Frederiksdal Skovdistrikt

undefined

Det er især målet, at skoven skal passes, se ordentlig ud og give et årligt overskud. Med sin beliggenhed i Københavnsområdet er det også vigtigt at værne om skovens æstetiske værdier og naturværdierne. Måldiameterhugsten ved afviklingen af de gamle bevoksninger er central, og medfører en så langsom og gradvis afvikling, at problemer med misfarvning (rødkerne) undgås samtidig med, at foryngelsen får den fornødne tid til at indfinde sig af sig selv.

Type: Løvskov med nål

Hvor: Mellem Virum og Bagsværd nord for København (Skovregion IV). 

Ejerforhold: Privatejet

Areal: 205 ha , heraf 165 ha bevokset

Kontakt

Skovrider Niels Heding
Tlf.: 45 87 73 26 

 

Skovområdet

Frederiksdal er beliggende i udkanten af Storkøbenhavn i det meget kuperede terræn mellem Furesøen og Bagsværd Sø (Fig. 1). Frederiksdal er omgivet af marker, søer, beboelseskvarterer og naboskove.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de bedste herhjemme. Jorden er næringsrig og med god vandholdende evne samtidig med, at den næsten overalt er veldrænet. Løvtræerne trives fint, vokser hurtigt og holder sig sunde. Bøg får normalt ikke rødkerne i større omfang. Rødgran gror endnu hurtigere end løvtræerne, men lider af de velkendte stabilitetsproblemer i stormvejr.

Skovdyrkningen på Frederiksdal er grundigt beskrevet af Heding (2000), hvor navnlig skovdyrkningen og erfaringer med måldiameterhugst beskrives.

Træarter

Skoven er overvejende løvskov med løvtræarter på 75 % af arealet. Bøg ( 68 ha ), ahorn ( 24 ha ) og eg ( 10 ha ) er de vigtigste løvtræarter. Blandt nåletræarterne er rødgran ( 23 ha ) den almindeligste, mens de økonomisk vigtige juletræer samt pyntegrønt kun dækker 9 ha .

For bøg yngre end 70 år er der 10- 15 ha for hver 10-årig aldersklasse – undtagen aldersklassen fra 1960’erne. Den er 40 ha , fordi distriktet blev hårdt ramt af det store stormfald i oktober 1967, hvor der helt udsædvanligt blev væltet store mængder løvtræ, fordi orkanen kom før bladfald. Ligeledes stammer hovedparten af ær-arealet også fra perioden omkring og efter stormfaldet. Det afspejler det forhold, at en stor del af bøgearealet forynges med ær, som villigt sår sig selv i de gamle bøgebevoksninger.

Vildt

Hjortevildtbestanden på Frederiksdal består af råvildt, som findes i betydelig mængde. Afskydningen foretages af distriktet selv, og bestanden udgør ikke noget problem for skovdriften.

Indførelsen af naturnær skovdrift på Frederiksdal

Niels Heding har haft tilsyn med Frederiksdal siden 1980 – og siden har han gennemført skovdriften i samarbejde med ejerne af Frederiksdal. Distriktet blev indtil ca. 1980 dyrket på traditionel vis, men siden blev driftsformen ændret i retning af det naturnære. I starten blev den naturnære drift især udmøntet ved, at man holdt op med at anlægge plantninger af bøg – for i stedet at satse på naturlig foryngelse. Det eneste, der er plantet siden 1980 er eg på afdrevne granarealer.

Skovdistriktet var også forud for 1980 helt overvejende et løvtrædistrikt, og dengang – såvel som nu – var der ikke noget større behov for at ændre træartssammensætningen.

Med den høje andel af løvtræ er der de fleste steder ikke langt til frøkilder af ønskede løvtræarter, og beslutningen om at satse på naturlig foryngelse frem for de dyrere plantninger var ikke svær at tage. Det skal fremhæves, at ældre løvtræbevoksninger i reglen godt tåler at blive lysnet og afviklet gradvist uden, at risikoen for stormfald dermed øges væsentligt, som det er tilfældet ved lysning af især ældre granbevoksninger.

