Skovsgaards Skove

Skovområdet

Skovsgaards skove er beliggende i den sydlige del af Langeland i et terræn, som veksler mellem fladt terræn og hatformede bakker, som i sin tid blev dannet af isen i stort antal på Langeland.

Skovene omfatter primært Hennetved Haver, som ligger for sig selv tæt ved Lindelse nordvest for selve Skovsgaard, samt Lunden, Konabbe Skov og den 10-15 år gamle Heerups Lund (nyere skovrejsning) sydøst for gården. Sidstnævnte tre skove er reelt nu én skov, idet de to gamle skove blev forbundet ved anlæggelsen af Heerups Lund. Skovsgaards skove er primært omgivet af landbrugsland.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de bedste herhjemme. Jorden er frodig og især på det flade terræn er den leret – dvs. næringsrig og med god vandholdende evne. Langeland er omfattet af det tørre Storebæltsklima med en årlig nedbør på 500- 550 mm .

Generelt er der meget gode vækstvilkår for løvtræer, som kan holde sig sunde og vækstkraftige op i høj alder.

Skovenes historie indtil ca. 1900 har meget til fælles med Longelse Bondegårdsskovs historie, se eksemplet på denne hjemmeside.

Skovrider Staun har grundigt beskrevet skoven i flere publikationer (se referencelisten), som kan anbefales!

Træarter

Skoven er næsten ren løvskov med bøg på omtrent halvdelen af arealet i en aldersmæssig nogenlunde jævn fordeling. Knapt en fjerdedel af arealet er eg med en aldersmæssig ujævn fordeling, idet en stor del er unge plantninger, mens den resterende del af egearealet er meget gamle (150 år) bevoksninger med hasselundervækst. Sidstnævnte er rester fra den gamle stævningedrift.

Den sidste fjerdedel af skovene består af ask, ahorn og rødel, samt et mindre areal med nåletræer. Nåletræerne er primært sitkagran, som vil blive afviklet og konverteret til løvtræ, når granerne er hugstmodne, mens mindre douglasgran og thuja bevoksninger vil få lov at blive stående og udvikle sig to store træer, da de er kendt for at kunne holde sig sunde i høj alder. Det samme gælder enkelte lærk.

Foruden hassel, som tidligere var vigtig for stævningedriften, findes også en del elm, rødel og tjørn samt navr og avnbøg. Elmen er dog hårdt ramt af elmesygen og forekommer kun som mindre træer, idet større træer dræbes af svampesygdommen.

Vildt

Der er meget råvildt i skovene samt en voksende bestand af dåvildt. Jagten er lejet ud, og man ønsker at holde jagttrykket på et meget moderat niveau. Foryngelsesflader og kulturer skal hegnes, ellers holdes de nede af vildtet.

Driftsformålet

Af fondens beskrivelse af mål og midler i skovdriften fremgår, at der skal praktiseres en bæredygtig, naturnær skovdrift, som sikrer og forbedrer grundlaget for skovenes vilde flora og fauna samt skovenes naturtyper. Skovene skal være afvekslende og varierede samtidig med, at de skal tilgodese befolkningens friluftsliv og indgå som en værdifuld del af egnens landskab.

Der er således taget aktiv stilling til målene og midlerne i skovdriften. Den naturnære skovdrift er midlet til at opnå målene; men driftsformen er også i nogen grad et mål i sig selv, fordi man også gerne vil demonstrere praktisk skovdrift, der er bæredygtig i både økologisk og økonomisk forstand.

Midlerne

Det er vigtigt at skelne mellem mål og midler i skovdriften. På Skovsgaard er midlet til at opnå den flersidige målsætning en skånsom naturnær skovdrift, som er specificeret ganske detaljeret:

Særlige driftsformer og lang omdrift

20 % af arealet skal reserveres til særlige driftsformer:

• urørt skov – 4,5 ha
• gamle ege fældes ikke og friholdes fra generende underetage, der ellers vokser op i egekronerne (gammelskovsdrift) – 8 ha
• ekstrem høj (175-200 år) omdrift i bøg – 4,2 ha
• stævningsskov i hassel og rødel - 4,4 ha
• græsningsskov – 0,25 ha .

