Få svar på dine spørgsmål om blyfri ammunition

Der er mange gode, blyfrie alternativer til den traditionelle blyammunition på markedet, som er lige så sikre, præcise og effektive. Foto: Niels Kanstrup

Fra og med den 1. april 2024 er bly forbudt i riffelammunition til jagt i Danmark. Forbuddet fremgår af den nye bekendtgørelse om våben og ammunition, som træder i kraft den 1. juli 2022.

Læs mere på kampagnesitet GOD JAGT UDEN BLY

Dowload folder om de nye regler vedr. riffelammunition uden bly 

Forbuddet træder i kraft den 1. april 2024.  Fra denne dag er blyholdig, centraltændt riffelammunition forbudt at medbringe og anvende på jagten. Man må fortsat bruge blyholdig ammunition på skydebanen og i udlandet. Forbuddet fremgår af den reviderede bekendtgørelse om våben og ammunition, som træder i kraft den 1. juli 2022.

Forbuddet gælder centraltændt riffelammunition til jagt. Dermed gælder det ikke for salonrifler, der bruger randtændt ammunition. Ammunition til luft- og fjedervåben er også ind til videre undtaget. På godkendte skydebaner vil det desuden fortsat være tilladt at skyde med blyammunition efter 1. april 2024. Det skyldes, at blyprojektiler, som afsættes i voldene på skydebanen, ikke anses for at udgøre en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller for miljøet.

HUSK, at det er den enkelte skydebanes godkendelse, der afgør hvilke kalibre og ammunitionstyper, man må skyde med på den pågældende bane.  

Bly er et giftigt tungmetal med mange skadelige virkninger, det ophobes i kroppen og i fødekæderne til skade for både mennesker og dyr. Mekanismen er, at blyammunition afsætter et spor af blypartikler i byttet.

Det kan være større, synlige fragmenter, men det er især mikroskopiske partikler, som man kun kan se på et røntgenbillede (blystøv) og ligeledes millioner af nanopartikler, som meget let optages, uanset om det er af mennesker, der spiser vildtkødet, eller rovdyr og ådselædere, der får adgang til rester af dyrene i naturen. Undersøgelser viser, at også hunde, der fodres med slagterester fra vildt skudt med blyammunition, er udsat.

Bly indgår ikke naturligt i menneskets biokemi og er giftigt for organismen, også når der ikke er tale om akut blyforgiftning. Bly skader nerve-, hjerte-, og nyrefunktionen hos mennesker og bringer immunforsvar og hormonsystem ud af balance.

Der findes ikke en sikker grænse for indtagelse af bly. Bly er især skadeligt for små børn og fostre, fordi stoffet selv ved lave koncentrationer kan forårsage uoprettelig hjerneskade, som afspejler sig i barnets IQ. Det blev første gang påvist af amerikanske børnelæger i 1940´ene.

Bly påvirker dyr på samme måde som mennesker, men nogle arter er mere sårbare end andre. Hvis jægere efterlader indvolde og andre rester af dyr skudt med blyholdig riffelammunition i naturen, udgør det en risiko for rovfugle og ådselædere, som tager sig af resterne.

Rovfugle har en meget stærk mavesyre, fordi den skal kunne nedbryde knogler, men den kan også opløse ammunitionsrester. Bly optages derved direkte i blodbanen og kan medføre akut og eventuelt dødelig blyforgiftning. Ved indtagelse af mindre mængder bly påvirkes fuglene adfærd og gør dermed mere sårbare.

Der er ikke nogen, som med sikkerhed ved, hvor meget bly, riffelammunition efterlader i naturen. Hverken Rigspolitiet, Miljøstyrelsen eller våbenhandlernes forening har en sådan statisk.

Danmarks Jægerforbund vurderer på basis af vildtudbyttestatistikken, at danske jægere efterlader op til 2.000 kilo bly i naturen hvert år, hvis de alle bruger blyholdig ammunition og i gennemsnit afgiver 1,5 skud per nedlagt dyr. Tallet er dog formentlig allerede mindre, fordi en del jægere allerede nu er gået over til blyfri ammunition.

Alternativerne er primært fremstillet af kobber. Kobber er også et tungmetal og giftigt i høje koncentrationer, men modsat bly er kobber et mikro-næringsstof, som vi ikke kan undvære. Desuden fragmenterer kobberkuglerne ikke så voldsomt som blykugler. Dermed afsættes stort set intet kobberstøv i kødet.

Reglerne om riffelammunition fremgår af § 3 i Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de i bilag 1 anførte arter, når de anførte minimumskrav er overholdt.

Stk. 2. I jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af klasse 1 og klasse 2 vildt, jf. bilag 1, skal projektilet være ekspanderende eller fragmenterende.

Stk. 3. Projektiler i jagtammunition til riflede våben indeholdende en koncentration af bly, der er lig med eller større end 1 vægtprocent, må ikke medtages eller anvendes til jagt eller regulering, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Jagtammunition med randtænding eller jagtammunition afskudt fra luft- og fjedervåben er undtaget fra kravet i stk. 3.

