Nr. Risager Plantage

undefined

Her har der gennem 70 år været praktiseret et naturnært produktionsskovbrug baseret på blandingsbevoksninger og meget små bevoksninger og grupper af forskellige nåletræarter i blanding. Plantagen har udviklet sig til at være en meget spændende og varieret skov, hvor en lang række træarter forynger sig naturligt. Skoven rummer store natur- og landskabsmæssige værdier, herunder egekrat samt afgræssede eng- og hedearealer.

Type: Nåleskov med løv

Hvor: 30 km vest for Horsens - 5 km syd for Nr. Snede og 5 km øst for Thyregod; umiddelbart syd for Rørbæk Sø (Skovregion IV).

Ejerforhold: Familieejet aktieselskab

Areal: 195 ha

Kontakt

Jesper Just Nielsen
Tlf.: 21 36 56 96

 

Skovområdet

Nr. Risager Plantage er beliggende på den jyske højderyg ikke langt fra både Skjernåens og Gudenåens kilder. I området har også Hærvejen sit forløb, og landets største egekrat - Tinnet Krat – findes her. De tilbageværende egekrat er rester af den oprindelige midtjyske skov.

Nr. Risager Plantage befinder sig i et stærkt kuperet område i Midtjylland, afgrænset af Rørbæk Sø mod nord og midt mellem byerne Tørring, Give, Thyregod og Nr. Snede.

Ifølge kortet over de fire danske skovregioner befinder plantagen sig i det midtjyske område, hvor Skovregionerne II, III og IV grænser op til hinanden. Plantagen befinder sig i følge kortet i Skovregion IV – dvs. området med de mest næringsrige jorde, som oprindeligt er ført hertil med isen fra Østersøområdet. Imidlertid minder jordbunden og vækstbetingelserne i Nr. Risager Plantage mest om de vækstvilkår, som findes i Færchs plantage, der befinder sig i Skovregion III.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden til blandt de middelgode jorde. Jorden er stort set overalt veldrænet og vækstforholdene er generelt gode for nåletræer. Løvtræer som f.eks. bøg og eg trives også udmærket i det meste af plantagen, men de gror dog ikke særligt hurtigt.

Træarter

Skoven er overvejende nåleskov med rødgran som den vigtigste art. Der er også en del ædelgran, douglasgran, lærk, skovfyr og sitkagran foruden nordmannsgran og nobilis. For nåletræernes vedkommende viser skovkortet (Fig. 1) et utal af små bevoksninger – hvilket afspejler en kompleks og skovdyrkningsmæssigt meget interessant og inspirerende virkelighed. Træarterne ses de fleste steder stå i forskellige blandinger og ofte i bevoksninger med fleretageret og varieret skovstruktur. Træartsblandingerne findes i alle aldre, men især i de yngre bevoksninger og i foryngelserne.

Plantagens struktur og træartssammensætning er skabt af dens ejer gennem mere end 70 år – skovrider Ebbe Løfting – som gennem mere end en menneskealder har drevet et naturnært produktionsskovbrug baseret på blandingsbevoksninger i nåletræ, naturlig foryngelse og lokalitetstilpassede træarter. Plantagen drives under tilsyn af skovrider Jesper Just Nielsen, Skovdyrkerforeningen, Vejle Amt.

Skønt nåletræerne dominerer, er store bevoksninger med egekrat i høj grad også et væsentligt kendetegn for Nr. Risager Plantage. Disse er blevet værnet og plejet med henblik på bevarelse og beskyttelse af natur- og landskabsværdier.

Vildt

Hjortevildtbestanden i Nr. Risager Plantage består af råvildt og kronvildt. Vildttrykket på skoven er moderat og udgør dog ikke et stort problem for skovdriften. Eksempelvis forynger ædelgran sig naturligt uden beskyttelse af hegn. Kronvildtet forårsager dog skrælleskader i nogle af de yngre og mellemaldrende nåletræbevoksninger (Fig. 2)

Risager 2

Fig. 2. Kronvildtskrælning af barken på ung rødgran.

