Miljøstyrelsens rapporter om kosmetiske produkter

UV-beskyttende stoffer anvendes til at forhindre skadelige virkninger af UV-stråling på menneskers hud og på materialer. 

Kortlægning af kemiske stoffer I forbrugerprodukter nr. 142, 2015

Resumé

Stofferne tilsættes kemiske produkter og forskellige materialer med forbrugereksponering til følge. Undersøgelser har påvist UV-filtre i miljøet, i biota, i modermælk og i urin fra børn, også i vintermånederne, hvor børnene ikke forventes at blive udsat for solprodukter med UV-beskyttelse. Projektets overordnede formål har derfor været at kortlægge forekomsten af UV-filtre i produkter, som kan medføre forbrugereksponering, samt vurdere om anvendelsen kan medføre uønskede sundheds- og miljøeffekter. På baggrund af rapporten kan den faktiske eksponering af forbrugerne ikke kortlægges, men biomoniteringsforsøg og undersøgelser i akvatiske miljøer og biota understreger, at eksponering finder sted, og at kosmetik er en medvirkende årsag.  Når nogle af risikoberegningerne indikerer, at godkendte UV-filtre kan udgøre en risiko under bestemte forudsætninger, selvom disse er vurderet sikre af SCCS, så kan det skyldes at sundhedsvurderingen i nærværende undersøgelse har karakter af en screening og er foretaget på et mindre fuldstændigt datagrundlag.  Det kan også skyldes, at nye data er fremkommet siden vurderingen af SCCS. Risikoen forbundet med eksponering fra andre kilder end kosmetik er ikke kvantificeret på grund af manglende data, men det vurderes at denne eksponering kun vil bidrage med en brøkdel af den eksponering, der er beregnet for kosmetik. Mangler omhandler viden om kilderne til eksponeringen, eksponeringens omfang fra andre kilder end kosmetik og sandsynligheden for at den kan udgøre et problem. Desuden mangler der viden om, hvorvidt stofferne forekommer i det danske vandmiljø og biota samt i drikkevand. 

Læs publikationen her

Kortlægning af kemiske stoffer I forbrugerprodukter nr. 138, 2015

Resumé

Kortlægningen af mere end 600 kosmetiske produkter identificerede i alt 53 konserveringsmidler. Ud fra miljø- og sundhedsscreeninger blev følgende 5 undersøgt nærmere: DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea, zinc pyrithion, thimerosal og phenoxyethanol. Undersøgelsen viste risiko for allergi ved brug af: DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea og thimerosal, men på grund af utilstrækkelige data for stofferne kunne ikke fastsættes en tærskelværdi og beregnes en risiko ved den tilladte koncentration. Desuden viste risikovurderingen, at anvendelsen af de enkelte produkter er sikker, også ved det maksimalt tilladte indhold af de 5 konserveringsmidler. Kortlægningen viste, at phenoxyethanol er det mest anvendte konserveringsmiddel. Det er derfor ikke urealistisk at anvende mange kosmetiske produkter, der alle indeholder phenoxyethanol. For at få større viden om det konkrete indhold i forskellige typer af kosmetiske produkter blev 30 produkter udvalgt til analyse for phenoxyethanol. Litteratursøgningen viste flere værdier for hudoptagelse og NOAEL for phenoxyethanol, og det blev påvist, at disse kan ændre væsentligt på risikoberegningen. Ved de mest kritiske værdier samt de målte koncentrationer af phenoxyethanol kunne beregnes, at der ingen risiko var ved daglig eksponering for phenoxyethanol fra de i hverdagen 14 mest anvendte kosmetiske produkter. Hvis der tages udgangspunkt i den maksimalt tilladte koncentration af phenoxyethanol i alle 14 produkter kunne dog beregnes, at der er en risiko ved daglig brug heraf. Der er allerede fokus på phenoxyethanol i EU, og VKF vurderer i øjeblikket sikkerheden ved brug af stoffet i kosmetiske produkter og om den maksimale koncentration på 1 % er sikker for alle aldersgrupper.  

Hent rapporten

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 121, 2013

Resumé

Hårfarver til professionel og privat anvendelse blev kortlagt for forekomst af hårfarvestoffer, herunder de allergifremkaldende hårfarvestoffer PPD, PTD og lignende. I alt 365 produkter blev gennemgået, og de anvendte hårfarvestoffer blev kategoriseret efter deres sensibiliseringspotentiale.

