Råvildtsygen

undefined

Der har siden efteråret 2009 været et stigende antal indberetninger om fund af syge og dødfundne rådyr på Sjælland.

Der har siden efteråret 2009 været et stigende antal indberetninger om fund af syge og dødfundne rådyr på Sjælland. Dyrene viser de samme symptomer, som er set i forbindelse med sygdomsudbrud i fynske rådyrbestande (diarre og afmagring). Den usædvanlige sygdomsforekomst i sjællandske rådyrbestande vækker bekymring for, at de sjællandske rådyrbestande kan være på vej mod et bestandskollaps af samme omfang som på Fyn, og der er et stigende behov for information om sygdommen og eventuelle muligheder for forebyggelse. Det er endnu uvist, hvilken effekt sygdommen har haft på sjællandske rådyrbestande.

Der forekommer stadig jævnligt dyr med de karakteristiske symptomer hos rådyr på Fyn, men de fynske bestande er tilsyneladende stabiliseret. Fra enkelte områder (herunder lokaliteter på Sydfyn) rapporteres endog om fremgang i bestanden.

Den daværende Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i samarbejde med Center for Vildtsundhed en status over den nuværende viden om sygdommen, samt en vejledning om håndtering af syge rådyr.

undefined

Forskningsindsatsen har givet ny viden om sygdommen

I 2009 blev der igangsat forskning med henblik på at finde årsagen til ”den fynske syge”, samt at afklare om der er forvaltningsmæssige tiltag, som kan beskytte de bestande, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen, eller hjælpe de bestande, der allerede er ramt. Forskningen er et samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen, DTU Veterinærinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser – samt flere udenlandske laboratorier.

I foråret 2010 blev der gennemført en undersøgelse af forekomsten af parasitter hos råvildtet. Det blev konkluderet, at der var større antal af parasitter i syge end raske dyr – uanset om de raske dyr var indsamlet på Fyn eller Bornholm. Endvidere havde flere fynske dyr massiv smitte med Giardia (en éncellet parasit). Undersøgelsen konkluderede at fundene af store antal parasitter - af flere forskellige parasitarter tyder på at dyrenes immunforsvar var svækket. På en stor del af indsendte rådyr gennemføres der en kvantitativ parasitologisk undersøgelse, da dette i mange tilfælde kan være et godt mål for dyrenes immunstatus.

Forgiftninger eller mangelsygdomme har også været genstand for undersøgelse. Der er gennemført analyse af en lang række blodværdier (i alt 35 forskellige) med henblik på indholdet af proteiner, vitaminer, mineraler, og enzymer. I denne forbindelse er der blandt andet lavet målinger af kobber-værdier både i serum og på organprøver. Resultaterne fra disse undersøgelser har ikke givet et gennembrud omkring årsagen til sygdommen, og de endelige resultater forventes ved udgangen af 2010.

Der har været gennemført undersøgelser af virus og bakterier, der kan forårsage lignende symptomer hos andre drøvtyggere, så som BVD/pestivirus, Chronic Wasting Disease (CWD), paratuberkulose, Salmonella, mycobacterier, clostridier, Coxiella burnetii (Q-feber), brachyspira/spirocheter. Disse undersøgelser har været negative og har dermed ikke vist en årsagssammenhæng med de syge rådyr.

Ved histologiske undersøgelser (i mikroskop) udført på Veterinærinstituttet er der påvist forandringer i hjernen, der kunne tyde på, at en virus kan være den primære årsag til sygdommen. Opdagelsen af disse forandringer skyldes udelukkende det gode samarbejde med fynske jægere, der har gjort det muligt at få prøver af hjernevæv af bedste kvalitet fra helt friske dyr hentet umiddelbart efter aflivning. Denne type af forandringer i hjernen har ikke tidligere været påvist, da materiale fra faldvildt ikke er af tilstrækkelig god kvalitet til disse undersøgelser.

Flere internationale samarbejdspartnere arbejder med prøverne fra de danske rådyr. Svenske forskere har undersøgt blodet (serologisk) for anaplasma og borrelia - 2 sygdomme, der kan overføres med flåter. Undersøgelserne er netop afsluttet, og bearbejdningen af resultaterne påbegyndes i efteråret 2010.

En gruppe hollandske forskere har undersøgt materiale for virus. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige resultater har påvist to hidtil ukendte vira hos råvildt: et astrovirus og et andet virus, som endnu ikke er karakteriseret nærmere. Astrovirus har ikke tidligere været påvist hos rådyr, men der er ikke noget, der tyder på, at det påviste astrovirus er årsagen til ”den fynske rådyrsyge”.

Det kan konkluderes, at selv om man endnu ikke har identificeret årsagen til sygdommen, er der meget viden samlet til at fortsætte undersøgelserne. Med indsamlingen af materiale i efteråret 2010 vil der være mulighed for at fortsætte undersøgelserne, samt at vurdere udbredelsen af sygdommen.

