Trend Storskov

undefined

Klimaet er forblæst og jordbunden fattig i Trend. Siden 1928 har der været tradition for naturnær skovdrift i Trend Storskov, hvor der bl.a. er værnet om frøtræer af især løvtræarter, ligesom der er lang tradition for at så birk i nåletrækulturer. Skoven blev i 1981 voldsomt hærget af stormfald i nål, ligesom der også forekom spredt fald i forbindelse med orkanen i 2005. Genkultiveringen foregår primært ved naturlig foryngelse og såning.

Type: Nåleskov med løv

Hvor: 15 km syd for Løgstør og umiddelbart syd for Trend (Skovregion III). 

Ejerforhold: Hans Kieldsen

Areal: 100 ha

Kontakt

Skovejer Hans Kieldsen
Tlf.: 98 63 84 33
eller på

 

Skovområdet

Skovejendommen er beliggende som den nordligste del af Trend Storskov umiddelbart syd for den lille by Trend, som ligger ud mod Løgstør Bredning i Limfjorden. Mod syd grænser skoven op til resten af Trend Storskov. Mod vest er ejendommen afgrænset af den nord-syd-gående landevej fra Viborg til Løgstør og mod naboskov vest for vejen. Mod øst og nord er der åbent landbrugsland.

Jordbund og klima

Jordbunden er sandet og hører til blandt de magre morænejorde herhjemme. Med beliggenheden i det nordvestlige Jylland og med dele af Limfjorden umiddelbart vest for skoven må klimaet siges at være forblæst. Skoven blev anlagt i 1880’erne for at modvirke sandfygning i området, og det påføgne sand har mange steder resulteret i klitdannelserne, som kan erkendes som en del af topografien. Dengang var vækstvilkårene særdeles barske og træartsvalget indskrænkede sig til bjergfyr, hvidgran og rødgran.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de ringere jorde herhjemme – dog ikke så fattig som f.eks. på nogle af hedesletterne. Jorden er stort set overalt veldrænet. Dog forekommer der rodstandsende lag i jorden, som stedvist begrænser træernes rodrum.

Vækstforholdene er generelt ikke så gode for hverken nåletræer eller løvtræer. Foruden den magre jord er blæsten i området hård ved træernes vandhusholdning, ligesom vindslid og stormfaldsrisiko må sige at være i den høje ende.

Træarter

Skoven består mest af nåletræarter med rødgran som den vigtigste. Derudover er der sitkagran, skovfyr, grandis, alm. ædelgran og lærk. Blandt løvtræerne er eg og birk de mest udbredte, mens ahorn, bøg og røn forekommer i mindre omfang.

Stormfald i 1981 – fortsættelsen af naturnær skovdrift

Hans Kieldsen overtog Trend Storskov fra sin far i 1967, som havde ejet skoven siden 1928.

Siden 1928 har der været tradition for naturnær skovdrift på ejendommen. Således er der i mere end 70 år blevet værnet om frøtræer af især løvtræarter i plantagen. Der blev også sået birk i mineraljordsblottede striber under skærm af bjergfyr, hvorefter der siden blev plantet f.eks. rødgran, lærk eller ædelgran i striberne. Man betragtede birk som nyttig indblanding i nåletrækulturerne.

Tidligere var skoven i endnu højere grad domineret af rødgran, men i 1981 blev den ramt af et voldsomt stormfald, som væltede granerne på 2/3 af arealet – svarende til 80 % af vedmassen. For ejeren var dette et stort økonomisk tab.

Under indtryk af de ringe vækstbetingelser i skoven vurderede ejeren, at der var ringe udsigt til, at et fortsat intensivt nåleskovbrug med dyre kulturer nogensinde ville blive rentabelt. Desuden ville en fortsat plantagedrift i gran have et nyt stormfald hængende over sig som en meget sandsynlig fremtidig trussel – og dermed en gentagelse af forløbet med de tilhørende økonomiske tab og dyre kulturer.

Det katastrofale stormfald gjorde den naturnære tilgang til genkultiveringen nødvendig. Hans Kieldsen besluttede sig for ikke at gentilplante stormfaldsarealerne på traditionel vis med gran. Det ville være udenfor økonomisk rækkevidde.

