Råvildt og råvildtsygen

Mange borgere oplever at se svækkede rådyr i naturen, i haven eller ved sommerhuset. Disse dyr er typisk afmagrede og har tegn på diarré. Dette sygdomsbillede har populært fået betegnelsen ”råvildtsygen” eller ”den fynske rådyrsygdom", fordi der i perioden 2004-2008 for første gang blev fundet et usædvanligt stort antal syge og døde rådyr på Fyn med disse symptomer. 

Man har ind til nu ikke præcist kunnet fastslå årsagen til symptomerne. Undersøgelser tyder på, at de muligvis kan skyldes virus, bakterier eller parasitter, men hvilke mikroorganismer, det i så fald drejer sig om, har man ikke kunnet fastslå. Andre faktorer som f.eks. bestandsstørrelse, fodring og forvaltningsmæssige forhold kan også spille ind.

Sammenbrud i den fynske bestand

Før sygdomsudbruddene lå jagtudbyttet af rådyr på Fyn nogenlunde stabilt på cirka 16.000 dyr om året i en tiårig periode fra 1993 til 2003.

Men i 2004 så man et egentligt sammenbrud i den fynske bestand, og jagtudbyttet blev halveret over tre år. Samtidig blev der fundet markant mere faldvildt med kronisk diarré og ekstrem afmagring, uden at der tilsyneladende var noget særligt mønster i fundende. De var fordelt over hele året, og både råer og bukke, lam og gamle dyr blev ramt.

En af årsagerne kan være en meget stor vækst i bestandene over en årrække bl.a. som følge af at et større areal med vintergrønne marker har givet bedre fødegrundlage. Tilvæksten i bestanden kan have øget smittepresset markant. Råvildt bliver dog naturligt udsat for mange parasitter og mikroorganismer, som i reglen ikke fører til alvorlig sygdom.

I dag ses der stadig eksempler på rådyr med de klassiske symptomer på råvildtsygen både på Fyn og andre steder i landet. 

Læs mere på vildedyrssundhed.dk

""

Foto: Colourbox

Du behøver ikke foretage dig noget, hvis du ser et sygt rådyr i naturen, i haven eller ved sommerhuset. Dyret bliver raskt igen, bliver føde for rovdyr eller dør af sig selv og indgår på den måde i naturens store kredsløb. 

Syge rådyr er kendetegnet ved dårligt hårlag, tydelig afmagring og afføring på bagparten og bagbenene. Syge dyr kan have en afvigende adfærd med meget lav flugtafstand. De kan virke tamme og konfuse.

Læs mere på vildedyrssundhed.dk

Det er en stor hjælp for overvågningen, hvis du indberetter dødfundne dyr. Foto: Colourbox

Døde, syge dyr, som du finder i naturen, skal du som hovedregel lade ligge. De rådner naturligt eller bliver ædt af ræve, rovfugle og krager og indgår på den måde i naturens kredsløb.

Det er dog ikke altid den bedste løsning at lade døde dyr ligge, hvis de er døde af sygdom, fordi de eventuelt kan sprede smitte. Finder du et dødt rådyr med sygdomstegn på din egen grund eller nedlægger et på jagt, bør du indberette det og eventuelt indsende dyret til obduktion. Oplysninger om dødfundne, vilde dyr - faldvildt - er vigtige, fordi de kan være med til at skabe overblik over forekomsten af sygdom.

Normalt finder man kun en lille andel af det vildt, som dør af sygdom. Det meste forsvinder på naturlig vis. 

Du har derfor to alternative muligheder: Du kan enten bortskaffe kadaveret eller sende det til obduktion og nærmere undersøgelse.

1. Bortskaffelse af kadaveret

Det kan være en god ide at bortskaffe kadaveret for at undgå smittespredning. En enkel måde er at grave det ned på findestedet. Dyret skal graves mindst 80 cm ned i jorden, for at ræve eller hunde ikke graver det op.

En anden mulighed er at anmelde dyret til afhentning af en destruktionsanstalt. Daka Denmark modtager således jagtbart vildt og dele heraf. Destruktionen er forbundet med udgifter, og du skal betale for at få dyret afhentet.

