Vennerslund Skovdistrikt

Skovområdet

Skovene under Vennerslund Skove A/S består af seks skove i området mellem Nykøbing og Guldborg: Egeskov ( 26 ha ), Nordskov ( 46 ha ), Sønderskov ( 66 ha ), Dronningehaven ( 39 ha ), Bruntofte Skov ( 87 ha ) og Hestehaven ( 48 ha ). Hestehaven grænser mod syd op til naboskov, og Sønderskoven omfatter en længere kyststrækning ud mod Guldborgsund. Derudover er Vennerslunds skove stort set omgivet af åbent landbrugsland.

Skovens jordbund

Skovjorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne. Den består af moræneler og i kombination med et overvejende fladt terræn, er forsumpningsrisikoen relativ stor i skoven.

Træarter

Skovene består hovedsageligt af løvtræ med bøg, eg, ask, ahorn og avnbøg som de vigtigste arter i de mellemaldrende og ældre bevoksninger, iblandet navr og rødel. Der er desuden 29 ha med gran.

Vildt

Der er en stærk råvildtbestand i godsets skove, ligesom der i øvrigt gøres meget for vildtet i driften af godset.

Foryngelsesvilligheden er så stor, at bøg kan forynge sig naturligt uden hegn. Derimod kan det være svært at få ask forynget i ønsket omfang, især i de mest centralt beliggende skove på distriktet. Problemerne med naturlig foryngelse af ask er mindre i skovene ude i periferien, hvor vildttrykket er lavere.

Driftsformål

Vennerslunds driftsformål sigter mod at opretholde og pleje skoven og landskabet med vægt på herligheds- og naturværdier – herunder med særlig vægt på en kombineret skov- og vildtforvaltning, som understøtter livskraftige og sunde vildtbestande og dermed mulighederne for at drive jagt af høj kvalitet.

Naturhensyn er ikke kun rettet mod at gavne jagtbart vildt, idet det også er målet at bevare og fremme oprindelig og autentisk dansk natur og dens flora og fauna.

Det langsigtede mål med skovdriften omfatter ud over stabil, kvalitetsskov også en bæredygtig økonomi.

Den naturnære skovdrift er primært knyttet til de eksisterende løvtræbevoksninger, hvor driftsformen anses for at være oplagt.

Naturnær skovdrift i praksis

Skovdriften på Vennerslund Skovdistrikt har sin base i et naturnært skovbrug med hovedvægten på dyrkning af lokalitetstilpassede, hjemmehørende arter, som forynges naturligt. Efterfølgende plejes bevoksningerne med udrensninger og tyndinger, som gennemføres ved hjælp af selvskovere, så indsatsen ikke koster, men måske giver distriktet en mindre indtægt, se også eksemplet fra Grænge Skov på denne hjemmeside.

Skovene drives generelt efter ”Danske retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau” (Naturstyrelsen, 2002). Der er i 2001 gennemført en generel beskrivelse af naturværdierne samt registrering af nøglebiotoper. Nøglebiotoper kan f.eks. være eller have tilknytning til enge, vådområder, fortidsminder og bevaringsværdige træer.

Skovenge og skovgræsning

Med de seneste ændringer i skovloven, som har lempet mulighederne for at have åbne arealer i skovene, anlægges der i disse år ca. to ha skoveng årligt. Det er hensigten at pleje de fleste med maskinel slåning.

På udvalgte arealer iværksættes dog egentlig skovgræsning med kreaturer. Dermed er der taget hul på de nye muligheder, som i disse år ser ud til at blive en mere almindelig og integreret del af moderne skov- og landskabsforvaltning.

Anlæg af skovenge og etablering af skovgræsning anses for at være gode midler til samtidigt at styrke vildt- og naturinteresser samt rekreative og æstetiske interesser. Enge i forbindelse med skovbryn kan give udsyn fra skoven og ud i det tilgrænsende landskab. Samtidig forbedres livsbetingelserne for en række træ- og buskarter, som ellers kan have det svært i sluttet højskov.

Solitærtræer og døde træer

Store markante træer skånes i hugsterne, lige som der hugges for dem i tilfælde af, at nabotræer truer med at overvokse eller vokse op i kronerne – hvilket primært er et problem for store gamle ege.

Døde og døende store træer bliver som hovedregel også efterladt urørt med henblik på at de kan gennemløbe deres naturlige sammenbrud til gavn og glæde for især svampe, insekter og fugle.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Nordskoven afd. 24a

Se Fig. 2. En nyanlagt eng i skoven, som er en del af de ca. to ha eng, som årligt anlægges i disse år. Der var tidligere en naturlig løvtræforyngelse af tvivlsom kvalitet samt enkelte bøgeoverstandere. De sidste bliver stående til naturligt forfald på arealet. Arealet er knust, hvorefter der kan sås græs.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Nordskoven afd. 24a. Nyanlagt skoveng med enkelte bøgeoverstandere, som efterlades til naturligt forfald. Tidligere var der en blandet løvtræforyngelse, som blev knust, hvorefter der er sået græs. Engen er placeret centralt i afdelingen med adgang fra vejen, der løber mellem afd. 23 og 24.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Sønderskoven afd. 37b og d

Se Fig. 3-5. Den hidtidige eng skal her afgræsses sammen med en 48 årig egebevoksning med henblik på at skabe et samlet afgræsset område, som omfatter eng, skovbryn og egeskov, og som er smukt beliggende ud mod Guldborgsund.