Desuden opretholdes en længere omdrift end sædvanligt for løvtræarterne, som forynges naturligt – evt. ved hjælp af jordbearbejdning. Den gamle bestand afvikles over 25-30 år. Eventuel jordbearbejdning udføres overfladisk og skånsomt af hensyn til fortidsminderne i skoven.

Træarts- og proveniensvalget

Ahorn skal ikke bekæmpes, men må heller ikke fremmes; mens nåletræernes andel som nævnt reduceres. Der anvendes så vidt muligt danske provenienser af dansk oprindelse, og der lægges stor vægt på at vælge træarter, som i deres økologiske krav passer naturligt til de enkelte arealer. Således vælges eksemplevis træarter som trives fint med den fremtidige øgede fugtighed i skovene.

Mere vand i skoven

På længere sigt tilstræbes det at genskabe skovenes naturlige fugtighedsforhold ved gradvist at reducere og siden ophøre med vedligeholdelsen af grøfterne. Disse ændringer må dog ikke true bøgebevoksningernes sundhed. De store gennemgående grøfter vedligeholdes fortsat af hensyn til landbrugsarealer udenfor skoven.

Solitærtræer og dødt ved

Der lægges stor vægt på at pleje både unge og gamle solitærtræer, for at sikre forekomsten af store, markante og iøjnefaldende træer både nu og fremover i skovene.

Forekomsten af dødt ved i skoven fremmes ved, at døde og døende træer samt dødt nedfaldent ved efterlades urørt i skoven.

Renafdrifter og pesticider

Renafdrifter undgås så vidt mulig, med mindre det er nødvendigt i forbindelse med f.eks. afvikling af nåletræer til fordel for mere egnede løvtræarter. En gradvis afvikling af sitkagranerne – ligesom i løvtræet - vil med stor sandsynlighed resultere i stormfald, og er derfor ikke attraktiv.

Der anvendes ikke pesticider (ukrudts- og insektmidler) i skovdriften – kun afværgemidler mod musebid kan komme på tale i kulturer.

Træproduktionen

Skønt der lægges stor vægt på naturhensyn i skovdriften, udgør værdien af træproduktionen stadig en vigtig del af målsætningen, idet Naturfondens bæredygtig skovdrift også skal være økonomisk bæredygtig. Derfor gennemføres en aktiv pleje af unge og mellemaldrende bevoksninger ved tyndinger. Samtidig stræber man mod, at der også i fremtiden vil være sunde, gamle bevoksninger i skovene.

I unge egebevoksninger markeres ligeledes hovedtræerne – dvs. de forstligt set bedste træer (retvoksede, uden vanris, små knaster og god vækst) med henblik på langsigtet pleje af disse .

Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1

Se Fig. 2-3. Bevoksningen er en naturlig bøgeforyngelse, som er etableret i pløjede mineraljordsblottede striber i forbindelse med 1989-oldenfaldet. Forinden havde man forsøgt at forynge bevoksningen allerede i 1983, men dengang blev den på kimplantestadiet græsset ned af vildtet – sandsynligvis med dåvildtet som hovedsynderen. I 1989 blev der hegnet.

Nu er foryngelsen 3- 4 m høj og ganske komplet med indblanding af pil, fuglekirsebær og ahorn – enkelte huller er efterbedret med lærk og douglasgran i hegnede grupper.

Det er stadig store gamle bøge (overstandere) på arealet – nogle vil muligvis blive skovet, mens andre får lov at stå til forfald. Det er usikkert hvor god kvaliteten og dermed værdien af disse træer er – f.eks. er der risiko for, at de indeholder en del rødkerne, hvilket nedsætter kævlernes værdi betydeligt.

