Frejlev Skov

undefined

Frejlev Skov er en parcelskov med relativt store parceller og mange selvstændige ejere. Det er fra naturens side en rig blandet løvskov med især bøg, eg og ask. I foryngelsen er det især bøg, ask og ahorn, som er de almindelige træarter.

Det er vigtigt at opretholde vedvarende skovdække for at bevare og beskytte den gode jordbundstilstand, da skovbunden hurtigt kan invaderes af kraftig bundvegetation.

Type: Løvskov

Hvor: Den sydlige del af Lollands østkyst, 3 km øst for Frejlev (Skovregion IV). 

Ejerforhold: Ca. 30 ejere som hver ejer én eller flere af skovens parceller.

Areal: 324 ha

Kontakt

Skovfoged Jens Rasmussen
Tlf.: 61 63 22 13

 

Skovområdet

Frejlev Skov er beliggende langs kysten ud mod Bredningen i Guldborgsund.

Landskabet er fladt og lavtliggende, og skråner svagt ud mod kysten. Mod nord – nordøst afgrænses skoven af kysten, mens hovedparten af landskabet rundt om Frejlev Skov er åbent landbrugsland. Dog findes et større skovområde (Roden Skov) syd for Frejlev Skov. De to skove er adskilt af et få hundrede meter bredt stykke landbrugsland.

Kultur- og naturhistoriske værdier

Frejlev Skov er bl.a. beskrevet af Peter Friis Møller og Henrik Staun, se referencelisten. Skoven er rig på fortidsminder, ligesom der findes farverige beretninger om skovens historie. Kortet viser bl.a. forekomsten af fortidsminder og nøglebiotoper.

Parcelskov

Skønt skoven hovedsagelig fremstår naturligt og som en artsrig og varieret løvblandingsskov, er det også tydeligt, at de mange ejere har individuel målsætning og tilgang til skovdriften. Derfor ændrer skoven ofte karakter hen over parcelgrænserne.

Skovens jordbund

Skovjorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne. Den består af moræneler og i kombination med det flade lavtliggende terræn er forsumpningsrisikoen relativ stor i skoven. Det er ikke uden grund, at man tidligere har gravet en del grøfter i skoven.

Træarter

Skoven består hovedsagelig af løvtræer med bøg, eg og ask som de dominerende arter, og iblandet ahorn, eg, navr, pil, fuglekirsebær, rødel, avnbøg, lind og mindre elm.

Ahorn forynger sig villigt – mest hvis der er mindre afdrifter eller stormfaldarealer, mens den generelt ikke bliver så dominerende, hvor der drives plukhugst.

Løvskoven omfatter også indplantede popler, som stedvist er anvendt som hjælpetræarter på mindre afdrifter, hvor foryngelsen har haft svært ved at få fodfæste på grund af kraftig vegetationskonkurrence.

Der er også mindre bevoksninger af forskellige nåletræarter samt pyntegrøntbevoksninger.

Vildt

Hjortevildtbestanden i Frejlev Skov består hovedsageligt af råvildt, som findes i betydelig mængde. Strejfende dåvildt træffes også. Hjortevildtet udgør generelt ikke noget stort problem for skovdriften, skønt der dog ses kulturhegn i skoven. Der er sandsynligvis et relativt stærkt jagttryk i skoven.

Skovbryn

Skovbrynet er især spændende for den dels vedkommende, der vender ud mod kysten. Her ses mange forskellig træ- og buskarter, ligesom der også ses meget gamle og store individer.

Ejerskab og skovdrift

Oprindeligt måtte skoven kun ejes af bønder i sognet; og dengang var skovens udnyttelse knyttet til driften af gårdene – der skulle hentes træ til brænde, hegnsmaterialer, byggeri og andre anvendelser.

Netop denne udnyttelse af skoven med løbende og specifik høst af bestemte emner og sortimenter i skoven var i realiteten en plukhugstdrift. Den snævre tilknytning til sognets gårde har dog efterhånden været ude af kraft i en årrække, og ejerkredsen er i dag bredere.