Driftsformålet

Nr. Risager Plantage er familieejet og har været i familiens eje i mere end 100 år. Skovrider Ebbe Løfting overtog i 1932 plantagen efter sin far, og han drev den til sin død i 2005. Ebbe Løfting var kendt og respekteret for sin store viden om og erfaring med skovdyrkning – han forstod som få at kombinere og samle kendskab til økologi, teknik og økonomi i en bæredygtig drift af skoven – mange årtier før bæredygtighedsbegrebet blev alment kendt i samfundsdebatten.

Det er en selvfølge, at det overordnede driftsformål for plantagen er at bevare den i familiens eje.

Herunder er det formålet at drive plantagen videre i Ebbe Løftings ånd. Det betyder, at der skal drives et naturnært, bæredygtigt og eksperimenterende nåleskovbrug med fokus på træproduktion samtidig med, at der skal værnes om ejendommes store natur- og landskabsværdier. Det drejer sig foruden om selve skoven også om ejendommes del af søskrænten ned mod Rørbæk Sø, egekrat samt afgræssede heder og enge. Som helhed skal disse elementer forvaltes, så de danner et varieret skov-landskabs billede.

Skoven skal primært forynges ved naturlig foryngelse. Plantning praktiseres, hvis det er nødvendigt for at få arealerne forynget, eller for at få etableret træarter eller provenienser, der er bedre tilpasset en given lokalitet end de, som forynger sig naturligt på stedet. Der anvendes lokalitetstilpassede træarter, som holder sig sunde i høj alder, og som kan udvikle sig til store værdifulde træer.

Først og fremmest forynges under skærm eller i kulisser og nordrandsforyngelser for derved at bevare og beskytte skovklimaet og de gode kår for foryngelsen. Mindre afdrifter (< 0,5ha) accepteres, mens større kun optræder i forbindelse med stormfald. Brugen af pesticider (ukrudts-, insekt- og svampemidler) holdes på et absolut minimum.

Eksempelbevoksning nr. 1 - Afd. 27g

Se Fig. 3-4. Bevoksningen var skovrider Ebbe Løftings favoritbevoksning, idet den demonstrerer, hvor smuk en nåleskov med løvindblanding kan tage sig ud, når den gennem årtier har været konsekvent drevet efter naturnære principper. Bevoksningen er samtidig et af de bedste eksempler i plantagen på, hvordan driftsformålet kan udmøntes i praksis – bæredygtigt træproducerende nåleskovbrug med højt naturindhold og smukt skovbillede. Fra plantagens side er det derfor også med særlig stor beklagelse blevet konstateret, at bevoksningen som resultat af en fredningssag skal ryddes indenfor få år, hvorefter det er hensigten at genskabe hede eller egekrat på stedet.

75-80 årig rødgran er rygraden i bevoksningen, men den har som det meste af plantagen udviklet sig til en blandingsbevoksning med andre træarter – her navnlig lærk og skovfyr.

Den gamle bestand er for en dels vedkommende nu gradvist afviklet, hvilket har tilført skovbunden og siden foryngelsen lys og mulighed for at udvikle sig til en varieret naturlig foryngelse af især rødgran, lærk og eg.

Der er let adgang til bevoksningen fra Tinnetvej – vejen mellem Vonge og Vesterlund.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - afd. 27g. Her er plantagen blevet til skov. Bevoksningen demonstrerer, hvordan man fra Nr. Risager Plantages side ønsker, at nåleskoven skal udvikle sig – varieret nåleskov med gruppevis foryngelse. Her er det 75-80 årig rødgran i blanding med lærk og skovfyr samt en foryngelse med rødgran og lærk iblandet lidt eg. En fredningssag har dog betydet, at bevoksningen inden 2015 skal ryddes til fordel for hede eller egekrat.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 - afd. 27g. Skovrider Ebbe Løfting i sin favoritbevoksning, som han har formet gennem 70 års skovdyrkning efter de naturnære principper. Billedet er fra 1998.