Inden for gruppen af traditionelle, oxidative hårfarver var det ikke muligt at udpege bestemte produkttyper eller farver/toner, der kan siges at udgøre en mindre allergirisiko end andre. Kortlægningen bekræfter, at stort set alle oxidative hårfarver indeholder et eller flere allergifremkaldende hårfarvestoffer.

En gruppe alternative, non-oxidative hårfarveprodukter blev fundet primært på det professionelle marked. Disse indeholdt hårfarvestoffer, der ikke havde samme allergipotentiale som farvestofferne i de oxidative hårfarver. En række af disse hårfarvestoffer har imidlertid vist tegn på andre uønskede virkninger, og disse stoffer bliver i øjeblikket undersøgt nærmere i af EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed.

Denne kortlægning giver derfor ikke anledning til nye anbefalinger til forbrugere, der ønsker at farve hår.

Læs publikationen her

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter 111, 2011

Resumé 

Rapporten kortlægger kosmetiske produkter, der markedsføres som ”ikke-konserveret” eller ”naturligt konserveret”. Indholdsstoffer, der virker antimikrobielt, antiseptisk mv. blev identificeret. Selvkonservering vha. produktionsmetode, beholderdesign og blanding af indholdsstoffer, f.eks. alkohol, fugtighedsbevarende stoffer og pH blev diskuteret. Nogle ikke-konserverede produkter indeholdt parfumestoffer i en koncentration, der virker antibakteriel. Sammenligningsgrundlaget var for lille til at konkludere, om ”ikke konserverede” kosmetiske produkter virker mere eller mindre allergifremkaldende end konserveret kosmetik. 

Læs publikationen her

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 103, 2009 

Resumé 

2-årige udsættes for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på potentielt hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer er der også fokuseret på fødevarer og materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeluft og støv ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeluft og støv. Der blev udvalgt en række hormonforstyrrende stoffer, der er fokuseret på gennem risikovurdering. Stofferne er valgt ud fra, at der har været et forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, og en forventet eksponering af 2-årige børn for stofferne gennem fødevarer, indeluft og støv eller forbrugerprodukter. Der er bl.a. fokuseret på udvalgte ftalater, parabener, azolfungicider og bisphenol A. 12 produktgrupper er kortlagt og 5 produkter indenfor 10 forskellige produktgrupper er analyseret for indhold og afgivelse af de hormonforstyrrende stoffer der er udvalgt. Med de antagelser der er gjort i rapporten, kan det konkluderes, at:

• Enkelte påvirkninger med et højt indhold af et hormonforstyrrende stof, som det f.eks. ses med indholdet af DBP i gummistræsko kan resultere i en afgørende risiko for den 2-årige.
• De bidrag 2-årige modtager fra især ftalaten DBP (mest fra fødevarer) samt dioxiner og dioxinlignende PCB’er (mest fra fødevarer og til dels indeluft og støv) udgør en risiko for anti-androgene forstyrrelser af hormonsystemet.
• De bidrag 2-årige modtager fra især parabenerne propylparaben og butylparaben kan udgøre en risiko for østrogene forstyrrelser af hormonsystemet. Dette bidrag kommer overvejende fra kosmetiske produkter som creme/fedtcreme/lotion og solcreme. 

Læs publikationen her

Læs mere om publikationen inklusive rettelsesblad

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 95, 2008 

Resumé 

Miljøstyrelsen har kortlagt indholdet af kemikalier i neglehærderprodukter og i produkter til opbygning af kunstige negle på det danske marked. Rapporten viser at begge produkttyper indeholder kemiske stoffer, som kan give allergi ved kontakt med huden. Det er derfor vigtigt at disse produkter påføres på en måde, så hudkontakt så vidt muligt undgås. Neglehærder ikke anvendes på negle, som er beskadigede. Der blev desuden fundet en del overtrædelser med hensyn til mærkning af produkter til kunstige negle. 

