkter som halskæder, øreringe, piercingsmykker, diademer, armbånd, ankelkæder, fingerringe, tåringe, brocher etc. hører derfor under kategorien smykker.

Produkter som briller, solbriller, bælter, hårspænder, ure,  o.l. hører ikke under kategorien smykker, fordi de har en funktion, ud over at de måske pynter. Det er dog muligt, at der kan forekomme produkter, der vil ligge i en gråzone.

ppm betyder parts per million, dvs. antal mg per kg.
100 ppm er det samme som 0,01%.

Der findes metoder, der ofte anvendes. En metode kan være en måling med et XRF-apparat, det kalder man også en røgtenscreening. Screeningen er billig, men er kun præcis omkring de 0,01 % (100 ppm) hvis objektet, der måles på er relativt stort og plant.

Den anden metode er den såkaldte destruktive analyse, hvor metallet opløses i syre og blykoncentrationen måles f.eks. ved ICP-MS. Målingerne udføres i kommercielle laboratorier og der er stor prisforskel på de to metoder.

Ja, bly i krystalglas er undtaget for reglerne og må indeholde bly. Hvis der ikke er tale om krystalglas, men almindelig glas, må der ikke være bly i glasset.

Nej, der findes ingen standarddokumenter til køb og salg af større partier, men alle der sælger smykker skal på passende vis kunne dokumenterer at deres produkter overholder loven.

 

Ifølge købeloven kan man få pengene tilbage, hvis man har købt et ulovligt produkt.

Hvis du med sikkerhed ved at smykket indeholder bly, skal det afleveres sammen med andet kemikalieaffald.

Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger, er der bly i visse mineraler og krystaller, men ingen af disse anvendes til smykker.

Stofferne og deres anvendelse kan du se her:

Galena, PbS (Blyproduktion)
Cerussite PbCO3 (Blyproduktion)
Mimetite Pb5(AsO4)3Cl (Blyproduktion i mindre grad)
Vanadinite Pb5(VO4)3Cl (Vanadiumproduktion)
Crocoite PbCrO4 (ingen anvendelse)
Wulfenite PbMoO4 (Molybdænproduktion)

Hvis smykkerne er produceret i udlandet, er det i første omgang den danske importør der er ansvarlig. Men faktisk er alle led i salgskæden ansvarlige, dvs. også forhandlere.

Hvis smykkerne er produceret i Danmark er producenten også ansvarlig.

Ja, for nikkel findes der en test du kan købe på apoteket og selv udføre.

For de øvrige metaller findes der så vidt Miljøstyrelsen er orienteret ingen standardtest du selv kan lave. I stedet kan du henvende dig på et kommercielt laboratorium og betale for at få målt indholdet af metaller.

 

For nikkel og for bly er der fastsat regler i REACH-forordningens bilag XVII, mens der for cadmium og kviksølv er tale om danske regler.
Læs mere om reglerne for nikkel
Læs mere om reglerne for bly Kkommissionens forordning (EU) af 18. september 2012 og i  Kommissionens forordning (WU) 2015/628 af 22. april 2015  (EUR-LEX hjemmeside)

På vores engelske hjemmeside kan du finde Faktaark om reglerne på engelsk, som du kan henvise dine leverandører til.

Ifølge EU´s kemikalielovgivning ”REACH” må smykker ikke indeholde bly i en højere koncentration end 0,05 % i de homogene enkeltdele. Ved homogen enkeltdel forstås enten et materiale af fuldstændig ensartet sammensætning eller et materiale, der består af en kombination af materialer, som ikke kan skilles ad eller splittes til forskellige materialer ad mekanisk vej, såsom ved skrue-, skære-, knuse-, male- eller slibeprocesser.

Ved ”smykker” forstås: smykker, bijouterivarer og hårpynt, herunder

a)      Armbånd, halskæder og ringe

b)      Piercingsmykker

c)      Armbåndsure og lign.

d)      Brocher og manchetknapper

Kravet finder også anvendelse på enkeltdele til smykker, når de markedsføres eller anvendes til fremstilling af smykker.

Undtaget fra denne regulering er dog krystalglas, indre bestanddele i urværker, som forbrugerne ikke har adgang til, ikke-syntetiske eller rekonstruerede ædelstene og halvædelstene, (medmindre de er behandlet med bly) og emalje (defineret som blandinger, der kan forglasses som resultat af fusion, vitrificering eller sintring af mineraler smeltet ved en temperatur på mindst 500 °C).

Undtaget er også smykker, der er markedsført første gang før 9. oktober 2013 og smykker fremstillet før den 10. december 1961.