Leg og læring

Hver dag kan vi læse nye undersøgelser om for overvægtige børn, børn med indlæringsproblemer, dårlig motorik, astma, allergi, stressede, stillesiddende computer- og TV-børn osv. Flere undersøgelser – og mange erfaringer – viser, at børn bliver sundere, klogere og gladere af at komme ud og lege i naturen, og af at blive undervist regelmæssigt i naturen og skolens nære omgivelser.

I naturen er der mange muligheder for at gennemføre lege og aktiviteter der kan være med til bla. at forbedre din kondition, reaktionsevne, styrke og koncentration. Find inspiration til leg og læring i naturen her.

Idekatalog

Formålet med idékataloget er at give inspiration til, hvordan skov- og naturområder kan bruges i leg og andre aktiviteter. 
Kataloget er primært skrevet til skoler, men alle, der har mod på at tage ud i naturen for at få motion og naturoplevelser, vil kunne bruge dette.

Det er opdelt i seks temaer, der alle indeholder momenter af fysisk aktivitet. Nogle af aktiviteterne kan kobles med hinanden. F.eks. kan nogle aktiviteter under temaet "IT- og naturmotion" bruges under temaet "Dit fag i naturen".

Kig i idékataloget, lad dig inspirere og tag derefter ud og oplev naturen igennem motion og bevægelse. Der venter mange gode oplevelser derude.

De aktiviteter der normalt foregår i et klasselokale kan flyttes ud i naturen.

Dette tema indeholder derfor ideer til hvordan lærerne kan undervise udenfor. Omdrejningspunktet vil være de naturvidenskabelige fag, matematik, biologi, fysik og kemi og i humanistiske fag som dansk, formning, billedkundskab.

Indhold

Kropsmatematik

Bladmyretuen - en efterårsaktivitet

Find et træ der er dit

Fuglerederne

"Find fem fejl" og husk dem

Pind i vandet

Pulsmåling

Slå Munk

Tagfat mellem træer

Træ-tal memory

Battle i skoven

Naturen giver plads og rum for eventyr og fortællinger fra en svunden tid, der kan være med til at skabe en stemning og et univers, som det ikke er muligt at skabe i et klasseværelse. Derfor har vi inddraget dette tema i Idékataloget. Det er muligt at gennnemføre aktiviteter, der fokuserer på fortællingen og observation af fænomener i naturen eller en leg, hvor én eller flere eventyrfigurer skal fanges eller findes i naturen.

Eksempler på historier kan være: 
Mosekonen: Brygger hun virkelig trylledrik, der kan forvandle dig til en fugl, fisk eller skrubtusse? 
Trolde: Hvor lever de og er de nu også så onde, som man sider at de er? 
Gnomer: Passer det at de kommer frem af deres skjul, hvis man lægger æg ud til dem? 

Indhold

Troldebo - en verden med feer og trolde

Jagten på Hom

Jagten på Jumse

Dette område gør brug af IT som et middel til at udfordre børnene i forbindelse med aktiviteten i naturen.

En aktivitet der gør brug af GPS, og internettet er geocaching. Geocaching kan gennemføres på flere forskellige måder. På  www.geocaching.dk  er der en beskrivelse af forskellige løbsformer.

Det gennemgående element i aktiviteten er, at det ved hjælp af et koordinatpunkt indkodet i en GPS er muligt at finde skatte i naturen.

Der vil løbende blive lagt nye idéer i dette tema frem til d. 31. december 2006.

I dette tema er der indtil videre beskrevet hvad Geocaching er, hvad GPS er og hvordan man registrere punkter osv.

En aktivitet kunne f.eks. være at børnene skal se på luftfoto af et område. Herefter skal de finde området, udelukkende ved at se på luftfotoet, og udfra det danne sig et indtryk af hvad der findes i virkeligheden. Luftfotoene finder de på internettet udfra en beskrivelse af et områdes karakter.

Indhold

Geocaching aktivitet - Udstyr, sikkerhed og opførelse i naturen

På jagt med GPS i naturen

Indstilling af GPS og registrering af punkter til geocaching aktivitet

Hvordan fungerer en GPS?

