Skadevoldende vildt - forebyggelse og regulering

Vildtskadebekendtgørelsen giver mulighed for, at man kan nedlægge eller ombringe vildtlevende dyr, som gør skade i en række konkrete tilfælde. Deraf kommer betegnelsen "skadevoldende vildt".

Skader og trusler, som kan berettige til regulering:  

  • Vildtet udgør en fare for mennesker eller menneskers sundhed
  • Vildtet kan smitte mennesker eller dyr med sygdom
  • Vildtet er til fare for luftfartssikkerheden
  • Vildtet udgør en trussel mod flora og fauna
  • Vildtet gør skade på erhvervsinteresser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri
  • Vildtet forvolder alvorlig skade på ejendom

I de fleste tilfælde kræver det tilladelse at regulere skadevoldende vildt, og når reguleringen er foretaget, skal man indberette vildtudbyttet. 

Læs vildtskadebekendtgørelsen her

Forebyggelse og afværgeforanstaltninger

Før du søger om tilladelse til at regulere, skal du altid forsøge at forebygge og forhindre vildtet i at gøre skade på eksempelvis en afgrøde - for eksempel ved at bruge afværgemidler.

Forebyggelse af vildtskader og regulering