Longelse Bondegaardsskov

Skovområdet

Longelse Bondegaardsskov er beliggende midt på Langeland i et relativt jævnt terræn, som generelt falder fra vest mod øst og syd. De laveste og fugtigste områder findes i de centrale dele af skoven, mens den vestlige del har høj og tør bund. Skoven er omgivet af åbent landbrugsland mod vest, nord og øst. Mod syd grænser den op til naboskov.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de bedste herhjemme. Jorden er frodig og leret – dvs. næringsrig og med god vandholdende evne. Til gengæld falder Langeland ind under det tørre Storebæltsklima med en årlig nedbør på 500- 550 mm .

Generelt er der meget gode vækstvilkår for løvtræer, som kan holde sig sunde og vækstkraftige op i høj alder.

Skovrider Staun og forstkandidat Peter Friis Møller har grundigt beskrevet skoven i flere publikationer (se referencelisten), som kan anbefales!

Skovens historie

Indtil 2. Verdenskrig har Longelse Bondegaardsskov haft sin driftsmæssige historie til fælles med mange andre skove i Danmark og i særdeleshed på Langeland. Først var driften meget flersidig, idet der i skoven bl.a. blev hentet hegnsmaterialer (gærdsel), brænde og bygningstræ til gården. Samtidig har skoven også været udnyttet til græsningsareal for husdyrene. Højryggede agre i skovens vestside viser også, at der ikke altid har været skov på hele arealet.

I begyndelsen af 1800-tallet nåede de danske skove et arealmæssigt lavpunkt. Århundredes overudnyttelse havde stort set tømt skovene for træressourcer, samtidig med at den udbredte afgræsning forhindrede skovene i at forynge sig. Alle unge træer blev ædt af husdyrene. Det medførte træmangel til skade for landet, og det blev i 1805 besluttet at starte en proces, som ledte til klar opdeling mellem landbrugsland og skov. Husdyrene skulle ud af skovene, og driften blev rettet mod et mål: Træproduktion i højskovsdrift.

Fredet for krigens pligthugster

I 1897 blev Longelse Bondegaard overtaget af en ejer, som satte så meget pris på skovens store træer, at han lod dem stå. De store træer gjorde skoven mere og mere speciel og smuk; og da de danske skovejere under 2. Verdenskrig blev pålagt meget stærke hugster (pligthugster), sørgede statens skovtilsyn for at få skoven fredet og dermed skånet for hugst.

1967-stormen og ny fredning

Efter krigen blev der dog hugget en del i skoven; og i 1967 blev den hård ramt af oktoberstormen, som væltede en tredjedel af vedmassen – især i de fugtige områder.

I 1972 blev skoven købt af Danmarks Naturfond, og en ny fredning i 1988 sikrede dens status som urørt skov for eftertiden. Skoven har i realiteten været urørt – dvs. der har ikke været skovdriftsmæssige indgreb siden 1970. Formålet er at overlade skovens dynamik og udvikling helt til sig selv.

Skovens træer

I modsætning til størstedelen af de danske skove er Longelse Bondegaardsskov karakteristisk ved sin meget blandede struktur. Træarterne står i blanding, ligesom forskellige aldre og størrelser også gør det. Den tidligere ejers respekt og forkærlighed for store træer grundlagde for mere end 100 år siden de muligheder, som vi i dag har for at opleve kæmpestore bøge, ege og aske-træer med brysthøjdediametre på 1 – 1,35 m !

Der findes også store avnbøg, fuglekirsebær og kæmpe gråpopler – de sidste er dog et fingeraftryk fra indkaldte tyske skovridere i begyndelsen af 1800-tallet.

Derudover findes der også mange døde træer, især som følge af elmesygen – stående eller liggende. Alt sammen skaber det mange unikke og sjældne levesteder for flora og fauna.

På skovens højeste og tørreste partier mod vest dominerer bøgen, mens de fugtigste områder i skovens centrale dele primært huser eg, ask og rødel.

Vildt

Der er en del råvildt i skoven og af og til dåvildt. Især ask og selvsået avnbøg bides af vildtet; og ønsket om, at skoven skal være urørt af menneskelig påvirkning sættes på en prøve. Den moderne landbrugsdrift har især med de vintergrønne marker favoriseret råvildtet – og bestandene er nu mange steder høj. Da råvildtet bider skovens foryngelse – især er unge askeplanter populære – kan det ikke undgås, at mennesket gennem favorisering af råvildtet på indirekte vis har betydning for skovens udvikling.

Skoven ser dog ikke umiddelbart ud til at have foryngelsesproblemer – måske er der blot tale om, at asken ikke bliver så dominerende, som den kunne have været i foryngelserne.

Skovens endeløse forandringer

Skovens historie viser en turbulent udvikling, hvor skiftende driftsformer, udnyttelse og senest fredning har formet skovens struktur og sammensætning. Med en fredning – eller urørt status – er omvæltningerne imidlertid ikke sat i bero.

Stormen i 1967 viste, hvor hurtigt skoven kan ændres. Men der er også andre og helt eller delvist menneskeskabte påvirkninger. Det kan aktuelt være vildtbestandens op- og nedture, elmesygens eliminering af alle store elmetræer, eller afvandingen i området. Det er ikke umiddelbart muligt at sløjfe hele grøftesystemet i skoven for at genskabe den naturlige dynamik for en ikke-drænet skov. Der er to typer af grøfter. For det første er der de store ledegrøfter, som skal lede drænvandet fra omkringliggende landbrugsarealer bort. For det andet er der gamle skovgrøfter, som kun dræner selve skoven. De sidste vedligeholdes ikke mere.

