Smedeholm

Skovområdet

Smedeholm er ejet i fællesskab af Brødremenigheden i Christiansfeld. Skoven er beliggende umiddelbart vest for byen på et jævnt og næsten fladt terræn. Skoven er stort set omgivet af åbent landbrugsland. Derudover ejer Brødremenigheden også den lille ( 4 ha ) mindelund Christinero, som findes umiddelbart syd for Smedeholm. Der findes ikke et egentligt skovkort over skoven – kun et kort, som viser hvor skoven befinder sig i landskabet.

Skovfoged Preben Ravn, Skovdyrkerforeningen Syd, har drevet skoven siden begyndelsen af 1960’erne.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden til blandt de frodige jorde herhjemme. Jorden er leret og meget næringsrig samt med god vandholdende evne. Det flade terræn giver dog problemer med ringe dræning og dermed risiko for forsumpning samt kraftig græsvækst, hvis der lysnes for meget på én gang. Ved gravning af huller kan det konstateres, at vandspejlet i foråret står i ca. 80 cm’s dybde. Det kan være problematisk for træarter som bøg, ahorn og ask, idet der er næsten ingen bevægelse i dette vand, når terrænet er så fladt.

Løvtræerne trives godt og vokser hurtigt, men da der ikke længere er råd til at vedligeholde grøftesystemet, kan der især forventes større problemer med misfarvning (rødkerne eller fregner) og dårlig stabilitet i ældre bøg.

Træarter

Skovene består næsten udelukkende af løvtræer med bøg, ask og ahorn som de mest almindelige, men også med en del eg og avnbøg. På arealer, hvor der tidligere var gran, har birk forynget sig villigt. Arterne vokser i blanding, og der findes naturligvis også andre træarter i skovene som f.eks. fuglekirsebær og pil.

Vildt

Der er meget råvildt i skoven, hvilket giver problemer for skovens foryngelse. Ejerne ønsker meget vildt, og jagttrykket er lavt. Den naturlige foryngelse i skoven – især af ask og eg - hjælpes dog af brombær-vegetationen, som skærmer foryngelsen mod vildtet.

Indførelsen af naturnær skovdrift i Smedeholm

Den naturnære driftsform blev i praksis indført for ca. 40 år siden, da skovfoged Preben Ravn tiltrådte. Den var og er oplagt som driftsform, idet løvskoven forynger sig naturligt og meget villigt i store dele af det østlige Sønderjylland, se også eksemplet fra f.eks. Varnæs Fællesskov.

Driftsformålet

Skoven skal drives økonomisk forsvarligt. Der er ikke krav til driftsøkonomiske overskud på kort sigt, men det langsigtede mål omfatter - ud over stabil kvalitetsskov - også en bæredygtig økonomi. Årlige ”0”-resultater accepteres, når tiderne er ugunstige for afsætning af gavntræ.

Smedeholm er vigtig som rekreativt område for byens befolkning. En vandresti fører fra byen og ud i skoven, og skoven benyttes af skole og børnehaver fra byen.

Skoven leverer brænde til det lokale sankemarked, og den har gennem en lang årrække leveret et godt økonomisk overskud til Brødremenigheden. Således har indtægter fra skoven leveret et væsentligt bidrag – især i 1980’erne – til restaureringen af en del af de historiske huse i Christiansfeld.

Naturnær skovdrift i praksis

De gamle aldersklasser er stort set afviklet fra 1960’erne og de følgende 30 år. Navnlig op gennem 1980’erne og 1990’erne var træerne hugstmodne og priserne gode.

Foryngelsen i Smedeholm baserer sig udelukkende på naturlig foryngelse i løvtræ, mens der er suppleret med lidt plantning af eg på renafdrift efter gran. Foryngelserne består hovedsageligt af bøg, ask, ahorn og avnbøg samt enkelte ege. På granafdrifter har birk forynget sig meget villigt.

Eg

Ofte betragtes egen som en art, der har vanskeligt ved at forynge sig og overleve i et naturnært produktionsskovbrug. Preben Ravn mener dog ikke, at det er problematisk at få egen til at spille en væsentlig rolle i skoven. Den forynger sig tilfredsstillende i blanding med de øvrige arter, og den overlever indtil det er tid til de første udrensninger eller tyndinger.

Efterhånden som økonomien er blevet vanskeligere – bl.a. som følge af de lave råtræpriser – er de økonomiske ressourcer til at foretage udrensning svundet ind. Preben Ravn ville gerne rense mere ud i foryngelserne til fordel for egene, end det for tiden er muligt. Han forventer, at egen bliver en mere og mere relevant art på lokaliteten med tiden, idet en manglende eller reduceret vedligeholdelse af grøftesystemet vil gøre skoven mere fugtig. Det vil især bøg og ahorn have svært ved at klare, mens eg bedre kan tåle den øgede fugtighed.

Ask får heller ikke så meget gavn af den øgede fugtighed. Det flade terræn og den dertil hørende langsomme vandbevægelse i jorden, er ikke særligt favorabel for ask.

Ask og ahorn sat på roden

Når ask og ahorn har været etableret som opvækst forud for bevoksningens foryngelsestidspunkt, er disse to arter ofte sat på roden – dvs. skåret ned mhp. igen at skyde og vokse op fra stødet.