De døde dyr kan også sendes til forbrænding på et forbrændingsanlæg. Det kræver dog en aftale med forbrændingsanlægget og den pågældende kommune.

2. Indsendelse af kadaver til undersøgelse

Er der tale om døde rådyr med sygdomstegn, som stadig er friske, kan man indsende kadaveret til undersøgelse ved Aalborg Universitet eller Københavns Universitet. De to universiteter udfører opgaven for Miljøstyrelsen som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark.  

Dyret må ikke være gået i forrådnelse, når man sender det. Forrådnelsen er temperaturafhængig. Om sommeren sker den inden for ét døgn, forår og efterår inden for cirka to døgn og om vinteren inden for 3-5 døgn.

Når du skal vurdere, hvor langt det døde dyr er i forrådnelsesprocessen, skal du se efter fluer og maddiker i kadaveret og grøn farvning af bugen.

Læs mere på vildedyrssundhed.dk

Vask altid hænder og vask kniven i vand og sæbe, før du arbejder med kød fra vildt. Foto: Colourbox.

Jægere må levere mindre mængder vildt (årligt 5-10 stykker klovbærende vildt og 500 stykker småvildt såsom fugle og harer) eller kød af vildt direkte til forbruger eller sælge en mindre mængde vildt til detailvirksomheder som for eksempel fiske- og vildthandlere.

Hvis jægeren nedlægger vildt med henblik på videresalg til en vildthåndteringsvirksomhed skal mindst én person i jagtselskabet have gennemført uddannelsen Vildtsygdomme og Hygiejne for Jægere.

Vurdering af vildtets egnethed som fødevare

Det påhviler alene jægeren at vurdere det nedlagte vildts egnethed som fødevare, og det er nødvendigt at danne sig et samlet billede af det enkelte stykke vildt.

Overvej altid:

  • Ydre forhold, der kan gøre kødet uegnet til konsum (f.eks. at dyret er eftersøgt, men først fundet næste dag)
  • Viden om problematiske miljøforhold i området (f.eks. forurenet jord)
  • Viden om sygdom i vildtbestanden (f.eks. tuberkulose)
  • Observationer, der indikerer abnorm adfærd (f.eks. slingrende gang)

Vurder derefter:

  • Virker huld, pels eller fjerdragt sund og normal
  • Er der tegn på diarré eller andre afvigelser fra det normale 
  • Håndtering af nedlagt vildt

Ved håndtering af det nedlagte vildt er det vigtigt, at de bakterier, der er i tarmkanal eller i mundhulen, ikke kommer ud på kødet. Hvis dyret er sundt og frisk, er der ikke bakterier i kødet. Sådan skal det også gerne være, når uddrivningen er afsluttet.

Skuddets placering har stor betydning for vurderingen af, om det nedlagte vildt egner sig som fødevare. Hvis dyret er skudt i maven (waidskud), kan det medføre, at det er helt eller delvist uegnet til menneskeføde, fordi tarmbakterier sætter sig i kødet og dermed finder vej til køkkenet.

Hold god hygiejne

Jægeren skal også være opmærksom på hygiejnen, så snavs og bakterier fra hænder, redskaber og underlag ikke forurener kødet.

Hænder og redskaber skal være rene. Man skal vaske hænder, før man begynder på brækning af dyret. Hvis det ikke er praktisk muligt, skal man bruge engangshandsker.

Rent græs er ikke nok til at rense knive og hænder med, når man arbejder med fødevarer. Hvis kniven forurenes under arbejdet f.eks. af tarmindhold eller ved at den bliver tabt på jorden, skal den udskiftes med en ren eller vaskes med vand og sæbe.

Dyret bør ligge på et rent underlag (f.eks. medbragt plastik) eller hænges op under håndteringen.

Vær opmærksom på, at bakteriernes væksthastighed bl.a. afhænger af temperatur og fugtighed. Således er det muligt, at bakterieantallet kan fordobles ca. hvert 20. minut ved stuetemperatur, mens en fordobling kan tage flere dage ved køleskabstemperatur.