Læs publikationen her

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 92, 2008 

Resumé 

Der er i denne undersøgelse fokuseret på brugen af æteriske olier og duftolieblandinger til at sprede dufte i hjemmet ved hjælp af aromalamper og elektriske duftspredere. Der er indhentet oplysninger om og analyseret for en række hudallergene parfumestoffer. Der er lavet sundheds- og eksponeringsvurderinger i forhold til indånding af stofferne. Resultaterne tyder ikke på, at der er helbredsmæssige risici ved brug af aromaterapiolier en gang imellem, med forbehold for, at der kun er vurderet på et begrænset antal indholdsstoffer. Til gengæld kan det på grundlag af undersøgelsens resultater ikke afvises, at daglig brug af 5-10 dråber olie i et mindre rum i en længere periode på sigt kan resultere i luftvejsgener. 

Læs publikationen her

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 88, 2007

Resumé

Markedet for kosmetiske produkter henvendt til børn er blevet kortlagt og der er lavet analyser for indholdsstoffer. Af de 208 kortlagte produkter indeholdt 34 % et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Emballagen til de analyserede produkter indeholdt i nogle tilfælde ftalater, mens der ikke blev fundet tungmetaller over grænseværdierne. Den sundhedsmæssige vurdering viste, at der generelt ikke er nogen risiko ved brug af produkterne i forhold til indhold af Kathon og benzylalkohol.

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 86, 2007 

Resumé

Forekomsten af udvalgte duftstoffer og konserveringsmidler er blevet kortlagt i deodoranter på det danske marked. Af 97 produkter indeholdt 65,9 % et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer og 40 % indeholdt konserveringsmidler. Det hyppigst anvendte konserveringsmiddel var triclosan efterfulgt af parabener og phenoxyethanol. Risikovurderingen af udvalgte allergener viste, at koncentrationen i produkterne i visse tilfælde kan udgøre en risiko for personer med allergi.

Læs mere om publikationen

Miljøprojekt, 1200, 2007 

Resumé

Ved hjælp af søgemaskiner er der fundet kemiske analysemetoder for stoffer, som er reguleret i kosmetikbekendtgørelsen Der er søgt i kvalitetssikret litteratur i videnskabelige tidsskrifter.

De fundne metoder er offentligt tilgængelige fra danske forskningsbiblioteker. Søgningen er foretaget på 5 sprog. Det kan dog ikke udelukkes, at der eksisterer metoder, som ikke er fundet ved den anvendte søgeprofil.

Metoderne er udviklet til eller kontrolleret i kosmetiske produkter. Metoderne er moderne metoder, hvor der ofte anvendes kombinationer af analyseteknikker. Metoderne er udviklet som rutinemetoder, hvor der er lagt vægt på korte analysetider.

Ud af de i alt 1635 stoffer, der er reguleret i bekendtgørelsen, samt de 22 farvestoffer Kommissionen har forbudt den 20/7 2006, er der fundet analysemetoder for 348 stoffer. I enkelte tilfælde vil MST, hvor det findes nødvendigt for kontrollen af særlige produkter, prioritere udvikling af nye analysemetoder.

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 78, 2006 

Resumé

28 massage- baby og kropsolier samt æteriske olier er undersøgt for indhold af kemiske stoffer.  Der er lavet kemiske analyser for udvalgte stoffer på 16 produkter.  Analyserne viser bl.a., at 15 af produkterne indeholdt et eller flere allergifremkaldende parfumestoffer. Der blev udarbejdet sundhedsprofiler for stofferne benzylcinnamat, cinnamal, citral, citronellol og perubalsam, der alle blev fundet i et eller flere af de analyserede produkter.  Derudover er sundhedsprofiler fra tidligere kortlægningsprojekter anvendt ved vurderingen af de udførte brugereksponeringsvurderinger. Resultaterne af eksponeringsvurderingerne viser bl.a.,  at de højeste koncentrationer af parfumestoffer findes i produkter beregnet til brug på voksne, og at parfumerede massageolier til voksne ikke bør anvendes til babyer.  Med hensyn til stoffers evne til at virke sensibiliserende er der ikke nogen nedre koncentrationsgrænse.  Derfor er der en risiko for at flere af de undersøgte produkter kan udgøre en risiko for udvikling af allergi hos særligt følsomme personer. Ligeledes kan personer som allerede har parfumeallergi opleve irritation, eksem, udslet eller lignende ved brug af produkterne. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 73, 2006 