Dengang blev beslutningen anset for at være kontroversiel i forhold til Skovloven. Diskussionerne fortsatte i lang tid, men efterhånden voksede interessen herhjemme for først løvskovdyrkning og flersidigt skovbrug, og siden for naturnær skovdrift på bekostning af et skovbrug, som hovedsageligt fokuserede på træproduktion ved især plantagedrift af gran.

I dag hvor urørt skov, naturlig succession, skovgræsning og ekstensiv drift betragtes som en del af paletten i naturnær skovdrift udgør Trend Storskov et interessant og lærerigt eksempel. Den ekstensive og naturnære genetablering af skov på stormfaldsarealerne er i sin udvikling 20-25 år forud for tilsvarende arealer, som blev væltet ved de sidste to stormfald i 1999 og 2005.

Den naturlige tilgroning på stormfaldsarealerne i Trend Storskov er blevet undersøgt i et grundigt eksamensarbejde, som blev gennemført i 2000-2001 (Madsen og Nielsen, 2001).

Vildt

Der er både råvildt og kronvildt i skoven, som for 2/3 vedkommende er hegnet. Vildtet påvirker foryngelsen i skoven, men ikke i alvorligt omfang.

Stormfald i 2005

Skoven blev i lighed med den øvrige del af det nordlige Jylland igen ramt af stormfald i januar 2005. Igen gik det hårdest ud over nåletræerne, som væltede, mens løvtræerne og lærk i samme bevoksninger generelt blev stående tilbage.

Flersidigt skovbrug

Skoven indgår sammen med Hans Kieldsens nærliggende ejendom "Kaldal" i en driftsmæssig helhed. Udbuddet af produkter fra virksomheden kan ses på www.hanskieldsen.mikrosites.dk/ . Heraf fremgår det også, at skoven danner grundlag for udbud af jagt, kursusvirksomhed og begravelsesplads for kæledyr.

Hans Kieldsen har gennem tiden – og gør det fortsat – deltaget i eller stået i spidsen for forskellige udviklingsprojekter af redskaber og maskiner til skovbruget i forsøget på at forbedre rentabiliteten i den økonomisk trængte produktion af træprodukter i danske skove. For tiden arbejdes med udvikling af en alternativ brændemaskine.

Driftsformål

Skoven drives med et klart erhvervsøkonomisk sigte og med det formål, at skoven skal bidrage væsentligt til ejerens indtægtsgrundlag.

Derudover har skoven været i familiens eje i flere generationer, og som sådan er der også et klart ønske om at bevare dette ejerskab. Herunder er det målet at øge både produktiviteten og stabiliteten i den fremtidige skovs produktion af træprodukter.

Naturnær skovdrift i praksis

Den naturnære skovdrift i Trend Storskov udmøntes først og fremmest ved, at skoven hovedsageligt forynges ved naturlig foryngelse og såning samt ved, at der ikke gennemføres udgiftskrævende pleje i større omfang.

Hans Kieldsen mener ikke, at skoven kan forrente dyre kulturinvesteringer, når jorden og vækstvilkårene er så dårlige, som de er. Desuden ønsker han ikke at søge tilskud til skovdriften, da han frygter, at de tilhørende betingelser kan komme til at virke for begrænsende, fordyrende og hindrende for den fremtidige skovdrift og fleksibilitet.

Til gengæld har han stærk fokus på at iagttage og analysere skovens naturlige dynamik og økologi med henblik på at udnytte disse erfaringer og kundskaber til bedst muligt at nå målsætningen om øget stabilitet og produktivitet i den fremtidige skov.

Stabiliteten skal øges ved at fremme mere stabile træarter, hvilket typisk er løvtræarter som ahorn, bøg, eg, ask, birk, fuglekirsebær – og derudover lærk.

Kvas på skovbunden

Hans Kieldsen lægger stor vægt på at skabe og opretholde en god jordbundstilstand, hvilket han mener, er nøglen til at opnå stor foryngelsesvillighed i skoven, høj tilvækst og dermed god produktivitet – også i træarter som normalt anses for at stille større krav til næringsstof- og vandforsyning, end denne jordbunden normalt forventes at kunne honorere.