Måldiameterhugstens indførelse

En traditionel renafdrift af gran i midten af 1980’erne gav et betydeligt mindre økonomisk udbytte end forventet. Derfor begyndte man på Frederiksdal at interessere sig for alternativer til den traditionelle afvikling af hugstmodne bevoksninger, som består i at afdrive hele bevoksninger på én gang.

Prisen pr. m3 for både kævler (løvtræ) og tømmer (nåletræ) stiger normalt med diameteren – indtil et vist punkt, hvorefter træet bliver for stort – og dermed overmodent – for til sidste at blive stort set usælgeligt. På Frederiksdal opstod der et ønske om så vidt muligt at undgå skovning af og salg af små træer – eller rettere salg af træer, før de er hugstmodne. Ønsket om at drive en større andel af træerne op i de bedst betalte dimensioner blev udmøntet i måldiameterhugsten, som sammen med den udstrakte brug af naturlig foryngelse er hjørnestenene i den naturnær skovdrift på Frederiksdal.

Driftsformålet

Frederiksdals driftsformål er i modsætning til skovdyrkningen og driftsformen helt traditionel. Skoven skal passes og se ordentlig ud uden at blive forringet eller overudnyttet; og den må gerne give et mindre årligt overskud efter at alle udgifter er betalt – herunder udgifterne til skovens personale, som omfatter to skovarbejdere samt skovrideren.

Derudover tilgodeses æstetikken og naturhensyn især ved, at store gamle træer – særligt i nærheden af hovedbygningen – får lov at leve langt ud over almindelig omdriftsalder. Det skal også nævnes, at Frederiksdal og dets naturværdier i stor stil udnyttes rekreativt af den omkringliggende storbybefolkning.

Hovedindtægtskilderne er foruden salg af gavntræ (kævler og tømmer) brændesalg og detailsalg af juletræer og pyntegrønt.

Naturnær skovdrift i praksis

I dansk skovbrug har den stigende interesse for naturnær skovdrift givet anledning til en hel del hovedbrud – i hele spektret fra modstandere til tilhængere. På Frederiksdal er den naturnære drift indført og den gennemføres på meget enkel vis. Man bekymrer sig ikke om, hvorvidt nogle skovstrukturer skal fremmes frem for andre, eller om den naturlige foryngelse nu også er fuldt tilfredsstillende mht. træartssammensætning og struktur.

I stedet afvikles de gamle bevoksninger ved måldiameterhugst – dvs. gradvist og over lange tidsrum (årtier). For hver træart fastsættes en måldiameter (måles på stående træer i brysthøjde - 1,3 m’s højde). For tiden er den 60- 65 cm for bøg og 36 cm for gran. Da holder bøgekævlerne 50 cm på midten, mens grantømmeret holder 26 cm på midten, og dermed er gavntræet oppe i de bedst betalte dimensioner.

Måldiameteren ændrer sig

Måldiameteren er ikke en fast størrelse, men afhænger af træmarkedet. Derfor bør man løbende overveje og regne på, hvad der er den fornuftige måldiameter for de forskellige træarter. Man kan naturligvis ikke altid ændre måldiameteren på kort sigt – f.eks. vil det typisk være forbundet med reduceret hugst i en periode, hvis måldiameteren sættes op.

Hvis råtræpriserne i en periode er utilfredsstillende kan man vælge at indstille hugsten. Således har der på Frederiksdal i skrivende stund ikke været skovet bøgekævler i fire år p.g.a. lave priser.

Måldiameter - gran

For grantømmer stiger prisen i princippet med diameteren. Men i praksis er det efterhånden vanskeligt at afsætte store dimensioner, hvorfor måldiameterhugsten indrettes efter at skove træerne, når de kommer over 26 cm på midten. Granerne vokser hurtigt, og selv få års hugststop (f.eks. som følge af stormfalds ugunstige påvirkninger af træmarkedet) kan resultere i, at mange træer bliver så store, at de vanskeligt kan sælges.

