Ravnholt Hedegård

undefined

På denne skovejendom er hovedinteresserne knyttet til fugle- og dyreliv, landskabsæstetik og kulturminder. Vækstbetingelserne i området hører som udgangspunkt til blandt de fattigste og mest barske herhjemme. Der findes 5 ha ældre nåleskov, 2 ha urørt skov eller fri succession samt ca. 17 ha skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Hovedtræarten er nu eg, og løvtræerne vil i den kommende trægeneration blive de mest talrige.

Type: Nåletræplantage med løv

Hvor: 20 km syd for Viborg og 3-4 km sydvest for Thorning. Ravnholtvej 7, Knudstrup, 8620 Kjellerup (Skovregion II). Se kort

Ejerforhold: Niels Lind Pedersen og Kirsten Døssing

Areal: 48 ha

Kontakt

Skovejer Niels Lind Pedersen
Tlf.: 86 88 04 08

 

Skovområdet

Skovejendommen er beliggende nordøst for Kompedal Plantage, og flere steder har ejendommen skel direkte til plantagen. Ejendommen består af to skovarealer, som er adskilt af engområder ved Haller Å. Det østligste og største skovareal er beliggende omkring ejendommens huse på Ravnholtvej og nord for Haller Å. Det vestlige areal (Matr.nr. 2a) er beliggende syd for Haller Å mellem åen og Kompedal Plantage.

Jordbund og klima

Jordbunden er sandet og gruset, og ejendommen ligger vest for israndslinjen på hedeslette. Vækstvilkårene er nogle af de mest barske under danske forhold. Det er tidligere hedeslette, og skovjorden er her næringsfattig og tør. Træerne udsættes om sommeren ofte for tørke – til tider stærk tørke.

Det meste af skoven på ejendommen er imidlertid af nyere dato; dvs. at det stammer fra skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Dermed er næringsstofforsyningen væsentlig bedre end på gammel skovjord, idet jorden er blevet kalket og gødet, mens landbrugsdriften stod på. Områdets landbrugsjorde var blandt dem, som var i fokus, da skovrejsningsbølgen startede i 1980’erne. Dengang var en del af målsætningen fra starten at få taget de ringeste (marginale) landbrugsjorde ud af drift og i stedet få dem tilplantet med skov.

Klimaet her i den centrale del af Jylland er desuden barskere end i de fleste andre egne af landet. Risikoen for forårsnattefrost er høj – selv i juni og måske i juli fryser det af og til, hvilket kan gøre livet surt for skovkulturer, idet træernes nye skud kan blive skadet og ødelagt af frost – dog er det meget afhængig af træarten.

Træarter

Siden hedens opdyrkning, som tog fart fra slutningen af 1860’erne, har træplantning og skovbrug på de tidligere hedesletter været forbundet med dyrkning af nåletræer. Først fik man succes med især bjergfyr på de dårligste og mest barske lokaliteter. På lidt bedre lokaliteter blandede man rødgran med bjergfyr og på de ”bedste” lokaliteter, blev der i første generation plantet rødgran. Det var med den tids teknologi og trækkraft en stor præstation at opdyrke heden – ikke kun til skovbrug, men i høj grad også til landbrug.

Med første generation skov blev vilkårene for de efterfølgende generationer skov stærkt forbedret. Bedre jordbundstilstand og skovklima gjorde vilkårene mildere på hedesletterne. Undervejs og især efter første generation begyndte man gradvist at introducere nye træarter på heden – dog stadig helt overvejende nåletræarter – sitkagran, douglasgran, alm. ædelgran, contorta, grandis, lærk og skovfyr. Nogle af dem var med fra starten, men f.eks. for skovfyrrens ve dk ommende blev der plantet dårlige provenienser i starten, hvilket gav træarten et dårligt ry.

Nu er man i fuld gang med at etablere tredje eller fjerde trægeneration på heden, og vilkårene er markant bedre end da heden dækkede størstedelen af det mørke Jylland. Samtidig er der i skovdriften kommet fokus på mange andre mål end blot træproduktionen. Ønsket om at etablere løvtræ på heden er vokset frem og blevet almindeligt. Plantagerne er således ved at blive ændret til skov.

