Forskningsindsatsen har givet ny viden om sygdommen
I 2009 blev der igangsat forskning med henblik på at finde årsagen til ”den fynske syge”, samt at afklare om der er forvaltningsmæssige tiltag, som kan beskytte de bestande, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen, eller hjælpe de bestande, der allerede er ramt. Forskningen er et samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen, DTU Veterinærinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser – samt flere udenlandske laboratorier.
I foråret 2010 blev der gennemført en undersøgelse af forekomsten af parasitter hos råvildtet. Det blev konkluderet, at der var større antal af parasitter i syge end raske dyr – uanset om de raske dyr var indsamlet på Fyn eller Bornholm. Endvidere havde flere fynske dyr massiv smitte med Giardia (en éncellet parasit). Undersøgelsen konkluderede at fundene af store antal parasitter - af af flere forskellige parasitarter tyder på at dyrenes immunforsvar var svækket. På en stor del af indsendte rådyr gennemføres der en kvantitativ parasitologisk undersøgelse, da dette i mange tilfælde kan være et godt mål for dyrenes immunstatus.
Forgiftninger eller mangelsygdomme har også været genstand for undersøgelse. Der er gennemført analyse af en lang række blodværdier (i alt 35 forskellige) med henblik på indholdet af proteiner, vitaminer, mineraler, og enzymer. I denne forbindelse er der blandt andet lavet målinger af kobber-værdier både i serum og på organprøver. Resultaterne fra disse undersøgelser har ikke givet et gennembrud omkring årsagen til sygdommen, og de endelige resultater forventes ved udgangen af 2010.
Der har været gennemført undersøgelser af virus og bakterier, der kan forårsage lignende symptomer hos andre drøvtyggere, så som BVD/pestivirus, Chronic Wasting Disease (CWD), paratuberkulose, Salmonella, mycobacterier, clostridier, Coxiella burnetii (Q-feber), brachyspira/spirocheter. Disse undersøgelser har været negative og har dermed ikke vist en årsagssammenhæng med de syge rådyr.
Ved histologiske undersøgelser (i mikroskop) udført på Veterinærinstituttet er der påvist forandringer i hjernen, der kunne tyde på, at en virus kan være den primære årsag til sygdommen. Opdagelsen af disse forandringer skyldes udelukkende det gode samarbejde med fynske jægere, der har gjort det muligt at få prøver af hjernevæv af bedste kvalitet fra helt friske dyr hentet umiddelbart efter aflivning. Denne type af forandringer i hjernen har ikke tidligere været påvist, da materiale fra faldvildt ikke er af tilstrækkelig god kvalitet til disse undersøgelser.
Flere internationale samarbejdspartnere arbejder med prøverne fra de danske rådyr. Svenske forskere har undersøgt blodet (serologisk) for anaplasma og borrelia -2 sygdomme, der kan overføres med flåter. Undersøgelserne er netop afsluttet, og bearbejdningen af resultaterne påbegyndes i efteråret 2010.
En gruppe hollandske forskere har undersøgt materiale for virus. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige resultater har påvist to hidtil ukendte vira hos råvildt: et astrovirus og et andet virus, som endnu ikke er karakteriseret nærmere. Astrovirus har ikke tidligere været påvist hos rådyr, men der er ikke noget, der tyder på, at det påviste astrovirus er årsagen til ”den fynske rådyrsyge”.
Det kan konkluderes, at selv om man endnu ikke har identificeret årsagen til sygdommen, er der meget viden samlet til at fortsætte undersøgelserne. Med indsamlingen af materiale i efteråret 2010 vil der være mulighed for at fortsætte undersøgelserne, samt at vurdere udbredelsen af sygdommen.