Engen drives uden gødskning, sprøjtning eller såning af græsser e. lign.

Stamtallet er højt i egebevoksningen, som også derfor skal tyndes for at give bedre plads til både dyr og bundvegetation.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 2 - Sønderskoven afd. 37b og d. Tidligere eng skal her afgræsses sammen med skovbrynet og en ca. 48 årig egebevoksning (afd. 37d). Her står en enkelt tjørn lige udenfor skovbrynet. Man kan stadig se stød efter granbevoksningerne, som blev fjernet for 3 år siden. Granbevoksningerne fremgår også stadig af kortet.

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 2 - Sønderskoven afd. 37b og d. Der har indtil for ca. tre år siden været gran på engen (Afd. 37d). Granerne blev da ryddet, arealet let knust og afgræsningen iværksat. Rydningen og afgræsningen har fået de gamle ege i skovbrynet til at træde tydeligere frem, ligesom tilgroningen i området nu er stoppet.

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 - Sønderskoven afd. 37b og d. Den 48 årige eg har været græsset i år, men skal tyndes for at skabe mere lys og luft i bevoksningen til gavn for både bundvegetation og dyr.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Egeskoven afd. 10a og b

Se Fig. 6-7. Afd. 10b er en mellemaldrende 67 årig blandingsbevoksning med skønsvis 80 % bøg og 20 % ask. Bevoksningen dyrkes med fokus på vedproduktion. Måldiameteren for ask holdes her relativt lav i en slags mellembenyttelse. Den lave måldiameter skyldes ønsket om at undgå udvikling af brunkerne, som indtræffer ved diameter større end ca. 50 cm .

I samme afdeling (afd. 10a) findes kæmpe ege, som der værnes om.

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 3 - Sønderskoven afd. 10a og b. Ca. 65 årig blandingsbevoksning med bøg (80 %) og ask (20 %). Asken har haft en væsentlig hurtigere diameterudvikling end bøgen, og den skoves relativt tidligt i bevoksningens liv (< 50 cm brysthøjdediameter), da den ellers fejlfarves og får brunkerne. Skovfoged Thyge Andersen minder om, at det er vigtigt at bevare frøtræer af ask i disse bevoksninger, så asken ikke siden hen kommer til at mangle, når foryngelsesfasen indledes.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 3 - Sønderskoven afd. 10a og b. Kæmpe solitærtræ i eg.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Egeskoven afd. 12d

Se Fig. 8-10. I den sydlige del af Egeskoven findes en bevoksning, som det er besluttet at lade være urørt. Her findes store gamle bøge og aske, som efterlades til naturligt forfald. Væltede træer fjernes kun, hvis de blokerer vejen.

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 4 – Egeskoven afd. 12d. Langs det sydlige skovbryn er denne bevoksning administrativt fredet – dvs. den røres ikke. Med de mange store gamle træer i området vil der efterhånden blive produceret store mængder dødt træ i store dimensioner.

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 4 – Egeskoven afd. 12d. Her ligger en del af en død bøgestamme.

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 4 – Egeskoven afd. 12d. En af skovens store ask – den er givetvis mørkfarvet i kernen og som sådan alligevel ikke særlig værdifuld.

Eksempelbevoksning nr. 5 – Hestehaven afd. 84a – 85a

Se Fig. 11-13. Hestehaven er i højere grad en produktionsskov. I dette tilfælde vises en 68 årig bøg (50 %), avnbøg (40 %) og ask (10 %) i afd. 84a og en 100 årig bøgedomineret bevoksning i 85a.

Den fladgrundede lerjord er slet ikke optimal for bøgen, som let bliver toptør og udvikler rødkerne og fregner. Dette på trods af, at der er grøftet i skoven. Bøgens afhængig af disse grøfter kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor lokalitetstilpasset bøgen i realiteten er på denne lokalitet – og om ikke ask og eg ville være et bedre træartsvalg?

Ask har dog svært ved at forynge sig i så stort omfang, som det kunne ønskes – formodentlig på grund af et relativt højt vildttryk, som favoriserer bøg og avnbøg.

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 5 – Hestehaven afd. 84a. 68 årig avnbøg vokser i blanding med bøg og ask. På billedet ses næsten udelukkende avnbøg, som på dette trin i bevoksningsudviklingen tydeligt viser, at de gror langsommere end både bøg og ask.

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 5 – Hestehaven afd. 84a. 68 årig ask demonstrerer hurtig vækst og god kvalitet i samme bevoksning.

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 5 – Hestehaven afd. 85a. Den 100-årige bøgebevoksning lider at toptørhed og rødkernedannelse. Samtidig forynger bøg sig meget villigt, mens det kniber for ask. Det er ikke uden bekymringer, at bøgedyrkningen således ser ud til at fortsætte på en lokalitet, som reelt er for fugtig til bøg – ikke mindst i betragtning af, at bøgen må anses for at være afhængig af vedvarende vedligeholdelse af grøfterne.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlige skovkort.

• Skovkort

Skovkort over Vennerslunds skove, hvor der findes eksempelbevoksninger. Kortene viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; rel = rødel; el = rødel; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; mos = mose; mar = mark; vær = værnskov.