Eksempelbevoksning nr. 2 - Afd. 4b, d og e

Se Fig. 5-7. Ifølge skovkortet (fra 1995) fremgår det, at der har været smalle nordøst til sydvest gående striber (kulisser) af henholdsvis nordmannsgran fra 1956, japansk lærk fra 1956 og rødgran fra 1966. Nord for sidstnævnte rødgran kommer først en stribe gammelt ædelgran fra 1909 og siden en ædelgranbevoksning fra 1957. På nuværende tidspunkt er rødgranerne fra 1966 mod øst fjernet, og lærken står nu sammen med enkelte skovfyr tilbage som skærm over dele af foryngelsen.

Den naturlige foryngelse består primært af grupper af gran iblandet lærk og skovfyr, samt plantet indblanding af douglasgran, hvor den naturlige foryngelse efterlod for store åbne partier.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 - afd. 4b, d og e. Et typisk skovbillede fra Nr. Risager Plantage og som man tilstræber at opnå i foryngelsesfasen: Naturlig foryngelse af flere træarter i blanding under skærm eller i lysbrønde, kulisser eller små afdrifter. Her er naturlig foryngelse af rødgran, skovfyr og lærk suppleret med plantede douglasgran under skærm af 50-årig japansk lærk.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 - afd. 4b, d og e. Stedvis er skærmen af lærk relativ tæt, men alligevel giver denne lyse træart plads til, at foryngelsen kan udvikle sig langsomt og stabilt nedenunder.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 - afd. 4b, d og e. Skovrider Jesper Just Nielsen glæder sig over den spændende og rige skov, hvor han har til opgave at videreføre forgængerens – skovrider Ebbe Løftings – vellykkede naturnære skovdyrkning.

Eksempelbevoksning nr. 3 - Afd. 3a

Se Fig. 8-9. Heden på søskrænten ned mod Rørbæk Sø plejes med græssende kvæg. Skønheden i området er indiskutabel. Et stykke natur-kultur, som spejler den menneskelige brug af landskabet og dermed gamle kulturlandskaber gennem århundreder, bevares og plejes.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 3 - afd. 3a

De smukke hedearealer på søskrænten ned mod Rørbæk Sø plejes med græssende kvæg.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 3 - afd. 3a

Sine steder på søskrænten vokser ikke kun eg, men også enebær op og bliver ganske høje.

Eksempelbevoksning nr. 4 - Afd. 12 og 13

Se Fig. 10. På søskrænten findes også en række mindre bestande af forskellige nåletræarter (ædelgran, sitkagran, rødgran, douglasgran, tsuga og japansk lærk). Træerne er typisk 50-70 år gamle – og det er et udmærket demonstrationsareal, der viser disse arters formåen under danske forhold. De har nu nået et stadium, hvor de forynger sig naturligt.

Træarterne forynger sig i blanding – dog kan tsuga-foryngelsen give anledning til bekymring. Denne træart forynger og spreder sig meget villigt. Samtidig er den ikke så interessant som vedproducent i dansk skovbrug, idet den bliver anset for at være meget modtagelig for rodfordærver.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 4 - afd. 12.

Tsuga foryngelse under sitkagran. Normalt er man tilfreds med stor foryngelsesvillighed i det naturnære skovbrug, men tsuga kan måske medføre problemer med modsat fortegn: Hvis en træart, som anses for at være værdiløs som vedproducent, spreder sig hurtigt og effektivt, kan det blive et problem i skovdriften.

Eksempelbevoksning nr. 5 - Afd. 10g

Se Fig. 11. Rødgran-douglasgran plantning fra foråret 1996 under skærm af japansk lærk. Denne træartsblanding er ikke kun populær i Nr. Risager plantages kulturer; den er generelt populær i dansk skovbrug på nåletrælokaliteter.

