Barritskov

Skovområdet

Barritskov er beliggende i et terræn, som generelt skråner ned mod nordsiden af Vejle Fjord. Det er stedvis fladt, småkuperet og nogle steder har vandløb skåret sig ned i terrænet. Skoven er delt op i to omtrent lige store skove – Sønderskoven mod vest samt de sammenhængende Barrittykke og Klakring Haver mod øst.

Der er generelt meget skov langs Vejle Fjords nordkyst, men ind i mellem går marker og åbne landskaber helt ned til fjorden. Længere mod nord og borte fra fjorden falder andelen af skov i landskabet, og det bliver et mere åbent landbrugsland.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden til blandt de meget næringsrige herhjemme. Jorden er generelt leret; mange steder så leret, at det kniber med dræningen i jorden, og træerne får problemer med forsumpning, iltmangel og dermed roddrukning. Moræneler er den mest udbredte jordbundstype, og den er dannet på grundlag af kalkholdigt materiale, som isen medbragte fra Østersøområdet under istiden.

Den lerede jord kan især give problemer for bøg, som er meget følsom for dette, og som kan udvikle fladtstrygende i stedet for dybtgående rodsystemer under disse betingelser. Bøgetræerne bliver da mindre vindstabile, ligesom tørkefølsomheden for især store træer øges. Dermed følger også en større risiko for, at der udvikles rødkerne i bøgekævlerne allerede fra ca. 80 års alderen.

Problemerne med dårlig dræning i jorden varierer i Barritskovs skove – nogle steder er det slemt, mens dræningsforholdene er udmærkede andre steder.

Generelt er jordbunden mest egnet til ask og eg, men bøgen trives meget fint på de bedst drænede dele af distriktet. Ahorn forynger sig også villigt flere steder. Det er ikke jordbund for gran.

Træarter

Skoven er overvejende løvskov og er ved at udvikle sig til at blive næsten ren løvskov. Nu er der bøg på 119 ha (36 % af bevokset areal), eg på 77 ha (23 %) og ask på 79 ha (24 %), mens nåletræerne (inkl.. juletræ- og pyntegrøntbevoksninger) omfatter 35 ha (11 %). Der er dog stort set ingen nåletræer i de to yngste aldersklasser (< 20 år), mens de tilsvarende aldersklasser hos bøg, eg og ask er særligt store. Det viser, at nåletræerne bliver erstattet af løvtræer på de arealer, hvor nåletræerne er blevet hugstmodne eller er væltet i storm. Der er heller ikke anlagt nye juletrækulturer i skoven indenfor de sidste 10 år.

Vildt

Der findes både råvildt og dåvildt på Barritskov, men bestandene holdes nede med hård hånd for at fremme skovens foryngelse mest muligt. Jagten gennemføres af distriktet selv.

Traditionel skovdrift indtil slutningen af 1980’erne

Barritskov blev indtil slutningen af 1980’erne drevet traditionelt overvejende med renbestande af bøg, eg, ask og gran samt juletræbevoksninger af nordmannsgran. Der var en overvægt af gamle bøgebevoksninger, som det var tanken at forynge naturligt (selvforyngelse) med ren bøg.

Imidlertid var traditionel bøgeselvforyngelse forbundet med problemer. Når der blev foretaget jordbearbejdning i forbindelse med oldenfald i bøg, kvitterede bøgeforyngelserne ikke på samme måde med tæt fremspiring og god vækst som på lidt lettere jorde. På lerjorden møder de små nyspirede bøgeplanter ofte en kraftig ukrudtskonkurrence, især hvis der samtidig lysnes med (kraftig) hugst blandt de gamle træer (skærmen, overstanderne).

Sundheden og trivslen i skærmen udgør det største problem, når der gennemføres en traditionel bøgeforyngelse på større flader med relativ hurtig afvikling af de gamle træer. Dengang i 1980’erne kom de gamle bøgebevoksninger til at lide af tørkeskader, og det var svært at opnå den ønskede ensartede bøgeforyngelse.

Indførelsen af naturnær skovdrift

En analyse af skovdistriktet og skovdyrkningen mundede ud i en erkendelse af, at det ville være fornuftigt at opgive tanken om at frembringe ensartede bøgeforyngelser. I stedet skulle der satses mere på naturlig foryngelse af især ask og ahorn, som mange steder stod på spring under de gamle og ofte lidt utrivelige bøgebevoksninger. Dette var både i erkendelse af, at det ville være lettere og billigere, samt at især asken i reglen er bedre tilpasset de lerede jorde end bøgen. Desuden betyder denne strategi heller ikke et ”farvel” til bøgen – den forynger sig også naturligt sammen med ask og ahorn; dog ofte senere i forløbet, hvor den så etablerer sig som en underetage under dem.

