Overdrevsskoven

Skovområdet

Overdrevsskoven befinder sig på Falsters vestkyst i et relativt skovrigt område grænsende op til Ny Kirstineberg Storskov mod sydøst. Mod nordvest afgrænses den ca. 250 m brede og 1,6 km lange skov af kysten ud mod Guldborgsund. Mod nord og syd er der åbent landbrugsland. Skoven er 40 ha , hvoraf 8 ha er granbevoksninger.

Skovens jordbund

Som i de andre skove på egnen er dele af Overdrevsskovens jordbund dannet ud fra moræneler, og som sådan er det en meget næringsrig jord. En stor del af skoven står dog på lettere jord i småkuperet terræn.

Træarter

Skoven består hovedsageligt af bøgedomineret løvskov med indblanding af eg, ask og ahorn. Der er også en egentlig egebevoksning, ligesom ask og rødel er de vigtigste arter på nogle af skovens lavtliggende arealer. Desuden findes birk, avnbøg, navr, pil og den sjældne skærmelm.

De fleste nåletræbevoksninger består af sitkagran, men der er også lidt rødgran, lærk og thuja.

Vildt

Råvildtbestanden er høj, og der er et hårdt vildttryk i skoven. Jagten er lejet ud.

Driftsformål

Klodskovgaards driftsformål sigter mod at opretholde og pleje skoven og landskabet med vægt på herligheds- og naturværdier.

Naturhensyn er ikke kun rettet mod at gavne jagtbart vildt, idet det også er målet bevare og fremme oprindelig og autentisk dansk natur og dens flora og fauna.

Det langsigtede mål med skovdriften omfatter ud over stabil, kvalitetsskov også en bæredygtig økonomi.

Den naturnære skovdrift er primært knyttet til de eksisterende løvtræbevoksninger, hvor driftsformen anses for at være oplagt.

Naturnær skovdrift i praksis

Skovdriften på Klodskovgaard er baseret på et naturnært skovbrug med hovedvægt på dyrkning af lokalitetstilpassede hjemmehørende arter, som forynges naturligt, se også eksemplet fra Vennerslund Skovdistrikt på denne hjemmeside.

Ligesom Vennerslund Skovdistrikt drives Overdrevsskoven efter ”Danske retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau” (Naturstyrelsen, 2002). Der er i 2001 gennemført en generel beskrivelse af naturværdierne samt registrering af nøglebiotoper. Nøglebiotoper kan f.eks. være eller have tilknytning til enge, vådområder, fortidsminder og bevaringsværdige træer.

Skoveng og sø

De nye muligheder i skovloven for at have åbne arealer i skovene udnyttes til at skabe skoveng med udsigt til det åbne land og de nærliggende kystområder. Desuden bevares store solitærtræer på og ved skovengen.

Ligeledes er det planlagt at anlægge en skovsø på 0,2 ha inde i skoven i afd. 95 (umiddelbart syd for afd. 95c) i foråret 2006.

Målet med skovengen og søen er at forbedre og forøge naturindholdet og vildtplejen samt oplevelsen af en smuk skov og et smukt landskab.

Konvertering fra gran til løv

Overdrevsskoven indeholder en relativ stor andel af både yngre og ældre (60-70 år) granbevoksninger, hvilket man sandsynligvis oprindeligt har valgt at plante på grund af den lettere jord sammenlignet med landsdelen i øvrigt.

Granerne, som oprindelig blev plantet udelukkende med træproduktion for øje, passer ikke længere så godt ind i skovens driftsformål. Gran er ikke særlig stabil i området, ligesom naturindholdet og de æstetiske kvaliteter heller ikke er tilfredsstillende. Det betyder ikke, at gran og nål skal fjernes fra skoven, men granbevoksningerne vil blive afdrevet, når de har nået modenhed og derefter gentilplantet med løvskov.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a

Se Fig. 2-3. Skovengen er anlagt i år ved, at underskoven er blevet ryddet og knust, hvorefter der i august er sået græs. Der er lagt vægt på at skabe udsyn fra skoven og ud i det åbne landskab og videre ud til Guldborgsund. Desuden har det været vigtigt at få fremhævet skovens gamle ege, både ved at efterlade dem på selve engen, og ved at lade engen strække sig ind under et parti i skoven, hvor egene står tættere.