Derfor er flishuggere og heltræudnyttelse i Trend Storskov udelukket, da det betragtes som direkte skadeligt for skovens frodighed på både kort og langt sigt.

Bjergrørhvene

Denne græsart betragtes normalt som en besværlig ukrudtsart i skovkulturer. Hans Kieldsen betragter den overordnet som en nyttig art, der optræder som led i en naturlig succession i skovvegetationen. I starten - før skovtilplantningen – var der lyng. Lyngen blev siden afløst af bølget bunke, som går over i bjergrørhvene for til sidst at udvikle sig til hindbær. Undervejs stiger muldlagets tykkelse betydeligt – ikke mindst som følge af bjergrørhvenen. Han mener, at man kan ”bekæmpe” bjergrørhvenen ved at tilføre yderligere næring (f.eks. kvas eller gødning), hvorved tilstanden hurtigere ændres til hindbærvegetation, som ikke er problematisk for skovens foryngelse.

Skovskader og egesåning

Agern er gennem tiden blevet sået rundt omkring i skoven ved stiksåning. Skovskadernes adfærd med at bringe agern ud i landskabet er også blevet udnyttet, idet de er blevet fodret med agern fra foderbrætter med indbyrdes afstand på ca. 200 m , idet det antages, at de har en rimelig effektiv fordeling af agern indenfor ca. 100 m . Skovskaderne samler agern op, flyver ud og ”sår” dem, ved at stikke dem ned i jorden.

Birkesåning

Som nævnt er der tradition for birkesåning i Trend Storskov. Da de oprindeligt plantede bjergfyr skulle forynges i begyndelsen til midten af 1900-tallet, blev der sået birk i foråret med frø indsamlet i skoven. Frøindsamlingen blev foretaget så sent som muligt – helst i oktober; men naturligvis forud for det naturlige frøfald. Frøet blev sået i foråret efter at have været ophængt i sække i udhus vinteren over. Såningen foregik i mineraljordsblottede striber (frembragt v. Tolneplov). Der blev sået både i bunden af striberne og oppe på siderne, idet det varierede fra år til år, om såningen slog an det ene eller det andet sted i furen – sikkert et udslag af forskellige vejrforhold.

Hvis det er muligt, anbefales såning på sne, idet det antages, at birkefrøet dermed både får den optimale ”forbehandling” samtidig med, at det rent praktisk er enkelt at se, hvortil man har sået.

Såningerne af birk i de mineraljordsblottede striber i midten af 1950’erne slog med sikkerhed an, og gav en god etablering af birk. Tilsvarende har det desværre endnu ikke været muligt at dokumentere, hvorvidt de forskellige såninger af eg og birk gennem de senere årtier er slået an, eller om de eksisterende birk og eg i skoven er selvsåede.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Stormfaldsareal fra 1981

Se Fig. 2-4. Den forudgående rødgranbevoksning væltede i orkanen 1981. I nærheden af bevoksningen var der en del frøkilder af især birk, røn og eg til at understøtte den naturlige foryngelse på arealet. Hans Kieldsen spredte birkefrø fra fly i 1982 endnu før stormfaldet var ryddet op og tømmeret bjerget. Omkostningen er opgjort til 250 kr/ha.

Der indfandt sig en naturlig foryngelse af især birk, men også eg, røn, rødgran og skovfyr blandede sig. Det kan nu konstateres, at der er fremkommet skov på dette areal, og at det er sket stort set uden afholdelse af udgifter. Det kan ikke afgøres, om såningen fra fly har haft nogen som helst effekt, da der også har været vedvarende frøfald over arealet fra de nærliggende frøkilder.

Den nuværende 25-årige blandingsbevoksning er med den høje andel af birk ikke særlig produktiv, men med de lave omkostninger taget i betragtning kan resultatet anses for at være udmærket. Bevoksningen har til fulde genskabt skovklimaet på arealet – og betragtes den som en forkultur, kan der etableres et bredt spektrum af træarter under denne. Man kan også vælge blot at pleje bevoksningen som den er.