Det er endnu for tidligt at foretage udrensninger i hele foryngelsen – dog kan det være relevant at fjerne meget grove enkelttræer – f.eks. pil eller ahorn.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1a. Bøgeforyngelse fra oldenfaldet i 1989 – etableret ved jordbearbejdning og hegnet. I baggrunden ses nogle af de tilbageværende overstandere og til højre for skovrider Staun ses hjørnet af en lille hegning med plantet lærk og douglasgran.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1a. Samme bøgeforyngelse, men med fokus på overstanderne i baggrunden. Tilsyneladende har de fin kvalitet; men det kan være hårdt for gamle bestandstræer at blive fritstillet i foryngelsesfasen, hvilket kan udløse rødkernedannelse og værditab.

Hennetved Havers solitærtræer

Se Fig. 4-6. Der lægges stor vægt på pleje og løbende rekruttering af nye, store og markante solitærtræer i Skovsgaards skove. De store træer viser træarternes potentiale og er til glæde for mange skovgæster. Desuden rummer de – navnlig når de bliver rigtigt gamle og begynder at dø - habitater for mange og ofte sjældnere arter af svampe og insekter samt hulrugende fugle. Den løbende pleje af træerne omfatter primært hugst af konkurrerende træer, som enten skygger fra siden, eller vokser op i kronerne på solitærtræerne. Sidstnævnte er typisk bøg eller ahorn, som på den måde kan vokse op og ødelægge gamle egetræers kroner.

Der er solitærtræer af mange forskellige træarter i Skovsgaards skove – eg, bøg, ask, ahorn, ægte kastanje, hestekastanje, lind og navr.

Fig. 4. Solitærtræer – Hennetved Haver. Usædvanligt solitærtræ – en stor navr, som står ved indkørslen til skoven i afd. 14 c. Skovrider Staun ses ved træets fod.

Fig. 5. Solitærtræer – Hennetved Haver – afd. 12 d. En eg med sin helt egen form.

Fig. 6. Solitærtræer – Hennetved Haver – afd. 9 f . På den nordlige bred af Skovsøen står en stor, flot eg – Staun’s eg.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Hennetved Haver afd. 3a

Se Fig. 7. 40-årig produktionsbevoksning i bøg. Bevoksningen plejes og tyndes på traditionel vis i denne aldersklasse med henblik på at skabe sunde bevoksninger af høj kvalitet og god diameterudvikling.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 – Hennetved Haver afd. 3a. 40-årig produktionsbevoksning i bøg. Det er vigtigt at skåne de undertrykte træer ved tyndingerne, da disse er rekrutteringsgrundlaget for den underetage, som bør være i enhver bøgebevoksning. En underetage bidrager til at opretholde skovklimaet (læ) og beskytter ved sin beskygning skovbunden mod kraftig græsvegetation. Ligeledes kan den beskytte mod kørsel udenfor sporene og mellem træerne til skade for jordbund og rodsystemer.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Hennetved Haver afd. 13a

Se Fig. 8. Bevoksningen viser et eksempel på gamle driftsformer - stævningsdrift af hassel med gamle (165 år) egeoverstandere. Det er ikke uproblematisk at gennemføre stævningen:

• Der må ikke tyndes blandt de store gamle ege p.g.a. deres alder og skønhed. Skærmen er sandsynligvis tættere over hasselunderskoven end dengang driftsformen blev praktiseret, hvilket kan påvirke hasselgenvæksten negativt.
• Den store vildtbestand kan hæmme eller helt holde hasselgenvæksten nede – og hegning vil være dyrt.

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 3 – Hennetved Haver afd. 13a. Stævningsdrift af hassel med gamle (165 år) egeoverstandere. Ege i denne aldersklasse er fredet på Skovsgaard. Hasselundervæksten er moden til stævning.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Hennetved Haver afd. 10a

Se Fig. 9. Ældre (105 år) produktionsbevoksning i bøg. En god underetage sikrer skovbunden mod at blive invaderet af græsser i større omfang. Ønsket om forlænget omdrift medfører, at de fleste af denne bevoksnings gamle bøge endnu skal blive stående i mindst 50 år. Det skyldes både hensyn til naturen og skovgæsternes oplevelsesmuligheder. Desuden er der en mindre overvægt af bøg i de yngre aldersklasser, hvorfor det også driftsøkonomisk er fornuftigt at strække værdierne i de gamle bøgealdersklasser over et længere tidsrum.