Måldiameter - bøg

For bøg har det vist sig at være lidt mere kompliceret. Prisen for de bedste kvaliteter – finér-kævlerne – stiger med midtdiameteren til de passerer 60 cm , hvilket svarer til en brysthøjdediameter på mere end 70 cm . For de mere almindelige plankekævler stiger prisen kun indtil midtdiameter 50 cm .

Derfor kan der være en idé i at lade de allerbedste træer (finér-kævlerne) have en måldiameter på 70 cm eller mere, mens plankekævlerne har en måldiameter på 60- 65 cm . Men det er ikke uproblematisk at lade måldiameteren stige fra f.eks. 60 cm til 70 cm ! For det første kræver det bl.a. en periode (ca. 15 år), hvor der ikke hugges så meget blandt de største og bedste træer – det stiller krav til likviditeten. For det andet skal de store og gode træers værdi i princippet forrente sig i en længere periode, og for det tredje er træerne udsat for at blive beskadiget af storm, tørke, hugst af nabotræer eller lignende. i en længere periode. Endeligt øges risikoen for, at træerne udvikler rødkerne jo ældre og større de bliver.

De dårligste træer (kvalitet C og D) skoves uden hensyn til diameteren. Disse træer skal fjernes, når de begynder at skade eller hæmme bedre træer i bevoksningen.

Rødkerne i bøg

Når bøgetræer bliver gamle og opnår stor dimension, stiger risikoen for, at der udvikles rødkerne i stammerne. Udvikles der for meget rødkerne, kan det nedsætte kvaliteten og prisen på kævlerne meget. Træerne er dermed blevet overmodne med betydelige tab til følge. Disse tab er større, jo bedre kævlernes kvalitet er.

Rødkerne dannelsen sættes generelt i forbindelse med forstyrrelse af træernes vandbalance. Det kan ske ved kraftig hugst i bevoksningerne, tørkeår (især på fladgrundet jord) og ved afbrækning af større grene eller anden såring af træerne.

På Frederiksdal er rødkerne ikke noget væsentligt problem i bøgedyrkningen. Det kan måske skyldes en god kombination af den dybgrundede jordbund, som giver bøgetræerne mulighed for at udvikle store og dybtgående rodsystemer, og den gradvise afvikling af de gamle bevoksninger, som ikke giver de resterende træer chok og store forstyrrelser af vandbalancen.

Hugstintervaller

De ældre bøgebevoksninger tyndes hvert 4. år. Skoven er for bøgebevoksningernes vedkommende inddelt i fire bøgehugstområder, hvoraf ét gennemhugges om året.

De ældre granbevoksninger skal gerne hugges hvert år. Niels Heding tror, at de hyppige gennemhugninger bevarer størst mulig stabilitet i de ellers ustabile ældre granbevoksninger. Samtidig bevares skovens kronetag så intakt som muligt til gavn for nabobevoksninger, som ellers måtte blive eksponeret for betydelig stormfaldsrisiko, hvis man i stedet valgte renafdrift og dermed fjernede bevoksningen på én gang.

Hugst og udslæbning sker på timeløn og udføres af distriktets eget personale. Det lægges stor vægt på, at skaderne på såvel de blivende træer som på jordbunden holdes på et absolut minimum.

Gruppevis naturlig foryngelse

Foryngelsen af skoven sker stort set udelukkende ved spontan naturlig foryngelse. Det vil sige, at foryngelsen kommer ”helt af sig selv” uden forudgående jordbearbejdning, som ellers er et almindeligt middel til at fremme fremspiringen af naturlig foryngelse – især i bøg.

Ofte betragtes naturlig foryngelse som krumtappen i naturnær skovdrift, idet foryngelsen indfinder sig gradvist i grupper, efterhånden som den gamle bevoksning langsomt afvikles ved måldiameterhugst.

Tålmodighed

Selv på relativ forblæst skovbund med græsvækst breder foryngelsen sig. Det kan være en langsom proces, som strækker sig over flere årtier; men den langsomme afvikling af den gamle bestand ved måldiameterhugst indbygger tilsyneladende det tidsrum i foryngelsesfasen, som er nødvendigt. Det er ikke uden grund, at tålmodighed bliver fremhævet som et vigtigt redskab for skovdyrkeren i den naturnære skovdrift.

