Formidlingspuljen - jagt og vildtforvaltning

Støtte til landsdækkende foreningers formidling om jagt og vildtforvaltning

Formidlingsstøtte til landsdækkende foreninger

Formidlingspuljens støtter landsdækkende foreningers oplysningsarbejde om jagt og vildtforvaltning. For at opnå støtte skal foreningen kunne dokumentere, at den er landsdækkende og har haft mindst 1.000 betalende medlemmer i gennemsnit de seneste tre år. Lokale foreninger kommer således ikke i betragtning, og det samme gælder Facebook Communities og lignende, som er gratis for brugerne.

Støtteberettigede foreninger skal desuden have et tydeligt fokus på jagt- og vildtforvaltning for eksempel ved at arrangere undervisning i jagt og vildtpleje eller ved af organisere træning i brug af jagthunde, m.v.

Den støtteberettigede formidling kan for eksempel dreje sig om brugen af jagthunde, aktiv hundetræning, praktisk vildtpleje, våbenpleje eller om anskydninger og hvordan man undgår dem.

Krav om afrapportering

Tilskuddet bliver betalt, når kommunikationsaktiviteterne er gennemført. For at få udbetalt tilskuddet skal modtagerne indsende en kort afrapportering om, hvad pengene er brugt til, og hvad der er kommet ud af det.

Har en forening modtaget mere end 250.000 kr. i tilskud, skal der indsendes et revisorpåtegnet årsregnskab. Er tilskuddet under 250.000 kr. rækker det at indsende et ledelsespåtegnet årsregnskab.

Støttens størrelse

I 2023 var der 1,5 million i puljen. Alle tilskudsberettigede modtagere fik tildelt et grundtilskud på 40.000 kr. Tilskud derudover bliver ydet proportionalt med antallet af betalende medlemmer i foreningen.

Ansøgningsfristen er udløbet, og puljen er ikke længere åben for ansøgninger.

Søg formidlingspuljen

Puljen er ikke åben for ansøgninger

Tilskud uden for de faste støtteordninger

Under jagttegnsmidlerne er der mulighed for at give tilskud til projekter, som ikke hører under de øvrige tilskudsordninger.

Projekterne skal som udgangspunkt opfylde jagtlovens bestemmelser i § 12 og medvirke til at sikre af arts- og individrige vildtbestande.

Ansøgninger skal sendes til mst@mst.dk