I begyndelsen efter denne strategiændring mod mere aktiv dyrkning af ask og ahorn var der fokus på at forkorte omdriften til f.eks. 70-90 år for at undgå de sundhedsproblemer, som de store gamle bøge havde givet dårlige erfaringer med.

Siden har Thomas Harttungs interesse for og erfaring med naturnær skovdrift udviklet sig mere og mere. Han er og har været en hoveddrivkraft for driftsformen – ikke blot i Danmark, men generelt i Europa i kraft af et formandskab for Pro Silva, som er en græsrodsbevægelse til fremme af naturnær skovdrift. I den forbindelse er interessen vokset for at dyrke de bedste træer i høj omdrift og til stor dimension. Der lægges især vægt på at beskytte og opretholde skovklimaet og den gode jordbundstilstand. Det sidste anses for at være en vigtig forudsætning for, at sundheden på træerne kan opretholdes, når de dyrkes til høj måldiameter og alder.

Måldiameterhugsten formodes også for at være en vigtig faktor i sig selv, idet den anses for at være mere skånsom overfor bevoksningen end tyndingerne – og i særdeleshed lysningshugsterne – ved traditionel bevoksningsbehandling (Harttung 2004 ).

Driftsformålet

Barritskovs driftsformål er i høj grad baseret på ønsket om at skabe en bæredygtig skovdrift i både økonomisk og økologisk forstand. Det pointeres ved, at distriktet allerede er FSC-certificeret.

Med hensyn til den økologiske bæredygtighed understreges denne del af målsætningen ved, at det ikke kun skal være en miljøvenlig skovdrift, som giver plads til naturen. Der ønskes en systembevarende skovdrift, som dyrker skoven og skovøkosystemet i sin helhed.

Derudover opstilles både en række kvalitative og kvantitative mål for driften:

• skoven må gerne være forskellig fra andre skove
• ejeren foretager tilsynet med skovdyrkningen
• skoven skal producere det enestående
• træproduktionen skal være kvalitetsorienteret
• skovens indretninger skal være oplevelsesorienteret
• skoven skal helst understøtte en fornemmelse for poesi

Blandt de mere kvantitative mål fremhæves et generelt ønske om at hæve den stående masse betydeligt fra de nuværende ca. 185 m3/ha:

• på de mindst lerede og naturligt veldrænede jorde dyrkes bøg i vedmasserige bevoksninger, 400 m3/ha
• på de mest lerede og våde jorde dyrkes eg eller ask ligeledes i vedmasserige bevoksninger, 300 m3/ha
• måldiameter for ask er 75 cm , bøg 67 cm og eg 85 cm i brysthøjde.

Kort sagt er det målet at opbygge en unik skov med masser af træ – og især meget store træer.

Naturnær skovdrift i praksis

Ønskerne om at forøge den stående masse på Barritskov samt anvende høj måldiameter medfører, at der for tiden føres en henholdende hugst, navnlig blandt de største og bedste træer. Derimod kan der fortsat hugges blandt de dårligste træer. Et træ af dårlig kvalitet er altid hugstmodent, med mindre det har en gavnlig virkning for skoven som helhed (f.eks. skovklimaet) eller for et bedre nabotræ (opdragelse, oprensning). Et dårligt træ, som skader et nabotræ af god kvalitet skal fjernes.

Reelt er den høje måldiameter og stående masse et middel til at opnå en mere værdifuld vedproduktion. Populært sagt er det hensigten med denne strategi, at fordele en større del af tilvæksten på de store værdifulde træer frem for på en masse unge, små og værdiløse træer, som det er tilfældet i traditionel skovdrift i kortere omdrift.

Undgå tomgangsperioden

Thomas Harttung er overbevist om rigtigheden i dette synspunkt, og han hæfter sig ved, at når man ser på det enkelte træ, vil eksempelvis et bøgetræ på Barritskov typisk være 64 år om at producere den første m3 træ i kævlen, mens den anden, tredje og fjerde m3 kun vil tage henholdsvis 32, 16 og 8 år! – på det enkelte træ. Det primære argument for at lade træerne blive større er, at man dermed i højere grad kan undgå den værdimæssigt uproduktive ”tomgangsperiode”, som en traditionel bevoksning gennemløber fra kulturfasen og indtil de første store, værdifulde kævler høstes.

Tynding og hugstintervaller

Skovene inddeles i fire behandlingsenheder med henblik på hugst af én enhed hvert fjerde år. Dette er praktisk for at sikre, at skoven gås igennem og plejes jævnligt. Særlig efterspørgsel i træmarkedet og mulighed for velbetalte specialordrer gør dog, at den generelle hugstplan fraviges, hvis det er hensigtsmæssigt.

Der lægges i øvrigt stor vægt på at beskytte skovbunden bedst muligt mod ødelæggende kørsel med udkørsels- og udslæbningsmaskiner. Så vidt muligt etableres et sporsystem med 40 m’s mellemrum, hvortil al kørsel i fremtiden henvises.

Thomas Harttung mener, at den største usikkerhed er knyttet til udvælgelsen af de rette fremtidstræer i bevoksningen, samt til hvordan der skal hugges for dem – herunder især hvordan man som skovdyrker kan sikre, at de udvikler deres krone hensigtsmæssigt. Hvornår kan man i bevoksningens udvikling med fordel skifte fra en praksis med minimal indgriben i ungdommen i form af sen og ekstensiv udrensning, til en mere aktiv hugst med henblik på at sikre en god udvikling af kronerne på de bedste træer – for derved at sikre deres fremtidige sundhed og vækst?

Gruppevis naturlig foryngelse

Gruppevise foryngelser i lysbrønde anses egentligt for at være den ideelle foryngelsesform. Som i al anden naturnær skovdrift drejer det sig i høj grad om at frembringe og vedligeholde en skov- og jordbundstilstand, som sikrer, at den naturlige foryngelse altid står på spring til at udvikle sig, hvis der opstår en lysning i kronetaget – f.eks. i form af en lysbrønd.

Imidlertid vil måldiameterhugsten ikke altid medføre, at der opstår en egentlig lysbrønd, men den sikrer som regel, at den gamle bestand afvikles i et jævnt tempo over en længere årrække. Det sikrer en skyggeopdragelse af foryngelsen, og her anses lysbrønden for at være optimal. Skyggeopdragelsen sikrer god og opret vækst, finkvistethed og, at enkelte individer i en ellers rigelig tæt foryngelse skiller sig ud og får mulighed for at udvikle sig og opnå en fornuftig stammetykkelse uden, at det er nødvendigt at pleje med intensive og dyre udrensninger.

Udrensninger

Udrensninger er tidlige og udgiftskrævende tyndinger, der har til formål at gavne de bedste træer i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling. I den naturnære skovdrift vælger man i højere grad at stole på den naturlige udskillelse i de tætte foryngelser – og dermed undgå eller minimere udgifterne til udrensninger.

Denne strategi følges også på Barritskov, hvor foryngelserne må klare sig selv, indtil træerne når en dimension, hvor det kan betale sig at skære de groveste og dårligste træer ned mhp. efterfølgende flisning med flishugger.

Eksempelbevoksning nr. 1 – Klakring Haver afd. 61g og 71b

Se Fig. 2-5. Under 2. Verdenskrig blev der her afviklet gamle bevoksninger med eg og bøg. Der findes endnu enkelte store træer tilbage fra denne generation. Bevoksningerne foryngede sig naturligt med bøg, ask og ahorn, som nu udgør den mellemaldrende bestand af oftest pæne rette træer. Der er også en del ege iblandet af tilsyneladende samme alder – de er formodentlig i sin tid plantet ind i foryngelsens huller.

Der føres en relativ stærk hugst for at sikre, at der udvikles store kroner på træerne, når oprensningen når 5- 6 m - dvs. at grenene på den nedre del af stammen er skygget bort.

Overalt er der en 3- 6 m høj opvækst af primært ask og ahorn, men også med bøg, som dog de fleste steder står under ask og ahorn. Bøgeforyngelsen har på kort sigt svært ved at følge med de to andre, som vokser hurtigt i kulturfasen – især hvis der er rigelig lystilgang. Bøgen er dog god til at overleve under stærk skygge, og vil ofte kunne klare sig i skyggen af ask gennem mange år, for siden at udvikle sig pænt, når asken fjernes.