Ahorn dominerer i foryngelserne

Ahorn forynger sig almindeligvis meget villigt i danske skove, og Frederiksdal er ingen undtagelse. Især i bøg, men også i gran, breder ahorn sig i kølvandet på den gradvise afvikling af den gamle bestand. Grupper af bøgeforyngelse forbliver dog ren bøg, men generelt er ahorn-arealet på vej op, mens bøgearealet i den kommende trægeneration er på vej ned.

Gennem tiden har mange danske skovdyrkere beklaget og bekæmpet ahorn i lignende situationer; men det er dyrt, og givetvis ikke lønsomt, at ofre store summer på at bekæmpe ahorn til fordel for f.eks. bøg. Tilmed har det vist sig, at ahorn-kævler for tiden er betydeligt bedre betalt end tilsvarende bøgekævler. Dette kan dog ændre sig mange gange i fremtiden, og man skal altid være forsigtig med at forudsige fremtidens prisrelationer med udgangspunkt i nutidens.

På Frederiksdal har man valgt at tage imod den rige ahornforyngelse med glæde. Den er gratis og ahorn udvikler sit fint på distriktet – og den kan tilsyneladende sælges til gode priser.

Birk på stormfaldsarealer

I 1981 væltede en del granbevoksninger. Erfaringerne herfra viser, at birk iblandet andre løvtræarter hurtigt indfinder sig på og dækker disse arealer. I traditionel skovdrift ville den slags arealer typisk være blevet tilplantet og birken anset for at være en skadelig art, som skulle bekæmpes.

På Frederiksdal vil birken ikke blive bekæmpet, men blive udnyttet som en hjælpetræart og plejet sammen med de andre arter i foryngelsen med henblik på at skabe en blandskov af fornuftig kvalitet.

Udrensninger

Efterhånden som foryngelserne udvikler sig, kommer de ofte til at fremstå som tætte og uigennemtrængelige – og hvad gør man så? I traditionel skovdrift har det ikke været ualmindeligt med intensive og dyre udrensningsprogrammer i 10-20 årige bevoksninger.

Udrensninger er tidlige og udgiftskrævende tyndinger, der har til formål at gavne de bedste træer i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling. I den naturnære skovdrift vælger man i højere grad i de tætte foryngelser at stole på den naturlige udskillelse – dvs. nogle træer overlever og vokser videre, mens andre bukker under og dør eller forbliver undertrykte små træer. Dermed undgås eller minimeres udgifterne til udrensninger.

Det er den strategi, som følges på Frederiksdal, hvor foryngelserne må klare sig selv, indtil træerne når en dimension, hvor de kan sælges til selvskovere.

Det formodes i øvrigt, at den naturlige selektion og udskillelse i foryngelserne samt kvaliteten fremmes af, at foryngelsen vokser op i let skygge eller halvskygge under den gamle bestand, som er under gradvis afvikling. Dermed forventes det, at den langsomme foryngelse bidrager til, at udgifterne til udrensning kan spares, uden at det går ud over kvaliteten i de bevoksninger, som foryngelserne danner grundlag for.

Eksempelbevoksning nr. 1 - Afd. 18d

Se Fig. 2-3. Bevoksningen består hovedsageligt af gammel (117 år) bøg på en skråning ned mod Bagsværd Sø. Måldiameterhugsten og foryngelsen er ikke så fremskredet i sin udvikling som i Eksempelbevoksning nr. 4. Der findes gennemgående en tæt og uensartet opvækst af især ahorn, men også iblandet bøg og elm. Nogle steder er foryngelsen endnu ikke slået an, men disse områder bliver gradvist mindre efterhånden som foryngelsen breder sig ud over alt. Der er en P-plads, og de mange skovgæster gør, at der i områder er så megen færdsel, at skovbunden slides.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - afd. 18c. Gammel bøg med tæt og høj foryngelse af ahorn. De gamle bøge fjernes efterhånden som de opnår måldiameteren. Udrensning i foryngelsen indledes, når de største og groveste ahorn kan fjernes ved hjælp af selvskovere.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - afd. 18c. Et mindre område, hvor foryngelsen endnu ikke er slået an. Skovbunden har tidligere i hele bevoksningen været bar og præget af vind fra søen, som blæser ind i bevoksningen; men efterhånden som især ahornforyngelsen har bredt sig, er der opstået mere læ.