Udgangspunktet for dette tema er at idrætstimerne flyttes ud i naturen. Derfor er der beskrevet, hvordan det kan lade sig gøre at gennemføre kredsløbs-, koordinations- og styrketræning i naturen. Det kan f.eks. være fange- og tagfatlege eller forskellige former for stjerneløb hvor der ved posterne gennemføres en aktivitet – englehop, armstrækninger eller stafet løb.

Nøgleordene for dette tema er højt fysisk aktivitetsniveau, og at det skal det være sjovt at deltage. 

Indhold

Sporleg i skoven

Røve det gyldne skind

Abetræ

Blindegang over brændestabel

Følg den røde tråd

Kend dig selv på træet

Temauge "Action og bevægelse"

Fange O-løb

Natur-lotteri

Dette tema omhandler, hvordan og hvor man kan tage børn med ud i naturen og hvilke aktiviteter man kan gennemføre. Det vil sige forslag til organisering af turen og forskellige måder at tage på tur i naturen på. 

Indhold

En gå-, løbe-, og cykeltur

På skøjter i naturen

Blindegang i skoven

Blindegang langs snor

Hvor blev tiden af og hvor er jeg lige nu?

Udesidning

Betragtninger på gruppeliv

Naturen som eventyr- eller fantasiunivers kan være omdrejningspunktet for en god oplevelse i naturen. Rollespil kan samtidig inddrage viden og oplysning om naturens forunderlige univers. Rollespil kan både foregå i fortid, nutid eller fremtid og kan foregå i forskellige naturtyper.

Vi håber, at manuskripterne kan bruges i undervisningen og være med til at give inspiration til udviklingen af egne rollespil. 

Indhold

Rollespil - generelle betragtninger

Inspiration til tværfaglighed i forbindelse med rollespil

Gamani mafiaen

Fader Vor

Lensherren er død!

Hvorfor leg og læring i naturen?

Undervis børnene i skoven, naturen og de nære omgivelser. Udeskole er en enkel og billig måde at komme børns og unges sundheds og indlæringsproblemer i møde.

Hver dag kan vi læse nye undersøgelser om for fede børn, børn med indlæringsproblemer, dårlig motorik, astma, allergi, stressede, stillesiddende computer- og TV-børn osv. Flere undersøgelser – og mange erfaringer – viser, at børn bliver sundere, klogere og gladere af at blive undervist regelmæssigt i naturen og skolens nære omgivelser.

Hvorfor skal børn undervises i naturen?

Af Malene Bendix, projektkoordinator for Skoven i Skolen

Umiddelbart er det jo noget underligt noget. Hvorfor skal børnene ikke bare blive inde i skolen, mens de er i den. Det der med at udforske naturen og de nære omgivelser – det kan de da gøre på vejen hjem – eller i deres fritid, som vi andre gjorde det. Problemet er, at det gør de ikke. De er i institutioner det meste af dagen og derefter er de hjemme foran forskellige skærme.

Ideen med at undervise børn regelmæssigt i naturen er ikke ny. Det nye er, at behovet for at børnene kommer ud pludselig er tvingende stort. En god del af de børneproblemer vi ser i dag, vil kunne imødekommes hvis flere skoler arbejdede ude med udeskole og udeundervisning.

Hvad er udeskole og ude-undervisning?

Udeundervisning er undervisning udenfor skolens mure – ofte eller sjældent.

Udeskole er et pædagogisk koncept, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser – f.eks. én dag om ugen, året rundt. Udedagen er faglig og de aktiviteter der bliver gennemført udendørs tænkes sammen medaktiviteterne på inde-dagene til en hel undervisning. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder de får indendørs, ved at arbejde konkret og undersøgende med dem i uderummet. Udeskole er altså samspillet mellem ude og inde, mellem abstrakt og konkret, mellem oplevelse, handling, fordybelse og forståelse.

Udeskolen har mindst to klasseværelser:

  • Et klasseværelse inde, der er indrettet til fortælling, undersøgelse og bearbejdning. Her findes elevernes samlinger, kunstværker, noter, lupper, opslagsbøger, dagbøger osv.
  • Et grønt klasseværelse ude. Det er et fast naturområde, som klassen kender og følger over året, f.eks. en skoleskov eller en økobase.