Nogle steder er der ikke skærm over foryngelsen, og her vokser især ask og ahorn hurtigt – men der er stadig 5-10 år til den ønskede oprensning er opnået. Både derfor og fordi udrensning nu ville være dyr, skal der endnu ikke foretages udrensninger i disse mest udviklede partier i foryngelsen. Bevoksningsstrukturen ser ud til at blive ganske heterogen, hvilket modtages med glæde.

Der er stadig mange årtier til, at de nu mellemaldrende træer når måldiameteren. Det er således  ikke relevant foreløbigt at gøre noget for foryngelsen her.

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Mellemaldrende bestand af bøg, ask og ahorn, som har udviklet sig siden de gamle ege og bøge blev skovet under 2. Verdenskrig. Desuden er der en tæt underetage af opvækst – også bestående af ask og ahorn samt bøg nederst. Opvæksten har i grupper, hvor skærmen er fjernet, udviklet sig til regulær og høj foryngelse.

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der føres en stærk hugst i de mellemaldrende ask, som da udvikler store kroner og opretholder hurtig diameter tilvækst. Måldiameteren er 75 cm . Opvæksten af ask, ahorn og bøg beskytter og bevarer skovbund og skovklima.

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der er stadig enkelte af de store bøge fra moderbestanden tilbage – resten blev skovet under krigen.

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der er også enkelte gamle ask tilbage.

Eksempelbevoksning nr. 2 - Afd. Barrittykke afd. 51e, g og f

Se Fig. 6-8. Ca. 15-årig tæt foryngelse af primært ask og bøg med varierende skærm af bøg (115 - 120 år). Der er stadig enkelte store og imponerende ege (150 år) tilbage i bevoksningen.

Foryngelsen er meget varieret. Der er grupper af næsten ren ask og ren bøg samt områder, hvor de to arter står i blanding, og hvor asken typisk er højere end bøgen. Desuden er der iblandet ahorn, som vækstmæssigt følger ask.

Strukturvariationen hilses igen velkommen, og hvor foryngelsen er længst fremme i sin udvikling, er de første udrensninger ved at være relevante. Det sker ved manuel nedskæring samt efterfølgende flisning med flishugger. Flishuggeren kører kun på indlagte spor med 40 m’s mellemrum.

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. I denne bevoksning findes stadig en del af de gamle (150 år) ege.

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. I områderne mellem de gamle ege har bøg og ask fået lov at udvikle sig – her ses en gruppe domineret af bøg. I baggrunden ses, at der er hugget nogle af de groveste bøge her ved første udrensning.

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. Her er en gruppe domineret af ask, hvor første udrensning netop er foretaget. Hugstudbyttet vil siden blive flishugget. Den store strukturvariation i bevoksningen er ønsket og fremmes gerne.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Barrittykke afd. 44b

Se Fig. 9-11. Ca. 80-årig blandingsbevoksning med bøg og ask af høj kvalitet. Kursen er sat i retning af at opnå de høje måldiametre i bøg og ask. Sammen med de meget store og gamle ege i bevoksningen, kan der med tiden skabes et imponerende skovbillede her.

Den stærke hugst blandt de 80-årige træer har som sagt til hensigt at skabe fuldkronede og sunde træer med hurtig diameterudvikling. Samtidig holdes bevoksningen så lys, at der allerede er etableret foryngelse. Denne foryngelse vil i princippet blive ignoreret, idet der er fokus på at forvalte de store træer på arealet optimalt. Foryngelsen tjener dog det vigtige formål at holde skovbunden fri for græs og anden skadelig bundflora.

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Mellemaldrende (ca. 80-årig) ask og bøg i blanding. Samtidig er der stadig mange af de helt store og gamle ege i bevoksningen. I bunden findes til stadighed en rig foryngelse, som er parat til at udvikle sig, hvis der skulle opstå hul i kronetaget.

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Her ses et område domineret af mellemaldrende bøg. Bøgen skygger så meget, at der ikke levnes lys til, at foryngelsen kan udvikle sig.

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Her er der mere ask, og så kan foryngelsen – især bøgeforyngelsen – langsomt etablere sig og vokse op til at blive underetage og måske engang udvikle sig videre, hvis der gives mere lys og plads.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Barrittykke afd. 42

Se Fig. 12-14. Afdelingen omfatter gamle fredede 200-årige ege og bøge. Der er tale om en gammel lystskov, hvor de gamle træer repræsenterer både store naturværdier og æstetiske værdier, hvilket i høj grad også er vigtige elementer i den naturnære skovdrift.

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. I denne gamle fredede lystskov findes gamle kæmper – her en ca. 200 år gammel bøg. Den er stadig sund til trods for, at den er begyndt at levere dødt ved i større dimensioner til glæde for især svampe, insekter og fugle.

