Skarven er fredet – men kan reguleres
Skarven er en fredet fugl, som er omfattet af EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv. Den er naturligt hjemmehørende og har været i Danmark i mindst 7000 år. Der er godt 32.000 ynglende skarvpar i landet fordelt på ca. 90 kolonier langs kysterne og ved søer. De fleste danske skarver trækker væk om efteråret for at overvintre sydpå, mens skarver fra Norge, Sverige og Finland kommer til Danmark for at overvintre.
Regulering kan afhjælpe konflikter
Skarven er en omstridt fugl, fordi den nemt kommer i konflikt med menneskers interesser. Den kan gøre indhug i fiskernes fangst og skade bestandene af sårbare fiskearter.
Derfor er der gode muligheder for at få lov til at regulere den, hvor den gør skade. Regulering af skarv indebærer at skyde fuglene eller oliere deres æg, så de ikke klækker. Det kræver en særlig tilladelse, som man søger på Virk.dk.
Regler for regulering af skarv
Det er muligt at få lov til at regulere skarv, hvis den skader sårbare fiskebestande eller erhvervs- og bierhvervsfiskeri. Regulering kræver dog altid en tilladelse fra myndighederne, men det er enkelt at søge gennem Virk.dk
Hvem kan få tilladelse til at regulere skarv?
- Erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere med aktivt fiskende redskaber som bundgarn og ruser
- Foreninger af lyst-, fritids- og erhvervsfiskere, som vil beskytte sårbare fiskebestande
- Ejere og forpagtere, som vil beskytte sårbare fiskebestande, på deres arealer
Forsøg først at skræmme skarven væk
Før du søger om lov til at regulere, kan du forsøge at løse konflikterne med skarven ved at skræmme den væk. Opsæt for eksempel rovfugledrager, hylere, plastikstrimler eller -poser. Du kan også bruge skræmmeskud med f.eks. hundeprop-pistol eller luftgevær.
Fiskere kan overdække deres bundgarn med spærrenet, og man kan sætte net eller skræmmesnore op langs åer, hvor skarverne søger føde. Hvis skarven ikke bliver påvirket af dine skræmmemidler, har du mulighed for at søge reguleringstilladelse.
Regulering kræver gyldigt jagttegn
Du skal have gyldigt jagttegn for at skyde skarv i forbindelse med regulering. Har du ikke det, kan du alliere dig med en jæger, som vil foretage reguleringen. Med en fuldmagt fra dig kan jægeren også stå for ansøgningen til myndighederne.
Hvis du har fiskeri som erhverv eller bierhverv og ejer aktivt fiskende redskaber som bundgarn eller ruser, kan du få tilladelse til at regulere skarv, hvis den skader dit fiskeri. Det gælder både på fiskeriterritoriet til havs, i fjord, sund og bælt og i ferske vande.
Når du har fået tilladelse, må du regulere skarv i en radius af én kilometer fra dine redskaber.
Reguleringen må foregå fra 1. august til 31. marts fra solopgang til solnedgang. I perioden fra 1. september til 31. januar kan reguleringen desuden foregå fra 1½ time før solopgang og til 1½ time efter solnedgang.
Hvor og hvordan må du regulere skarv?
På fiskerterritoriet: De salte vande til havs og i fjord, sund og bælt
- Fra skydepram, men ikke fra kunstigt skjul.
- Fra motorbåd, fart op til 18 km/t (9,7 knob), hvis du har søgt om det
- Fra land med lodsejerens tilladelse op til 50 meter fra højeste daglige vandstandslinje
I ferske vande: Vandløb og søer
- Fra motorbåd med fart op til 5 km/t (2,7 knob)
- Fra land med lodsejerens tilladelse op til 50 meter fra højeste daglige vandstandslinje
I vildtreservater kan du få tilladelse til at regulere skarv både, hvor det er tilladt at gå på jagt, og hvor der er jagtforbud. Du kan også få tilladelse til at regulere skarv fra motorbåd, hvor der ellers er forbud mod motorbådsjagt.
Hvis du er fritidsfisker med aktivt fiskende redskaber som bundgarn og ruser, har du næsten de samme muligheder for at regulere skarv som fiskere med hoved- eller bierhverv.
I modsætning til dem kan du dog ikke få lov til at regulere skarv, hvor der er forbud mod jagt, og du må ikke regulere fra motorbåd i områder, hvor der er forbud mod motorbådsjagt.
Hvis du ejer eller forpagter af et areal med fiskevand, kan du få tilladelse til at regulere skarv, i vandløb, søer og ved kyster, som er vigtige for fiskeri og fiskebestande.
