Svanholm Gods

Skovområdet

Svanholm Gods er beliggende i Hornsherred mellem Skibby og Jægerspris - 1 km syd for Dalby. Skovarealet er fordelt på to større skove. Der er det sammenhængende skovområde - Julianehøj Skov og Parkskoven – som omgiver godsets bygninger. Dernæst findes mod nord og adskilt af åbent landbrugsland den anden større skov, Krogstrup Skov, som har skel til beboelsesområder i Dalby. Endvidere findes en mindre skov (Saltsø Skov) og en række andre områder (mose, eng mv.) i landskabet, som hører under skoven. Bortset fra naboskabet til beboelsesområderne i Dalby er skovene hovedsageligt omgivet af åbent landbrugsland. Forstkandidat Niels Andreasen er beboer på Svanholm og ankermand for skovdriften.

Terrænet er bakket, men også med flade partier og søer. Jordbunden er varieret og veldrænet næringsrig morænejord oftest med god vandholdende evne. Nogle steder er jorden leret, og der kan være områder med ringe dræning og risiko for forsumpning og iltmangel for rødderne.

Generelt er jorden en næringsrig muld. For løvtræerne byder området på gode vækstforhold – de trives fint, vokser hurtigt og holder sig sunde. Nåletræerne gror endnu hurtigere, men især rødgran lider af de velkendte sundheds- og stabilitetsproblemer som på andre gode jorde.

Træarter

Omkring halvdelen af skovens bevoksede areal består af bøgedomineret løvskov – heraf er hovedparten 100-110 år gammel.

Skønt skovens jordbund er en udpræget løvskovjord, er ca. 30 % af skovarealet nåleskov – især Krogstrup Skov indeholder meget nål, som stammer fra skovrejsning på landbrugsjord fra midten af 1960’erne. Dengang blev de etableret som rækkevise blandinger (3 rk. eg og 3 rk. gran iblandet et mindre antal douglasgran). Plantningerne udviklede sig hovedsageligt til rene rødgranbevoksninger, idet vildtet bed egene kraftigt. Kun ud mod vej og beboelse overlevede egen, fordi råvildtet her blev mere forstyrret, hvorved bidtrykket var mindre disse steder. I samme periode blev der kun plantet meget små arealer med løvtræ.

Rødgran bliver dog ikke gammel på Svanholms gode jorde. Allerede i midten af 1980’erne var nogle af de ældste rødgranbevoksninger gået i opløsning i Saltsø Skov, hvorefter de blev tilplantet med bøg. Tilsvarende blev udlevede granbevoksninger i mindre omfang konverteret til bøg i 1990’erne. Efter 1999-orkanen er stormfaldsarealer efterfølgende blev tilplantet på traditionel vis med bøgekulturer under hegn med grupper af eg, fuglekirsebær og avnbøg.

Skønt rødgranbevoksningerne er ustabile og ikke bliver så gamle som forudsat, da man plantede dem, har beboerne nu stor nytte af dem. De leverer flis til opvarmning af de mange bygninger på godset med dets ca. 100 beboere samt driftsbygninger. Siden 1978 er der de fleste år skovet omkring 450 m3 nål om året til flis, hvilket gennemsnitligt har svaret til halvdelen af den totale hugst i samme periode. Netop af hensyn til produktionen af flis har man tilstræbt en forøgelse af nålebevoksningerne med 5 % til 30 %.

Vildt

Der er en del råvildt på Svanholm, men ikke så meget, at det betragtes som et problem for skovdyrkningen. Jagten er dels udlejet, dels står beboerne selv for den.

Kollektivt ejerskab

Svanholm Gods ejes kollektivt af de ca. 100 beboere. Godset omfatter en stor bygningsmasse omkring den gamle hovedbygning og avlsbygningerne – boliger, bygninger til fælles brug, landbrugsbygninger og bygninger til småindustri.

Kollektivet blev etableret i 1978 – og skovdriften har været naturnær siden starten, hvilket primært har indebåret, at løvtræbevoksningerne udelukkende er blevet forynget naturligt, herunder uden brug af jordbearbejdning. Hugsten har hovedsageligt fordelt sig på bøgekævler fra den store andel af gammel bøgeskov samt flis og en mindre mængde tømmer fra granbevoksningerne.

Godset omfatter også økologisk jordbrug ( 250 ha ) – dvs. landbrug med malkebesætning, samt grønsags- og frugtavl foruden krydderi- og frøproduktion. Desuden er der gårdbutik, træemballagefrabrik, trælast, legepladsbyggeri, forlag, klinik m.m.

Driftsformålet

Driftsformålet for Svanholms skove omfatter et ønske om at praktisere en bæredygtig skovdrift i både økonomisk og økologisk forstand. Der lægges således vægt på, at skovdriften derved harmonerer med den økologiske livsstil på godset og i det øvrige jordbrug. Med hensyn til økonomien tilstræbes et jævnt økonomisk udbytte, så vidt det er muligt i betragtning af de markedsmæssige vilkår.