Som nævnt er vækstvilkårene på de tidligere hedesletter dog stadig barskere end i den øvrige del af landet – især hvis den gamle bestand renafdrives eller stormfældes helt; eller hvis man etablerer ny skov på bar landbrugsjord.

Situationen er anderledes gunstig, hvis man kan lysne en gammel bestand. Da bliver den til en skærm, som lader tilstrækkeligt med lys og vand slippe igennem til foryngelsen nedenunder. Foryngelsen beskyttes især mod frost (forårsnattefrost), kraftig udtørring, overophedning og kraftig vegetationskonkurrence, hvad enten den er sået, plantet eller selvsået. Problemet er, at en skærm af ældre nåletræ i reglen er ustabil i storm og orkan.

Vildt

Der er en del hjortevildt på ejendommen. Der drejer sig først og fremmest om råvildt, men der er også strejfende kronvildt, ligesom dåvildt også er truffet.

Kulturhistorie

Der er en del kulturminder i området. Hærvejen har haft flere overgange og i 1157 var den store begivenhed Slaget på Grathe Hede. Der er også spor efter rytterfaldshuller, kanalsystemer og stemmeværker i området.

Driftsformål

De nuværende ejere har ejet ejendommen i ca. 20 år. I begyndelsen blev ejendommen drevet med henblik på økonomisk udbytte. Det startede med landbrugsdrift med græssende kvæg, som i 1991-94 blev afløst af en mere og mere omfattende produktion af juletræer.

Undervejs er målsætningen blevet rettet mod begreber som herlighedsværdi, landskabsæstetik, naturbeskyttelse og beskyttelse af fortidsminder.

Der lægges nu mere vægt på at opleve dyrelivet – både den almindelige fauna og sjældne arter som vendehals og lille fluesnapper er vigtige. Jagt er også en vigtig del af fornøjelsen.

Interessen for kulturminderne er stor, ligesom ønsket om at kunne gennemføre landskabspleje og naturgenopretning. Et projekt omkring tilbageføring af Haller Å til det oprindelige løb står højt på ønskelisten.

Det ultimative ønske og mål fra ejernes side er at efterlade sig et smukt fodspor i landskabet. Centrale elementer er den aktuelle skovrejsning med hovedvægt på eg i blanding med både løv- og nåletræarter samt ønsket om et naturgenopretningsprojektet ved åen.

Naturnær skovdrift i praksis

Der er tre typer skov på ejendommen (Fig 1):

1. Der er 5 ha ældre nåleskov, som er fordelt på begge skovarealer, hvoraf det meste sandsynligvis blev tilplantet med fransk bjergfyr som ammetræart efter den store brand i Kompedal Plantage i 1950’erne.

Disse bevoksninger består af en varieret blanding af en lang række nåletræarter som skovfyr, rødgran, lærk, douglasgran, nobilis, contorta, alm. ædelgran, grandis, tsuga og rødeg. Derudover er der selvsået hvidgran fra hegnene i området samt eg, som sandsynligvis er bragt ind af skovskader. Endeligt skal nævnes, at glansbladet hæg (serotina) også forynger sig villigt i skoven. Der er nu kun rester tilbage af de bjergfyr, som hjalp det hele i gang.

Der findes ½ ha urørt skov samt et område på 1- 2 ha , som blev skovet i 1993 og derefter overladt til spontan naturlig foryngelse. Den ældre nåleskov drives primært ved, at døde træer fjernes og udnyttes til brænde.

2. I området syd for Haller Å er tredje og sidste generation af rødgran-juletræer på ca. 3 ha tidligere landbrugsjord nu på vej. Tilplantningen med juletræer startede i 1991 med blågran og skovfyr. Siden blev der plantet rødgran og nobilis i anden generation.

Når juletræerne er høstet, vil området blive overladt til fri succession. Der er mange frøkilder i området, så der forventes en relativ hurtig tilgroning. Området er ikke skovrejsningsområde.

3. Der er 17 ha skovrejsning som er ligeligt fordelt på tilplantning i 2003 og 2005 i området nord for Haller Å. De sidste rødgran juletræer (anden generation) blev skovet i dette område i 2003.