Hvornår er kød fra vildt egnet til konsum?

Kødet kan godkendes til konsum, hvis man ikke har fundet unormale forandringer i dyret ved brækningen, og man heller ikke har observeret unormal adfærd eller har mistanke om miljøforurening.

Betændelsestilstande, belægninger af nyere dato, svulster, misfarvninger og abnorm lugt vil betyde, at et dyr ikke er egnet til konsum.

Hvis der er sygdomsmæssige forandringer eller andre anormaliteter på dyr, der skal videregives til en vildthåndteringsvirksomhed, skal dette noteres på dyrets følgeseddel. Alle organer, bortset fra tarme og maver, skal desuden følge med kroppen.

Håndtering af skudte raske dyr til konsum

  • Vær opmærksom på god hygiejne ved brækning og forlægning 
  • Lad ikke hunde få adgang til indvolde i forbindelse med brækningen 
  • Alt slagteaffald herunder hoved, skind mm. kan bortskaffes med dagrenovation. Man må lægge det i en almindelig plastpose og smide det i sin egen skraldespand til forbrænding. Det er især vigtigt at bortskaffe affaldet forsvarligt i de tilfælde, hvor vildtet er transporteret fra et jagtterræn til jægernes bopæl i en anden landsdel.

God vildpleje understøtter bestandenes sundhed. Foto: Colourbox

Rådyr er ikke sociale flokdyr som kronvildt og dåvildt, og råvildtet søger normalt føden inden for et relativt lille område. Kun i vintermånederne samles de i små spring (flokke) fordelt over terrænet.

Dyrenes immunforsvar er tilpasset denne sociale adfærd, og derfor er råvildt mere følsomt over stress, sygdom og parasitter, når bestandene og dermed dyretætheden vokser. 

Udbrud af sygdomme er normalt naturens egen metode til regulering af store bestande, men jægere kan også bidrage til at holde bestandene i god sundhedstilstand gennem god og opmærksom vildtpleje.

Jagtprincipper, der understøtter afbalancerede, sunde bestande 

  • Sørg for en afbalanceret afskydning med en ligelig fordeling mellem handyr og hundyr.
  • Skyd altid en fornuftig blanding af både lam og råer. Det sikrer en sund population, som passer til fødegrundlaget og terrænets naturlige bæreevne.
  • Koncentrer afskydning om unge dyr og gamle dyr, da disse to grupper som hovedregel har det svageste immunforsvar.
  • Aftal med dine naboer, hvordan I vil forvalte råvildtet, så I sammen får en rød tråd i forvaltningen i jeres lokalområde.

Sygdomsforebyggende vildtpleje

  • Skyd dyr, som er meget små
  • Skyd dyr med tydelige symptomer på sygdom, f.eks. afføring på spejlet og ned af bagløbene
  • Skyd dyr med afvigende adfærd f.eks. dyr, der mangler den naturlige skyhed over for mennesker
  • Skyd dyr, som ser ud til at mistrives

Giv råvildtet adgang til vintergrønne afgrøder, når der ligger skorpesne. Foto:Colourbox

Hvis du vil fodre råvildt - så gør det med omtanke:

  • Spred fodringen
  • Udnyt de naturlige fødekilder ved f.eks. at fælde i ege- og askebevoksninger, så råvildtet har adgang til knopper i vinterhalvåret. Knopper er et attraktivt fødeemne om vinteren. 
  • Skrab sneen af græs- og vinterafgrøder langs hegn eller skovkanter, hvis der ligger skorpesne. Det letter dyrenes adgang til vinterafgrøderne.
  • Skrab grønne spor i skoven, når der ligger sne. 
  • Sæt vildthegn omkring foderpladser til fuglevildt, så råvildtet ikke kan æde fuglevildtets foder.

    Pludselig adgang til foder med højt indhold af protein eller letfordøjelige kulhydrater kan få alvorlige konsekvenser for råvildtet, som kan udvikle grutforgiftning (sur vom). 

    Foderpladser kan desuden være kilde til smittespredning.