Driftsformålet
Frederiksdals driftsformål er i modsætning til skovdyrkningen og driftsformen helt traditionel. Skoven skal passes og se ordentlig ud uden at blive forringet eller overudnyttet; og den må gerne give et mindre årligt overskud efter at alle udgifter er betalt – herunder udgifterne til skovens personale, som omfatter to skovarbejdere samt skovrideren.
Derudover tilgodeses æstetikken og naturhensyn især ved, at store gamle træer – særligt i nærheden af hovedbygningen – får lov at leve langt ud over almindelig omdriftsalder. Det skal også nævnes, at Frederiksdal og dets naturværdier i stor stil udnyttes rekreativt af den omkringliggende storbybefolkning.
Hovedindtægtskilderne er foruden salg af gavntræ (kævler og tømmer) brændesalg og detailsalg af juletræer og pyntegrønt.
Naturnær skovdrift i praksis
I dansk skovbrug har den stigende interesse for naturnær skovdrift givet anledning til en hel del hovedbrud – i hele spektret fra modstandere til tilhængere. På Frederiksdal er den naturnære drift indført og den gennemføres på meget enkel vis. Man bekymrer sig ikke om, hvorvidt nogle skovstrukturer skal fremmes frem for andre, eller om den naturlige foryngelse nu også er fuldt tilfredsstillende mht. træartssammensætning og struktur.
I stedet afvikles de gamle bevoksninger ved måldiameterhugst – dvs. gradvist og over lange tidsrum (årtier). For hver træart fastsættes en måldiameter (måles på stående træer i brysthøjde - 1,3 m’s højde). For tiden er den 60- 65 cm for bøg og 36 cm for gran. Da holder bøgekævlerne 50 cm på midten, mens grantømmeret holder 26 cm på midten, og dermed er gavntræet oppe i de bedst betalte dimensioner.
Måldiameteren ændrer sig
Måldiameteren er ikke en fast størrelse, men afhænger af træmarkedet. Derfor bør man løbende overveje og regne på, hvad der er den fornuftige måldiameter for de forskellige træarter. Man kan naturligvis ikke altid ændre måldiameteren på kort sigt – f.eks. vil det typisk være forbundet med reduceret hugst i en periode, hvis måldiameteren sættes op.
Hvis råtræpriserne i en periode er utilfredsstillende kan man vælge at indstille hugsten. Således har der på Frederiksdal i skrivende stund ikke været skovet bøgekævler i fire år p.g.a. lave priser.
Måldiameter - gran
For grantømmer stiger prisen i princippet med diameteren. Men i praksis er det efterhånden vanskeligt at afsætte store dimensioner, hvorfor måldiameterhugsten indrettes efter at skove træerne, når de kommer over 26 cm på midten. Granerne vokser hurtigt, og selv få års hugststop (f.eks. som følge af stormfalds ugunstige påvirkninger af træmarkedet) kan resultere i, at mange træer bliver så store, at de vanskeligt kan sælges.
Måldiameter - bøg
For bøg har det vist sig at være lidt mere kompliceret. Prisen for de bedste kvaliteter – finér-kævlerne – stiger med midtdiameteren til de passerer 60 cm , hvilket svarer til en brysthøjdediameter på mere end 70 cm . For de mere almindelige plankekævler stiger prisen kun indtil midtdiameter 50 cm .
Derfor kan der være en idé i at lade de allerbedste træer (finér-kævlerne) have en måldiameter på 70 cm eller mere, mens plankekævlerne har en måldiameter på 60- 65 cm . Men det er ikke uproblematisk at lade måldiameteren stige fra f.eks. 60 cm til 70 cm ! For det første kræver det bl.a. en periode (ca. 15 år), hvor der ikke hugges så meget blandt de største og bedste træer – det stiller krav til likviditeten. For det andet skal de store og gode træers værdi i princippet forrente sig i en længere periode, og for det tredje er træerne udsat for at blive beskadiget af storm, tørke, hugst af nabotræer eller lignende. i en længere periode. Endeligt øges risikoen for, at træerne udvikler rødkerne jo ældre og større de bliver.
De dårligste træer (kvalitet C og D) skoves uden hensyn til diameteren. Disse træer skal fjernes, når de begynder at skade eller hæmme bedre træer i bevoksningen.
Rødkerne i bøg
Når bøgetræer bliver gamle og opnår stor dimension, stiger risikoen for, at der udvikles rødkerne i stammerne. Udvikles der for meget rødkerne, kan det nedsætte kvaliteten og prisen på kævlerne meget. Træerne er dermed blevet overmodne med betydelige tab til følge. Disse tab er større, jo bedre kævlernes kvalitet er.
Rødkerne dannelsen sættes generelt i forbindelse med forstyrrelse af træernes vandbalance. Det kan ske ved kraftig hugst i bevoksningerne, tørkeår (især på fladgrundet jord) og ved afbrækning af større grene eller anden såring af træerne.
På Frederiksdal er rødkerne ikke noget væsentligt problem i bøgedyrkningen. Det kan måske skyldes en god kombination af den dybgrundede jordbund, som giver bøgetræerne mulighed for at udvikle store og dybtgående rodsystemer, og den gradvise afvikling af de gamle bevoksninger, som ikke giver de resterende træer chok og store forstyrrelser af vandbalancen.