Lokale foreninger kan også få reguleringstilladelse, hvis de organiserer lystfiskere, erhvervsfiskere, fritidsfiskere eller lodsejere.
Formålet med reguleringen skal i alle disse tilfælde være at beskytte sårbare fiskebestande.
Man kan som hovedregel få tilladelse til at regulere fra 1. august til 31. marts, og i perioden fra 1. september til 31. januar, kan reguleringen foregå fra 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang.
I nogle tilfælde kan man også få tilladelse i april og maj. I vildtreservater, hvor der er forbud mod jagt og færdsel, kan man dog ikke få tilladelse.
Hvor, hvordan og hvornår må man regulere?
- Kystområder udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande:
- Fra motorbåd med en fart på maks. 5 km/ t (ca. 2,7 knob)
- Fra kunstigt skjul og med lokkefugle - Søer og vandløb med stalling, snæbel, ål, laks eller ørred:
- Fra land med lodsejerens tilladelse 50 meter fra højeste daglige vandstandslinje
- Fra kunstigt skjul og med lokkefugle
- Fra fartøj uden motor. - I fredningsbælter for vandrefisk ved vandløbsmundinger på fiskeriterritoriet:
- Fra land og på vandet ud for fredningsbæltet. - Ved vandløb med udtrækkende smolt (yngel) af snæbel, laks eller ørred:
- Fra land med lodsejerens tilladelse 50 meter fra højeste daglige vandstandslinje
- Fra fartøj uden motor.
Bemærk: Man kan kun få tilladelse til at regulere skarv af hensyn til smolt i perioden 1. april til 31. maj
Du kan få lov til at regulere skarv på en skarvrasteplads, hvis den ligger på et areal, som du enten ejer, forpagter eller lejer, og hvor der er et vandløb eller en sø i nærheden med laks, ørred, stalling, snæbel eller ål. Det samme gælder, hvis skarvrastepladsen ligger i tilknytning til et kystområde udpeget som vigtigt for fiskeri og fiskebestande. Formålet med reguleringen skal være at beskytte fiskeri eller sårbare fiskebestande af de pågældende arter.
Før du søger reguleringstilladelse, skal du sikre dig, at det virkelig er en rasteplads og ikke en koloni. I kolonien er der reder - det er der ikke på rastepladsen. Hvis du ikke selv ejer området, skal du have ejerens tilladelse, før du søger myndighederne om lov til at regulere.
Sådan må du udføre reguleringen
- Fra kunstigt skjul og med lokkefugle inden for en radius af 100 meter fra rastepladsen
Man kan få tilladelse til at regulere fra 1. august til 31. marts. I perioden fra 1. september til 31. januar, kan reguleringen foregå fra 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang.
Søg reguleringstilladelse
Du kan søge om tilladelse til at regulere skarv gennem virk.dk
Om forvaltningsplanen
Miljøstyrelsen har ansvaret for udarbejdelse af forvaltningsplaner for forskellige arter, og da skarven generelt er genstand for stor opmærksomhed og mange konflikter, prioriterer styrelsen at opdatere forvaltningsplan for skarv hvert femte år. Den seneste er fra 2022.
Fordi der er mange holdninger og modstridende interesser i forhold til skarven, lægger styrelsen desuden stor vægt på at inddrage interessenterne, når forvaltningsplanen bliver revideret.
Interessenter inddrages
Miljøstyrelsen har nedsat en skarvarbejdsgruppe, som har været inddraget hele vejen i processen. I gruppen er alle de væsentlige interessenter repræsenteret sammen med forskere og repræsentanter for myndighederne. Gruppen har ikke beslutningskompetence, men der bliver lyttet til alle, og alle synspunkter bliver taget alvorligt
Organisationer og borgere, som ikke er med i baggrundsgruppen kan også blive hørt. Forvaltningsplaner sendes i offentlig høring, og alle svar bliver læst og taget i betragtning. Til slut er det dog miljøministeren, som får det sidste ord. Det gælder også Forvaltningsplan for skarv.
Læs også: Artikel, om hvordan skarvforvaltniningsplanen bliver til Vildtinformation (2023)
Repræsentanter i skarvarbejdsgruppen:
- Dansk Ornitologisk Forening
- Danmarks Jægerforbund
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Sportsfiskerforening
- Danmarks Fiskeriforening
- Dyrenes Beskyttelse
- Dansk Fritidsfiskerforbund
- Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
- Kommunernes Landsforening (observatør)
- DCE Aarhus Universitet
- DTU Aqua
- Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Miljøministeriet
- Naturstyrelsen
- Miljøstyrelsen