Hans Kieldsen ville ønske, at det var muligt på nuværende tidspunkt at tynde bevoksningen omkostningsfrit for derved at øge diameterudviklingen på træerne og evt. fremme mere naturlig foryngelse af f.eks. eg, ahorn og bøg i bevoksningen.

Som kulisse for jagten i skoven er bevoksningen imidlertid fin, som den er.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Hans Kieldsen blandt de mange ca. 25 årige birketræer på stormfaldsarealet fra 1981. Der ønskes en tynding af bevoksningen med henblik på at fremme diameter udviklingen og måske stimulere flere af de ønskede arter til at forynge sig naturligt ind under birken.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Her er et parti i bevoksninger, som er lidt mere åbent, men dog med sluttet kronetag. Der forekommer en del eg i bevoksningen, som er et meget velkomment indslag i birken.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Rødgran har også forynget sig på stormfaldsarealet og udvikler i blanding med birken ofte træer med levende grene helt til jorden.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del

Se Fig. 5-6.  Bevoksningen er plantet i 1968 og var før orkanen i januar 2005 en rødgrandomineret blandingsbevoksning med birk og lærk samt med en begyndende foryngelse af bøg og ahorn, der bredte sig fra nabobevoksningens frøkilder af disse to arter. Orkanen har væltet de fleste rødgran, mens lærk og birk står tilbage. Skovklimaet er således nogenlunde intakt, men ejeren er ærgerlig over, at foryngelsen med bøg og ahorn måske nu er blevet helt eller delvist ødelagt.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del.

Her stod en blandingsbevoksning med nål og løv – primært rødgran i blanding med birk og lærk. Hvad der ikke kan ses er, at en foryngelse af bøg og ahorn var begyndt at etablere sig på grundlag af frøfald fra en ældre nabobevoksning med disse to arter. Problemet er, at denne begyndende foryngelse med bøg og ahorn formodentlig nu er ødelagt af hugstaffaldet ved dette stormfald.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del.

Stormfaldet har væltet granerne før de var hugstmodne og måske ødelagt foryngelsen af især bøg og ahorn. Situationen på arealet er dog langt bedre end efter et fladefald i en granplantage. Der er stadig skov på arealet med skovklima og frøkilder i form af især birk, lærk og stadig en del gran, som har overlevet.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del

Se Fig. 7-8.  Situationen er ikke så forskellig fra den i Eksempelbevoksning nr. 2. Bevoksningen er dog lidt ældre, idet den er plantet i midten af 1950’erne. Den indeholdt foruden rødgran også en del ædelgran i blanding med lærk, birk og eg. Den naturlige foryngelse består hovedsageligt af bøg og rødgran. Desuden er den væltede vedmasse ikke så stor, hvilket har begrænset skaderne på foryngelsen.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 3 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del.

Stormen har her hærget en blandingsbevoksning med lærk, birk, eg, ædelgran og rødgran samt med naturlig foryngelse af primært gran og bøg. Det er især rødgran og ædelgran, der er væltet i stormen, skønt stødet til venstre i billedet viser, at også enkelte lærk er væltet.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 3 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del.

Igen kan det konstateres, at selvom gran og ædelgran let vælter i en blandingsbevoksning med løv og lærk, så sikrer blandingsbevoksningen dog, at der fortsat er en skov tilbage efter de fleste stormfald, idet de mest stabile træarter bliver stående. De væltede mængder er også så begrænsede i dette tilfælde, at selvsået foryngelse af gran og bøg har overlevet.


Reference

Madsen, A.M.I. og Nielsen, L.H. 2001. Forceret succession efter stormfald på magre jorde i Danmark. Studie af udvalgte stormfaldsarealer i Trend Skov. Specialeopgave, Sektion for Skovbrug, KVL.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte dette kort (fig. 1):

Kort som viser de tre eksempelbevoksningers omtrentlige placering i Trend Storskov. Indgang til skoven findes ved husene i skovens nordlige hjørne, med indgang fra vejen, der fører til Farsø. Der findes ikke et egentligt skovkort for området.