Skovene har også en vigtig funktion som rekreativt naturområde for godsets beboere. Navnlig skovområdet tæt ved godsets bygninger er vigtig for denne udnyttelse, ligesom skoven skaber læ for bygningerne.

Naturnær skovdrift i praksis

Den naturnære skovdrift er valgt som det overordnede middel til at nå målene med skovdriften. Der lægges især vægt på, at skovens foryngelse foregår ved naturlig foryngelse. Derudover forbedres skovenes stabilitet gennem konvertering fra gran til løv. Det drejer sig primært om at plante løvtræ, når ensartede rødgranbevoksninger enten bliver afdrevet eller vælter i storm. Der er i 2002 gennemført lokalitetskortlægning i Svanholms skove for at understøtte træartsvalget.

Skovene er FSC- og PEFC-certificeret.

Naturhensyn i skovdriften fremmes foruden ved den naturnære drift også ved, at knækkede træer efterlades i skoven til naturligt henfald.

Bøgen er hovedtræart

Bøgen er hovedtræarten – både nu og i fremtiden. Imidlertid forventes det, at andre løvtræarter – især ahorn og ask – vil komme til at spille en større rolle i fremtiden. Den gamle bøgeskov er sandsynligvis anlagt og plejet som ensartede bøgekulturer, hvilket ikke sker mere. Der bliver anlagt bøgekulturer på granafdrifter, men de indeholder nu grupper af andre løvtræarter i overensstemmelse med jordbunden og fordi der ønskes træartsblandinger frem for ensartede bevoksninger.

Afvikling af gammel bøg og foryngelse

Siden 1978 er der sket en gradvis afvikling af de gamle aldersklasser i bøg – ca. 45 ha som nu er ældre end 100 år. De første tre år blev der kun hugget ca. 100 m3 bøg pr. år, hvorefter hugsten gennemsnitligt har været 400 m3 pr. år.

Afviklingen af den gamle bøg har således været gradvis og langsom. Der er stadig en betydelig stående masse tilbage i de gamle bevoksninger, men der er lysnet så meget, at foryngelsen gradvist har indfundet sig mange steder. Foryngelsens tæthed varierer en del, og bøgeforyngelsen findes gruppevist og på en mindre del af arealet.

Umiddelbart er der udsigt til, at bøgen på de nuværende bøgearealer vil blive mindre dominerende i næste generation. I stedet vil ahorn og ask få større betydning, hvilket er en udvikling, som ses i mange bøgeskove på den frodige jord. Bøgen er imidlertid kendt for senere at kunne indfinde sig under disse træarter – og formodentlig i de følgende generationer kunne generobre en større andel af skovarealet. Det kræver dog som minimum, at man som skovdyrker er opmærksom på at bevare frøtræer af bøg på arealerne.

Hvor alment gældende og pålidelig denne foryngelses- og bevoksningsdynamik i realiteten er, samt hvordan den afhænger af jordbunden og jordbundstilstanden, vides imidlertid ikke. Der er stadig meget at lære om naturnær skovdrift.

Udrensning

Den gradvise afvikling af den gamle bøg og den tilhørende langsomme foryngelse har skabt et relativt stort foryngelsesareal, hvor plejen af foryngelsen bliver et mere og mere aktuelt spørgsmål. Med den gradvist lysnede skærm kunne man forvente, at foryngelsen ville udvikle sig smukt som følge af skyggeopdragelsen.

Imidlertid er foryngelsen delvist præget af dårligt formet ahorn og elm. Niels Andreasen tilstræber så vidt muligt at få renset ud i disse foryngelser. Målet er at forbedre foryngelsernes kvalitet ved at fjerne de dominerende og grove individer af især elm og ahorn. Problemet er at få dette arbejde udført uden det bliver for dyrt. Det skal helst kunne gennemføres uden omkostninger. Man har derfor tidligere benyttet selvskovere i vid udstrækning, som kunne få en tilstrækkelig mængde brænde ud af anstrengelserne, samt benyttet sig af beboernes eller tidligere beboere frivillig arbejdskraft, som en del af fællesarbejdet i kollektivet. Nu har man dog indgået et samarbejde med Skovdyrkerforening ØST, hvorved tyndingsarbejdet hovedsageligt udføres med fældebunkelægger.

Selvom gamle elm er forsvundet fra skovene på grund af elmesygen, er der stadig en del foryngelse af elm, som typisk overlever indtil barken bliver så tyk, at elmebarkbillen borer sig ind og medbringe den for elm dødelige svampeinfektion.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21-2

Se Fig. 2-8. Parkskoven rummer en stor del af de ældste (110-140 år) løvtræbevoksninger på Svanholm – og ligesom på den øvrige del af godset, er bøg den mest udbredte træart. Der findes også en del gammel eg, ask og ahorn. Der har i flere af bevoksningerne været foretaget fire hugster siden 1978, hvor kollektivet overtog godset.