Stk. 5. Der må ikke i forbindelse med jagt og regulering anvendes våben, som kan anvende ammunition i kaliber 50 BMG.

Læs hele bekendtgørelsen

Udfordringen ved overgangen til blyfri ammunition har været, at visse blyfrie ammunitionstyper ikke har kunnet opfylde de hidtidige krav til kuglevægt, fordi materialet ikke er så tungt som bly. Derfor er reglerne om kuglevægt blevet erstattet med krav til projektilernes diameter.

Der er som tidligere også stadig krav til anslagsenergi. Det betyder, at man for visse vildtarters vedkommende fremover kan benytte mindre riffelkalibre end tidligere. Derudover er vildtarter, der må jages med jagtrifler, blevet inddelt i klasser 1-5.

Se mere i bilaget til bekendtgørelsen. 

 

Du må bruge din sædvanlige blyholdige ammunition til jagt helt frem til og med den 31.3.2024. Frem til denne dato gælder de gamle regler for denne type ammunition.

Det vil sige, at der for blyammunition stadig er krav til kuglevægt og anslagsenergi, som der har været hidtil.

Når man sammenligner blyfri ammunition med tilsvarende typer blyammunition af de mest brugte typer, er der ikke nogen forskel i effektiviteten. Det viser både danske og udenlandske undersøgelser.

Når det gælder de små kalibre, fx cal. 22LR, er de blyfrie alternativer stadig ikke på højde med blyammunitionen, men der sker hele tiden en udvikling på området, og efterspørgslen er med til at fremme produktionen af nye typer.

I forhold til præcision er det altid vigtigt jævnligt at rense riffelgangen for aflejret metal, uanset hvilken type ammunition, du bruger. Træning og korrekt indskydning af riflen er også ligeså vigtig med blyfri som med blyholdig ammunition.

Er du i tvivl om din riffels præcision med en ny type ammunition, kan du med fordel foretage en kontrolskydning på skydebanen.

I de fleste kalibre er blyfri ammunition lige så præcis, som blyammunition. Men for ældre rifler i små kalibre - mindre end 6 mm og med lav stigning i riffelgangen - kan der være problemer med præcisionen. I nogle tilfælde er det dog muligt at finde et projektil og ladning, der sammen med den pågældende riffel giver tilstrækkelig præcision, men det kan være nødvendigt at udskifte piben. De fleste producenter oplyser, hvilken stigning, projektilet fungerer bedst ved, så tjek det, inden du køber nye ammunitionstyper.

Stigning, eller på engelsk ’twist rate’, er et udtryk for riffelgangenes rotation i en riffelpibe, og det beskriver, hvor meget et projektil roteres i en given pibe. Stigningen måles oftest i engelske tommer (1” = 2,54 cm) og beskrives f.eks. 1:10, hvis projektilet roteres én gang per 10 tommer, hvilket i det her tilfælde er det samme som én rotation per 25,4 cm.

Mange frygter, at blyfrie projektiler har en større tendens til at rikochettere – dvs. prelle af - fra hårde overflader. Men det er der ikke noget, der tyder på. Tværtimod viser både tyske og danske undersøgelser, at det ikke her er projektilmaterialet, men i højere grad udformningen af projektilet, der er afgørende.

Sikkerheden afhænger desuden i høj grad af jægerens adfærd, skudvinkler og kuglefang.

Det bedste er at begynde hos din forhandler af jagtammunition. Alle forhandlere ligger efterhånden inde med et bredt udvalg af blyfri ammunition og kan rådgive dig præcist om, hvilke typer, der egner sig bedst til din riffel og de vildtarter, du ønsker at jage.

Ja, hvis den er i god stand og egnet til at skyde med blyammunition. For mindre kalibre, fx 6,5x55, har det været vanskeligt at finde blyfri patroner, som lever op til de tidligere vægt- og energikrav, der er udviklet til blyholdig ammunition.

De nye regler er tilpasset dette, idet kravene til kuglevægt for blyfri ammunition er skiftet ud med krav om kuglediameter. Dette betyder, at der kan anvendes mindre projektiler, såfremt den påkrævede anslagsenergi (E100) stadig opnås. Disse ændring bygger på videnskabelige undersøgelser.

Du må fortsat bruge den blyholdige riffelammunition på skydebanen og på jagt i udlandet. Hvis det ikke er aktuelt for dig, og du gerne vil af med de gamle patroner, kan du altid aflevere dem hos politiet. Spørg evt. om din våbenhandler vil tage imod dem.

Du må aldrig skille dig af med ammunition i dagrenovationen eller på genbrugspladsen.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange jægere, som allerede har droppet blyet. I 2020 vurderede Danmarks Jægerforbund sammen med vildtbiolog Niels Kanstrup fra Aarhus Universitet, at 20-25 procent allerede havde skiftet den blyholdige ammunition ud. Ved den nye bekendtgørelses ikraftræden 1. juli 2022 er andelen formentlig væsentlig højere.