Referencer

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Driftsformålet

På grund af de mange selvstændige ejere, er det ikke muligt at formulere et alment dækkende driftsformål for Frejlev Skov. For de fleste står ejerglæde – herunder mulighed for at arbejde, gå tur og gå på jagt i egen skov – sandsynligvis højt på listen over formål med ejerskabet.

Naturnær skovdrift i praksis

Der er indgået aftale med Naturstyrelsen for dele af Frejlev Skov med det formål yderligere at sikre kultur- og naturhistoriske værdier i skoven samt styrke områdets værdi som internationalt fuglebeskyttelsesområde.

Aftalen sikrer bl.a., at skovdriften i de involverede skovparcellers løvskov fremover skal være naturnær. Det vil i dette tilfælde sige, at løvskoven skal drives med plukhugst og naturlig foryngelse i grupper uden anvendelse af jordbearbejdning, pesticider og gødning.

Grøfterne må skånsomt vedligeholdes, men de må ikke uddybes, og der må ikke anlægges nye.

Der er mulighed for at plante naturligt forekommende træarter, hvis naturlig foryngelse af disse arter er utilstrækkelig – og da skal der helst anvendes lokalt genetisk materiale. Der kan i begrænset omfang suppleres med plantning af pionerarter som birk og rødel samt poppel. Ligeledes kan en række nåletræarter plantes i begrænset omfang, hvor den naturlige gruppevise foryngelse ikke lykkes.

Aftalens forskrifter for fremtidens skovdrift i de involverede parceller har formodentlig meget til fælles med og er nogenlunde beskrivende for den naturnære skovdrift, som har været praktiseret gennem de seneste tre-fire årtier i det meste af skoven.

Foryngelsen og bundvegetationen

I det meste af løvskoven er der i reglen en rig foryngelse af ask, bøg og ahorn, som kan vokse frem, hvis lystilgangen øges. Den frodige jordbund kan dog hurtigt invaderes af en meget kraftig vegetation bestående af f.eks. brombær eller græsser.

Det er baggrunden for, at der i aftalen med Naturstyrelsen er lagt vægt på brugen af forskellige hjælpetræarter, hvis situationen for foryngelsen bliver vanskelig – f.eks. i forbindelse med stormfald og større åbninger af kronetaget.

Det er vigtigt til stadighed at bevare og beskytte den gode jordbundstilstand – dvs. en muldbund med god omsætning og uden kraftig bundflora. Desuden er det vigtigt at undgå ureguleret kørsel f.eks. i forbindelse med skovning og transport af effekterne, da det kan fremkalde jordkomprimering og dårlig dræning til skade for træernes rødder.

Opretholdelse og fremme af en underetage er et godt middel til at beskytte skovbunden og dens gode tilstand.

Eksempelbevoksning nr. 1

Frejlev Skov præsenteres her som én eksempelbevoksning. Billederne stammer fra den centrale del af skoven – hovedsageligt fra området omkring den afmærkede trampesti og vejen, som passerer Kong Grøns Høj.

Langs den afmærkede sti og vejen kan man se ældre løvskov med foryngelse af primært bøg, ask og ahorn. Hvor der er lysnet i kronetaget, har foryngelsen udnyttet muligheden for at vokse op.

Gruppevist finder man lidt ældre foryngelsesgrupper eller yngre bevoksninger – hvor spørgsmålet om pleje og udrensning melder sig. Bevoksningen kan på dette stadium se mindre lovende ud, med mange skæve og grove individer – og få rette. Almindeligvis plejes foryngelser af denne slags ved løbende at fjerne de groveste og dårligste træer til fordel for ofte mindre og slanke træer.

Plukhugsten og den gradvise afvikling af den gamle bestand sikrer en skyggeopdragelse, som også erfaringsmæssigt virker positivt på foryngelsens kvalitet.

Stedvis ses huller i kronetaget efter stormen i december 1999. Her kan situationen være kommet lidt ud af kontrol. Der kan komme kraftig brombærvegetation, men i reglen vil ahorn eller ask kunne kæmpe sig gennem denne.