Hugstintervaller
De ældre bøgebevoksninger tyndes hvert 4. år. Skoven er for bøgebevoksningernes vedkommende inddelt i fire bøgehugstområder, hvoraf ét gennemhugges om året.
De ældre granbevoksninger skal gerne hugges hvert år. Niels Heding tror, at de hyppige gennemhugninger bevarer størst mulig stabilitet i de ellers ustabile ældre granbevoksninger. Samtidig bevares skovens kronetag så intakt som muligt til gavn for nabobevoksninger, som ellers måtte blive eksponeret for betydelig stormfaldsrisiko, hvis man i stedet valgte renafdrift og dermed fjernede bevoksningen på én gang.
Hugst og udslæbning sker på timeløn og udføres af distriktets eget personale. Det lægges stor vægt på, at skaderne på såvel de blivende træer som på jordbunden holdes på et absolut minimum.
Gruppevis naturlig foryngelse
Foryngelsen af skoven sker stort set udelukkende ved spontan naturlig foryngelse. Det vil sige, at foryngelsen kommer ”helt af sig selv” uden forudgående jordbearbejdning, som ellers er et almindeligt middel til at fremme fremspiringen af naturlig foryngelse – især i bøg.
Ofte betragtes naturlig foryngelse som krumtappen i naturnær skovdrift, idet foryngelsen indfinder sig gradvist i grupper, efterhånden som den gamle bevoksning langsomt afvikles ved måldiameterhugst.
Tålmodighed
Selv på relativ forblæst skovbund med græsvækst breder foryngelsen sig. Det kan være en langsom proces, som strækker sig over flere årtier; men den langsomme afvikling af den gamle bestand ved måldiameterhugst indbygger tilsyneladende det tidsrum i foryngelsesfasen, som er nødvendigt. Det er ikke uden grund, at tålmodighed bliver fremhævet som et vigtigt redskab for skovdyrkeren i den naturnære skovdrift.
Ahorn dominerer i foryngelserne
Ahorn forynger sig almindeligvis meget villigt i danske skove, og Frederiksdal er ingen undtagelse. Især i bøg, men også i gran, breder ahorn sig i kølvandet på den gradvise afvikling af den gamle bestand. Grupper af bøgeforyngelse forbliver dog ren bøg, men generelt er ahorn-arealet på vej op, mens bøgearealet i den kommende trægeneration er på vej ned.
Gennem tiden har mange danske skovdyrkere beklaget og bekæmpet ahorn i lignende situationer; men det er dyrt, og givetvis ikke lønsomt, at ofre store summer på at bekæmpe ahorn til fordel for f.eks. bøg. Tilmed har det vist sig, at ahorn-kævler for tiden er betydeligt bedre betalt end tilsvarende bøgekævler. Dette kan dog ændre sig mange gange i fremtiden, og man skal altid være forsigtig med at forudsige fremtidens prisrelationer med udgangspunkt i nutidens.
På Frederiksdal har man valgt at tage imod den rige ahornforyngelse med glæde. Den er gratis og ahorn udvikler sit fint på distriktet – og den kan tilsyneladende sælges til gode priser.
Birk på stormfaldsarealer
I 1981 væltede en del granbevoksninger. Erfaringerne herfra viser, at birk iblandet andre løvtræarter hurtigt indfinder sig på og dækker disse arealer. I traditionel skovdrift ville den slags arealer typisk være blevet tilplantet og birken anset for at være en skadelig art, som skulle bekæmpes.
På Frederiksdal vil birken ikke blive bekæmpet, men blive udnyttet som en hjælpetræart og plejet sammen med de andre arter i foryngelsen med henblik på at skabe en blandskov af fornuftig kvalitet.
Udrensninger
Efterhånden som foryngelserne udvikler sig, kommer de ofte til at fremstå som tætte og uigennemtrængelige – og hvad gør man så? I traditionel skovdrift har det ikke været ualmindeligt med intensive og dyre udrensningsprogrammer i 10-20 årige bevoksninger.
Udrensninger er tidlige og udgiftskrævende tyndinger, der har til formål at gavne de bedste træer i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling. I den naturnære skovdrift vælger man i højere grad i de tætte foryngelser at stole på den naturlige udskillelse – dvs. nogle træer overlever og vokser videre, mens andre bukker under og dør eller forbliver undertrykte små træer. Dermed undgås eller minimeres udgifterne til udrensninger.
Det er den strategi, som følges på Frederiksdal, hvor foryngelserne må klare sig selv, indtil træerne når en dimension, hvor de kan sælges til selvskovere.
Det formodes i øvrigt, at den naturlige selektion og udskillelse i foryngelserne samt kvaliteten fremmes af, at foryngelsen vokser op i let skygge eller halvskygge under den gamle bestand, som er under gradvis afvikling. Dermed forventes det, at den langsomme foryngelse bidrager til, at udgifterne til udrensning kan spares, uden at det går ud over kvaliteten i de bevoksninger, som foryngelserne danner grundlag for.