Resumé

Triclosan anvendes som konservering og antibakterielt middel i kosmetik, rengøringsmidler, maling, tekstiler og plastprodukter. Rapporten omfatter en kortlægning af forbruget af triclosan i Danmark. Den dækker perioden 2000 - 2004. I denne periode er mængden af triclosan i produkter faldet fra 3,9 t til 1,8 t svarende til et fald på 54 %. Kosmetiske produkter udgør 99 % af den totale mængde. Heraf stammer den største mængde fra produkter til tandhygiejne, herunder tandpasta. Deodoranter er den gruppe, hvor faldet i mængden er størst (79 %). Hovedparten af de adspurgte virksomheder forventer, at anvendelsen af triclosan vil falde i fremtiden. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 72, 2006

Resumé

Tre forskellige teknikker, hvorved selvbrunerprodukter sprayes på i kabiner, er blevet undersøgt og luftprøver fra påføringsstedet analyseret for indhold af det aktive stof i selvbrunere, dihydroxyacetone (DHA). Undersøgelsen viser, at der sker en lav eksponering for DHA ved anvendelsen. Der er på baggrund af rapporten ikke grund til at antage, at brugen af selvbrunerprodukter, der sprayes på i kabiner, udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugere; men da de sundhedsmæssige effekter af DHA endnu ikke er fuldt belyst, er der opstillet en række gode råd til forbrugeren ved anvendelse af selvbrunerprodukter der sprayes på i kabiner. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 69, 2006 

Resumé

Et udvalg af håndsæbe er indkøbt og indhold af allergifremkaldende stoffer er identificeret. 15 produkter er bl.a. analyseret for 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer. Resultatet af de kemiske analyser viste bl.a uoverensstemmelser mellem indholdsdeklaration og indhold for enkelte produkter. Der er der lavet sundhedsvurdering på 6 parfumestoffer og miljøvurdering på 8 stoffer Sundhedsvurderingerne viste en meget lav daglig eksponering og en fuldt acceptabel sikkerhedsmargin (MoS) for parfumestofferne for både voksne og børn ved brug af håndsæberne. Da der er tale om allergirisiko ved parfumestofferne kan der dog være en risiko for udvikling af allergi ved brug af nogle af produkterne for særligt følsomme personerMiljøvurderingerne viste, at anvendelsen af flydende håndsæber muligvis kan medføre uønskede effekter i vandmiljøet ved udledning af spildevand til områder, der er karakteriseret ved en begrænset vandudskiftning, f.eks. den indre del af en fjord. Der vurderes ikke at være risiko for effekter i åbne vandområder med en jævn vandgennemstrømning. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 65, 2005 

Resumé

Der er indsamlet 37 kohlprodukter og 25 hennaprodukter. Der blev foretaget grundstofanalyse i udvalgte produkter. Alle hennaprodukter blev analyseret for para(p)-phenylendiamin og Lawson, hvor p-phenylendiamin anvendes i oxidativt baserede hårfarvningsmidler og Lawson er en naturlig bestanddel af henna. Bly blev fundet i hovedparten af kohlprodukterne som urenheder, den højeste koncentration var 0,028%. I hennaprodukterne blev der fundet bly i 10 af de 17 undersøgte produkter i koncentrationer mellem 0,5 mg/kg og 2,0 mg/kg. P-phenylendiamin blev fundet i tre produkter og i et produkt i 17% (grænsen i kosmetik bekendtgørelsen er 6%). Lawson blev fundet i 14 ud af 25 analyserede produkter, hvor den højeste koncentration var på 0,34%.

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 61, 2005 

Resumé

Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge, hvilke farvestoffer der typisk bruges i overførings-tatoveringsmærker til børn og undersøge om de opfylder kravene i henhold til kosmetikbekendtgørelsen. Der blev indkøbt i alt 42 tatoveringsmærke-produkter. Heraf blev 36 mærker udvalgt til analyse. Mærkerne blev analyseret for 129 farvestoffer. Heraf blev der blev kun identificeret 11 farvestoffer. Alle identificerede farvestoffer er tilladte ifølge kosmetikbekendtgørelsen.