Engen vil blive vedligeholdt med maskinel slåning 1-2 gange om året.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a.

Skovengen er anlagt i den centrale del af afd. 94a med adgang fra vejen midt gennem skoven. Der er udsyn inde fra skoven og ud til Guldborgsund; og underskoven er ryddet og knust så de store gamle ege fremstår tydeligt på engen og i kanten af engen.

Den store ”torve-gran” (sitkagran) har givet anledning til mange overvejelser om, hvorvidt den skulle fjernes eller ej. På den ene side er den ikke naturlig og hjemmehørende – på den anden side kan den blive et stort imponerende træ med tiden, som bidrager til afvekslingen i skoven og på engen.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a.

Som Fig. 2, men i kortere afstand fra skovbrynet.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b

Se Fig. 4-5. Værnskov ud mod Guldborgsund, som i praksis lades urørt. Det er ikke ualmindeligt, at den slags randbevoksninger er urørte. Umiddelbart øst for værnskovsbevoksningen findes en større (3- 4 ha ) 60-årig sitkagranbevoksning, som vil blive afdrevet og tilplantet med en eg iblandet avnbøg og lind.

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b.

Værnskov ved kysten ud mod Guldborgsund – i praksis har bevoksningen været urørt i mange år.

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b.

Samme sted som Fig. 4, men i retning mod nord. Yderst til højre i billedet ses den mørke sitkagran bevoksning, som skal renafdrives for derved at skabe sammenhængende løvskov fra kysten og ind i skoven.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Overdrevsskoven afd. 93f

Se Fig. 6. I denne gamle (75 år) bevoksning med blandet løvskov findes ca. 10 eksemplarer af den sjældne træart skærmelm. Træarten er selvsagt beskyttet og plejes ved fjernelse af generende konkurrence fra andre træer.

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 3 – Overdrevsskoven afd. 93f .

Skærmelm er en sjælden træart i danske skove – som her plejes ved at fjerne generende nabotræer af andre arter.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Overdrevsskoven afd. 93a

Se Fig. 7. Bevoksningen er 115 årig bøg og blev ramt af stormen i 1967. Jordbunden er relativt let, og arealet blev efter stormen invaderet af birk og ørnebregner, som har præget tilstanden siden. Bevoksningen er interessant som eksempel på hvordan skoven kan udvikle sig, hvis den lades urørt efter stormfald, se også eksemplet fra Trend Skov på denne hjemmeside.

Værdiproduktionen i form af træ må anses for at være lav i bevoksningen. Birken gror langsomt, og vedkvaliteten er ringe for både bøg og birk, ligesom foryngelsen har trange kår blandt skovbundens dække af ørnebregner. Med hensyn til foryngelsen, må man dog ikke overse effekten af vildtet, som muligvis også bidrager stærkt til, at der ikke sker nogen etablering af andre træarter i bevoksningen.

Bevoksningen udgør dog et interessant indslag i skovbilledet til gavn for både natur- og rekreative interesser.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 4 – Overdrevsskoven afd. 93a.

Da bøgebevoksningen i 1967 blev ramt af orkanen i oktober, foryngede birk sig på arealet. Siden er der også kommet en vegetation af ørnebregne, og bevoksningen udvikler sig kun meget langsomt. Både birk og bøg gror langsomt og bregnerne forhindrer tilsyneladende enhver foryngelse af andre arter i at få fodfæste. Jordbunden er mere sandet end normalt i området.

Referencer

Naturstyrelsen, 2002. Danske retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau. Danmarks Nationale Skovprogram, Bilag 2 .

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlige skovkort (fig. 1):

• Overdrevsskoven (jpg)

Skovkort over Overdrevsskoven. Kortet viser f.eks. veje, spor, huse, afdelingsgrænser og numre, samt bevoksningsgrænser, grøfter, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Træarter: bøg = bøg; ask = ask; eg = eg; rel = rødel; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk.