Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogen af de mest stillede spørgsmål om fredskovspligtige arealer og skovloven

Begrebet fredskov er mere end 200 år gammelt. Fredskovsforordningen fra 1805 for kongeriget og skov- og jagtforordningen fra 1784 for hertugdømmerne påbød udskiftning af rettighederne til skoven for på den måde at klargøre ejerforholdet og for at frede de arealer, der fremover skulle være træproducerende skovarealer. Formålet med fredskovsforordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende skovareal. Danmark var på daværende tidspunkt kun dækket af ca. 4 % skov, mod i dag ca. 15 %.

Hensigten med fredskoven var dermed ikke at frede træerne, men at sikre skoven som produktionsgrundlag for derved at sikre en holdbar forsyning af træ, som længe havde været kritisk.

Det gælder stadig, at fredskovspligtige arealer skal vedblive at være skov. Arealerne skal være bevokset med højstammet skov eller med træer, der på sigt kan blive til højstammet skov. Begrebet er med tiden udviddet til også at omfatte mere ekstensivt drevne arealer med indslag af naturlige lysninger og lavere bevoksning med buske og krat.

Bevoksningerne må plejes med tynding, og bevoksninger må afdrives (alle træerne fældes på én gang), når de er hugstmodne. I dag må man også lade op til 10 % af skovarealerne henligge som åbne naturarealer, og man tillader også mindre arealer med græsning med dyr i skov og arealer med juletræer og pyntegrønt.

Det kan bl.a. ses i Tingbogen eller på Arealinformation. For vejleding til at bruge Arealinformation se i boksen til højre på denne side - ”Er der fredskov på din ejendom?”

Ja, man må gerne tynde i bevoksningerne og man må gerne renafdrive bevoksninger (fælde alle træerne på én gang), hvis træerne er hugstmodne. Der er dog nogle undtagelser: Skovbryn, særligt sikrede egekrat og udpeget habitatskov i Natura 2000-områder må ikke uden dispensation renafdrives.

Det gælder for det enkelte fredskovspligtige areal, at det skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer.

Når en skovbevoksning er hugstmoden, kan skovejeren frit renafdrive bevoksningen, hvorefter der inden for 10 år skal etableres en ny skovbevoksning, enten ved såning, tilplantning eller ved naturlig opvækst.

Som udgangspunkt må man ikke renafdrive (fælde alle træerne i en bevoksning på én gang), hvis bevoksningen ikke er hugstmoden. Dog kan ikke-hugstmodne bevoksninger ryddes med henblik på at udlægge arealet til et åben naturareal efter skovlovens §10 nr. 4. Det betyder, at formålet med rydningen skal være, at etablere et åbent naturareal som f.eks. eng, overdrev eller hede. Naturarealer kan etableres på op til 10% af skovarealet.

Derudover er almindelig tynding også tilladt i ikke-hugstmodne bevoksninger, og foryngelseshugster er også tilladt, hvis hensynet er at opbygge en stabil varieret skov. Det sidste betyder, at man efter de almindelige bestemmelser i skovlovens §8 stk. 1 har mulighed for at skærmstille et bælte i skovkanten og underplante med henblik på etablering af et skovbryn, hvis formålet er at opbygge en stabil og varieret skov, og hvis bevoksningen er sund og ikke står udsat.

Praksis for ophævelse af fredskovpligt er restriktiv. Læs mere om ophævelse af fredskovpligt.

Udgangspunktet er, at der kun gives tilladelse til shelters i fredskov, når de er offentligt tilgængelige.

Nej. Efter skovlovens § 11, stk. 1 må der ikke anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Det gælder f.eks. også jord og haveaffald.

Det er Miljøstyrelsens praksis, at hvis Miljøstyrelsens lokale enhed ved tilsyn eller ved henvendelse fra andre bliver opmærksom på, at der er anbragt almindeligt affald eller andre overflødige genstande i skoven, skal der straks følges op med en henstilling til ejeren om inden for en meget kort frist at fjerne dette. Dette gælder, uanset om det er ejeren eller andre, der har anbragt affaldet.

Der er fortsat mulighed for at anvende byggeaffald og lignende i forbindelse med anlæg af skovveje. Det kan dog kun ske, hvis materialet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald. Her er der tale om anlæg, som er nødvendige for skovdriften, jf. § 10, nr. 1.

Nej, rydning af et ikke-hugstmodent skovareal kan ikke lovligt begrundes med hensynet til naboer eller gener. Det er ikke et lovligt formål i skovloven. 

Ja, i nogle tilfælde. Kontakt en af Miljøstyrelsens to lokale enheder, der administrerer skovloven.

Ja, i nogle tilfælde. Se mere her og kontakt en af Miljøstyrelsens to lokale enheder, der administrerer skovloven.

Det er din kommune der er myndighed i forhold til skovbyggelinjen. Kontakt derfor kommunen hvis du har spørgsmål til skovbyggelinjen. Læs mere om skovbyggelinjen.

Den automatiske fredskovpligt omfatter arealer der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke. Fredskovspligten gælder eksisterende skov og skov som etableres eller med tiden indfinder sig. Det er dog altid op til en konkret vurdering, hvor vidt den automatiske fredskovspligt er indtruffet.

Hvis der er tvivl om et areal i offentligt eje er fredskovspligtige eller ej, skal ejeren tage kontakt til en af Miljøstyrelsens to lokale enheder, der administrer skovloven.

Spørgsmål om adgangsreglerne hører under kommunerne. Læs mere om adgangsreglerne i skovene.

Ja. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet udarbejder årligt opdaterede tal for de danske skove. Gå til Danmarks Skovstatistik

Du kan ansøge om at få din skov pålagt fredskovspligt. Du kan se mere om kravene til arealer, der skal pålægges fredskovspligt i vores vejledning om pålæggelse af fredskovspligt

Er der fredskov på din ejendom?

Du åbner Arealinformation ved at klikke på overskriften i denne boks. Når du har åbnet Danmarks Arealinformation skal du klikke på "Værktøjer" > "Lagkatalog"
Vælg så "Naturbeskyttelse og kulturarv" > "Bygge- beskyttelseslinjer (fra SDFE)" > "Fredskov". Find din ejendom på kortet.