For syv stoffer (CI 15850, CI 11920, CI 45220; CI 75300, CI 13015, CI 45100, CI 15525) blev der foretaget en risikovurdering på baggrund af den tilgængelige litteratur. På det foreliggende grundlag må det imidlertid konkluderes, at den potentielle risiko for allergi som følge af de i undersøgelsen fundne farvestoffer anvendt i tatoveringsmærker (overføringsbilleder) er begrænset. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 55, 2005 

Resumé

109 læbeplejeprodukter er undersøgt for indhold af parfumestoffer og fedtstoffer iht inci deklaration. 20 produkter er analyseret for indhold af 26 allergifremkaldende duftstoffer. Resultater af analyser viser, at 19 af de 20 analyserede produkter (95 %) indeholder en eller flere allergifremkaldende parfumestoffer. Der er lavet sundhedsmæssige vurderinger for stofferne linalool, geraniol, benzyl benzoat, eugenol og methyleugenol. På trods af at eksponeringsberegningerne viser en lav daglig eksponering ved brug aflæbeplejeprodukterne påpeges det, at da der ingen nedre koncentrationsgrænse er for stoffers evne til at virke sensibiliserende, kan der for de produkter, hvor der er fundet højt indhold af parfumestoffer, være risiko for udvikling af allergi hos særligt følsomme personer, herunder børn. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 53, 2005 

Resumé

Tolv forskellige skælshampooer er undersøgt med henblik på, via deklarationerne, at afdække hvilke indholdsstoffer der findes i dem. Der er lavet en kort oversigt over hvilke regler, der gælder for skælshampoo hhv skælshampoo til medicinsk brug og skælshampoo til kosmetisk brug. Kernen i rapporten er en systematisk præsentation af de fundne indholdsstoffer. Den viser, at de tolv produkter tilsammen omfatter 115 forskellige stoffer, som hver er ansvarlig for at udfylde en eller flere ud af fjorten forskellige arbitrært angivne funktioner (opløsningsmidler, overfladeaktive stoffer, emulgatorer, konserveringsmidler osv.). 

Læs mere om publikationen

Environmental Project no. 1031, 2005 

Abstract

A study has been made on the use of siloxanes in  Denmark   . The consumption is 3,100 tonnes yearly in the production of e.g. sealants, cosmetics, paints and detergents. Knowledge about the effects on humans and the environment is scarce, but some of the siloxanes seem to be problematic. The study gives a short assessment of the alternatives to the use of siloxanes in cosmetics and detergents. 

Read more about the publication

Environmental Project, 942, 2004 

Abstract

The yearly turnover of resorcinol in  Denmark   ia from 6 to 23 tons. It is primarily used in products from which there is no emission. The use is in rubber products (e.g. conveyor belts), in production of laminated wood constructions and high quality plywood and in chemical synthesis of unknown products. Resorcinol is also used in hair dying products, where it is used as a so called coupler. The exposure of an adult person from this usage is calculated to be 1 mg/hairdying proces. 

Read more about the publication

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 10/2004 

Resumé

I projektet er miljøegenskaberne af en række stoffer, der indgår i kosmetiske produkter, blevet grundigt undersøgt, dels ved litteraturgennemgang, dels ved laboratorieforsøg. Hovedparten af de stoffer, der indgår i virksomhedernes råvaresortiment er vurderet som værende mindre problematiske for miljøet, og kun en mindre del af virksomhedernes stoffer kan karakteriseres som problematiske stoffer. Flere af de mest miljøfarlige stoffer er i løbet af projektperioden blevet udfaset eller er ved at blive udfaset ved substitution med mindre miljøfarlige stoffer. For flere stoffer har det ikke været muligt at finde data i litteraturen eller i form af datablade. I de tilfælde, hvor disse stoffer blev vurderet at have stor betydning for virksomhederne, er stoffernes miljøegenskaber i form af anaerob bionedbrydelighed og kroniske effekter blevet undersøgt ved laboratorieforsøg. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 31, 2003 

Resumé

Miljøstyrelsen har kortlagt hårfjerningsmidler på det danske marked. Resultatet viser at de ikke indeholder ulovlige kemiske stoffer, og at de lever op til de skærpede krav til mærkning, sikkerhedsanvisninger, markedsføring og brugsanvisning, som Miljøstyrelsen har anbefalet. 