Normalt har Preben Ravn været tilfreds med den forbedring af kvaliteten på foryngelsen, som der herved er opnået. Metoden kræver dog, at skovdyrkeren er opmærksom på at få fjernet de individer, som får rådangreb ved roden som følge af nedskæringen. Det er især ahorn, som har tilbøjelighed til at få disse rådangreb.

Udrensning og tynding – ask og ahorn

Udrensningerne klares for tiden generelt ved selvskovere, for derved at undgå udgifter til plejen. Det gælder om at få fjernet de groveste træer, som skader mindre men pænere individer.

Ask og ahorn skal helst tyndes hvert 3-4 år for at sikre en tilstrækkelig god kroneudvikling. Bliver træerne klemt for meget i den indbyrdes konkurrence, og kroneudviklingen dermed sættes tilbage, kan det blive meget svært at få dem til igen at udvikle en god krone og opnå tilfredsstillende tilvækst og kvalitet.

Udrensning af avnbøg

Avnbøg forynger sig villigt i skoven, og det er målet, at den fortsat skal bevares som en indblandingsart – også i de ældre aldersklasser. Den bliver dog i høj grad fjernet i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling, da den ellers vil blive for dominerende. Som gavntræ er avnbøg stort set værdiløs.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm

Se Fig. 2-10. Der findes ikke skovkort. Derfor er skoven én stor eksempelbevoksning.

Foryngelse fra slutningen af 1960’erne

De beskrevne steder i skoven omfatter først et areal i den østligste del af skoven, som findes øst for den nord-syd gående vej gennem skoven. Vejen forløber fra gården Tyrstrup nord for skoven, ned gennem den østligste del af skoven og videre øst om Christinero, som ligger syd for skoven.

Det første areal blev forynget i slutningen af 1960’erne. Den gamle bøg blev dengang stort set afviklet i løbet af 2-3 år, hvilket er meget hurtigt i forhold til sædvanlig praksis ved traditionel bøgeforyngelse, som forløber over 10-20 år.

Foryngelsen var meget rig, og etablerede sig hurtigt. Ask og ahorn stod som opvækst under de gamle bøge, men havde en ringe kvalitet, og blev derfor sat på roden. Foryngelsen består i dag af en fin blanding af bøg, ask og ahorn, hvor ask og ahorn har taget føringen, mens bøgen i højere grad udgør underetagen.

Yngre foryngelser

Rundt omkring i skoven findes yngre foryngelser på forskellige udviklingstrin, hvor man bl.a kan se:

• indblandet eg i naturlige foryngelser
• områder med brombær, som beskytter mod vildt og sikrer foryngelsen af skoven
• tidligere renafdrift efter gran, hvor der nu er selvsået birk iblandet plantet eg.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Øst for den nord-syd-gående vej i den østlige del af Smedeholm findes et område, som Preben Ravn foryngede allerede i slutningen af 1960’erne. Her ses Heines bøg, som er et af de få træer fra den gamle bestand (150 år), som blev bevaret, og som gennem tiden har overlevet adskillige orkaner. Rundt om træet ses den blandingsbevoksning af især bøg, ask og ahorn, som foryngede sig naturligt på arealet. Ask og ahorn blev sat på roden.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Ask og ahorn udgør overetagen, mens bøg i ungdommen ikke vokser så hurtigt og dermed hovedsageligt bliver til underetage. Da ask og ahorn normalt er hugstmoden tidligere end bøg, vil bøgen sandsynligvis i fremtiden kunne overtage rollen som overetagetræ, idet den er en ganske fleksibel træart, som kan reagere positivt på lysstilling selv op i høj alder.

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Tyndinger i denne dimension er populære blandt brændesankere. Ask og ahorn skal helst tyndes med 3-4 års intervaller for at bevare en god kroneudvikling.

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Jordbundstilstanden er helt rigtig. Der er god omsætning i den frodige jord, men græsset er holdt ude næsten overalt ved at styre lyset rigtigt. Foryngelsen kvitterer ved hele tiden at være tilstede i rigeligt omfang – parat til udvikle sig, hvis der kommer mere lys til skovbunden.

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Brombær kan umiddelbart se truende ud for skovens foryngelse, men i virkeligheden beskytter brombær den mod det høje vildttryk.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Tættere på ses hvordan eg, ask og avnbøg er vokset ovenud af brombær og vildtets rækkevidde.

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. På en granafdrift fra 1987 indfandt der sig en tæt foryngelse af birk. I begyndelsen af 1990’erne blev der plantet eg i vækstrør - for at beskytte mod vildtbid - på gennemsnitligt 5 x 5 m .

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Ofte betragtes eg som en træart, der ikke kan klare sig i det naturnære skovbrugs foryngelser. Her i Smedeholm findes de selvsåede ege dog iblandet bøg, ask og ahorn, og får de lidt hjælp i udrensningerne kan egen godt bevares i skoven. Måske bliver den en mere og mere relevant træart, når skoven sandsynligvis bliver mere fugtig som følge af reduceret grøftning.

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Her, nær skovens sydlige rand, findes et fugtigt areal, med græs i bunden. Arealet er måske en forsmag på, hvordan en større del af skoven vil blive med tiden – mere fugtig. Heldigvis har egen også forynget sig her, og den klarer sig fint i konkurrence med ask og bøg, som ikke bryder sig om fugtighedsforholdene.

Der findes ikke noget egentlig skovkort for Smedeholm.