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. Den gamle fredede lystskov er især rig på store gamle egetræer.

Fig. 14. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. Som alle andre steder på Barritskov skal der ikke trænge meget lys ned til skovbunden, før foryngelsen begynder at udvikle sig. Her er det en gruppe af ung ahorn, som udvikler sig under en gammel bøg. Ahornen bliver givetvis mere almindelig i fremtidens skove på Barritskov; men ikke på en måde, som virker problematisk.

Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i

Se Fig. 15-18. Bevoksningen omfatter primært gammel bøg og ask (ca. 115 år), som står på skråningerne ned til et mindre vandløb. Der er stor strukturvariation i bevoksningen både aldersmæssigt og med hensyn til foryngelsens artssammensætning. Der er unge foryngelsesgrupper vekslende med ældre samt bare arealer, hvor de gamle træer endnu er for dominerende til, at foryngelsen kan få fodfæste.

Fig. 15. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. På skråningerne ned mod vandløbet findes en meget strukturrig løvskov med unge og gamle træer samt flere forskellige træarter imellem hinanden – især ask og bøg.

Fig. 16. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. Her er en bar plet i på skovbunden. Under den gamle bøg og de to underetagetræer af bøg er der ikke lys nok til, at foryngelsen kan få fat – men umiddelbart udenfor underetagetræernes skygge udvikler en tæt foryngelse sig.

Fig. 17. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. I retning mod syd ses fra samme sted som Fig. 16 en tæt mur af 5- 6 m høj foryngelse, idet der her blev fjernet enkelte træer for måske 10 år siden. De gamle bøge har en fin kvalitet, og man venter på, at de opnår mindst 67 cm diameter i brysthøjde – måldiameteren for denne træart.

Fig. 18. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 9i. Vildtbid på ask – helt undgås kan det ikke - skønt der gennemføres en effektiv regulering af vildtbestanden – netop for at minimere vildtskaderne på skovens foryngelse.

Eksempelbevoksning nr. 6 - Sønderskoven afd. 2c

Se Fig. 19-21. Det er en nu ca. 90 årig bøgebevoksning med god underetage. Selvom bevoksningen har været relativt hårdt hugget, har bevarelsen af underetagen sørget for, at skovbunden er i en god tilstand uden kraftig græsvækst eller anden kraftig bundflora. I afdelingen er der i 1998 etableret to forsøgshegn – et til at holde tamsvin inde i et forsøg med svinedrift i skov, og et til at holde råvildt ude. Samtidig har der være hugget tre lysbrønde ved hugst af to nabotræer i hver lysbrønd i 1998. Der ses navnlig i to af lysbrøndene, at foryngelsen – og da især askeforyngelsen – hurtigt har fået fodfæste. Bevoksningen skal snart tyndes.

Fig. 19. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Den 90-årige bøgebevoksning er hugget relativt hårdt og har kvitteret med en hurtig diameterudvikling. Samtidig er skovbunden beskyttet både mod kørsel og kraftig udvikling af bundfloraen ved hjælp af en god og tæt underetage.

Fig. 20. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Også i denne bevoksning findes der stadig enkelte store gamle bøge, som er en generation ældre end den nuværende bestand.

Fig. 21. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Foryngelsen af især ask står parat og etablerer sig hurtigt efter, at der er blevet hugget en lysbrønd. Her er resultatet syv år efter hugst af to bøge i efteråret 1998.

Referencer

Harttung, T. 2004. Om at se træet for bare skov. Skoven 12/2004, 522-524.

Når du skal rundt i skoven, kan det være en fordel at benytte de særlig skovkort (fig. 1):

• Kort over Barritskov (pdf)
• Kort over Barrittykke (pdf)
• Klakring Haver (pdf)
• Sønderskoven (pdf)

Barritskovs skovkort. Kortene viser f.eks. veje, spor, huse, enge, afdelingsgrænser og –numre, samt bevoksningsgrænser, træart og hvilket år den enkelte bevoksning er plantet eller forynget naturligt. Vigtigste træarter: bøg = bøg; ær = ahorn; reg = rødeg; ask = ask; bir = birk; eg = eg; asp = bævreasp; rgr = rødgran; sgr = sitkagran; lær = lærk; ngr = nordmannsgran; nob = nobilis; cyp = cypres; mos = mose; mar = mark; uku = ukultiveret; aan = anden anvendelse.