Området er skovrejsningsområde og tilplantningen foregår med statstilskud. Der plantes løvblandingsskov iblandet nål. Hovedtræarten er på de fleste arealer eg, men i nogle kulturer er det ahorn, rødeg eller birk. Derudover er der plantet fuglekirsebær, douglasgran og lærk samt buske som tørst, amelanchier og hassel. Alle de nye skovrejsningsarealer er hegnede, men ikke renholdte.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Området syd for Haller Å

Se Fig. 2-4. Området omfatter ca. 2 ha ældre nåleskov (rødgran, hvidgran og bjergfyr). Bjergfyr er ved at blive u dk onkurreret og dør. Den vestligste del lades urørt, mens driften i resten kun består i at fjerne døde træer til brænde. Der er stedvis en relativ tæt undervækst af glansbladet hæg, som hilses velkommen – og ikke betragtes som noget problem.

Øst for den gamle granbevoksning dyrkes endnu en generation (den sidste) af rødgranjuletræer. Når de er høstet, vil arealet bliver overladt til naturlig tilgroning, idet det ikke er udpeget som skovrejsningsområde. Til gengæld er der så mange frøkilder i området, at den naturlige tilgroning forventes at ske relativt hurtig.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

Engene ved Haller Å er ved at gro til i pilekrat. De har tidligere været afgræssede og der har også stedvist været gravet tørv. Åen er nogle steder reguleret i sit løb. Niels Lind Pedersen ønsker et naturgenopretningsprojekt gennemført omkring åen, da det givetvis kan gøre ådalen smukkere og styrke naturindholdet.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

Den vestligste del (½ ha) af den gamle bevoksning af bjergfyr, rødgran og hvidgran lades urørt. Bjergfyr var ammetræ og hvidgran blev plantet i hegn og skel, hvorfra den til tider sår sig ind i naboplantagen.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

I den urørte bevoksning bliver bjergfyr efterhånden ud k onkurreret af gran, som overskygger den langsomt voksende bjergfyr.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Området nord for Haller Å

Se Fig. 5-9. Den gamle blandede nåletræbevoksning demonstrerer stor foryngelsesvillighed efter en kulissehugst i 1994. Der er fremkommet en meget artsrig foryngelse, som blev suppleret med plantning af nordmannsgran. Juletræproduktion var egentligt det oprindelig mål med kulissehugsten, men den naturlige foryngelse udviklede sig så smukt, at det oprindelige mål blev forladt.

I dette område findes også 17 ha ny og nyere skovrejsning fra 2003 og 2005. Kulturetableringen er ganske traditionel med plantning og hegning, men dog uden renholdelse. Kulturetableringen er ikke i sig selv specielt naturnær, men der er skabt et godt grundlag for et fremtidigt naturnært og stabilt skovbrug med lokalitetstilpassede træarter, som forynger sig naturligt.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Ved åen er der startet naturgenopretning i lille skala med at tilstoppe dræn og dermed øge vandstanden lokalt.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

I 1994 var det tanken at dyrke nordmannsgran juletræer efter kulissehugst i den gamle nåletræblanding fra 1950’erne. Imidlertid har betingelserne for naturlig foryngelse været så gunstige her, at der er fremkommet en artsrig naturlig foryngelse af douglasgran, alm. ædelgran, skovfyr, contorta, rødgran, tsuga, hvidgran, ahorn, birk, glansbladet hæg, røn og eg. Desuden omfatter vegetationen f.eks. brombær og hindbær.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Der blev plantet nordmannsgran ind i kulissen (Fig. 6), men arealet får nu lov at udvikle sig til en blandingsskov af primært nåletræarter, som vokser godt og beskyttet i kulissen af den gamle nåletræbevoksning.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Eg spirer også frem blandt alle nåletræerne – sandsynligvis bragt ind af skovskader.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Området omfatter 17 ha skovrejsning, som er anlagt i 2003 og 2005 – her et areal fra 2003. Arealerne er alle hegnede og renholdes ikke. Den manglende renholdelse giver langsommere startvækst, men planterne ser ud til at overleve fint.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort (fig. 1):

Skovkort over skovejendommen Ravnholtvej 7, Knudstrup, Kjellerup. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet på skovrejsningsarealerne fra 2003 og 2005. Signatur for nåletræer udenfor skovrejsningsarealerne angiver de ældre nåletræbevoksninger. Træarter: eg = eg; ær = ahorn; reg = rødeg; bir = birk.