Hvad må jeg i naturen?

Man må færdes til fods hele døgnet rundt på næsten alle danske strande. Hvis man vil bade eller opholde sig på privatejede strande, skal der dog mindst være 50 meter til nærmeste beboelsesbygning.

Nej, man må færdes langs strandene overalt, med mindre stranden inden 1916 var udlagt som have eller erhvervsvirksomhed. Du kan kontakte kommunen, hvis du ser et skilt med teksten Adgang forbudt, som du mener muligvis ikke er lovligt opsat.

Du har lov til at gå på stranden, hvor der er sand eller strandvegetation. Der hvor vegetationen bliver til græs, er der kun færdselsret, hvis arealet kan betegnes som et udyrket areal, altså et areal der henligger som natur. 

Generelt må man ikke køre i bil på stranden. Men på nogle strækninger langs den jyske vestkyst fungerer stranden som offentlig vej, og her er kommunerne vejmyndighed. De kan også udlægge parkeringsområder på stranden. 

Nej. Du må ikke slå telt op, men du må gerne sove på stranden, men det skal være uden telt eller lignende. Man må kun sove det samme sted i én nat. Læs mere om overnatning på: nst.dk/overnat

Nej. Du skal spørge ejeren om lov, hvis du vil telte. Dog må du godt slå et mindre ly op, men ikke et telt. 

Ja - men kun på selve sandstranden - altså det stykke som ligger imellem vandkanten og der, hvor strandvegetationen begynder.

Det er tilladt kortvarigt (en dag eller nat), og det gælder alle strande. Men ejeren af stranden kan tillade bådeoplæg, så længe det ikke berører offentlighedens adgang eller medfører forandringer af strandbredden. 

Man må gerne have sin hund med på stranden, men den skal holdes i snor fra 1. april til 30. september, og hvor der er græssende dyr. Kommunen kan dog skilte med forbud mod hunde fx for at sikre vandkvaliteten eller beskytte fuglelivet, dette vil fremgå at skiltning. Hvis stranden er omfattet af mærkningsordning Blå flag må hunde ikke bade på stranden fra 1. maj til 15. september.

Det er tilladt at færdes til hest på den ubevoksede strandbred fra 1. september til 31. maj.

I offentlig ejede skove må man færdes overalt i skoven til fods hele døgnet. I de privatejede skove må man færdes fra kl. 6 til solnedgang, men kun på veje og stier. 

I de offentlig ejede skove må man cykle på veje og stier hele døgnet. I privatejede skove må man cykle på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. 

I privatejede skove, er det kun tilladt at ride på private fællesveje, der fører gennem skoven, og hvis ejeren ikke ved skiltning har forbudt ridning. I de offentligt ejede skove, er det tilladt at ride på asfalterede eller stenlagte veje og på grusstier, der er mere end 2,5 meter brede.

Nej, motorkørsel er forbudt i alle skove.

Ja, men de skal være i snor. I de offentlig ejede skove er der udlagt et antal skove, hvor hunde må løbe frit, men under kontrol. I resten af skovene skal hundene være i snor, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven.

Find hundeskove her.

En privat skovejer kan i visse situationer lukke si n skov for offentlighedens adgang. Det kan være midlertidigt, fx på dage, hvor der er selskabsjagt (klapjagt) eller pürschjagt, eller hvor der sker intensivt skovningsarbejde – et sådant forbud skal tydeligt skiltes. Det kan også være permanent, fx for cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Man kan også lukke for adgang, hvis skoven er del af et samlet skovområde, som er mindre 5 hektar. Hvis man ejer under 5 hektar af en skov, som er større end 5 hektar, kan man ikke lukke sin del af skoven.

Nej, kun hvor ejeren har givet lov. I mange af i offentlig ejede skove er der dog mulighed for at slå et telt op, fx for fri teltning.

I de privatejede skove må man ikke gå uden for veje og stier, så det betyder, at man ikke har lov til at klatre i træerne med mindre ejeren har givet sin tilladelse. I de offentligt ejede skove, må man godt gå uden for veje og stier og også klatre i træerne. 

Nej, du må kun grille, hvor ejeren har givet lov.

Ja, hvis søen ligger på et areal ejet af staten, kommunen eller Folkekirken – men det er altid på eget ansvar. Der er altså ikke fri baderet i alle søer. 

Som udgangspunkt er søer og vandløb åbne for sejlads med småfartøjer uden motor, hvis det ikke er til skade for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri og ikke hvis vandløbet/søen er "undergi­vet sær­skilt ejendomsret", og det er typisk ved, at der kun er en enkelt ejer af bredden eller søen/vandløbet. I så fald kan ejeren fastsætte andre regler.

