Varnæs Fællesskov

undefined

Skoven er næsten udelukkende løvskov med bøg og ask som de vigtigste træarter. Lokale landmænd ejer skoven i fællesskab. Det er en meget frodig skov, som forynger sig villigt. Især ask står hele tiden på spring for at forynge sig. Træerne udvikler sig smukt, og afviklingen af de gamle bevoksninger foregår gradvist og langsomt – og med blik for hvilke effekter, der på et givent tidspunkt er bedst betalt.

Type: Løvskov

Hvor: Sydsiden af Åbenrå Fjord, 10 km øst for Åbenrå, 1 km nord for Varnæs (Skovregion IV).

Ejerforhold: Varnæs Fællesskov IS – fællesejet, ikke-udskiftet skov

Areal: 34 ha

Kontakt

Skovfoged Jakob Engsig-Karup
Tlf.: 24 22 95 49 

 

Skovområdet

Varnæs Tykkeskov er det største skovareal ( 22 ha ), som er ejet af Varnæs Fællesskov IS. Skoven er beliggende på sydsiden af Åbenrå Fjord på et jævnt terræn, der falder ned mod fjorden. Varnæs Tykkeskov er mod øst, syd og vest omgivet af åbent landbrugsland. Derudover ejer Varnæs Fællesskov IS tre mindre skovområder i området fordelt på ca. 12 ha.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt er skovjorden noget af det frodigste herhjemme. Jorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne samtidig med, at den er veldrænet eller nogenlunde veldrænet. Løvtræerne trives fantastisk godt; vokser hurtigt og holder sig sunde. Især er områdets skove karakteriseret ved, at bøgen vokser og udvikler sig optimalt - med imponerende ret vækst.

Træarter

Skovene består næsten udelukkende af løvtræer med bøg og ask på henholdsvis 70 % og 15 % af arealet. Arterne vokser i blanding, og der findes naturligvis også andre træarter i skovene som f.eks. ahorn, rødel, eg og fuglekirsebær.

Generelt dominerer ask i de lave og mere fugtige partier, mens bøg dominerer på højere og mere tørre områder i skoven.

Vildt

Hjortevildtbestanden i Varnæs Fællesskov består af råvildt, som findes i betydelig mængde. Bestanden udgør dog ikke noget problem for skovdriften, idet der sandsynligvis er så meget foryngelse i skoven, at vildtet ikke kan holde den nede. Der afholdes to årlige fællesjagter for ejerne.

Indførelsen af naturnær skovdrift i Varnæs Fællesskov

Skovene ejes i fællesskab af lokale landmænd. Man skal eje landbrugspligtig jord i sognet for at kunne eje andele af skoven. Skoven blev købt af fællesskabet for ca. 125 år siden.

Varnæs Fællesskov drives i fællesskab ved Skovfoged Peter Højer, Skovdyrkerforeningen Syd. Peter Højer har drevet skoven siden 1981. Den naturnære driftsform blev i praksis indført for ca. 40 år siden. Den har dengang som nu været en oplagt driftsform, idet løvskoven forynger sig naturligt og meget villigt i store dele af det østlige Sønderjylland. Derudover udvikler løvtræerne (især bøg) sig som sagt meget smukt i området.

For datidens skovdyrkere var det imidlertid ikke så oplagt at dyrke løvskov i en naturnær driftsform. De gik imod den daværende modestrømning i skovbruget med dyrkning af nåletræarter på stort set alle lokalitetstyper. Derfor krævede deres beslutning i sin tid både klarsyn og mod. Naturen var dog en villig medspiller for dem, hvorimod plantning af nåletræer ville have krævet en meget målbevidst og konsekvent indsats mod løvtræopvæksten i kulturerne.

Driftsformålet

Driftsformålet for Varnæs Fællesskov er knyttet til den identitet, lokale forankring og fællesskab som ejerskabet medfører. Dermed er værdier som økonomisk udbytte, ejerglæde og herlighedsværdi centrale i driftsformålet.

