Dyrbæk Skov

undefined

De fleste danske landbrugsejendommen råder også over et mindre stykke skov. Typisk drives disse skove af ejeren selv, og der produceres jævnligt brænde, mens hugsten af gavntræ i reglen sker med års mellemrum. Dyrbæk skov skiller sig ud fra de fleste mindre danske skove og skovparceller ved, at træerne (især bøg og ask) er helt usædvanligt høje og rette.

Type: Løvskov

Hvor: Sydsiden af Åbenrå Fjord, 8 km øst for Åbenrå, 1 km nord for Varnæs (Skovregion IV).

Ejerforhold: Ejes af Claus Wildenschild

Areal: 6 ha

Kontakt

Skovfoged Jakob Engsig-Karup
Tlf.: 24 22 95 49

 

Skovområdet

Dyrbæk Skov er beliggende på sydsiden af Åbenrå Fjord i en nord-syd gående slugt ca. 8 km øst for Åbenrå og 2 km vest for Varnæs Tykkeskov. Vestsiden af slugten, hvor til der er vejadgang, tilhører Claus Wildenschild, mens østsiden tilhører Varnæs Fællesskov I/S. Bækken i bunden af slugten danner grænse. Slugten munder ud i fjorden.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de allerbedste herhjemme. Jorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne, samtidig med at den er veldrænet. Løvtræerne trives optimalt, og demonstrerer en imponerende stammerethed og højdeudvikling, som overgår hvad man normalt oplever – selv i det østlige Sønderjylland. Det er formodentlig kombinationen af den gode, næringsrige, veldrænede jordbund og slugtens særligt gode mikroklima, der understøtter det gode resultat.

Træarter

Skovene består hovedsageligt af løvtræarter som bøg og ask, samt f.eks. ahorn, rødel, eg og fuglekirsebær.

Generelt dominerer ask i de lave og mere fugtige partier omkring bækken, mens bøg er dominerende længere oppe på skrænterne.

Vildt

Hjortevildtbestanden består af råvildt, som findes i betydelig mængde. Bestanden udgør dog ikke noget problem for skovdriften, idet der tilsyneladende er så meget foryngelse i skoven, at vildtet ikke kan holde den nede.

Naturnær skovdrift i Dyrbæk Skov

Dyrbæk Skov drives ligesom Varnæs Fællesskov I/S ved Skovfoged Peter Højer, Skovdyrkerforeningen Syd. Peter Højer har drevet skoven siden 1981, og den naturnære driftsform har samme baggrund her som beskrevet for Varnæs Fællesskov I/S.

Skov og landbrug i Danmark

Stort set alle danske landbrugsejendomme har foruden selve landbrugsjorden traditionelt også omfattet et stykke skov, mose og eng. Oprindeligt har der givetvis ligget en stor portion af selvforsyningstankegangen bag denne alsidige fordeling af de forskellige arealtyper blandt landbrugene. Hver selvstændig ejendom, skulle helst have adgang til egen produktion af hovedparten af de forskellige vigtige råvarer for opretholdelsen af livet på landet.

I nyere tid er disse bånd mellem småskovsbruget og landbruget blevet noget nedtonet som følge af den generelle økonomiske udvikling og parallelt hermed strukturudviklingen i landbruget.

Alligevel er de historiske bånd fortsat vigtige for småskovenes ejerforhold og drift.

Der kan være tale om meget forskellig drift og udnyttelse fra parcel til parcel i en parcelskov – helt afhængig af den enkelte ejers driftsformål, prioritering samt kendskab til og interesse for skov og skovbrug. Konsulenttjenesterne har gennem tiden understøttet overførsel af viden og teknologi fra driften af større skovejendomme til driften af småskovene.

Naturnær drift af mindre skove og skovparceller

Der er sjældent formuleret og nedskrevet et konkret driftsformål på en mindre ejendom. I stedet ligger driftsformålet ”i luften”.

Skovene er ofte vigtige for ejerglæden. En typisk mindre skovejendom drives ofte af ejeren selv i samråd med en skovbrugskonsulent. Ejeren har typisk stor fornøjelse og et rekreativt udbytte af at arbejde i egen skov. Det drejer sig i reglen om at producere brænde. Jagten spiller også en vigtig rolle for en del mindre skovejere.

Desuden har skoven været brugt til – måske med årtiers mellemrum – at hæve en særlig indtægt i form af salg af gavntræ i enkelte år, mens der i reglen ikke har været foretaget større investeringer i skovdriften.

Naturnær skovdrift i praksis

Den naturnære skovdrift i Dyrbæk Skov praktiseres på samme vis som skovdriften i Varnæs Fællesskov (se eksemplet på denne hjemmeside).

Dyrbæk Skov er interessant – og bør besøges, hvis man i forvejen besøger f.eks. Varnæs Fællesskov, for at se et eksempel på naturnær skovdrift i privat skov.

For det første demonstrerer Dyrbæk Skov en sjældent set smuk udvikling af løvtræ – især bøg og ask.

For det andet er det interessant at dette findes i en lille ”småskov”, idet disse til tider er berømte eller måske berygtede for mangel på gavntræ af god kvalitet. Den slags generaliseringer skal naturligvis altid tages med forbehold, men de eksisterer, hvorfor Dyrbæk Skov er relevant som eksempel på det modsatte.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Dyrbæk Skov

Se Fig. 2-3. Skoven, som på vestsiden af vandløbet er ejet af samme ejer, består hovedsageligt af en varieret bevoksning med 65-90 årig ask og bøg i blanding. Bøgen dominerer oppe på skrænternes tørre bund, mens asken dominerer i bunden af slugten, hvor fugtigheden er højere.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Dyrbæk Skov. I de laveste områder – her nede ved vandløbet i bunden af slugten og næsten helt ude ved kysten – har asken udviklet sig smukt, mens bøgen i højere grad har stået i skyggen af asken. Asken skoves efterhånden som den bliver hugstmoden, og bøgene kan herefter udvikle sig.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Dyrbæk Skov. På de højere tørrere partier spiller bøgen en mere dominerende rolle i skoven. Småskove kan også producere træ af overbevisende kvalitet.

Spontan naturlig foryngelse vil efter al sandsynlighed forløbe uproblematisk efterhånden som de gamle træer gradvist afvikles. Begyndelsen af selve foryngelsesfasen ligger dog endnu 10-20 år ude i fremtiden.