Kølemidler

Kølemidlerne HFC, PFC og SF6 - er alle drivhusgasser og uønskede i miljøet. De fluorholdige drivhusgasser er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Derfor er der begrænsninger på brugen af kølemidler.

Køleanlæg

Kølemidlerne medvirker – sammen med kuldioxid, metan og lattergas – til den globale opvarmning, idet stofferne er i stand til at holde varmestrålingen fra jordens overflade tilbage i atmosfæren. De 3 industrielle drivhusgasser udgør kun en lille del af de samlede drivhusgasser.

HFC anvendes eller har været anvendt til kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC er et kølemiddel, og SF6 har hovedsagelig været anvendt til støjisolering i vinduer.

Regler og fortolkninger

Stofferne er omfattet af Kyotoprotokollen, der er en international aftale om reduktion af udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser. Aftalen blev indgået i den japanske by Kyoto i 1997 og trådte i kraft i 2005. Aftalen fastlagde oprindeligt mål for reduktion af udledningen af industrielle drivhusgasser frem til 2012. Ved Klimakonferencen COP 15 i København i 2009 lykkedes det ikke at indgå en ny klimaaftale, men ved COP 18 i Doha i Quatar i 2012 blev Kyotoprotokollen forlænget til 2020 med yderligere målsætninger landene imellem, dog ingen af juridisk karakter.

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Under Parisaftalen er medlemslandene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag, det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt et samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.

Derudover er HFC-stoffer omfattet af Kigaliændringen fra 2016 til Montrealprotokollen. Kigaliændringen er den er ratificeret af 69 lande, herunder Danmark, og trådte i kraft 1. januar 2019.

Du kan finde mere information om Kigaliændringen her

Du kan få overblik over reduktionsforpligtelserne her 

Ved siden af de internationale aftaler er kølemidler nærmere reguleret både på EU- og nationalt plan.

Du kan finde reglerne her:

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser 

Forordning nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser

Gennemførelsesforordning 1191/2014 af 30. oktober 2014 om fastsættelse af formatet og metoden for den indberetning, der er omhandlet i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser

Gennemførelsesforordning 2015/2068 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mærkernes udformning hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser 

Forordning nr. 1497/2007 af 18. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationære brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser 

Forordning nr. 1516/2007 af 19. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser

Gennemførelsesforordning 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser

Forordning nr. 304/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af virksomheder og personale for så vidt angår stationære brandsikringssystemer og brandslukkere indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser

Gennemførelsesforordning 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg 

Forordning nr. 306/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af personale, der genvinder visse opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser, fra udstyr

Forordning nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser 

Gennemførelsesforordning 2015/2065 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af formatet til meddelelse om medlemsstaternes uddannelses- og autorisationsprogrammer

Ønsker du en lettere udgave af reglerne, så kan du læse vores faktaark:

Faktaark: Industrielle drivhusgasser
Faktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer 

Læs mere om kølemidler

Sådan vælger du det mest miljøvenlige køleanlæg

Kvalifikationskrav for installering og servicering af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr

Kvalifikationskrav for servicering af luftkonditioneringsudstyr i biler

Dispensation

Den danske bekendtgørelse giver mulighed for, at du i ganske særlige tilfælde kan få en dispensation for reglerne. Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis du opfylder en af følgende kriterier:

  • Der findes ingen alternativer
  • Alternativerne kan ikke anvendes
  • Der er urimelige omkostninger forbundet ved at bruge alternativerne
  • Brugen af alternativerne fører til større udledning af drivhusgasser
  • Andre særligt gode grunde

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning. Der er desuden udarbejdet en liste over, hvilke typiske dispensationer der er givet, og hvilke der har modtaget et afslag.

Vejledning til dispensationsansøgning

Liste over dispensationer

REACH

REACH gælder også for kølemidler. 

REACH helpdesk

Videncenter for HFC-fri-køling

Miljøstyrelsen har etableret Videncenter for HFC-fri køling  som led i at nedbringe anvendelsen af HFC til køling. Formålet med centeret er at sprede viden om HFC-fri kølesystemer og køleanlæg på det danske marked samt at rådgive branchen i et vist omfang. 

Kølebranchens MiljøOrdning KMO 

I 1992 blev den frivillige brancheordning KMO etableret af de daværende danske kølemiddelimportører og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening med henblik på få bedre kontrol med på virksomheders håndtering af CFC-kølemidler og CFC-holdig kompressorolie. Nu er Dansk Ammoniakfabrik A/S, Tempcold A/S, Ahlsell Køl A/S, H. Jessen Jürgensen A/S, samt Refnet medlemmer af ordningen, der også indbefatter håndtering af kølemiddeltyperne HFC og HCFC. Ordningen har sin egen hjemmeside med nyttig information, herunder også forbrugsstatistikker. 

Mere viden

For at støtte udviklingen af alternativer til HCF-køling har Miljøstyrelsen som led i virksomhedsordningen sat en række projekter i gang på området. Her finder du en liste over projekter, der er igangsat i 2005-06. 

Liste over projekter om alternative kølemidler