EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed

Når der skal vedtages ny regulering om konkrete ingredienser, sker det ofte på baggrund af en videnskabelig vurdering fra EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed.

EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS, Scientific Committee for Consumer Safety) har som primær opgave at udarbejde sundhedsmæssige vurderinger (opinions) af konkrete ingredienser til kosmetik efter mandat fra Kommissionen. Komiteen består af en række uafhængige eksperter fra universiteter, videncentre, mm.

Opinions

Kommissionen kan bede SCCS udarbejde en opinion om en given ingrediens, eksempelvis hvis der er en eller flere medlemsstater, der har en begrundet bekymring om sikkerheden ved brug af denne ingrediens. SCCS kan også blive bedt om at udarbejde en opinion for et helt nyt stof, der ønskes anvendt i kosmetik som f.eks. et UV-filter, et farvestof eller et konserveringsmiddel. Alle opinions er offentlige, og de sendes i åben høring, så alle kan kommentere, før de går videre i reguleringssystemet.

På Kommissionens hjemmeside kan man løbende følge med i, hvilke opinions der er i høring og hvad fristen er. Efter høringsperioden danner konklusionen i en opinion ofte baggrund for et reguleringsforslag, der diskuteres i Working Party og Standing Committee . Man kan også løbende følge med i, hvilke mandater der er givet til SCCS om konkrete opinions, herunder hvilke spørgsmål SCCS er blevet stillet om de konkrete ingredienser og baggrunden for det. Man kan også se de færdige og publicerede opinions .

Statements

SCCS kan også udgive statements. Et eksempel på dette er Notes of Guidance , som er SCCS' vejledning til sikkerhedsvurdering af kosmetiske ingredienser samt en række overvejelser om forskellige kosmetiske produkttyper.

SCCS statements

Kommissionens hjemmeside om SCCS