Formålet

Formålet med skovens urørte status er at sikre et sted, hvor skovens dynamik, flora og fauna kan udvikle sig naturligt og uden forstyrrelse af driftsmæssige indgreb. Hensigten er at sikre et levested for især den flora og fauna, som ellers har vanskelige kår i størstedelen af de danske skove. Der er især ”mangel” på dødt træ i normale skove – og dermed mangel på levesteder for især mange insekt- og svampearter. Herunder tænkes navnlig på beskyttelsen og bevarelsen af den naturlige og oprindelige danske natur.

Det er også målet at sikre de særlige værdier, som findes i en urørt skov – til undervisning, forskning i naturlig skovudvikling, inspiration og rekreation for en bred målgruppe fra ”almindelige” mennesker til specialister og skovforvaltere.

Fremtidens dynamik i skoven

Den urørte status vil sandsynligvis altid kunne opretholdes – men der er dog ikke tvivl om, at den til stadighed vil blive udfordret. Det vil nok ikke, som under 2. Verdenskrig, blive behovet for træ, der vil udfordre; men måske i virkeligheden selve formålet og ønskerne omkring en naturlig skovdynamik.

Menneskelig aktivitet har allerede eller vil kunne påvirke skovens naturlige dynamik mere eller mindre direkte:

• elmesygen, som mennesket ved en fejl har indslæbt fra Sydøstasien, har udryddet alle store elmetræer
• hjortevildtbestanden topper i disse år og påvirker skovens foryngelse
• ahorn er hidtil holdt udenfor indflydelse, men den står på spring
• gråpoplerne er et meget kunstigt element, som kan brede sig langsomt ved rodskud
• afvandingen ændres måske, hvis kravene til de omkringliggende landbrugsarealers afvanding ændres.

Listen over fremtidige afledte effekter af menneskets aktiviteter er ukendt, men den vil givetvis blive længere som tiden går. Det mest sikre er, at udviklingen og dynamikken vil fortsætte og til tider tage uventede drejninger. Dilemmaet opstår, hvis en menneskeskabt eller –introduceret faktor truer med at ændre skovens sammensætning og struktur radikalt i en unaturlig retning.

Et særligt problem – eller særlig udfordring – er egens fremtid. De mange store og smukke egetræer må anses for at være særligt værdifulde, men de har i reglen svært ved at klare sig i konkurrencen med nabotræer i en sluttet skov – især er bøgen en barsk nabo for egen. Også de nyspirede og lyskrævende egeplanter kan ikke klare sig i konkurrencen med de fleste træarter – og indenfor en tidshorisont på 2-300 år kan man derfor være bekymret for egens fremtid i skoven.

I realiteten er dens nuværende hyppighed i skoven i høj grad et resultat af fortidens drift med græsning – eg er tilpasset landskaber med græssende dyr. Dens lange liv, skovskadens transport og såning af agern i landskabet langt fra modertræerne, samt dens evne til at tåle mange års græsning for så at skyde hurtigt i vejret, hvis græsningen udebliver i enkelte år, er dens primære konkurrencekraft i økosystemet.

Referencer

Danmarks Naturfond. 1999. Longelse Bondegårdsskov. Folder fås i opsat kasse ved skovens indgang eller fås ved Skovrider H. Staun.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.

Eksempelbevoksning

Se Fig. 2-7. Skoven er én stor eksempelbevoksning. De enkelte billeder viser forskellige steder i skoven.

Fig. 2. Skønt skoven nu er urørt, kan det ikke undgås at mennesket skaber ravage – her ses nogle rester af døde elme i den nordøstlige del af skoven, som den introducerede sygdom, elmesyge, har dræbt. Elmen fortsætter med at skyde fra stød, men bliver aldrig ret tyk, før elmebarkbillen igen smitter træet med den dødelige svampesygdom.

Fig. 3. Hvor elmene er døde, er der opstået lys, som giver plads til foryngelse af skoven. Her har skovrider Staun fået øje på en hurtigtvoksende ahorn – en art som i overensstemmelse med fredningen holdes ude af skoven.

Fig. 4. I skovens nordlige del findes et område, som er domineret af gråpoppel. Der er enkelte kæmpe træer, samt en masse mindre træer, som er rodskud af de gamle. Arten er i høj grad et kulturprodukt, som stammer fra tysk inspiration i fortidens skov- og landbrug.

Fig. 5. Skovens vestlige og relativt tørre del er primært gammel bøgeskov med imponerende store træer i blandt. Til venstre for skovrider Staun ses imidlertid en stor eg, og i baggrunden en rodvælter fra stormen i januar 2005.

Fig. 6. Her står skovrider Staun ved en af de helt store bøge, som dog har mistet en del af kronen ved stormen i 2005. I en gammel skov med meget gamle træer forandrer skoven sig hele tiden – oftest i det små, men af og til er omvæltningerne store.

Fig. 7. Der er også mange buske i Longelse Bondegårdsskov – her et nærbillede af en alm. Hvidtjørn.

Referencer

Danmarks Naturfond. 1999. Longelse Bondegårdsskov. Folder fås i opsat kasse ved skovens indgang eller fås ved Skovrider H. Staun.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte det særlig skovkort (fig. 1):

• Skovkort (pdf)

Skovkort over den nordligste fjerdedel af Longelse Bondegårdsskov, udarbejdet af J. Sjolte-Jørgensen og L. Feilberg i 1961 og opdateret af P. Friis Møller i 1983. Signaturer fremgår af kortet.