FAQ og hjælp

Et kosmetisk produkt defineres ifølge kosmetikforordningens art. 2, stk. 1, litra a)  som: 

”Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår eller anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt.”

Eksempler:
Hudcreme, dagcreme, natcreme, bodylotion, sæbe, shampoo, balsam, tandpasta, makeup, læbepomade, hårspray, hårfarve, barberskum, hårfjerningscreme, deodoranter, permanentvæsker, hårudglatningsvæsker, hårvoks, neglelak, ansigtsmasker, makeuprensemidler, hudrensemidler, pudder, parfume, solcreme, aftersun lotion og meget mere. 

Du skal kende til reglerne i  kosmetikforordningen (konsolideret version), før du kan markedsføre kosmetiske produkter. Først og fremmest skal du finde ud af, om det produkt, du ønsker at markedsføre hører under kosmetikdefinitionen og dernæst skal du finde frem til, om din virksomhed er ansvarlig person eller distributør. 

Det er en god idé at søge rådgivning hos et konsulentfirma, da reglerne er meget komplekse.

Start med at læse her

I markedsføringen af et kosmetisk produkt må produktet ikke tillægges egenskaber eller funktioner, som det ikke har. 

Artikel 20 i kosmetikforordningen omhandler produktanprisninger og af artikel 11 fremgår det, at dossieret skal indeholde dokumentation for den anpriste virkning, når arten eller virkningen af produktet begrunder det. Læs mere på Miljøstyrelsens side.om anprisninger og markedsføring  og de regler og vejledninger, der findes om området.  

Faktaark om vildledende markedsføring
Mere om dossier

Den virksomhed der er ansvarlig person, og i visse tilfælde også distributøren, skal anmelde de kosmetiske produkter, de bringer i omsætning til EU-kommissionens kosmetikdatabase CPNP. Indeholder produkterne stoffer på nanoform, skal der foretages en særlig anmeldelse.

Læs mere om anmeldelse og find link til CPNP-portalen

Miljøstyrelsen udsteder ikke længere eksportcertifikater for eksport af kosmetiske produkter. Virksomheder, der eksporterer kosmetiske produkter til et land uden for EU, kan anmode de danske handelskamre Dansk Industri og Dansk Erhverv om en erklæring/påtegning.

Læs mere om eksportcertifikater her

CMR-stoffer må som udgangspunkt ikke anvendes i kosmetik – dog kan der i særlige tilfælde gøres undtagelser fra denne regel:

• For kategori 2-stoffer kan der undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en sikkerhedsvurdering (opinion) fra EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS), som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende i en bestemt koncentration til et bestemt formål.
• Kategori 1A og 1B–stoffer kan undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en sikkerhedsvurdering fra SCCS, som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende, samt en analyse, der viser, at der ikke findes  egnede alternativer. Desuden skal stoffet  opfylde  sikkerhedskravene til fødevarer, og der skal være tale om en veldefineret eksponering, før man kan give tilladelsen.

CMR-stoffer klassificeret efter den 1/12 2010, hvor artikel 15 i kosmetikforordningen trådte i kraft, er automatisk forbudt i kosmetiske produkter, fra den dato, hvor deres klassificering finder anvendelse.

Siden 2004 har det været forbudt at teste færdige kosmetiske produkter på dyr i EU, og siden 2009 har det været forbudt at teste de enkelte ingredienser på dyr i EU, hvis testene udføres med det formål at leve op til kosmetikreglerne i EU.

For at undgå, at reglerne kan omgås, ved at en ingrediens testes uden for EU og herefter anvendes i produkter, der markedsføres inden for EU, har man også indført et markedsføringsforbud. Den 11. marts 2013 trådte markedsføringsforbuddet fuldt ud i kraft. Det betyder, at man ikke må markedsføre produkter inden for EU, der indeholder ingredienser, som er testet på dyr, uanset hvor i verden testen foregik, hvis testen er lavet efter 11. marts 2013 og har til formål at leve op til en given kosmetiklovgivning, dvs. ikke kun EU’s kosmetiklovgivning. Det er Kommissionens officielle tolkning, at markedsføringsforbuddet omfatter dyreforsøg, der er udført efter 11. marts 2013 for at opfylde en hvilken som helst kosmetikregulering, selv om forordningens tekst kun refererer til den konkrete forordning.

Læs mere om dyreforsøg

Kosmetik er totalharmoniseret i EU, hvilket betyder, at alle EU-lande har de samme regler. Al regulering af kosmetikreglerne foregår i EU, og Miljøstyrelsen deltager i en række arbejdsgrupper under Kommissionen sammen med de øvrige medlemsstater. Her foregår det løbende arbejde med at regulere ingredienser og udarbejde kriterier og vejledninger, der beskriver de nærmere omstændigheder, kosmetik må markedsføres under.

Læs mere om EU-arbejdet her

ICCR-arbejdsgruppen om konservering af kosmetiske produkter har udgivet et dokument om generelle og tekniske ofte stillede spørgsmål  (FAQ) om konserveringsmidler i kosmetik. Se mere på EU-kommisionens hjemmeside, hvor det er muligt at vælge den ønskede sprogversion.

Du kan også læse mere om konserveringsmidler på EU Kommissionens hjemmeside.