Stenalt Skov

Skovområdet

Stenalt Skov er beliggende øst for Randers og Randers Fjord i et små-kuperet terræn omgivet af landbrugsjord mod syd, vest og nord. Umiddelbart øst for skoven ligger Ørsted i en kilometers afstand. Mod vest er landskabet overvejende fladt og svagt skrånende ned mod Randers Fjord.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden, ligesom på Sophie Amaliegaard Skovdistrikt, generelt til blandt de bedre jorde uden dog at være så frodig som i det sydøstlige Jylland, Fyn, Sydsjælland og Øerne. Sine steder er jorden sandet og gruset, og da traditionelt anset for at være bedst egnet til nåletræ.

Nåletræ gror generelt godt, og løvtræet udvikler sig fint på de bedste jorde.

En relativ stor del af skoven er fugtig som følge af lav beliggenhed og svagt hæld i terrænet. I disse fugtige områder er der oftest gennemgående grøftesystemer eller vandløb og tilhørende stikgrøfter. Her er der i 1940’erne plantet hvidel. Nogle steder er lavningerne bevokset med hvidel og rødel i blanding samt rødel alene. Desuden er et stort fugtigt og lavt areal med birk, bævreasp (asp), ask, pil og ahorn udlagt som helt urørt skov (se senere).

Træarter

Skovens areal er ligeligt fordelt mellem nål og løv. De vigtigste nåletræarter er rødgran ( 40 ha ), lærk ( 12 ha ) og skovfyr ( 11 ha ), mens eg ( 19 ha ) og bøg ( 15 ha ) er de vigtigste løvtræarter. Som noget usædvanligt kan nævnes relativt store arealer med hvidel ( 18 ha ), som opnåede en kortvarig popularitet i dansk skovbrug for 50-60 år siden.

Stormfald

Især skovdistriktets nåletræbevoksninger blev ramt både i 1999 ( 4 ha ) og nu igen i 2005 ( 10 ha ). Arealerne gentilplantes på traditionel vis med løv-blandinger bestående af 60-65 % eg med bøg og andet løv i blanding samt holme med douglasgran, lærk eller thuja.

Vildt

Råvildtet findes almindeligt i Stenalt Skov, men er ikke noget problem for skovdriften. Ask forynger sig udmærket naturligt. Plantede kulturer med løvtræ skal dog hegnes. Jagten er lejet ud.

Driftsformålet

Driftsformålet med Stenalt Skov er at forbedre herligheds- og ejendomsværdien med særlig fokus på natur- og miljøværdier. Skoven drives økologisk, og derfor anvendes ikke længere pesticider eller kunstgødning.

Formålet er også at drive et langsigtet, stabilt og økonomisk skovbrug.

Der lægges særlig vægt på at pleje skovens største og mest markante træer, hvoraf flere er fredede ved tinglysning. Store døde træer fældes ikke, men efterlades til naturligt henfald.

Ligeledes er et stort areal (ca. 25 ha ) urørt skov.

Naturnær skovdrift i praksis

Ligesom på Sophie Amaliegaard Skovdistrikt er den naturnære skovdrift i Stenalt Skov først og fremmest knyttet til løvtræbevoksningerne. Distriktet praktiserer plukhugstdrift i de ældre bevoksninger med bøg og ask.

Se endvidere eksemplerne fra Sophie Amaliegaard, Frederiksdal Skovdistrikt og Færchs Plantage.

Urørt skov

Det mest markante islæt af naturhensyn i skovdriften af Stenalt Skov er det 25 ha store lavtliggende område, som i praksis har været urørt igennem de seneste 30-40 år, men som blev sikret for eftertiden ved en tinglysning af den urørte status fra 1991 .

Eksempelbevoksning nr. 1 - Afd. 24b og 25b

Se Fig. 2. Arealet er primært bevokset med birk, ask, bævreasp og ahorn og med bl.a. solbær på skovbunden. Det er generelt et fugtigt område, som gennemskæres af vandløb med strømretning fra øst mod vest.

Arealet har tidligere været udnyttet til tørveskær. Siden er det groet til ved naturlig succession. Skønt skoven på arealet ikke er så gammel, er den naturlige dynamik på arealet allerede interessant med en relativ stor mængde dødt træ samt en omfattende svampeflora.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - afd. 24b. Det tidligere tørveskær, som nu i praksis har været urørt i 30-40 år, er ved at udvikle sig til en spændende skov, hvor den naturlige dynamik kan iagttages. På billedet ses ældre birk, som nu har nået en alder, hvor de begynder at bryde sammen – og dermed danne livsgrundlag for især svampe og insekter. Samtidig forynger især ask, birk og ahorn sig naturligt og løbende ind over arealet.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlige skovkort (fig. 1):

• Skovkort (pdf)

Skovkort over Stenalt Skov. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; hel = hvidel; rel = rødel; el = rødel; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; mos = mose; mar = mark; vær = værnskov. Det store urørte areal i afd. 24b og 25b er klassificeret som ”værnskov” på kortet.