Samtidig benytter man i udeskolen hele skolens nærområde som klasseværelse. Søen, brandstationen, kirken og mekanikeren bliver udforsket og udspurgt, når det passer med læseplanen.

 

10 gode grunde til at undervise børn i naturen

Af Malene Bendix, projektkoordinator for Skoven i Skolen

I virkeligheden er der ikke noget nyt under solen. Ideen med udeskole og naturklasser er blevet gennemført af initiativrige lærere, naturvejledere, spejderledere og mange andre overalt i landet gennem masser af år. Men det er som om tiden kommer begrebet i møde. Som om velfærdssamfundets børn pludselig har alvorlig brug for de mange forskellige former for læring naturen kan tilbyde.

Her er 10 gode grunde til at arbejde ude med eleverne:

  1. Bedre faglighed 
    Alle fag kan flyttes ud i naturen. Udeskole er en kombination af inde og ude, hvor abstrakt læring og fordybelse i klasseværelset afløses af aktiv undersøgelse, eksperimenter og produktion i uderummet. Denne kombination af inde og ude, af abstrakt og konkret, er ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens befordrende – ja nødvendig –for såvel faglig læring som kreativitet. 
  2. Bedre læring  
    Koncentration og evnen til at fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse “Ute på dagis” viser, at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn der undervises regelmæssigt i naturen. I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drikraften for læring. 
  3. Undervisningsdifferentiering 
    Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Ved at bruge naturen som læringsrum, får man en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.
  4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø  
    Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer. For øjeblikket oplever industri og forskningsverdenen et hul i elevernes naturfaglige viden, der skaber problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor naturvidenskab og teknik. Skolearbejdet i naturen øger også ansvarlighed overfor natur og miljø. 
  5. Bedre sundhed  
    En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser, at eleverne bevæger sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven, som på en skoledag i skolen. Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner, der kan lægge grunden til en sund krop resten af livet. 
  6. Bedre motorik  
    I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod. 
  7. Læring ad flere kanaler  
    I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, “med hånd og ånd” som Grundtvig formulerede det, med “de mange intelligenser, som Howard Gardner senere udtrykte det - eller ved at arbejde med “det hele menneske, som det er formuleret i det norske læreplanværk. 
  8. Bedre social forståelse  
    I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper, der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner, end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner – og er et fint redskab hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur og f.eks. mobning. 
  9. Bedre forankring i lokalområdet  
    Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.
  10. Flere direkte oplevelser  
    I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden - og alt det man kan gøre i den.

Sundere klogere og gladere børn

Af Malene Bendix, projektkoordinator for Skoven i Skolen

Det kan siges kort og populært: Fordi de bliver sundere, klogere og gladere af det. I nedenstående vil jeg kort forsøge at beskrive noget af den nyere og ældre forskning, der bakker op om den påstand. Klik på de tre link nedenfor hvis du vil vide mere eller læs mere på  www.udeskole.dk  .

Sundere børn

Megen forskning viser, at bevægelse er helt centralt for at vi fungerer som mennesker. Gennem 2 ½ millioner års udviklingshistorie er vi blevet udvalgt på basis af vores evne til at bevæge os og bruge vores kroppe aktivt, så nytter det ikke meget at vi pludselig smider os foran computeren og nøjes med at bevæge fingeren på musen, mens hjernen eksploderer i farver og virtuelle oplevelser. Det er ikke nok til at vi kan fungere.

Børn i dag bevæger sig mindre og mindre, og det ser vi allerede nu en række uhyggelige konsekvenser af. 2/3 af alle 11 til 15-årige danske lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være i bevægelse mindst 1 time om dagen. Samme aldersgruppe er ifølge skoleundersøgelsen, som foretages hvert fjerde år af Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet blevet 1 ½ kg tungere fra 1998 til 2002. I dag er hvert 7. barn overvægtigt, og andelen af fede børn er vokset med 10 procent i de seneste 25 år.

Hvis man er fed som barn, er der stor sandsynlighed for at man bliver fed som voksen. Fede voksne er meget mere udsatte for livsstilssygdomme som diabetes 2, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, kræft, hjertesygdomme, blindhed, impotens mm – sygdomme der allerede i dag koster samfundet mange penge. En fedmeepidemi kan få voldsomme økonomiske, sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser i fremtiden.

