Mandø og Vadehavet
Når man kører op over diget ved Vester Vedsted og ser Låningsvejen forsvinde ude i horisonten, føler man virkelig, at man er kommet til verdens ende. Nogle gange ser man en landstribe i det fjerne, men andre gange må man sætte sin lid til GPS’en, som insisterer på, at der ligger land derude på den anden side havet. Selv om vejen ser forjættende tør ud, skal man dog vide, at Vadehavets tidevand er forræderisk. Mange førstegangsbesøgende har rædselsslagne opdaget, at det, der begyndte som en lidt småfugtig og stenet vej, pludselig er en meget stor Nordsø.
Men har man tjek på tidevandet, kommer man helskindet i land på Mandø, og magien kan begynde. Øen er omgivet af et højt dige, for selv om stormfloder er fascinerende naturfænomener, er der trods alt grænser for, hvor mange huse og husdyr man vil ofre på naturens alter. Normalt er Mandø dog et af de mest indbydende steder at opleve det vadehav, der er Danmark vigtigste bidrag til verdens natur. Der er fugle overalt, i særdeleshed forår og efterår, når millioner af vandfugle passerer på træk. På forlandet myldrer det med blomster og bier, og øen har tit besøg af naturinteresserede, som gerne deler ud af deres viden. Skynd dig derud – men kun når det passer med tidevandet.