Jægere må levere mindre mængder vildt (årligt 5-10 stykker klovbærende vildt og 500 stykker småvildt såsom fugle og harer) eller kød af vildt til den endelige forbruger, eller sælge en mindre mængde vildt til detailvirksomheder (fiske- og vildthandlere). Hvis jægeren nedlægger vildt med henblik på videresalg til en vildthåndteringsvirksomhed skal mindst 1 person i jagtselskabet have gennemført uddannelse i Vildtsygdomme og Hygiejne for Jægere.

Vurdering af vildtets egnethed som fødevare

Det påhviler alene jægeren at vurdere det nedlagte vildts egnethed som fødevare, og det er nødvendigt at danne sig et samlet billede af det enkelte stykke vildt.

Følgende overvejelser skal altid indgå:

  • Ydre forhold der gør det uegnet til konsum (f.eks. dyret er eftersøgt men først fundet næste dag)
  • Viden om uhensigtsmæssige miljøforhold i området (f.eks. forurenet jord)
  • Viden om sygdom i vildtbestanden (f.eks. tuberkulose)
  • Observationer der indikerer abnorm adfærd (f.eks. slingerhed)

Derefter følger:

  • Visuel inspektion af huld, pels eller fjerdragt.
  • Tegn på diarre eller andre forandringer fra det normale billede.

Håndtering af nedlagt vildt

Ved håndtering af det nedlagte vildt er det vigtigt, at de bakterier, der er i tarmkanal eller i mundhulen, ikke kommer ud på kødet. Hvis dyret er sundt og frisk, er der ikke bakterier i kødet. Sådan skal det også gerne være når udrivningen er tilendebragt. Skuddets placering har stor betydning for vurderingen af, om det nedlagte vildt egner sig som fødevare. Waidskud (maveskud) kan medføre, at store dele af dyret er uegnet til menneskeføde, da tarmbakterier sætter sig i kødet, og dermed finder vej til køkkenet.

Men jægeren skal også være opmærksom på, at der kan ske forurening af dyret fra hænder, redskaber og underlag under håndteringen. God hygiejne kan reducere risikoen for overførsel af bakterier fra omgivelserne til kødet. Hænder og redskaber skal være rene – det vil sige, at hænder skal vaskes inden brækning af dyret påbegyndes, eller man skal anvende engangshandsker. Rent græs er ikke nok til at rense knive og hænder med, når man arbejder med fødevarer! Hvis kniven forurenes under arbejdet (eks. af tarmindhold eller tabes på jorden), skal kniven skiftes ud med en ren, eller vaskes med vand og sæbe. Dyret bør være anbragt på et rent underlag (f.eks. medbragt plastik) eller ophænges under håndteringen.

Bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i dyr og mennesker. Formeringshastigheden (væksthastigheden) afhænger bl.a. af temperatur og fugtighed. Således er det muligt, at bakterieantallet kan fordobles ca. hvert 20. minut ved stuetemperatur, mens en fordobling kan tage flere dage ved køleskabstemperatur.

Hvis der ikke er fundet unormale forandringer ved undersøgelsen, der ikke har været observeret unormal adfærd, og der ikke er mistanke om miljøforureninger, kan kødet godkendes til konsum. Betændelsestilstande, belægninger af nyere dato, svulster, misfarvninger og abnorm lugt vil betyde, at det pågældende vildt ikke umiddelbart kan vurderes som egnet til konsum. Hvis der er sygdomsmæssige forandringer eller andre anormaliteter på dyr, der skal videregives til en vildthåndteringsvirksomhed, skal dette noteres på dyrets følgeseddel, og alle organer, bortset fra tarme og maver, skal følge med kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Håndtering af skudte raske dyr til konsum:

  • Vær opmærksom på en god hygiejne ved opbrækning og forlægning af vildtet
  • Lad ikke hunde få adgang til indvolde i forbindelse med brækningen af vildtet
  • Alt slagteaffald herunder hoved, skind mm. kan bortskaffes med dagrenovation, puttes i en alm. plastpose og smides i ens egen skraldespand til forbrænding. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor vildtet er transporteret fra et jagtterræn til jægernes bopæl i en anden landsdel

Indberet data om rådyr til Center for Vildtsundhed, da også oplysninger om raske dyr hører med til det fulde billede af sundhedstilstanden i den danske rådyrbestand

undefined

Observationer af levende, syge dyr

Syge rådyr er kendetegnet ved dårligt hårlag, tydelig afmagring og afføring på bagparten og bagbenene. Syge dyr kan have en afvigende adfærd med meget lav flugtafstand. De kan virke tamme og konfuse.

Hvis du observerer et sygt rådyr, bedes du indberette det til Center for Vildtsundhed. Oplysningerne er vigtige, da de medvirker til at skabe overblik over forekomsten af sygdommen.

Observationer af døde rådyr i haven, ved sommerhuset, på skovturen m.m.

Finder du et dødt rådyr i haven, ved sommerhuset eller i naturen, bedes du indberette fundet til Center for Vildtsundhed.