Eksempelbevoksning nr. 2 - Afd. 20c

Se Fig. 4. Gammel bøg (137 år) på forblæst skråning mod Bagsværd Sø. Foryngelsen består her primært af bøg som langsomt breder sig ned ad skråningen. Det går langsomt på den forblæste bund, men måldiameterhugsten af den gamle bøg sikrer tilsyneladende en afvikling af de gamle træer, som passer med foryngelsens fremmarch. Dele af bevoksningen mod nord blev væltet under stormfaldet i 1967. Her har der udviklet sig en foryngelse af nu ung eller mellemaldrende ahorn og bøg.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 2 - afd. 20c. Gamle bøge som nærmer sig måldiameteren. Der er ældre foryngelse af bøg og ahorn i baggrunden og til venstre (mod nord), som har etableret sig i de dele af bevoksningen, der blev stormfældet i 1967.

Eksempelbevoksning nr. 3 - Afd. 21a

Se Fig. 5. Ahorn foryngelse som har etableret sig efter 1967 stormfaldet, som væltede noget af den gamle bøg i bevoksningen. Foryngelsen er iblandet mindre andele ask og bøg, og den skal fremover plejes med brændehugster foretaget af selvskovere efter udvisning af de groveste og kvalitativt ringeste træer. Dermed vil bevoksningens kvalitet langsomt, men sikkert blive forbedret.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 3 - afd. 21a. Ahorn foryngelse som er fremkommet efter 1967-stormfald i gammel bøg. Der findes mange pæne træer i foryngelsen, skønt der stadig også er mange grove træer af dårlig kvalitet. De sidstnævnte vil dog gradvist forsvinde efterhånden som bevoksningen bliver tyndet flere gange.

Eksempelbevoksning nr. 4 - Afd. 34a

Se Fig. 6-8. 117-årig bøg og eg, som befinder sig lang fremme i foryngelsesfasen. Måldiameterhugsten har været foretaget her siden 1980, og foryngelsen har indfundet sig gruppevist. Efterhånden er de fleste grupper smeltet sammen, og der er i dag er en uensartet foryngelse i det meste af bevoksningen.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 4 - afd. 34a. Der er stadig store bøge og ege tilbage, skønt der har været gennemført måldiameterhugst i 25 år. Pletvist dækker foryngelsen endnu ikke helt skovbunden, men også her er der ved nøjere eftersyn mange selvsåede bøgeplanter.

undefined

Fig. 7. Afd. Eksempelbevoksning nr. 4 - afd. 34a. Den mandshøje foryngelse af bøg strækker sig efter lyset og bliver af fin kvalitet under den lyse skærm.

undefined

Fig. 8. Afd. Eksempelbevoksning nr. 4 - afd. 34a. De sidste store bøge er af god kvalitet, skønt den gamle bestand nu har været under afvikling i 25 år.

Eksempelbevoksning nr. 5 - Afd. 3a og 8d

Se Fig. 9-10. Rundt om hovedbygningen og langs Mølleåen findes skov med store naturværdier og æstetiske værdier. Her får træerne lov at blive meget gamle og store. Langs åen er der store rødel blandet med yngre selvsået ask, mens der oppe på den højere bund findes gamle kæmper (200-350 år) af især bøg, men også ahorn, ask og eg.

undefined

Fig. 9. Afd. Eksempelbevoksning nr. 5 - afd. 8d. Langs Mølleåen findes våde områder med store rødel og opvækst af især ask.

undefined

Fig. 10. Afd. Eksempelbevoksning nr. 5 - afd. 3a. Rundt om hovedbygningen får træerne lov at blive kæmpestore – her en bøg, som er mindst 200 år gammel.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort:

Frederiksdals skovkort. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og afdelingsnumre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Vigtigste træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; asp = bævreasp; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; mos = mose; mar = mark;