Biocidholdig bundmaling er et produkt, der indeholder et eller flere kemiske stoffer, som er bestemt til kemisk eller mikrobiologisk at forhindre begroningen af bakterier, planter eller dyr på skibe, fiskenet, offshore-konstruktioner m.v. i vand. De virksomme stoffer i bundmalingen kaldes for aktivstoffer.
Biociderne diuron og irgarol er forbudt på skibe under 25 meter i henhold til de danske regler, som til dagligt kaldes bundmalingsbekendtgørelsen. Desuden er der begrænsninger på, hvor meget kobber bundmalingen må frigive. Reguleringen af bundmalingen er afhængig af bådens længde og vægt, samt om den anvendes i ferskvand eller saltvand. F.eks. må der ikke anvendes bundmaling til både, der overvejende anvendes i ferskvand eller til både under 200 kg, som hovedsageligt opholder sig i salte vande. Reglerne om bundmaling med biocider blev sidst opdateret i slutningen af 2017.
En oversigt over de vigtigste regler er samlet i et faktaark på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Forbuddet mod at anvende bundmaling med risikosætningen R53, er blevet ophævet med bundmalingsbekendtgørelsen af 8. november 2017, da produkter fremadrettet vil blive risikovurderet før de godkendes til det danske marked.
Med revision af bundmalingsbekendtgørelsen i 2017 baseres grænser for frigivelsen af kobber på en risikovurdering af det enkelte produkt. Produkter må fortsat kun anvendes på fritidsbåde, som vejer mere end 200 kg eller derover og overvejende anvendes i saltvand som f.eks. kystområder.
Nej. I Danmark er det forbudt at bruge biocidholdige bundmalinger på fritidsbåde, der overvejende anvendes i ferskvand som søer og åer.
Nej. I Danmark må der ikke bruges biocidholdig bundmaling til fritidsbåde under 200 kg, der hovedsageligt anvendes i salte vande som eksempelvis Roskilde Fjord.
Bådejere, der planlægger at tage på langturssejlads, kan få dispensation fra reglerne om bundmaling med hensyn til frigivelsen af kobber fra bundmalingen. Det samme gælder for nye fritidsfartøjer, der eksporteres.
Ved langturssejlads forstås sejlads uden for Østersøområdet (det vil sige sejlads i Skagerrak, Nordsøen, Nordatlanten og videre, nord for breddeparallellen 57 o 44,8'N ) uden anløb af danske havne i mindst tre måneder.
En ansøgning om dispensation skal sendes til Miljøstyrelsen.
Bundmaling hører til ”Produkttype 21: Antifoulingsmidler”.
Antifoulingsmidler kaldes også antifoulingsprodukter, antibegroningsmidler og - bundmaling. Efter definitionen i biocidforordningen bruges de til at ”bekæmpe vækst og aflejring af skadegørere (mikrober og højere plante- eller dyrearter) på skibe, akvakultur eller andre konstruktioner, der anvendes i vand”. EU har listet i alt 22 produkttyper i biocidforordningen, fordelt på fire hovedgrupper.
Nej. Produktets navn, nr. og lot nr. er ikke tilstrækkelig med information til, at Miljøstyrelsen kan vurdere, om produktet må anvendes som bundmaling på skibe. Kun virksomme stoffer, de såkaldte aktivstoffer, der er "forsvaret" i EU’s revurderingsprogram, må benyttes i bundmaling i Danmark. Hvis bundmalingen indeholder et aktivstof, der ikke er tilladt i Danmark, så må produktet ikke anvendes på skibene i industrihavnen.
EU har en liste med alle de aktivstoffer, der er med i revurderingsprogrammet. Se ECHA's hjemmeside.
Før markedsføring af et bundmalingsprodukt skal virksomheden undersøge, om aktivstoffet eller aktivstofferne i bundmalingen er med i EU’s revurderingsprogram. Hvis produktet virker kemisk eller mikrobiologisk, SKAL aktivstofferne være med i EU’s revurderingsprogram. Hvis produktet virker fysisk, skal Miljøstyrelsen vurdere, om det skal godkendes efter biocidreglerne.
De første aktivstoffer blev godkendt i 2014. Tralopyril, som er et nyt aktivstof, blev godkendt i 2015. Når et aktivstof er godkendt efter biocidforordningen, er det blevet godkendt på EU-plan. Herefter skal virksomhederne indsende ansøgning om produktgodkendelse via ECHA til de nationale myndigheder, der så vil tage stilling til, om de bundmalinger, der indeholder aktivstoffet, kan godkendes.
Begroning af eksempelvis alger, muslinger og krebsdyr kan nedsætte skibets manøvredygtighed og dermed udgøre en fare for søsikkerheden. Desuden er begroningen et problem for miljøet, idet den reducerer skibets fart og dermed forøger forbruget af brændstof. Begroningen opstår, når skibet kommer i kontakt med vandet.
Siden slutningen af 1990’erne har Danmark arbejdet på at finde alternativer til traditionel bundmaling, men det har vist sig vanskeligt at finde alternativer, der forhindrer begroning uden at skade vandmiljøet. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke aktuelt er acceptable alternativer til de traditionelle bundmalinger, men der er i slutningen af 2011 givet støtte til et projekt om silica-baseret indkapsling af biocider. Desuden har Miljøstyrelsen lige fået udgivet en rapport om ”Lystbådmaling med minimeret biocidindhold”, med dertilhørende bilag.