”Det er usundt at være fed, fordi man bevæger sig mindre mår man er det”, siger Professor Bente Klarlund Pedersen, der forsker i fedme ved Rigshospitalet. Bevægelse er nøglen til menneskets velbefindende. Det er ikke nok at spise mindre og ligge tynd og udmarvet på sofaen. Vi skal bevæge os! Når vi bevæger os, danner vores muskler hormonet Interleukin 6 (IL6). Der ikke alene holder vores kroppe sunde, stærke og slanke, men også har indvirkning på vores hjerne, så vi får lettere ved at lære og huske.

Udeskole og udeundervisning er et svar på børns manglende bevægelse. Forskningslektor Erik Mygind fra Institut for Idræt på Københavns Uiversitet har vist, at eleverne fra naturklassen på Rødkilde skole, der arbejdede ude en dag om ugen, året rundt gennem 3 år, bevægede sig dobbelt så meget på en skovdag sammenlignet med en almindelig skoledag – eller hvad der svarede til 2 ekstra idrætstimer. Mens de vel og mærke arbejdede med skolens fag. Samtidig lægger det regelmæssige arbejde udendørs, året rundt og i al slags vejr grunden til sunde bevægelses- og friluftsvaner som kan danne basis for en sund krop resten af livet.

Gladere børn

Det sociale klima i klassen har stor indflydelse på den enkelte elevs velbefindende – og mange skoler bruger i dag ressourcer på at styrke de sociale strukturer for at undgå mobning. Udeskole og udeundervisning har stor indflydelse på hvordan eleverne fungerer socialt. Det viser bl.a. en spørgeskemaundersøgelse som Erik Mygind foretog på eleverne i naturklassen på Rødkilde Skole. Undersøgelsen viste bl.a.:

  • At eleverne var markant mere tilfredse med at opholde sig i skovmiljøet og blive undervist i skoven.
  • At eleverne oplevede mindre støj i skoven end i klasseværelset  - og tilsvarende mindre sjusk med skolearbejdet og større hjælpsomhed omkring gruppearbejder.
  • At eleverne indgik i flere sociale relationer, både i undervisningen og i frikvartererne. Cirka 2/3 af eleverne etablerede nye legerelationer i frikvarteret i skoven, sammenlignet med frikvartererne i skolegården.
  • At der var tendens til mere drilleri, mere uvenskab, flere forstyrrelser og mere kedsomhed i klasseværelset, sammenlignet med skoven.

Det grønne har betydning for hvordan vi mennesker har det. For voksne har man påvist at de fleste mennesker føler sig bedre tilpas, hvis de bruger noget tid i naturen. Seniorrådgiver Karsten Hansen fra Skov & Landskab påviste i 2005 i en spørgeskemaundersøgelse blandt 18 – 80-årige danskerne, at mennesker som er relativt meget ud i grønne omgivelser trives bedre og er mindre stressede end andre.

Klogere børn

Af Malene Bendix, projektkoordinator for Skoven i Skolen

Milena Penkowa, der er læge og hjerneforsker ved Københavns Universitet siger på DR ”Viden om”´s hjemmeside: ”Man ved f.eks., at hvis børn er fysisk aktive, så lærer de nemmere og bedre og mere, end børn der er fysisk inaktive. Man har også undersøgt voksne mennesker – og der er ingen tvivl om, at de tænker hurtigere, at de er bedre til at løse opgaver og bedre til at prioritere deres arbejdsopgaver, hvis de er fysisk aktive og træner fast, i forhold til voksne der bare sidder stille. Det sker fordi IL 6-betinget metallothionein bliver produceret ekstra meget ved motion – og det stimulerer hjernen. Så der er meget at vinde, hvis man får folk til fast at dyrke motion”.

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger, at det er samspillet mellem inde og ude der giver udeskolen sine unikke muligheder for at styrke læring og kreativitet. Vi lærer gennem både oplevelse, handling og forståelse og groft sagt via tre forskellige typer af hukommelse.