Er det ikke på din egen grund, men et sted, hvor du kender grundejeren, så fortæl gerne ejeren om observationen.

Finder du et dødt rådyr med sygdomstegn på egen grund eller nedlægger et på jagt, er der flere ting du kan gøre. Man kan 1) bortskaffe kadaveret eller 2) indsende kadaveret til Center for Vildtsundhed.

  1. Det kan være en god ide at bortskaffe kadaveret for at undgå smittespredning. En enkelt måde kunne være at nedgrave kadaveret på findestedet. Dyret skal graves mindst 80 cm ned for, at ræve/hunde ikke graver det op. En anden mulighed er at anmelde dyret til afhentning af en destruktionsanstalt. Destruktionen er forbundet med omkostninger. Afhentning og destruktion betales af anmelder. Daka Bio-industries modtager jagtbart vildt og dele heraf. De døde dyr kan eventuelt sendes til forbrænding på et forbrændingsanlæg. Det kræver dog en aftale med forbrændingsanlægget og den pågældende kommune.

  2. Er der tale om døde rådyr med sygdomstegn, som stadig er friske, kan man indsende kadaveret til Center for Vildtsundhed. Indsendes dyret, må dyret ikke være gået i forrådnelse. Denne proces er temperaturafhængig, hvor det om sommeren sker indenfor 1 døgn, forår/efterår ca. 2 døgn og vinter ca. 3-5 døgn. Til en sådan vurdering skal man se på dyret og graden af henfald (fluer/maddiker; grøn farvning af bugen). En vejledning til indsendelse af døde rådyr med sygdomstegn kan du finde her.

Fundne dyr med sygdomstegn bør indberettes til Center for Vildtsundhed. Oplysningerne er vigtige, da de medvirker til at skabe overblik over forekomsten af sygdommen.
Normalt finder man kun en lille andel af faldvildtet. Det meste faldvildt forsvinder på naturlig måde. Døde syge dyr kan også efterlades til naturligt henfald (ræv, rovfugle, krager og alm. nedbrydning). Det er dog ikke altid den bedste løsning, da det ikke kan udelukkes, at denne løsning kan være med til at sprede eller bibeholde smitstof i en længere periode på egnen, end ved destruktion eller nedgravning.

Skyd råvildt som:

  • er meget små
  • har tydelige symptomer på sygdom, f.eks. afføring på spejlet og ned af bagløbene
  • har afvigende adfærd f.eks.dyr der mangler den naturlige skyhed overfor mennesker
  • ser ud til at mistrives

Har man meget råvildt på terrænet, så sørg for at få taget en fornuftig del af lam og råer ud af populationen, så antallet af dyr er i overensstemmelse med råvildtets biologi, terrænets naturlige bæreevne og fødegrundlag. Koncentrer afskydning på unge dyr og på gamle dyr. Disse 2 grupper har som hovedregel det laveste immunforsvar. Gå efter en ligelig afskydning af handyr og hundyr.

Aftal med dine naboer, hvordan I vil forvalte råvildtet, så I sammen får en rød tråd i forvaltningen.

Råvildt er det meste af året i virkeligheden lidt af en enspænder og ikke som kronvildt og dåvildt sociale flokdyr. Råvildtet søger normalt føden inden for et relativt lille nærområde. Kun i vintermånederne samles de i små spring (flok) fordelt over terrænet.

Råvildtets immunforsvar er tilpasset denne sociale adfærd. Råvildtet er mere følsomt over for tætte bestande end de øvrige hjortearter i form af stress, smitte og spredning af parasitter. Udbrud af sygdomme er normalt naturens egen metode til regulering af store bestande.

Hvis man vil fodre råvildtet - så gør det med omtanke.

Spred fodringen og brug så vidt muligt naturligt foder. Råvildt vil i vinterhalvåret normalt gå over til mere fiberholdigt foder såsom knopper fra løvtræer og vinterafgrøder mm. Udnyt disse naturlige fødekilder ved evt. at fælde i ege/aske bevoksninger, så råvildtet har adgang til knopper i vinterhalvåret. Kommer der skorpesne, så skrab sneen af græs- og vinterafgrøder langs hegn eller skovkanter. Dette giver dyrene lettere adgang til vinterafgrøderne. Det samme gør sig gældende på grønne spor i skoven.

Undgå at råvildtet har fri adgang til fasanfoderpladser. Sæt vildthegn omkring foderpladser til fuglevildt. Foderpladser kan virke som en kilde til smittespredning. Pludselig adgang til foder der har et højt indhold af protein eller letfordøjelige kulhydrater kan også have alvorlig konsekvens for råvildtet, som kan udvikle grutforgiftning (sur vom).

Center for Vildtsundhed indsamler oplysninger om forekomst af sygdomme i råvildtet og forvaltningen af råvildtet. Til dette formål har Center for Vildtsundhed oprettet en facilitet på hjemmesiden.

Indberetning til Center for Vildtsundhed.

Du kan også indberette fund af syge rådyr til Center for Vildtsundhed på tlf. 35 88 62 50 eller på