Læs rapporten her  |  Råd til forbrugerne

Environmental Project, 861, 2003 

Abstract

Studies regarding the fate and effects of triclosan in waste water treatment plants (WWTPs) were reviewed and risk assessments were made. The assessments are based on data from other countries, since there are no information from Danish WWTPs. The results can therefore not be considered conclusive for Danish conditions. Based on the available information on Danish WWTPs it is considered most likely that the concentration of triclosan in the effluent does not pose a risk for the aquatic environment. 
Read more about the publication

Miljøprojekt, 741, 2002 

Resumé

Rapporten gennemgår den internationale faglitteratur om Multiple Chemical Sensitivity, MCS (i Danmark også kaldet duft- og kemikalieoverfølsomhed). Rapporten konkluderer, at MCS - et nyt sygdomsfænomen, der er blevet beskrevet i de seneste 20 år - eksisterer. MCS adskiller sig fra den gængse videnskabelige sygdomsopfattelse, fordi sygdommen altid optræder med forskelligartede symptomer fra flere organer på en gang, og fordi disse symptomer kan udløses ved udsættelse for kemiske stoffer i meget lave koncentrationer. 

Læs mere om publikationen

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 18, 2002 

Resumé

I projektet er hårstylingsprodukter omfattet af hårspray, hårlak, gele, gelespray, creme, skum/mousse, voks og hårudglatningsmiddel. Alle disse produkter har det til fælles, at de tilføres håret med det formål at forme og sætte det, samt at de ikke skal skylles ud. Endvidere gælder det, at de både kan komme i kontakt med hovedbunden og nogle smøres også ud i hænderne inden påføring. Ved brug af hårspray er der desuden en overvejende sandsynlighed for at forbrugeren bliver eksponeret via luftvejene.Undersøgelsen omfattede en grundig gennemgang af 328 forskellige hårstylingsprodukter som der til sammen blev fundet 585 forskellige kemiske stoffer i.Rapporten som du kan læse her på hjemmesiden består således af en gennemgang af alle de stoffer som findes i hårstylingsprodukter i Danmark. Derudover er der en kort udredning af den gældende lovgivning for denne type produkter samt en forklaring til hvilken funktion de forskellige stoftyper udfylder i hårstylingsprodukter. 

Læs rapporten her.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 11, 2002 

Resume

I undersøgelsen er indkøbt 50 cremer der markedsføres som "naturkosmetik". I de 50 cremer er fundet 110 forskellige planteekstrakter og -olier. Heraf er de 20 hyppigst forekommende er udvalgt til nærmere undersøgelser og det viser sig at 11 ud af 20 undersøgte planteekstrakter og -olier kan være allergifremkaldende. Desuden kan seks ud af de samme 20 planteekstrakter og -olier være hudirriterende, mens to af dem vil kunne give hudirritation ved lyspåvirkning. 

Læs rapporten her

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 10, 2002 

Resume

Miljøstyrelsen har undersøgt indholdet af kemiske stoffer i Gør det selv kosmetik. Udvalgte recepter undersøges. Det efterprøves i praksis hvordan fremstillingen foregår og hvilke farer den evt. frembyder, herunder eksponering for kemiske stoffer. 

Læs rapporten som  pdf  eller  word  |  Engelsk version  (pdf)

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 5, 2002 

Resume

Miljøstyrelsen har gennemgået ingrediensindholdet i en række fastelavns- og teatersminkeprodukter. I alt er undersøgt 51 produkter fra 8 forskellige forhandlere.Konklusionen er at der er ingen grund til sundheds- eller miljømæssige bekymring ud fra de tilgængelige data. Det kan ikke afvises at nogle af stofferne kan give allergiske reaktioner hos forbrugeren under anvendelsen af produkterne, f.eks. farvestoffer, konserveringsstoffer og parfumestoffer. 

Læs rapporten her

Vejledning fra Miljøstyrelsen, 9/2000, 2001 

Resumé

Vejledningen er en forklarende uddybning af de enkelte punkter i kosmetikbekendtgørelsen. Specielt er der sket en udbygning af afsnittet om dokumentation ved test af bevis for en påstået virkning af kosmetiske produkter. Den faglige baggrund for dette afsnit er udarbejdet af professor Jørgen Serup. Den faglige baggrund forefindes kun på engelsk og er vedlagt som et bilag i sin fulde udstrækning til vejledningen. 

Læs vejledningen her