Der er ikke krav til driftsøkonomiske overskud på kort sigt, men det langsigtede mål omfatter ud over stabil kvalitetsskov også en bæredygtig økonomi. Årlige ”0”-resultater accepteres, når tiderne er ugunstige for afsætning af gavntræ.

Skoven leverer brænde til det lokale og gode sankemarked, og den har gennem en lang årrække op gennem 1980’erne og 1990’erne leveret et solidt årligt overskud til ejerne i en tid hvor gavntræet opnåede gode priser. Der hugges normalt 200- 250 m3 pr. år.

Naturnær skovdrift i praksis

Med udgangspunkt i driftsformålet indeholder den naturnære skovdrift i Varnæs Fællesskov en række hovedpunkter:

  1. Foryngelsen af skoven baserer sig udelukkende på naturlig foryngelse. Der er kun få og små plantede bevoksninger i skoven – f.eks. ahorn, som blev plantet for 40-50 år siden.
  2. Der praktiseres ikke nogen skematisk skovdyrkning, og der tages løbende bestik af situationen på træmarkedet når årets hugst planlægges, men hugsten af gavntræ foregår hovedsageligt som en form for måldiameterhugst, hvor det tilstræbes at få kævlerne op i den bedst betalte diameterklasse.
  3. Derudover tages der hensyn til foryngelsen og dens udvikling samt bundvegetationen.

Foryngelsen

Overalt i skoven er der til stadighed en rig askeforyngelse, som står på spring for at udnytte øget lystilgang. Også bøg forynger sig meget villigt i den gode muldbund.

Så længe planterne i foryngelsen er små (< 30 cm ) kan de tåle at stå skyggefuldt i en årrække; men når først de er begyndt at gro og udvikle sig, kræver de øget lystilgang, hvis de skal bevare momentet – dvs. vækstenergien og kvaliteten. Navnlig en lystræart som ask tåler ikke ret megen skygge, og slet ikke tiltagende skygge fra en skærm som for lov at lukke over en foryngelse. Derfor tages der også hensyn til foryngelsen i afviklingen af den gamle bestand således, at der lysnes for grupper af foryngelse, som er begyndt at udvikle sig. Dermed udvikler foryngelsen sig i starten gruppevist. Der hugges for grupperne, og de udvikler sig yderligere – for til sidst at smelte sammen i de seneste stadier af foryngelsen, som strækker sig over 20-30 år.

Bundvegetationen

Den frodige jordbund kan meget hurtigt fremkalde en voldsom bundvegetation, som kan gøre livet surt for skovens foryngelse. Det er således en væsentlig fordel, at der netop ikke lysnes for meget ved den gradvise og langsomme foryngelsesproces i skoven.

Sine steder kan det dog ikke helt undgås, at der opstår større huller i kronetaget. Det kan ske som følge af stormfald, eller når skovfoged Peter Højer vælger at afvikle de gamle træer således, at flere træers kroner lander samme sted. Dermed mindskes skaderne på foryngelsen, men det giver også af og til mulighed for, at brombær kan udvikle sig kraftigt i disse pletter. Den frodige jordbund i kombination med det relativt milde klima i det sønderjyske kystområder giver brombær optimale vækstvilkår. Det er et problem, som man bør være på vagt overfor. Brombær kan blive så kraftig på denne lokalitet, at ikke engang askeforyngelsen kan bane sig vej gennem den.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b