Parkskoven ligger i umiddelbar tilknytning til godsets bygninger. Derfor bevares mange store og gamle træer for at styrke både rekreative værdier og naturværdier. Skoven udmærker sig også ved, at der er flere søområder, ligesom der er enge umiddelbart udenfor skoven. Den frodige og stedvist fugtige jordbund kvitterer med en kraftig bundflora selv ved en mindre åbning af kronetaget. Artsammensætningen afspejler også nærheden til godsets bygninger, idet floraen består af f.eks. nælde, skvalderkål og balsamin. Jorden er de fleste steder veldrænet.

Skovens foryngelse har etableret sig over årtier – startende gruppevist. Nu har grupperne flere steder bredt sig og er smeltet sammen i større partier afhængig af, hvor stærkt der er hugget i den gamle bestand. Nogle steder er foryngelsen endnu ikke etableret – det kan være i mindre områder rundt om gamle bøge (rodtrykzoner) eller i større partier, hvor der kun er hugget svagt blandt de gamle træer.

Niels Andreasen er gennemgående tilfreds med foryngelserne, selvom han gerne havde set en større andel af bøg. I stedet er foryngelserne domineret af især ahorn, en del elm og noget ask. På nuværende tidspunkt ville han gerne have haft renset de dårligt formede og grove individer af især elm og ahorn ud i foryngelserne, men der har endnu ikke været ressourcer til det.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Gammel bøg (110 år) med grupper af især ahorn foryngelse, som efterhånden er ved at smelte sammen. Bevoksningen er lysnet gennem fire hugster siden kollektivets overtagelse af godset i 1978. En del af de tilbageværende træer vil ikke blive skovet – dels fordi Parkskoven har store rekreativ betydning ved den nære beliggenhed i forhold til beboelsen på godset, dels er nogle af kævlerne for ringe til, at de har nogen væsentlig værdi.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Foryngelsen består primært af ahorn iblandet elm og ask, mens bøgeforyngelsen kun findes i grupper hist og her.

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Selvom dette er et sent trin i afviklingen af den gamle bøgebestand, findes stadig slanke og rette træer, som viser, at både den genetiske kvalitet og lokalitetens egnethed for bøg er fin. Foruden de rekreative hensyn tilskynder den fine kvalitet til at bevare nogle af de gamle bøge, så de kan forynge sig under den kommende generation af ahorn.

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 22b. Her er et parti med tæt skærm af bøg ved en af søerne i Parkskoven.

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 23b. Store gamle træer uden særlig træproduktionsværdi bidrager til gengæld til skovens natur- og rekreative værdier.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 24a. De fleste frøtræer af ask er skovet – enkelte store ask findes dog stadig.

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 24d. Her viser en foryngelsesgruppe af bøg under ung ahorn, at bøgen sandsynligvis på lidt længere sigt kan genvinde en hel del af det terræn, som i første omgang ser ud til at være tabt til ahorn og dens livskraftige foryngelse.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 25-46

Se Fig. 9-13. En stor del af Svanholms skove består fortsat af gammel (100-110 år) bøg, som nu udgør en lys skærm efter en gradvis afvikling siden 1978. Generelt forynger især ahorn og ask sig villigt iblandet grupper af bøg.

Foryngelsen i Julianehøj Skov er generelt ikke så fremskreden som i Parkskoven. Der er dog en større andel af bøg i foryngelsen. Ahorn og til dels ask kommer til at udgøre en stor del af næste generation på stedet, og bøg vil sandsynligvis siden forynge sig naturligt under de to træarter.

Der er stadig en stor masse af overstandere af tilsyneladende fin kvalitet. Rødkerne er dog en faktor, som altid skaber usikkerhed i kvalitetsfastsættelsen af gammel bøg på roden.

Enkelte steder (f.eks. afd. 25 a ) er bøgen helt afviklet, og her findes nu 10-25 årig foryngelse af især ahorn og ask, hvor elm er udrenset i flere omgange, og de groveste individer er skovet til brænde.

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 31a. Der er stadig en væsentlig del af den gamle (100-110 år) bøgebestand tilbage, som nu står som en lys skærm ud over en varierende foryngelse af især ahorn iblandet ask og elm samt grupper af bøg.

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 32a. Her bidrager underetagetræer af bøg til at holde skovbunden beskygget, selvom skærmen efterhånden er lysnet. Underetagen kan bruges til at favorisere den mere skyggetålende bøgeforyngelse.

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 37a. En lille gruppe af bøgeforyngelse er omgivet af enkelte ahorn. Her vil bøgen sandsynligvis vokse op under ahorn, og på et tidspunkt (måske om 10-15 år) må man vælge mellem, om det skal blive til en ahorn- eller bøgegruppe.

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 40a. En større gruppe af bøgeforyngelse har her fået fodfæste.

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 45a. Her er afviklingen af den gamle bevoksning mere fremskreden. Ask og ahorn er begyndt at vokse hurtigt, mens bøgeforyngelsen følger med under dem.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlige skovkort (fig. 1):

• Skovkort (pdf)

Svanholm Gods skovkort. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Vigtigste træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; ask = ask; bir = birk; eg = eg; alø = andet løv; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; krt = krat; uku = ukultiveret; mos = mose; van = vand; mar = mark.