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 4 – Hennetved Haver afd. 10a. 105-årig bøgebevoksning med god underetage.

Eksempelbevoksning nr. 5 – Hennetved Haver afd. 10b

Se Fig. 10. 175-årig urørt egebevoksning med hasselundervækst. Bevoksningen har været urørt siden den sidst blev tyndet for 40 år siden. Foruden egenes høje alder er den speciel ved den store forekomst af vanrispuder på de gamle træer. Hasselundervæksten er relativ svag. Formodentlig skygger egene nu – så mange år efter sidste tynding – for meget til at hassel trives godt.

Driftsmæssigt kan der blive tale om at fjerne f.eks. ahorn som breder sig i bevoksningen, hvis denne træart på et tidspunkt vokser op og truer egenes kroner.

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 5 – Hennetved Haver afd. 10b. 175-årig urørt egebevoksning.

Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a

Se Fig. 10-11. Gammel bøgebevoksning på Stavsbjerg under foryngelse. Det er vigtigt, at de gamle bøgebevoksninger forynges naturligt med bøg, og ikke går over til f.eks. ahorn. Derfor kan indsatsen til tider blive intensiv, hvis foryngelsen mislykkes i første omgang.

I dette tilfælde var man uheldig i flere omgange. I forbindelse med 1992-oldenfaldet forsøgte man første gang, men arealet blev invaderet af kraftig brombærvegetation, som kvalte foryngelsen.

Dernæst blev arealet knust for at bekæmpe brombær, og for atter at blive stribepløjet mhp. at udnytte oldenfaldet i 1995. Igen var uheldet ude, idet vildthegnet blev opsat for sent. Både råvildt og i særdeleshed dåvildt kan ødelægge en nyspiret bøgeforyngelse på meget kort tid.

Til sidst er foryngelsen slået an efter 1997-oldenfaldet, hvor der også blev foretaget stribebearbejdning med plov på det hegnede areal.

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Gammel bøgebevoksning på Stavnsbjerg under foryngelse. Foryngelsesprocessen har været forfulgt af uheld – og der skulle tre forsøg til, før succesen var i hus. Til gengæld er resultatet nu smukt at se på.

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Det meste af foryngelsen er spiret frem i 1998 efter stribebearbejdning i forbindelse med oldenfaldet i efteråret 1997. Der er dog også grupper af ældre foryngelse. Afviklingen af overstanderne kommer til at strække sig over flere årtier – både fordi det ønskes, og fordi overstanderne stadig kan være til nytte for foryngelsen ved at dæmpe bundfloraen. Desuden kan det være nyttigt at strække indtægterne fra overstanderafviklingen over en længere årrække af hensyn til likviditeten. Problemet kan være rødkernedannelse i træerne.

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. På toppen af bakke er foryngelsen ikke så høj som længere ned i terrænet – sandsynligvis p.g.a. mere udtørring på toppen af bakken.

Fig. 14. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Foryngelsen ser nogle steder ud til at være heterogen, med en blanding af yngre og ældre grupper af foryngelse. Med tiden vil dette udjævne sig og komme til at se homogent ud.

Referencer

Danmarks Naturfond. 2001. Hennetved Haver. Folder fås i opsatte kasser ved skovens indgang.

Danmarks Naturfond. 2002. Konabbe Skov. Folder fås i opsatte kasser ved skovens indgang.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort (fig. 1):

• Skovkort (pdf)

Skovkort over Skovsgaards skove. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Vigtigste træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; avn = avnbøg; sgr = sitkagran; lær = lærk; thu = thuja; anå = andet nål; mos = mose; vær = værnskov.