I udvalgte søer og vandløb.

Nej, ikke uden ejerens tilladelse.

Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen eller for dyre- og plantelivet. 

Ja, på offentligt ejede, udyrkede arealer er der adgang hele døgnet. På privatejede, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand af mindst 150 m fra bygninger.

Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. 

Det afhænger af, hvilken status stien har. Er det en offentlig sti /vej eller ”privat fællesvej” – begge i medfør af vejloven, så kan man henvende sig til kommunen. En grundejer har ikke pligt til at vedligeholde en privat vej på sin ejendom.

Både i privatejede og i offentligt ejede skove kan ejerne give besøgende lov til at færdes med løse hunde, med mindre det strider mod andre bestemmelser. Det kan være, at der i områder er fredede arter eller internationale beskyttelsesområder, hvor man ikke kan give tilladelse.

Der er ikke forbud mod andre besøgende i hundeskove. Men i privatejede skove er ridning kun tilladt på private fællesveje, der fører igennem skoven. I offentligt ejede skove er ridning tilladt på asfalt- og stenveje og på grusveje over 2.5 meters bredde samt på andre veje, hvor ejeren har markeret, at ridning er tilladt samt i visse dele af skovbunden. Ridning på stier, som ikke er ridestier, er således ikke tilladt. Disse regler gælder også i hundeskove. 

I naturen er det generelt accepteret, at hundes efterladenskaber kan blive i naturen. Det gælder dog ikke i bynære skove. Det værste man kan gøre er at samle hundelorten op, lægge den i en plastikposen, og så smide plastikposen i skoven. 

Ja, hvis hunden er i snor og der ellers er offentligt adgang.

Ja. Se kort over hundeskove

I privatejede skove må du kun ride på private fællesveje, som fører igennem skoven, men kun hvis der ikke er et ridning-forbudt skilt. Hvis der er opsat et sådant skilt, kan du spørge ejeren om det er ok, at du trækker din hest. Adgangsreglerne er sådan, at man har lovlig adgang til fods og på cykel i skovene også med hund, men dette betyder ikke, at man må trække sin hest til fods.

For offentligt ejede skove må du ride på asfalterede veje, stenlagte veje og på grusveje over 2,5 meter og i mange tilfælde i skovbunden. Desuden hvor der er skiltet med ridestier. Hvis der er skiltet mod ridning på vejene, er ridning ikke tilladt. Dette gælder også for trækning med hesten.

Du finder ridestierne på www.udinaturen.dk

Nej – det er i lovgivningen sidestillet med åben ild, så det må kun foregå, hvor ejeren har givet sin tilladelse til det, fx på de bålpladser og i de Fri Teltningsskove, Naturstyrelsen har skabt.

Hovedreglen er, at man ikke uden ejerens tilladelse må "tænde bål, bruge kogeapparater, eller andre åbne ildsteder" i den danske natur. Men denne regel gælder ikke på ubevoksede strandbredder, så her er det altså tilladt at tænde bål. Kommunen kan dog indføre særlige forbud grundet sundhedsforhold, ligesom politiet kan gøre det af hensyn til ro og orden.

Ja, men det er ikke et krav. Og det må kun ske, mens jagten foregår. 

Der er forskellige regler på land og på søterritoriet  - grænsen går ved den daglige lavvandslinje.

På land må du ikke gå med dit jagtvåben på anden mands jord, heller ikke selvom du bare skal ned til din skydepram ved stranden - medmindre vedkommende har givet dig lov. Du må dog gerne medtage et uladt våben på de veje og stier, som findes i naturen, i skove dog kun på de offentlige veje, der fører gennem skoven .

På søterritoriet, som både omfatter den stribe sand, som overskylles af bølgeskvulp, og havet, er færdsel til fods med et uladt våben kun tilladt ved færdsel til og fra en ø eller en båd og i lige linje mellem disse og kysten, mens du gerne må sætte en båd i vandet og sejle over til det andet areal med dit våben forudsat, at det i øvrigt er lovligt at medbringe våben på den pågældende del af søterritoriet.

I skoven må du plukke blomster, samle bær, frugter, svampe, mos, kogler og lignende. I privatejede skove dog kun det, som du kan nå fra veje og stier. I offentligt ejede skove også når du færdes i skovbunden, men du må også skære eller klippe, men ikke brække grene af  løvtræer, der er højere end 10 meter – fx en nyudsprunget bøgegren i maj. Alt sammen under forudsætning af at det er til eget brug. Du må ikke tage ting, som skovejeren kan sælge, såsom pyntegrønt, brænde mv. 