  • Den personlige hukommelse (oplevelse) 
    Her lagres oplevelser gennem sansninger og aktivering af følelser. Det vi lærer gennem oplevelse, skal ofte kun læres én gang, for at vi husker det. Den personlige hukommelse er bygget op som en fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning – og en måde at aktivere den personlige hukommelse, også i undervisning indendørs, er at formidle viden gennem ”det levende ord”, hvor læreren bruger fortælling som element i sin undervisning. Den personlige hukommelse ligger specielt i det limbriske system i hjernen.
  • Handlingshukommelsen (handling) 
    Handlingshukommelsen er den praktiske hukommelse. Her lagres den viden der er lettest at lærer ved at gøre tingene – og som oftest læres bedst af et andet menneske (mesterlære). At bruge værktøj, slå masker op på en strikkepind, kløve brænde, bygge en båd, dreje en skål af ler, slå et telt op osv. I handlingshukommelsen ligger læring af alt det der udøves med kroppen, f.eks. håndværk, kunst, idræt, friluftsliv osv.
  • Den semantiske hukommelse (forståelse) 
    Teoretisk forståelse hører til den semantiske hukommelse. Her ligger faglig viden, hårde facts, alt det der kan overføres til os via tegn - det du kan læse i en bog, på et nodeark, i en matematisk formel. Det er en stor fordel at vi ikke behøver at erfare alt selv. Vi slipper for at sejle op og ned ad alle Asiens floder, for at vide de er der. Her ligger alt det vi bruger til eksamen, Jepardy og Trivial Persuit - og meget af den faglige viden, som vi bruger i vores fag.

Alle tre hukommelser skal bringes i spil i forbindelse med læring - dog ikke nødvendigvis  på samme tid eller i samme rum. Undervisning i uderummet udmærker sig ved at give mulighed for læring gennem oplevelse og handling, mens undervisning i klasseværelset udmærker sig ved at give mulighed for læring gennem forståelse.

Den rummelige skole skal, ifølge Kjeld Fredens, rumme de komplekse kompetencer. Vi mennesker bruger de tre tilgange til læring forskelligt og læreren skal derfor i sin undervisning bruge forskellige strategier og tale til alle tre hukommelser. Målet er at eleverne udvikler sig til KREATIVE mennesker, med en hukommelse der overskrider nuet, kobler intellekt og følelse og tænker nyt for fremtiden.

Referencer

Nedenfor er der referencer som alle har relation til udeskole - at gennemføre undervisning af børn i naturen.

Bendix, Malene og Gretoft, Henrik: ”Slip dem ud – en vejledning om udeskole og naturklasser”, Københavns Kommune og Skoven i Skolen, 2003.

Fredens, Kjeld: ”Når tingene taler til os”,  www.udeskole.dk , 2005. Se artiklen her: http://www.udeskole.dk/site/teorilaering/251/.

Fredens, Kjeld: Foredrag ved seminar om udeskole i januar 2006. Læs referat http://www.udeskole.dk/site/nyheder/384/.

Hansen, Karsten Bruun: ”Natur og grønne områder forebygger stress”, Skov & Landskab 2005. Find rapporten her: http://www.udeskole.dk/site/79/274/.

Hansen, Karsten Bruun: ” Udeskole i et sundhedsperspektiv ”,  www.udeskole.dk , 2005.

Jordet, Arne Nikolaisen: ”Nærmiljøet som klasserom – uteskole i teori og praksis”, Cappelen Akademisk Forlag, 1998.

Mygind, Erik: ”Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage”, Focus Idræt nr. 3, 2002. Se artiklen her: http://www.groen-skole.dk/ecobase/naturklas/elevaktiv.pdf.

Mygind, Erik: ”Elevudsagn om undervisning og sociale relationer på yngste klassetrin”, Focus Idræt”, tema Sundhed, november 2003. Se artiklen her: http://www.groen-skole.dk/ecobase/naturklas/elevudsagn.pdf.

Petersen, Bente Klarlund: ” Børn, bevægelse og sundhed ”,  www.udeskole.dk , 2005.

Petersen, Bente Klarlund: Foredrag til Skole og Samfund seminar om sundhed, 2004.

Sigsgaard, Erik: ” Børn, natur og læring ”,  www.udeskole.dk , 2005. 

DR Viden Om´s hjemmeside