Har man oprindeligt haft en god underetage i bevoksningen, kan denne ofte bruges til at beskytte mod alt for kraftig opformering af konkurrerende vegetation, og dermed være til gavn for den egentlige foryngelses etablering.

undefined

Fig. 2. Skov med tre etager – en stor gammel eg (ca. 120 år) står her blandt mellemaldrende ask, ahorn og bøg. I bunden ses især spontan bøgeforyngelse.

undefined

Fig. 3. Avnbøg findes også i den mellemaldrende bestand.

undefined

Fig 4. Foryngelsen i nærbillede – der er et mylder af små træer. Bøgene syner af mest om vinteren, fordi de som unge ikke taber alle blade. Men der er også mange andre – især ask og ahorn.

undefined

Fig. 5. Her ses foryngelse af bøg for foden af en mellemaldrende ahorn – en demonstration af, hvordan bøgeforyngelsen ofte trives fint under skærm af ahorn.

undefined

Fig. 6. Askeforyngelse er populær blandt vildtet, mens bøgeforyngelse åbenbart ikke er så spændende at spise. Så selvom asken kan vokse betydeligt hurtigere i ungdommen end bøg, får bøgen ofte en del hjælp af vildtet i denne konkurrence.

undefined

Fig. 7. Ældre foryngelse eller yngre bestand, som umiddelbart ser lidt mistrøstig ud. Konsekvent hugst af de groveste og kvalitetsmæssigt dårlige træer resulterer erfaringsmæssigt i ofte overraskende forbedring af bevoksningens kvalitet. Det er i reglen vigtigt, at skovbrugsuddannet personale viser ud, så kursen kan holdes.

undefined

Fig. 8. Stormen i december 1999 slog her hul i bevoksninger, og brombæropvæksten blev nogle steder meget kraftig. I baggrunden ses imidlertid tilbageværende underetagetræer med bøgeforyngelse under. Underetagen har her hjulpet til med at bevare kontrollen over jordbundstilstanden og hæmme brombærvegetationen - til gavn for foryngelsen.

undefined

Fig. 9. Samme sted som Fig. 8. Går man tættere på den mandshøje bøgeforyngelse ses en fin opret vækst i skyggen af både de tilbageværende gamle træer samt underetagen. Underetagen har gjort sit arbejde, og man må ikke forsømme at fjerne den i tide, inden den begynder at skade den foryngelse, som nu er startet så godt.

undefined

Fig. 10. Bøgen udvikler sig fint og forynger sig let på Frejlev Skovs frodige jord. Rødkerne er dog bøgedyrkningens spøgelse her på den lerede og flade morænejord. Hvis man vil undgå rødkerne dannelse er det nok klogt at vedligeholde grøftesystemerne – og afvikle den gamle bestand med hyppige, men små hugstindgreb – f.eks. ved en form for måldiameterhugst. Måske måldiameteren skal sættes lavere end den måldiameter, som man kan tillade sig at stræbe efter på de veldrænede lokaliteter med mindre lerindhold i jorden.

undefined

Fig. 11. I skovbrynet ud mod Guldborgsund findes et spændende skovbryn med mange træ- og buskarter. Desuden ses også store gamle træer som denne bøg. Sammenbruddet er i sin begyndelse, og den vil givetvis blive hjemsted for mange svampe, insekter og fugle.

undefined

Fig. 12. Nogle steder ses en kraftig ahorn foryngelse – som her under gammel bøg og eg. Der bliver givetvis mere ahorn i skoven i næste generation, men eksemplet i Fig. 5 peger på, at det ikke nødvendigvis betyder, at bøgen er tabt på arealet. Bøg forynger sig ofte gerne – men senere - under ahorn. Det kræver dog, at der efterlades nogle af de gamle bøge på arealet til at kaste frø.

undefined

Fig. 13. Kong Grøns Høj – Frejlev Skov er rig på fortidsminder.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort (fig. 1). Kortet viser f.eks. veje, spor, grøfter, søer, fortidsminder, afdelingsgrænser og –numre samt bevoksningsgrænser.

Kort over Frejlev Skov - fig 1