Undgå anskydninger

Ét dyr med hagl i kroppen er ét dyr for meget. Med få gode råd og enkle huskeregler kan du som jæger gøre meget for at undgå at anskyde vildt.

Det kan du gøre for at undgå anskydninger

  • Foretag korrekt afstandsvurdering
  • Vær bevidst om dine skydefærdigheder
  • Træn dine skydefærdigheder, så du forebygger anskydninger
  • Rådgiv og hjælp andre jægere til at nedbringe antallet af anskydninger
  • Forsøg kun med dublé, hvis chancen er oplagt. Dubler aldrig råvildt med hagl
  • Dit forbrug af patroner bør ikke overstige tre per nedlagt stykke flyvende vildt og to per stykke løbende vildt ved haglbøssejagt
  • Tænk dig om, før du trykker på aftrækkeren
  • Skyd kun, når der er en god chance for at ramme
  • Udvis god moral og ansvarlighed

Kend de maksimale skudafstande

For at nedbringe antallet af anskydninger er det vigtigt, at man kender de anbefalede maksimale skudafstande for vildt. Holder man sig til disse anbefalinger, vil færre stykker vildt blive anskudt:

  • Råvildt: Max. 20 meter
  • Ræv og gås: Max. 25 meter
  • Øvrige arter: Max. 30 meter

Skudafstandene gælder kun i den mest gunstige situation for eksempel side- eller spidsskud. I andre situationer skal skudafstanden være mindre.

Læs folderen Færre anskydninger, tak

Rapporter om anskydninger

DCE, Aarhus Universitet undersøger løbende omfanget af anskydning for en række forskellige vildtarter samt risikoen for anskydning i forhold til bl.a. jagtform, skudafstand og træfsikkerhed.

Find et udvalg af rapporterne her: 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet undersøge i 1998-2005 og 2008-2011 effekterne af Miljøministeriets ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt” og forskede desuden i risikoen for anskydning i forhold til bl.a. jagtform, skudafstand og træfsikkerhed.

I planen blev der moniteret tre jagtbare arter: Edderfugl, kortnæbbet gås og ræv. For disse tre arter havde Handlingsplanen en målbar effekt for andelene af individer med hagl i kroppen.

På baggrund af resultaterne fra 2008-2011 blev det i 2012 besluttet at gennemføre en landsdækkende informationskampagne generelt om anskydningsproblematikken, suppleret med en særlig kampagne målrettet jagt på gæs med henblik på at fastholde fokus på problemet med anskydninger.

Denne rapport handler om effekterne af Handlingsplanen og informationskampagnen i perioden 2013-2015. Informationer fra statsskovdistrikterne om antallet af leverede rådyr i sammenligning med det antal, der blev skudt til, har tydet på, at omfanget af anskydning ved hagljagt på råvildt kan være større end hidtil antaget. Efter aftale med Naturstyrelsen er moniteringen i 2013-2015 derfor udvidet til også at omfatte rådyr.

Læs undersøgelsen her

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (tidligere DMU) foretog i perioden 1998-2005 en intensiv monitering af effekterne af Miljøministeriets ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt” og udførte forskning i risikoen for anskydning i forhold til bl.a. jagtform, skudafstand og træfsikkerhed.

I planen blev der moniteret tre jagtbare arter: edderfugl, kortnæbbet gås og ræv. For disse tre arter havde handlingsplanen en målbar effekt for andelene af individer med hagl i kroppen.

Denne rapport er en fortsættelse af dette arbejde og omhandler effekterne af handlingsplanen i perioden 2008-2011. Formålet har været at videreføre moniteringen af handlingsplanens effekter med henblik på at fastholde fokus på problemet med anskydninger.

Størstedelen af denne rapport bygger på den forskning og det store arbejde med anskydningsproblematikken, som Henning Noer koordinerede i perioden 1990-2010. Dele af resultaterne har tidligere været formidlet populært i Noer & Haugaard (2011).

Læs undersøgelsen her 

Siden "Vildtforvaltningsrådets handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt" trådte i kraft i sommeren 1997 har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) haft til opgave at opbygge viden om en række emner i forhold til problematikken.

Disse emner omfatter iht. handlingsplanen følgende spørgsmål:

• Hvad er anskydningsproblematikkens samlede omfang?

• Hvad er omfanget af alvorlige anskydninger?

• Hvad er risikoen for anskydning ved skumringsjagt på gråand og jagt på edderfugl?

• Hvilke faktorer påvirker risikoen for anskydning?

• Hvilke effekter har handlingsplanen haft?

De samlede resultater af disse undersøgelser afrapporteres her

I forlængelse af offentliggørelsen af DMU-rapporten "Anskydning af vildt" (1996) anmodede Miljø- og Energiministeren i november 1996 Vildtforvaltningsrådet om at udarbejde en handlingsplan med forslag til, dels hvordan omfanget af anskydning kan undersøges, og dels hvorledes antallet af anskydninger hurtigt og effektivt kan nedbringes.

Efterfølgende nedsatte rådet et udvalg der i foråret 1997 udarbejdede "Vildtforvaltningsrådets handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt".

Planen blev tiltrådt af rådet i maj 1997, og kort tid efter af Miljø- og Energiministeriet. Handlingsplanen trådte dermed i kraft inden starten af jagtsæsonen 1997/98, og den har således indtil videre fungeret i fire år.

Nærværende rapport gør status over den videnopbygning DMU har foretaget som et led i Handlingsplanen. 

Læs rapporten her 

Efter at en debat om omfanget af anskydning af vildt blev indledt i 1996, udarbejdede et udvalg nedsat af Vildtforvaltningsrådet i foråret 1997 en "Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt".

Denne plan blev efterfølgende tiltrådt af Miljø- og Energiministeren. Et væsentligt element i handlingsplanen er opbygning af viden.

Denne videnopbygning omfatter primært omfanget af anskydning for forskellige vildtarter, effekter på vildtet af anskydning, samt årsager til anskydning, herunder risikoen for anskydning ved udøvelse af forskellige jagtformer.

Nærværende rapport gør status over de foreløbige resultater af en række undersøgelser der blev påbegyndt i 1997 med henblik på at belyse disse spørgsmål.

Læs rapporten her 

 

DMU-rapport om anskydning af vildt og monitering af anskydningerne. 

Læs rapporten her

Færre anskydninger

Ét dyr med hagl i kroppen er ét dyr for meget. Derfor har kampagnen "Færre anskydninger, tak. For vildtets skyld" sat fokus på at reducere antallet af anskydninger. Kampagen har haft en positiv effekt.

Kampagnematerialet kan fortsat bruges og er stadig relevant.

 

undefined