Se Fig. 2-8. Bevoksningerne består af 65-85 årig ask og bøg i blanding. Der er masser af askeforyngelse i skovbunden, men også en del bøg. I disse år skoves primært ask, fordi markedet er relativt godt. Det er også vigtigt, at ask skoves før træerne når en dimension, hvor risikoen for brunkerne – og dermed kvalitetsforringelse – bliver for stor.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. 65-85 årig bøg og ask. Ask vokser i ungdommen hurtigere end bøg, og bliver dermed også hugstmoden tidligere. Derfor er der nu en del hugstmodne ask i disse bevoksninger, som skoves i disse år, hvor priserne på ask er gode sammenlignet med bøg.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. En gruppe af bøgeforyngelse er begyndt at strække sig efter lyset efter, at der er skabt en lysbrønd over den. En fortsat god vækst og kvalitetsudvikling kræver, at der løbende lysnes for gruppen, skønt bøg er mere fleksibel end ask.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Det er vigtigt, at man gennem bevoksningens liv skåner de undertrykte træer – underetagen. Den er god til at beskygge skovbunden effektivt og opretholde et godt skovklima. Samtidig er den en god hjælp i foryngelsesfasen, hvor den kan bidrage til at bevare beskygningen af skovbunden, selvom der fjernes træer i overetagen. Siden er det altid let at tilføre mere lys til foryngelsen, når der er brug for det.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Jordbundstilstanden er fantastisk god i skoven – her ses hvordan, der kun ligger blade fra dette års bladfald ovenpå muldbunden. Resten er allerede omsat. Det er tegn på en meget frodig jord.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Der er meget råvildt i skoven, og de bider især ask hårdt. Det er dog ikke noget, som vækker bekymring, idet skoven forynger sig tilfredsstillende.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Et bøgestød efter hugst af sidste overstandere i et område. Underetagetræerne står tilbage og bevarer kontrollen over jordbundstilstanden. I baggrunden et område, hvor kronerne fra flere træer er placeret ved retningsbestemt fældning. Her er der meget lys, eftersom også underetagetræerne er borte her – og det medfører en opformering af brombær.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Her ses en gruppe, som på dette udviklingstrin primært er domineret af ask, og som er udrenset én gang med motorsav/kratrydder. Træerne har nu en størrelse, hvor de kan sælges som sankebrænde til selvskovere. Dermed kan de efterfølgende tyndinger give et mindre overskud.

Det er vigtigt, at der vises ud af skovbrugsuddannet personale – ikke mindst ved disse første udrensninger og tyndinger.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Varnæs Tykkeskov afd. 1d

Se Fig. 9-10. Bevoksningerne blev ramt af stormen i 1967, og en foryngelse bestående af bøg og ask i blanding er herefter vokset frem. De små jordhøje vidner om, hvor rodvælterne har ligget.

Askeforyngelsen har udviklet sig fint, men Peter Højer er ikke tilfreds med bøgeforyngelsens kvalitet. Han foretrækker, at bøgen forynger sig i rene bøgegrupper, hvilket giver en bedre kvalitet. sammenlignet med aske-bøge-blandingen.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 - Varnæs Tykkeskov afd. 1d. Efter stormfald af især gammel bøg i 1967 har ask og bøg forynget sig naturligt i blanding. Asken har udviklet sig fint.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 2 - Varnæs Tykkeskov afd. 1d. Bøgeforyngelsen har i blanding med ask ikke opnået samme fine kvalitet, som den ville have gjort, hvis den havde stået i rene bøgegrupper.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Varnæs Tykkeskov afd. 2h

Der væltede ca. 200 m3 ved orkanen i december 1999 – primært i denne bevoksning. Det gav anledning til at brombær blev meget kraftig, men heldigvis var foryngelsen af især ask i stand til at gennemvokse dette lag af brombær.

Peter Højer skønner, at udgifterne til foryngelsen kan begrænses til én udrensning indenfor de næste fem år. Derefter kan brændesankere gennemføre de følgende tyndinger efter, at han har vist ud.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 3 - Varnæs Tykkeskov afd. 2h. Orkanen i december 1999 væltede ca. 200 m3 i denne bevoksning. Askeforyngelsen har dog klaret sig fint gennem den kraftige brombærvegetation, som invaderede arealet. Der er også bøg i foryngelsen.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 3 - Varnæs Tykkeskov afd. 2h. Samme foryngelse som i Fig. 11, blot på den anden side af vejen. Foryngelsen skal udrenses én gang indenfor de næste fem år; herefter vil den formodentlig kunne tyndes ved hjælp af selvskovere.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlige skovkort (fig. 1):