Ja. Men der kan dog være begrænsninger på, hvor længe og hvor du må overnatte. Se reglerne her: www.nst.dk/overnat . I privatejede skove skal du have tilladelse til at overnatte. Du må indsamle svampe, bær, nødder og urter til eget brug. I privatejede skove dog kun det, som du kan nå fra vej og sti.

Nej, du må nemlig ikke opgrave træer, buske eller anden vegetation i skoven. Du må dog godt indsamle kogler, kviste grene fra jorden. I de privatejede skove må du kun færdes på veje og stier. I offentligt ejede skove må du skære/klippe grene af løvtræer, som er over 10 meter høje. 

I privatejede skove må man kun færdes på stier og skovveje. Det betyder, at man kun må opsamle, hvad man kan nå fra sti eller skovvej. Man må ikke opsamle gran, men gerne mos, kogler og lignende dekorationsmateriale.

Når du ikke må samle grangrene op fra skovbunden, hænger det sammen med, at det er en vigtig salgsvare for skovbruget. Mange skovejere giver dog den besøgende lov til at opsamle nedfaldne grangrene og fraklip - men det kræver ejers tilladelse. 

Nej, ikke uden skovejerens tilladelse.

Der er ingen bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om det, men politiets ordensbekendtgørelse forbyder dig at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre – og det omfatter at forrette nødtørft.

Generelt må man altså ikke forrette nødtørft på anden mands ejendom, med mindre ejeren har givet lov.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer - uanset om det sker på privatejede eller offentligt ejede naturområder. Det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 28 og af museumsloven, da man ønsker at sikre fortidsminder. En grundejer kan dog tillade, at man benytter metaldetektorer på privatejede naturarealer, men du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder. Husk at aflevere de fundne genstande til det lokale museum (eller Nationalmuseet), såfremt der kan være tale om danefæ.

Ja, det er tilladt at have sex overalt i naturen. Men kun når du ikke generer andre mennesker fx ved at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Og så må man ikke efterlade affald.

"Udstyrsklatring” eller klatring med særlige hjælpemidler kræver tilladelse. Men normal klatren i træer må man gerne. 

Kun hvis antallet af deltagere overstiger 50. 

Reglerne for fiskeri i skovsøer er de samme for privatejede skove som for offentligt ejede skove. Du må ikke fiske medmindre du har ejerens tilladelse f.eks. gennem et fiskekort eller anden aftale. 

Ja – men kun til eget forbrug. Du må ikke opgrave marehalm og andre planter.

Nej, man må ikke færdes i markskel, medmindre man har fået lov af ejeren. 

Skovens ejer skal altid kontaktes for at få lov. Det ligger nemlig ud over det, som man som borger har lov til i offentligt ejede skove.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer uanset, om det sker på privatejede eller offentligt ejede naturområder. 

Nej, det er ikke tilladt at klippe buske og træer på arealer, der ikke er ens egne. Hvis man ønsker bevoksning på stranden skåret ned, skal man henvende sig til ejeren af stranden.

Man må gerne tage sand med hjem fra stranden, men det skal være til eget brug og i et begrænset omfang. En tommelfingerregel er, at man må tage det med, som man kan fragte uden brug af hjælpemidler - i den forbindelse er en spand ikke et hjælpemiddel.

Det er kommunen, som vurderer, om en sti i det åbne land er opfattet af adgangsreglerne og om nedlæggelse af stien kræver anmeldelse efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 26 a. 

Nej. Ikke uden ejerens tilladelse.

Nej, det kan sagtens være offentligt ejet, og selv om der er elhegn, kan der godt være adgang. 

Generelt er motorkørsel i skove ikke tilladt, men en skovejer har dog mulighed for at give lov, hvis det ikke strider mod naturbeskyttelsen eller andre regler i øvrigt.

Du har efter naturbeskyttels es loven ret til at færdes på private, udyrkede arealer, men ikke hvis der er hegnet pga. græssende husdyr. De udyrkede arealer langs vandløb er ikke omfattet af denne bestemmelse, medmindre de grænser op til andre offentligt tilgængelige arealer.

Det gør Adgangsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholdes sig i naturen. Reglerne om indsamling fremgår af § 28, stk. 1 nr. 5.

Autocampere må parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen.

Hvis man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

Reglerne er opdateret 15. november 2021.

Regler for færdsel, parkering og campering med autocampere