Idéen er, at rødgranen skal levere tømmer fra udtyndingerne, hvorimod douglasgranerne skal udvikle sig til store værdifulde træer i lang omdrift (100 år el. mere). Douglasgran anses normalt for at være vindfølsom op til 40-50 års alderen, hvorefter den bliver vindstabil – og tilmed holder sig sund i høj alder.

Douglasgran er således en populær træart i det naturnære skovbrug fordi:

  • den på langt sigt er sund og stabil
  • forynger sig naturlig
  • kan producere værdifuldt træ i stor dimension.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 5 - afd. 10g. Rødgran-douglasgran plantning fra foråret 1996 under skærm af japansk lærk. Det er en træartsblanding, som erfaringsmæssigt udvikler sig fint. Den lyse skærm af lærk hjælper især douglasgran til en sikker kulturstart, idet skærmen beskytter mod frostskader, som ellers kan være en svøbe i douglasgran kulturer.

Eksempelbevoksningerne nr. 6 og 7 - Afd. 18r og q henholdsvis afd. 6h

Se Fig. 12-14. Der foretages også naturpleje på skovens enge med græssende kvæg. Det øger naturindholdet og de æstetiske værdier.

I afd. 18r foretages skovgræsning i skovfyrbevoksningen, der er nabo til engen i afd. 18q. Græsning var en vigtig del af udnyttelsen af skovene før skovenes indfredning med forordningen af 1805, hvorefter det blev forbudt. Med den seneste skovlovsrevision er der imidlertid nu igen åbnet for skovgræsning i et vist omfang – netop for at pleje og øge naturindholdet.

Engen i afd. 6h har gennem en periode været under tilgroning med især tørst og birk, men er nu ryddet og kvæggræsningen er genetableret (Fig. 13-14).

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 6 - afd. 18r og q. Naturpleje med græssende kvæg praktiseres ikke kun ude på hedearealerne i skovens yderkant, men også i forbindelse med dette engareal, hvor kvæget græsser ind under nabobevoksningen af skovfyr.

undefined

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 7 - afd. 6h. Afgræsset skoveng med solitærtræ (hvidtjørn).

undefined

Fig. 14. Eksempelbevoksning nr. 7 – afd. 6h. Kvæget på arbejde for naturplejen – her skotsk højlandskvæg.

Eksempelbevoksning nr. 8 - Afd. 24 l samt afd. 25 u og s

Se Fig. 15-17. I disse nabobevoksninger kan man se forskellige trin i en række træarters naturlige foryngelse, der ligeledes er suppleret med plantning mellem de naturlige foryngelsesgrupper.

Længst mod nord i afd. 24 l ses først en 8- 10 m høj foryngelse af lærk og rødgran (Fig. 15), hvor de sidste lærkeoverstandere blev fjernet i 2003. Nu står kun enkelte store douglasgran tilbage ude ved vejen og foryngelsen udvikler sig fint.

Et af de store praktiske problemer for skovdistriktet er, hvordan man får gjort driften af de mange små bevoksninger og grupper overkommelig og rentabel. Man har lært sig at få forynget skoven, som ønsket. Næste udfordringer bliver plejen – dvs. de første udrensninger og tyndinger i disse foryngelser. Spørgsmålet er, hvor lidt man kan nøjes med at gøre, og stadig sikre, at bevoksningerne kan udvikle sig til sunde, vækstkraftige og stabile bevoksninger på længere sigt.

I afd. 25 u (Fig. 16) er skærmen af douglasgran, ædelgran, rødgran og sitkagran stadig tæt og relativ mørk. Her mærkes det især, at vildttrykket er moderat, idet ædelgran forynger sig villigt i blanding med douglasgran og rødgran. Ædelgran er normalt meget efterstræbt af vildtet, og arten er især konkurrencedygtig i de mørkeste partier, idet den i foryngelsesstadiet kan klare sig med mindre lys end især douglasgran, men også rødgran.

