Hvad må jeg samle?

Hvor må man samle?

I offentligt ejede skove må du som hovedregel indsamle overalt i skoven.

I private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti.  

Hvad må man samle?

Svampe, bær og frugter

Bær og frugt må i begrænset omfang samles til privat brug overalt i statens skove og naturområder. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose. 

Grene, kviste og løv

Man må i begrænset omfang gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden til privat brug.

I offentligt ejede skove må man klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove.

Man må gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste.

Planter

Områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op.

Fredede planter må aldrig graves op.

Kogler, mos og lav

Man må i begrænset omfang samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver.

Brænde

Hvis du vil samle brænde, kvas og lignende, skal du have et såkaldt sankekort, som giver dig ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område.

Læs mere om sankekort på Naturstyrelsens hjemmeside

Hvor må man samle?

Som udgangspunkt er al jord ejet af nogen i Danmark, og hvis man vil tage sand eller sten fra en strandbred, skal man have tilladelse af ejeren.

Men mange strande er ejet af det offentlige, fx Naturstyrelsen, og her har styrelsen allerede på forhånd givet lov til, at du må tage mindre ting og mindre mængder sand med hjem. En tommelfingerregel er, at man må tage det med, som man kan fragte uden brug af hjælpemidler - i den forbindelse er en spand ikke et hjælpemiddel.

Ude i vandet

Hvis du vil være sikker på, at du må tage mindre ting som sand, sten og skaller med hjem, kan du gå ud i vandet. Så snart du er uden for "højeste daglige vandstandslinje" er du på "Søterritoriet", der ejes af staten. Her kan du så "fiske" souvenirs. Inden for højvandslinjen tilhører grunden den, der ejer jorden inden for strandbredden, så her gælder den private ejendomsret.

Klitter

Man må ikke tage noget med hjem fra klitter, heller ikke fra Naturstyrelsens klitplantager.

Hvad må man samle?

Større mængder

Hvis du vil fjerne materiale i større omfang, skal du - udover at spørge ejeren - rette henvendelse til kommune, Naturstyrelsens lokale enhed eller kystdirektoratet. Her kan du få at vide, om det er nødvendigt at søge tilladelse efter regler i Naturbeskyttelsesloven og/eller Råstofloven.

For egentlig gravning af sand og sten gælder reglerne om råstoflovens regler om indvinding på land.

Som eksempler på steder, hvor det vil være uheldigt at fjerne materialer kan nævnes strande, hvor Naturstyrelsen eller andre tilfører sand for at forbedre badestranden. Eller de steder langs Vestkysten, hvor Kystdirektoratet indpumper og tilkører store mængder sand for at sikre kysten. Endvidere må klitter på grund af sandflugtsfaren ikke ødelægges.

Hvis du vil vide mere:

Naturbeskyttelsesloven

Råstofloven

Man skal have grundejerens tilladelse til at benytte metaldetektorer i naturen på fx strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land. 

Ifølge museumsloven er det forbudt at anvende metaldetektorer på fortidsminder og inden for en afstand af to meter fra dem.

Læs mere om sikring af fortidsminder og genstande fra fortiden, herunder Danefæ på Nationalmuseets hjemmeside

Grundejeren kan dog give lov til at metaldetektorer kan benyttes på hans naturarealer, hvis det ikke strider mod andre bestemmelser end de nævnte.

På Naturstyrelsens arealer

På styrelsens arealer gælder følgende regler om brug af metaldetektorer:

  1. Der gives ikke tilladelse til brug af metaldetektorer på styrelsens arealer, hvor det foregår på arealer omfattet af forbuddet i Museumslovens § 29f.
  2. Der kan gives tilladelse til detektor-folk, der kan dokumentere, at de har et formaliseret samarbejde med et statsanerkendt museum. Samarbejdet skal dokumenteres ved en skriftlig anbefaling fra museet udfærdiget til den konkrete ansøgning. Anbefalingen skal være dateret inden for den sidste måned.

En sådan tilladelse vil kun kunne fås i skriftlig form af den pågældende lokalenheder og for en begrænset periode, dog højst et år. 

Følgende vil altid indgå i tilladelsen: at der ikke må anvendes metaldetektorer på fortidsminder og i to meter-zonen omkring dette, at Naturstyrelsen skal informeres om eventuelle fund, før meddelelse herom går til pressen, at Naturstyrelsen løbende holdes informeret om arbejdets fremadskriden, herunder orienteres om fund af danefæ, at oldsager og danefæ afleveres umiddelbart til det lokale, statsanerkendte museum som detektor-amatøren samarbejder med.

Fugle, pattedyr, krybdyr og padder er fredede i Danmark, og derfor må man ikke indsamle dem. Der gælder dog særlige regler for f.eks. nogle arter af haletudser.

Nogle plantearter, f.eks. orkidéer, er også freddede, og dem må man heller ikke indsamle.

Hvis du gerne vil samle dyr og planter, bør du først undersøge, om arterne er freddede.

Læs mere om at samle dyr og planter i Danmark