I afd. 25 s (Fig. 17) ses foryngelse med overvejende plantet douglasgran og lærk, hvor sidste kulisse af rødgran fra 1935 er fjernet i 2002. Douglasgran og lærk er plantet mellem grupper af naturlig foryngelse. Sidste plantning fandt sted i foråret 2003.

Kulisseforyngelse er en klassisk foryngelsesmetode i dansk hedeskovbrug, hvor man over en årrække har afviklet den gamle bevoksning ved at fjerne denne i bælter af f.eks. en træhøjdes bredde (20- 30 m ). Det foretrukne var at fjerne bælterne i øst-vestgående retning; og i reglen fjerne disse bælter fra nord, så foryngelsen kan etablere sig i nordranden af de(n) tilbageværende kulisse(r). I nordranden af en gammel bevoksning opnår man en lignende beskyttelse som under skærm – dvs. beskyttelse mod frost, udtørring og kraftig vegetationskonkurrence. Det har dog, som her i afd. 25 s, ikke altid været muligt at opnå den ideelle afvikling startende i nord og sluttende i syd med sidste kulisse af den gamle bestand.

undefined

Fig. 15. Eksempelbevoksning nr. 8 - afd. 24l. Ældre foryngelse af lærk og rødgran – de sidste overstandere af lærk blev fjernet i 2003.

undefined

Fig. 16. Eksempelbevoksning nr. 8 - afd. 25u. Hvor skærmen af douglasgran, ædelgran og rødgran er tæt, kan ædelgran foryngelsen få fodfæste, da denne træart er særlig god til at udvikle sig i skyggen. I forgrunden, hvor det er lysere, ses douglasgran foryngelse.

undefined

Fig. 17. Eksempelbevoksning nr. 8 - afd. 25s. Til venstre i billedet er der fjernet en kulisse af rødgran fra 1935 for måske 15 år siden, mens den sidste kulisse – til højre i billedet – først blev fjernet i 2002. Her er der i foråret 2003 plantet lærk og douglasgran imellem grupper af naturlig foryngelse.

Eksempelbevoksning nr. 9 - Afd. 21a

Se Fig. 18-20. Bevoksningen i afd. 21a er egekrat og indgår i Tinnet Krat. Som nævnt er disse egekrat resterne af en oprindelig midtjysk skov. Under 2. Verdenskrig blev der dog også hugget træ til brænde i krattene, hvorfor mange af træerne er ca. 55 år gamle – dog med den tilføjelse, at deres rodsystemer er meget ældre, idet nutidens træer er vokset frem som genvækst fra stød (stubben).

undefined

Fig. 18. Eksempelbevoksning nr. 9 - afd. 21a. Bevoksningen er en del af Tinnet Krat, og den en blandt flere bevoksninger med egekrat i Nr. Risager Plantage. Disse egekrat rummer både kultur- og naturhistorie, og er en oplevelse at besøge. Set gennem mere traditionelle skovbrugsbriller er det interessant, at der igennem dette virvar af krogede former findes enkelte rette ege.

undefined

Fig. 19. Eksempelbevoksning nr. 9 - afd. 21a. Rødgranen forynger sig stedvist i egekrattene – og en del af plejen består i at fjerne granerne.

undefined

Fig. 20. Eksempelbevoksning nr. 9 - afd. 21a. Egekrattene demonstrerer en uendelighed af former.


Referencer

Naturstyrelsen. Gudenåens og Skjernåens kilder. Folder – fås i turistbureauer og biblioteker samt på: Gudenåen

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort (fig. 1):

Nr. Risager Plantages skovkort. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Vigtigste træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; asp = bævreasp; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; dgr = douglasgran; jal = japansk lærk; gra = grandis; skf = skovfyr; ægr = ædelgran; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; ubv = ubevokset; mos = mose; hed = hede; mar = mark; < br >